Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Diabetisk nefropati

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 24.04.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Diabetisk nefropati defineres som øget udskillelse af albumin i urinen (UAE > 300 mg/24 timer eller en urin-albumin/kreatinin-ratio > 25 mg/mmol, respektivt 300 mg/g) hos patienter med diabetes i fravær af anden nyresygdom
  • Mikroalbuminuri er et forstadium til diabetisk nefropati og karakteriseres ved:
    • UAE > 30-300 mg/24 h, respektivt 20-200 μg/min, eller en urin-albumin/kreatinin ratio på 2,5-25 mg/mmol, respektivt 30-300mg/g 1, 2
  • Persisterende mikroalbuminuri er til stede, når urinalbuminudskillelsen ligger i ovennævnte område i 2 ud af 3 konsekutive urinopsamlinger udført inden for en periode fra 1-12 måneder
  • Patienter med mikro- eller makroalbuminuri bør vurderes grundigt med henblik på komorbide tilstande, særlig retinopati og makrovaskulær sygdom
  • Diabetisk nefropati udvikles ved type 1-diabetes efter 10-30 års sygdom. Ved type 2 diabetes er det ofte vanskeligt at fastlægge, hvornår diabeten er opstået i forhold til, hvornår diabetisk nefropati påvises

Forekomst

  • Diabetisk nefropati er i Danmark en af de hyppigste grundsygdomme hos patienter, der udvikler dialysekrævende nyresvigt. Ca. 700 patienter i Danmark starter hvert år kronisk dialysebehandling eller nyretransplanteres, før de når dialysegrænsen. Ca. 20 % af disse patienter har diabetisk nefropati. Omtrent samme procent har ukendt grundsygdom 3. I USA er procenten af diabetikere blandt terminalt uræmiske patienter højere 4. Diabetisk nefropati er forbundet med øget kardiovaskulær dødelighed 5
  • Tilstanden rammer ca. 20-30 % af patienter med type 1- og type 2-diabetes
  • Incidens
    • Ved type 1-diabetes fandt man i et dansk studie over 18 år en kumulativ incidens på 33 % 6
    • Ved type 2-diabetes fandt man i et britisk studie en incidens af mikroalbuminuri på 2 % per år 7
  • Prævalens
    • Varierer betydeligt ved type 2-diabetes fra 5 % til 20 %5,7
    • Et studie fandt en prævalens 10 år efter diagnosetidspunktet på 25 %7

Ætiologi og patogenese

  • Mikroalbuminuri udvikler sig over tid til makroalbuminuri, dog progredierer ikke alle til dette stadie, og hos nogle patienter kan mikroalbuminurien forsvinde 8
  • Patienter med persisterende mikroalbuminuri har en 15-25 gange øget risiko for senere udvikling af diabetisk nefropati sammenlignet med normoalbuminuriske patienter
  • Det ser ud til at 30-45 % af patienter med mikroalbuminuri progredierer til proteinuri over 10 år, et lavere tal end tidligere sandsynligvis på grund af bedre behandling8, 9

Patologi

  • Diabetes forårsager specifikke ændringer i nyrestrukturen
  • Klassisk glomerulosklerose er karakteriseret ved øget bredde af den glomerulære basalmembran, diffus mesangial sklerose, hyalinose, mikroaneurismer og hyalin arteriosklerose 10
  • Tubulære 11 og interstitielle 12 ændringer findes også
  • Områder med ekstrem mesangial ekspansion kaldes Kimmelstiel-Wilson noduli eller nodulær mesangial ekspansion og findes hos 40-50 % af patienter, som udvikler proteinuri
  • Patienter med type 2-diabetes og mikro- og makroalbuminuri har mere strukturel heterogenitet end patienter med type 1-diabetes 13, 14
  • Vurderet med elektronmikroskop er alvorlighedsgraden af de glomerulære læsioner relateret til den glomerulære filtrationshastighed og albuminudskillelsen i urinen 15, 16, til varigheden af diabeten15, grad af glykæmisk kontrol 17 og genetiske faktorer 18, 19

Disponerende faktorer

  • Forhøjet blodtryk 20, 21, vedvarende hyperglykæmi 22, 23, 24 og genetisk prædisposition 25 er de vigtigste risikofaktorer for at udvikle diabetisk nefropati
  • Forhøjede serumlipider20, 26, 27, rygning 28 og mængde/type protein i kosten 29, 30, 31 spiller også en rolle

ICPC-2

ICD-10

  • E10 Type 1-diabetes
  • E102 Type 1-diabetes m nyrekomplikation
  • E11 Type 2-diabetes
  • E112 Type 2-diabetes m nyrekomplikation
  • E13 Andre former for diabetes
  • E132 Anden diabetes m nyrekomplikation
  • E14 Ikke spec. diabetes
  • E142 Diabetes UNS m nyrekomplikation

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ved påvisning af albuminuri

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

  • Kendt type 1- eller type 2-diabetes
  • Afklar komorbiditet
    • Synsforstyrrelser?
    • Tegn på neuropati?
    • Tegn på koronarsygdom?
    • Tegn på perifer karsygdom?

Kliniske fund

  • Vurder muligheden for komorbiditet vedr. kardiovaskulær sygdom
  • Retinopati?
    • Forekommer meget ofte samtidig med nefropati. Bekræftet retinopati styrker mistanken om nefropati og er en prædiktor for senere udvikling af nefropati 32,23
    • Er en risikomarkør idet de underliggende mikrovaskulære komplikationer er fælles
  • Neuropati?
    • Der er også øget risiko for perifer neuropati 33
  • Perifer karsygdom?
    • Perifere cirkulation?
    • Carotisstenose?
    • Nyrearteriestenose? Forekommer hos ca. 17 % af patienter med type 2-diabetes og hypertension 34 . Ikke alle disse nyrearteriestenoser er dog hæmodynamisk betydende
      • Hvis den ellers renoprotektive behandling med ACE-hæmmere eller A-II-antagonister ved diabetisk nefropati medfører akut nyresvigt eller akut forværring af kronisk nyresvigt, skal man være opmærksom på, at patienten kan have arteriosklerotisk nyrearteriestenose, og skal undersøges og eventuelt behandles for dette. En mere end 50 % stigning i p-creatinin efter påbegyndt brug af disse præparater tyder på nyrearteriestenose 35

Supplerende undersøgelser

  • Creatinin, elektrolytter, kolesterol
  • Albumin i urin
    • Almindelige teststrimler til påvisning af albumin i urinen har en sensitivitet for albumin på 100-300 mg/l
    • Albuminudskillelsen i urinen kan bestemmes som en urin-albumin/kreatinin-ratio i morgenurin (kan en morgenurinprøve ikke opnås, kan en urinprøve taget på et tilfældigt tidspunkt, f.eks. i forbindelse med ambulant kontrol, anvendes til screening)
    • Udskillelse af >300 mg albumin/24 timer eller urin-albumin/kreatinin-ratio på > 25 mg/mmol eller 300 mg/g kaldes albuminuri
    • Hvis ikke albuminuri påvises, bør urinen undersøges for forekomst af mindre mængder albumin (mikroalbuminuri), for at diagnosticere en mulig nyreskade på et tidligt stadium.
  • Mikroalbuminuri
    • Mikroalbuminuri defineres som UAE 30-300 mg/24 timer eller en urin-albumin/kreatinin-ratio på 2,5-25 mg/mmol eller 30-300 mg/g

Screening for mikroalbuminuri

  • Bør udføres minimum én gang årligt på patienter med diabetes mellitus
  • Stigende albuminværdier i urinen er en betydelig prædiktor for diabetisk nefropati både ved type 2- 36,32 og ved type 1-diabetes22
  • Ved type 1-diabetes
    • Bør screening starte efter 5 års diabetesvarighed 37 eller tidligere ved dårlig metabolisk kontrol 38
    • Puberteten er en uafhængig risikofaktor for mikroalbuminuri 39
  • Ved type 2-diabetes
    • Bør screening starte ved diagnosetidspunktet37 - fordi ca. 7 % af patienterne allerede har mikroalbuminuri7 - og derefter årligt
  • Prøvetagning
    • Kan måles i urinen uafhængigt af, hvornår prøven bliver taget, men morgenurin anbefales. Døgnurin er unødvendig, når man bruger albumin/creatinin-ratio37
  • Måling
    • En tærskelværdi af U-albumin på 17-20 mg/l, i en hvilken som helst urinprøve, har en sensitivitet på 100 % og en specificitet på 80 % for påvisning af mikroalbuminuri sammenlignet med døgnurinmålinger 40. Albumin/creatinin-ratio er tilsvarende nøjagtig, men den er mere kompliceret at udføre og dyrere
    • En unormal prøve skal bekræftes i to af tre prøver over en 1-12 måneders periode37, 41
  • Fejlkilder
    • Screening bør ikke udføres ved svær urinvejsinfektion, hæmaturi, akut febersygdom, efter kraftige fysiske anstrengelser, kortvarig svær hyperglykæmi, ukontrolleret hypertension og hjertesvigt 42

Glomerulær filtrationshastighed (GFR)

  • Patienter med type 1- og 2-diabetes kan undtagelsesvis have nedsat glomerulær filtrationshastighed og normale urinalbuminværdier 43
  • Derfor anbefales kontrol af GFR i tillæg til screening af albuminuri 44
  • Klinisk-biokemiske afdelinger ledsager svar på p-kreatinin med en udregning af estimeret glomerulær filtrationshastighed (eGFR) baseret på p-kreatinin, køn og alder. Formlerne er genereret på basis af præcise clearancemålinger hos patienter med nedsat nyrefunktion. En af formlerne, den såkaldte MDRD-formel, er beskrevet i kapitlet Glomerulær filtrationshastighed
  • Patienter med en hurtig faldende GFR har en mere avanceret diabetisk glomerulopati og dårligere metabolisk kontrol 45

Andre undersøgelser

  • Billeddiagnostik
    • Almindeligvis i form af ultralyd. Bør udføres hos patienter med symptomer på urinvejsobstruktion, infektion, nyrestensygdom eller med en familiær disposition til polycystisk nyresygdom44
    • Bemærk, at brug af kontrastmiddel ved evt. angiografi kan udløse akut nyresvigt hos op til 35 % af patienter med diabetes, særligt blandt patienter med diabetisk nefropati (cave metforminbehandling) 46
    • Ultralyd-Doppler af nyrearterierne eller MR-angiografi uden kontrast er diagnostiske metoder, der kan bruges til påvisning af evt. nyrearteriestenose
  • Nyrebiopsi?
    • Er almindeligvis ikke påkrævet, men kan være indiceret ved kortvarig diabetes varighed og tegn på alvorlig nyresygdom - særligt ved fravær af retinopati 47
    • For såvel type 1 som type 2-diabetes er nyrebiopsi velindiceret ved akut opståen, hastig progression eller på anden måde uforudsigeligt forløb af nefropatien
  • Øjenlægeundersøgelse
    • For at afklare, om der foreligger retinopati

Hvornår skal patienten henvises?

  • Type 1-diabetes
    • Patienter med type 1-diabetes bør følges i et diabetesambulatorium på hospitalet og ved tegn til diabetisk nefropati bør patienterne henvises til et nefrologisk speciallægeambulatorium
  • Type 2-diabetes
    • Når det gælder patienter med type 2-diabetes, bør man vurdere henvisningsindikation i forhold til andre risikofaktorer og behandlingsmål
    • Som en hovedregel bør patienterne henvises ved stigende albuminuri og når p-creatininværdien er > 150 µmol/l

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge udvikling af mikroalbuminuri
  • Forhindre progression fra mikroalbuminuri til makroalbuminuri og nefropati
  • Give erstatningsterapi med dialyse og evt. nyretransplantation hvis terminal nyreinsufficiens udvikles

Forebyggende behandling

  • Grundlaget for forebyggelse af diabetisk nefropati er behandling af tilstandens kendte risikofaktorer, som samtidig er kendte risikofaktorer for kardiovaskulær sygdom:
    • Hyperglykæmi
    • Hypertension
    • Rygning
    • Dyslipidæmi
  • Behandlingsmål
    • Optimal metabolisk kontrol, HbA1c < 7,5 %. Ved type 2-diabetes anbefales individuelle behandlingsmål 48
    • Blodtrykmålet ved diabetes er ved konsultation og hjemmemålinger < 130/80 mmHg. Ved samtidig iskæmisk hjertesygdom uden hjerteinsufficiens er målet 130/80 – næppe lavere48
  • Effekter
    • Hindrer udviklingen af mikroalbuminuri
    • Forsinker progressionen til mere avancerede stadier af nefropati
    • Reducerer kardiovaskulær dødelighed hos patienter med type 1- og type 2-diabetes

Andre komorbide tilstande

  • For at bevare nyrefunktionen er det vigtigt at undgå eller eventuelt behandle:
    • Blærefunktionsforstyrrelser
    • Urinvejsinfektioner
    • Nefrotoksiske medikamenter
    • Kronisk misbrug af analgetika
    • Gentagen brug af røntgenkontrastmidler
    • Gentagen instrumentering af urethra

Intensiv glukosekontrol

  • En række studier peger på, at man kan forsinke udvikling af diabetisk nefropati hos mikroalbuminuriske patienter ved en bedring i den metaboliske kontrol. Der synes ikke at være tale om et tærskelfænomen, men nok snarere et kontinuum i relationen mellem risiko og metabolisk kontrol
  • Der anbefales individuelle behandlingsmål for behandling af hyperglykæmien ved type 2-diabetes, og dette skal bl.a. opvejes over for risikoen for hypoglykæmi48
  • Ved HbA1c < 7,5 % (< 58 mmol/mol)
    • Giver nedsat risiko for kliniske og strukturelle manifestationer af diabetisk nefropati hos patienter med type 1- 49 eller type 2-diabetes
    • I et studie af type 1-diabetes patienter fandt man, at intensiv behandling af diabetes reducerede incidensen af mikroalbuminuri med 39 % 50
    • I et studie af type 2-diabetes patienter fandt man en 12 % reduktion i samlede diabetiske endepunkter 51
  • Intensiv behandling af hyperglykæmien bør derfor sættes i gang så tidligt som muligt for at forhindre udvikling af mikroalbuminuri

Intensiv blodtrykskontrol

  • Behandling af hypertension fører til en dramatisk reduktion af kardiovaskulære og mikrovaskulære hændelser hos patienter med diabetes
  • Hypertension er hyppig hos patienter med diabetes, selv hvor der ikke foreligger skade på nyrerne
  • Et studie viste, at ved at reducere det systoliske blodtryk fra 154 til 144 mmHg reducerede man risikoen for udvikling af mikroalbuminuri med 29 % 52
  • Blodtryksgrænserne for diabetespatienter skal være lavere (130/80) end hos ikke-diabetikere 53
  • I et studie fandt man, at en reduktion i det diastoliske blodtryk fra 85 til 81 mmHg gav en 50 % reduktion i risikoen for kardiovaskulære hændelser blandt patienter med diabetes, men ikke hos patienter uden diabetes 54
  • Medikamentvalg
    • Fortrinsvis anvendes medikamenter, som blokerer effekten af renin-angiotensin-aldosteron systemet og statiner mod dyslipidæmi 55, 56, 57 - i UKPDS brugte næsten en tredjedel af patienterne 3 eller flere medikamenter

Behandling af mikro- og makroalbuminuri og fremskreden diabetisk nefropati

  • Målet er at forhindre progression fra mikro- til makroalbuminuri, forhindre reduktion af nyrefunktionen hos patienter med makroalbuminuri og forhindre forekomst af kardiovaskulære hændelser
  • Behandlingsprincipperne er de samme, som dem, der anvendes i forebyggelsen af diabetisk nefropati, men multiple og mere intensive regimer benyttes
  • Intensiv blodglukosekontrol
    • Er vigtig, men har ikke den samme afgørende effekt på progressionen som behandling af andre risikofaktorer50
    • Det ser ud til at den bedste behandling af disse patienter er insulinbehandling
  • Intensiv blodtrykskontrol
    • Har en vigtig og afgørende betydning for at reducere progressionen af tilstanden 58
    • ACE-hæmmere og A-II-blokkere anbefales som førstevalg - eller startbehandling - fordi de har en nyrebeskyttende effekt ud over blodtrykseffekten58,48 - selv hos normotensive
    • I to studier reducerede disse medikamenter progressionen fra mikro- til makroalbuminuri ved type 1-diabetes med 60 % 59 og type 2-diabetes med 70 % 60, og de øgede chancen for normalisering af albuminudskillelsen
    • To systematiske studier har vist bedre effekt af ACE-hæmmere end af A-II-blokkere 61, 62
    • Tre til fire antihypertensiva er ofte påkrævet for at nå behandlingsmålet 63
  • Kosten
    • I korttidsstudier er det vist, at kyllingekød som den eneste kødkilde (større andel flerumættede fedtsyrer), reducerer albuminudskillelsen og total kolesterol, LDL-kolesterol og apolipoprotein B 64, 65
    • Muligvis beskytter en kost med lavt proteinindhold også mod udvikling af nefropati 66 I et dansk randomiseret studie af type 1 diabetisk nefropati blev der fundet effekt af reduktion af kostens proteinindhold på udvikling af terminal nyreinsufficiens eller død 67
    • Det er meget vigtigt at indskrænkning af proteinindtagelsen ikke fører til malnutrition
  • Dyslipidæmi
    • Effekten af lipidreduktion på progressionen af diabetisk nefropati er foreløbig ukendt
    • Foreløbige resultater tyder på, at statiner er gunstige 68, 69
  • Anæmi
    • Det kan være nødvendigt at starte behandling med erytropoietin, hvis Hgb < 6,8 mmol/l 70
  • Salisylat?
    • Det er usikkert, om forebyggende behandling med salisylat har effekt hos denne type patienter 71
  • Rygestop
  • Ved udvikling af terminalt nyresvigt: dialysebehandling. Både hæmodialyse og peritoealdialyse kan anvendes
  • Nyretransplantation kan tilbydes nogle, men ikke alle patienter med diabetisk nefropati og terminalt nyresvigt. Nyretransplantation må fravælges ved svær hjerte- og karsygdom
  • Kombineret transplantation med nyre og pancreas fra nekrodonor har tidligere været et behandlingstilbud i Danmark, men er forladt på grund af dårlige resultater. Praktiseres f.eks. i Norge og Sverige

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Ubehandlet progredierer en mikroalbuminuri til makroalbuminuri til diabetisk nefropati
  • Ved type 1-diabetes
    • Patienter, som får proteinuri, fik det tidligere efter gennemsnitlig 15 års diabetesvarighed, nu synes proteinurien at komme noget senere

Komplikationer

  • Nyresvigt
  • Kardiovaskulær sygdom

Prognose

  • Behandling kan stoppe eller reducere progressionen fra mikro- til makroalbuminuri/nefropati
  • Nefropati er forbundet med betydelig overdødelighed, både ved type 1- og type 2-diabetes

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animationer

Kilder

Referencer

  1. Mogensen CE, Christensen CK: Predicting diabetic nephropathy in insulin-dependent patients. N Engl J Med 1984; 311: 89-93.NEJM
  2. Mogensen CE: Microalbuminuria predicts clinical proteinuria and early mortality in maturity-onset diabetes. N Engl J Med 1984; 310: 356-60.NEJM
  3. Dansk Nefrologisk selskabs Landsregister, rapport for 2011[url]www.nephrology.dk[/url]
  4. US Renal Data System: USRDS 2003 Annual Data Report: Atlas of End-Stage Renal Disease in the United States. Bethesda, MD, National Institute of Health, National Institute of Diabetes and Digestive and Kidney Diseases, 2003.PubMed
  5. Valmadrid CT, Klein R, Moss SE, Klein BE: The risk of cardiovascular disease mortality associated with microalbuminuria and gross proteinuria in persons with older-onset diabetes mellitus. Arch Intern Med 2000; 160: 1093-1100.PubMed
  6. Hovind P, Tarnow L, Rossing P, Jensen BR, Graae M, Torp I, Binder C, Parving HH: Predictors of the development of microalbuminuria and macroalbuminuria in patients with type 1 diabetes: inception cohort study. BMJ 2004; 328: 1105-8.BMJ
  7. Adler AI, Stevens RJ, Manley SE, Bilous RW, Cull CA, Holman RR: Development and progression of nephropathy in type 2 diabetes: the United Kingdom Prospective Diabetes Study (UKPDS 64). Kidney Int 2003; 63: 225-32.PubMed
  8. Caramori ML, Fioretto P, Mauer M: The need for early predictors of diabetic nephropathy risk: is albumin excretion rate sufficient? Diabetes 2000; 49: 1399-1408.PubMed
  9. Perkins BA, Ficociello LH, Silva KH, Finkelstein DM, Warram JH, Krolewski AS: Regression of microalbuminuria in type 1 diabetes. N Engl J Med 2003; 348: 2285-93.NEJM
  10. Mauer SM, Steffes MW, Brown DM: The kidney in diabetes. Am J Med 1981; 70: 603-12.PubMed
  11. Brito PL, Fioretto P, Drummond K, Kim Y, Steffes MW, Basgen JM, Sisson-Ross S, Mauer M: Proximal tubular basement membrane width in insulin-dependent diabetes mellitus. Kidney Int 1998; 53: 754-61.PubMed
  12. Katz A, Caramori ML, Sisson-Ross S, Groppoli T, Basgen JM, Mauer M: An increase in the cell component of the cortical interstitium antedates interstitial fibrosis in type 1 diabetic patients. Kidney Int 2002; 61: 2058-66.PubMed
  13. Fioretto P, Mauer M, Brocco E, Velussi M, Frigato F, Muollo B, Sambataro M, Abaterusso C, Baggio B, Crepaldi G, Nosadini R: Patterns of renal injury in NIDDM patients with microalbuminuria. Diabetologia 1996; 39: 1569-76.PubMed
  14. Osterby R, Gall MA, Schmitz A, Nielsen FS, Nyberg G, Parving HH: Glomerular structure and function in proteinuric type 2 (non-insulin-dependent) diabetic patients. Diabetologia 1993; 36: 1064-70.PubMed
  15. Caramori ML, Kim Y, Huang C, Fish AJ, Rich SS, Miller ME, Russell G, Mauer M: Cellular basis of diabetic nephropathy. 1. Study design and renal structural-functional relationships in patients with long-standing type 1 diabetes. Diabetes 2002; 51: 506-13.PubMed
  16. White KE, Bilous RW: Type 2 diabetic patients with nephropathy show structural-functional relationships that are similar to type 1 disease. J Am Soc Nephrol 2000; 11: 1667-73.PubMed
  17. Berg UB, Torbjornsdotter TB, Jaremko G, Thalme B: Kidney morphological changes in relation to long-term renal function and metabolic control in adolescents with IDDM. Diabetologia 1998; 41: 1047-56.PubMed
  18. Solini A, Dalla Vestra M, Saller A, Nosadini R, Crepaldi G, Fioretto P: The angiotensin-converting enzyme DD genotype is associated with glomerulopathy lesions in type 2 diabetes. Diabetes 2002; 51: 251-5.PubMed
  19. Rudberg S, Rasmussen LM, Bangstad HJ, Osterby R: Influence of insertion/deletion polymorphism in the ACE-I gene on the progression of diabetic glomerulopathy in type 1 diabetic patients with microalbuminuria. Diabetes Care 2000; 23: 544-8.PubMed
  20. Ravid M, Brosh D, Ravid-Safran D, Levy Z, Rachmani R: Main risk factors for nephropathy in type 2 diabetes mellitus are plasma cholesterol levels, mean blood pressure, and hyperglycemia. Arch Intern Med 1998; 158: 998-1004.PubMed
  21. Adler AI, Stratton IM, Neil HA, Yudkin JS, Matthews DR, Cull CA, Wright AD, Turner RC, Holman RR: Association of systolic blood pressure with macrovascular and microvascular complications of type 2 diabetes (UKPDS 36): prospective observational study. BMJ 2000; 321: 412-9.BMJ
  22. The Microalbuminuria Collaborative Study Group: Predictors of the development of microalbuminuria in patients with type 1 diabetes mellitus: a seven-year prospective study. Diabet Med 1999; 16: 918-25.PubMed
  23. Gall MA, Hougaard P, Borch-Johnsen K, Parving HH: Risk factors for development of incipient and overt diabetic nephropathy in patients with non-insulin dependent diabetes mellitus: prospective, observational study. BMJ 1997; 314: 783-8.BMJ
  24. Stratton IM, Adler AI, Neil HA, Matthews DR, Manley SE, Cull CA, Hadden D, Turner RC, Holman RR: Association of glycaemia with macrovascular and microvascular complications of type 2 diabetes (UKPDS 35): prospective observational study. BMJ 2000; 321: 405-12.BMJ
  25. The Diabetes Control and Complications Trial Research: Clustering of long-term complications in families with diabetes in the diabetes control and complications trial. Group. Diabetes 1997; 46: 1829-39.PubMed
  26. Chaturvedi N, Fuller JH, Taskinen MR: Differing associations of lipid and lipoprotein disturbances with the macrovascular and microvascular complications of type 1 diabetes. Diabetes Care 2001; 24: 2071-7.PubMed
  27. Appel GB, Radhakrishnan J, Avram MM, DeFronzo RA, Escobar-Jimenez F, Campos MM, Burgess E, Hille DA, Dickson TZ, Shahinfar S, Brenner BM: Analysis of metabolic parameters as predictors of risk in the RENAAL study. Diabetes Care 2003; 26: 1402-7.PubMed
  28. Hovind P, Rossing P, Tarnow L, Parving HH: Smoking and progression of diabetic nephropathy in type 1 diabetes. Diabetes Care 2003; 26: 911-6.PubMed
  29. Toeller M, Buyken A, Heitkamp G, Bramswig S, Mann J, Milne R, Gries FA, Keen H: Protein intake and urinary albumin excretion rates in the EURODIAB IDDM Complications Study. Diabetologia 1997; 40: 1219-26.PubMed
  30. Mollsten AV, Dahlquist GG, Stattin EL, Rudberg S: Higher intakes of fish protein are related to a lower risk of microalbuminuria in young Swedish type 1 diabetic patients. Diabetes Care 2001; 24: 805-10.PubMed
  31. Riley MD, Dweyr T: Microalbuminuria is positively associated with usual dietary saturated fat intake and negatively associated with usual dietary protein intake in people with insulin-dependent diabetes mellitus. Am J Clin Nutr 1998; 67: 50-7.PubMed
  32. Murussi M, Baglio P, Gross JL, Silveiro SP: Risk factors for microalbuminuria and macroalbuminuria in type 2 diabetic patients: a 9-year follow-up study. Diabetes Care 2002; 25: 1101-3.PubMed
  33. Parving HH, Gall MA, Skott P, Jorgensen HE, Lokkegaard H, Jorgensen F, Nielsen B, Larsen S: Prevalence and causes of albuminuria in non-insulin-dependent diabetic patients. Kidney Int 1992; 41: 758-62.PubMed
  34. Valabhji J, Robinson S, Poulter C, Robinson AC, Kong C, Henzen C, Gedroyc WM, Feher MD, Elkeles RS: Prevalence of renal artery stenosis in subjects with type 2 diabetes and coexistent hypertension. Diabetes Care 2000; 23: 539-43.PubMed
  35. Nicholls AJ: The impact of atherosclerotic renovascular disease on diabetic renal failure. Diabet Med 2002; 19: 889-94.PubMed
  36. Forsblom CM, Groop PH, Ekstrand A, Totterman KJ, Sane T, Saloranta C, Groop L: Predictors of progression from normoalbuminuria to microalbuminuria in NIDDM. Diabetes Care 1998; 21: 1932-8.PubMed
  37. American Diabetes Association: Nephropathy in diabetes (Position Statement). Diabetes Care 2004; 27 (Suppl.1): S79-S83.PubMed
  38. Stephenson JM, Fuller JH: Microalbuminuria is not rare before 5 years of IDDM: EURODIAB IDDM Complications Study Group and the WHO Multinational Study of Vascular Disease in Diabetes Study Group. J Diabetes Complications 1994; 8: 166-73.PubMed
  39. Schultz CJ, Konopelska-Bahu T, Dalton RN, Carroll TA, Stratton I, Gale EA, Neil A, Dunger DB: Microalbuminuria prevalence varies with age, sex, and puberty in children with type 1 diabetes followed from diagnosis in a longitudinal study: Oxford Regional Prospective Study Group. Diabetes Care 1999; 22: 495-502.PubMed
  40. Zelmanovitz T, Gross JL, Oliveira JR, Paggi A, Tatsch M, Azevedo MJ: The receiver operating characteristics curve in the evaluation of a random urine specimen as a screening test for diabetic nephropathy. Diabetes Care 1997; 20: 516-9.PubMed
  41. Eknoyan G, Hostetter T, Bakris GL, Hebert L, Levey AS, Parving HH, Steffes MW, Toto R: Proteinuria and other markers of chronic kidney disease: a position statement of the national kidney foundation (NKF) and the national institute of diabetes and digestive and kidney diseases (NIDDK). Am J Kidney Dis 2003; 42: 617-22.PubMed
  42. Mogensen CE, Vestbo E, Poulsen PL, Christiansen C, Damsgaard EM, Eiskjaer H, Froland A, Hansen KW, Nielsen S, Pedersen MM: Microalbuminuria and potential confounders: a review and some observations on variability of urinary albumin excretion. Diabetes Care 1995; 18: 572-81.PubMed
  43. MacIsaac RJ, Tsalamandris C, Panagiotopoulos S, Smith TJ, McNeil KJ, Jerums G: Nonalbuminuric renal insufficiency in type 2 diabetes. Diabetes Care 2004; 27: 195-200.PubMed
  44. Levey AS, Coresh J, Balk E, Kausz AT, Levin A, Steffes MW, Hogg RJ, Perrone RD, Lau J, Eknoyan G: National Kidney Foundation practice guidelines for chronic kidney disease: evaluation, classification, and stratification. Ann Intern Med 2003; 139: 137-47.AIM
  45. Nosadini R, Velussi M, Brocco E, et al. Course of renal function in type 2 diabetic patients with abnormalities of albumin excretion rate. Diabetes 2000; 49: 476-84.PubMed
  46. Aspelin P, Aubry P, Fransson SG, Strasser R, Willenbrock R, Berg KJ: Nephrotoxic effects in high-risk patients undergoing angiography. N Engl J Med 2003; 348: 491-9.NEJM
  47. Wong TY, Choi PC, Szeto CC, To KF, Tang NL, Chan AW, Li PK, Lai FM: Renal outcome in type 2 diabetic patients with or without coexisting nondiabetic nephropathies. Diabetes Care 2002; 25: 900-5.PubMed
  48. Guidelines for type 2-diabetes. En fælles behandlingsvejledning med enslydende kliniske behandlingsmål. 2011[url]http://www.dsam.dk/files/11/diabetesbehandling.pdf[/url]
  49. Sustained effect of intensive treatment of type 1 diabetes mellitus on development and progression of diabetic nephropathy: the Epidemiology of Diabetes Interventions and Complications (EDIC) study. JAMA 2003; 290: 2159-67.JAMA
  50. The Diabetes Control and Complications Trial Research Group: The effect of intensive treatment of diabetes on the development and progression of long-term complications in insulin-dependent diabetes mellitus. N Engl J Med 1993; 329: 977-86.NEJM
  51. UK Prospective Diabetes Study (UKPDS) Group: Intensive blood-glucose control with sulphonylureas or insulin compared with conventional treatment and risk of complications in patients with type 2 diabetes (UKPDS 33). Lancet 1998; 352: 837-53.PubMed
  52. UK Prospective Diabetes Study Group: Tight blood pressure control and risk of macrovascular and microvascular complications in type 2 diabetes: UKPDS 38. BMJ 1998; 317: 703-13.BMJ
  53. Chobanian AV, Bakris GL, Black HR, et al. The Seventh Report of the Joint National Committee on Prevention, Detection, Evaluation, and Treatment of High Blood Pressure: the JNC 7 report. JAMA 2003; 289: 2560-72.JAMA
  54. Hansson L, Zanchetti A, Carruthers SG, Dahlof B, Elmfeldt D, Julius S, Menard J, Rahn KH, Wedel H, Westerling S: Effects of intensive blood-pressure lowering and low-dose aspirin in patients with hypertension: principal results of the Hypertension Optimal Treatment (HOT) randomised trial: HOT Study Group. Lancet 1998; 351: 1755-62.PubMed
  55. Kvetny J, Gregersen G, Pedersen RS: Randomized placebo-controlled trial of perindopril in normotensive, normoalbuminuric patients with type 1 diabetes mellitus. Q J Med 2001; 94: 89-94.PubMed
  56. Lindholm LH, Ibsen H, Dahlof B, et al. Cardiovascular morbidity and mortality in patients with diabetes in the Losartan Intervention For Endpoint reduction in hypertension study (LIFE): a randomised trial against atenolol. Lancet 2002; 359: 1004-10.PubMed
  57. Heart Outcomes Prevention Evaluation Study Investigators: Effects of ramipril on cardiovascular and microvascular outcomes in people with diabetes mellitus: results of the HOPE study and MICRO-HOPE substudy. Lancet 2000; 355: 253-9.PubMed
  58. Mogensen CE: Microalbuminuria and hypertension with focus on type 1 and type 2 diabetes. J Intern Med 2003; 254: 45-66.PubMed
  59. The ACE Inhibitors in Diabetic Nephropathy Trialist Group: Should all patients with type 1 diabetes mellitus and microalbuminuria receive angiotensin-converting enzyme inhibitors? A meta-analysis of individual patient data. Ann Intern Med 2001; 134: 370-9.AIM
  60. Parving HH, Lehnert H, Bröchner-Mortensen J, Gomis R, Andersen S, Arner P: The effect of irbesartan on the development of diabetic nephropathy in patients with type 2 diabetes. N Engl J Med 2001; 345: 870-8.NEJM
  61. Strippoli GF, Craig MC, Schena FP, Craig JC. Role of Blood Pressure Targets and Specific Antihypertensive Agents Used to Prevent Diabetic Nephropathy and Delay Its Progression. J Am Soc Nephrol. 2006; 17 Suppl 2: S153-5.PubMed
  62. Vejakama P, Thakkinstian A, Lertrattananon D, Ingsathit A, Nqarmukos C, Attia J. Reno-protective effects of renin-angiotensin system blockade in type 2 diabetic patients: a systematic review and network meta-analysis. Diabetologia 2012; 55: 566-78.PubMed
  63. Bakris GL: A practical approach to achieving recommended blood pressure goals in diabetic patients. Arch Intern Med 2001; 161: 2661-7.PubMed
  64. Gross JL, Zelmanovitz T, Moulin CC, De Mello V, Perassolo M, Leitão C, Hoefel A, Paggi A, Azevedo MJ: Effect of a chicken-based diet on renal function and lipid profile in patients with type 2 diabetes: a randomized crossover trial. Diabetes Care 2002; 25: 645-51.PubMed
  65. Ros E, Nunez I, Perez-Heras A, Serra M, Gilabert R, Casals E, Deulofeu R: A walnut diet improves endothelial function in hypercholesterolemic subjects: a randomized crossover trial. Circulation 2004; 109: 1609-14.Circulation
  66. Pedrini MT, Levey AS, Lau J, Chalmers TC, Wang PH: The effect of dietary protein restriction on the progression of diabetic and nondiabetic renal diseases: a meta-analysis. Ann Intern Med 1996; 124: 627-32.AIM
  67. Hansen HP, Tauber-Lssen E, Jensen BR, Parving H-H. Effect of dietary protein restriction on prognosis in patients with diabetic nephropathy. Kidney International 2002; 62: 220-228.PubMed
  68. Collins R, Armitage J, Parish S, Sleigh P, Peto R: MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol-lowering with simvastatin in 5963 people with diabetes: a randomised placebo-controlled trial. Lancet 2003; 361: 2005-16.PubMed
  69. Douglas K, O'Malley PG, Jackson JL. Meta-Analysis: The Effect of Statins on Albuminuria. Annals of Internal Medicine 2006; 145: 117-124.PubMed
  70. Laville M: New strategies in anaemia management: ACORD (Anaemia CORrection in Diabetes) trial. Acta Diabetol 2004; 41 (Suppl. 1): S18-S22.PubMed
  71. Sacco M, Pellegrini F, Roncaglioni MC, Avanzini F, Tognoni G, Nicolucci A: Primary prevention of cardiovascular events with low-dose aspirin and vitamin E in type 2 diabetic patients: results of the Primary Prevention Project (PPP) trial. Diabetes Care 2003; 26: 3264-72.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Svend Strandgaard, overlæge, dr. med., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android. Find linket til App store og Google Play her.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.