Diagnose
Diagnostiske kriterier
Som udgangspunkt anbefales ikke screening med D-vitamin måling hos raske individer1
Diagnosen vitamin D-mangel stilles på baggrund af typiske symptomer, som proksimal myopati, rakitis og osteomalaci
Mistanken om diagnosen kan styrkes ved biokemiske fund som hypocalcæmi, hypofosfatæmi, forhøjede basiske fosfataser og evt. forhøjet plasma parathyreoideahormon
Vitamin D-mangel defineres som 25-OH D3 < 25 nmol/L, mens vitamin D-insufficiens defineres som 25-OH D3 fra 25-50 nmol/L
Ved ovenstående symptomer og kliniske fund vil man behandle vitamin D op over 50, uanset om der er tale om vitamin D-mangel eller vitamin D-insufficiens
Sygehistorie og kliniske fund
Vær særligt opmærksom på personer, som kun sjældent kommer ud i sollys, eller som går tildækket
D-vitamin mangel gennem længere tid rammer primært bevægeapparatet
Proksimal myopati
Knoglesmerter er sjældnere
Symptomerne ledsages eller kompliceres ofte af depressive tanker
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Diagnosen stilles ved at måle plasma 25-OH-D-vitamin
Dette kan suppleres med måling af parathyreoideahormon, basiske fosfataser og ioniseret calcium
Følgende inddeling bruges i Danmark
Der er ikke klart defineret nogen grænse for, hvornår der kan forventes en gavnlig effekt af at opstarte behandling med ekstra vitamin D tilskud. I Danmark har vi valgt følgende inddeling:
Årstidsvariationer
Der er store årstidsvariationer i plasma 25-OH-D-vitamin.
Et nyligt dansk studie på 2565 voksne viste, at median (5-95% percentil) værdi i efteråret var på 72 (39–115) nmol/L, mens forårsniveauet var 50 (19–99) nmol/L
I Danmark ses hos normale bloddonorer en laveste referenceværdi på 10 nmol/l om vinteren og på ca. 40 nmol/l om sommeren
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Henvisning er sjældent påkrævet, og de biokemiske fund reflekterer årsager og effekter af vitamin D-mangel
Calcium
Ubehandlet påvises som regel værdier i nedre normalområde, fordi øget udskillelse af parathyroideahormon giver calciumøgning
Nogle gange er denne mekanisme utilstrækkelig, og calciumniveauet falder
Fosfat
Parathyroideahormon
Normalværdierne varierer med alder og metode
Er inverst forbundet med vitamin D-niveauet (25-hydroksyvitamin D)
Som regel højere end normalt for at opretholde serum calcium
Basiske fosfataser
Andre undersøgelser
Differentialdiagnoser
Behandling
Behandlingsmål
Generelt om behandlingen
Ud over D-vitamin tilskud anbefales generelt:
Håndtering i almen praksis
Generel fokus på råd om D-vitamin til risikogrupper
Ved klinisk mistanke om mangel, måles plasma 25-OH-D-vitamin
Råd til patienten
Medicinsk behandling
Doser af D-vitamin angives enten i IE eller mikrogram, og 1 mikrogram svarer til 40 IE
Peroral D-vitamin tilskud anvendes i dosis, som normaliserer D-vitamin niveauet (> 50 nmol/l), og ved svær D-vitaminmangel er doser af 50 -75 mikrogram nødvendige initialt
Ved manglende stigning i D-vitamin niveauet kan manglende compliance være årsagen (alternativt malabsorption). Klassisk anbefales det, at tilskud med fedtopløselige vitaminer indtages sammen med et fedtholdigt måltid, dog er der ikke studier, som underbygger dette ved tilskud med d-vitamin3
Valg af præparat
Peroralt tilskud af D-vitamin findes i 5-, 10-, 25- og 35-mikrograms-tabletter og kapsler på 50.000 IE cholecalciferol (vitamin D3). Desuden findes peroral opløsning med 300.000 IE ergocalciferol (vitamin D2) per gram (35 dråber). Hos langt de fleste patienter er peroral behandling tilstrækkelig til at normalisere D-vitamin niveauet
I specielle tilfælde
Hos patienter med malabsorption kan man starte med intramuskulær injektion med D2-vitamin 100.000 IE om ugen i de første 6-8 uger, afhængigt af alvorlighedsgrad, og samtidigt påbegyndes peroral behandling med D-vitamin 20-25 mikrogram/daglig (800-1000 IE/dag) og evt. calciumtilskud
Intramuskulære injektioner giver trods sikker compliance ofte kun beskeden stigning i D-vitamin niveauet
Forsigtighed
Calciumniveauet bør måles regelmæssigt ved brug af høje doser D-vitamin (over 50 mikrogram pr dag hos mindre børn (1-10 år) og over 100 mikrogram pr. dag hos større børn (11-17 år) og voksne
Patienten bør gøres opmærksom på symptomer på hypercalcæmi (appetitløshed, forstoppelse, kvalme, opkast, mavesmerter, muskelsmerter, træthed) og instrueres i at tage kontakt med læge for kontrol af serumcalcium, hvis sådanne symptomer optræder
25-OH-D-vitamin bør kontrolleres med 3 måneders interval, senere med 6 og 12 måneders interval ved behandling med høje doser vitamin D
Oplys om de forebyggende tiltag
Børn med vitamin D-mangel og risiko for rakitis
Mangel på D-vitamin bør behandles aggressivt for at undgå rakitis
Der anvendes cholecalciferol (Vitamin D3)
1000 IU vitamin D3 per dag i minimum 3 måneder
Graviditet
Graviditet medfører et øget behov for D-vitamin
Mangelsymptomer kan derfor opstå, hvis kvindens D-vitamin-depoter er lave
D-vitamin-mangel hos moderen kan medføre rakitis hos barnet
Forebyggende behandling4
Alle voksne og børn fra 4 år anbefales et kosttilskud med 5-10 mikrogram (200 - 400 IU) vitamin D i vinterhalvåret (fra oktober til april)
Følgende grupper anbefales kosttilskud med 10 mikrogram (400 IU) vitamin D hele året:
Børn fra 2 uger og indtil 4 år
NB: Spædbørn, som dagligt får 800 ml modermælkserstatning med 1,3 µg D-vitamin pr. 100 ml eller mere, skal dog ikke have D-vitamintilskud. Hvis forældrene ønsker at give barnet en børnevitaminpille, skal barnet ikke samtidig have D-vitamintilskud
Gravide og ammende
Børn og voksne med mørk hud
Børn og voksne, som bærer en tildækkende påklædning om sommeren
Børn og voksne, som ikke kommer udendørs til daglig, eller som undgår sollys
Følgende grupper anbefales kosttilskud med 20 mikrogram (800 IU) vitamin D og 800-1000 mg calcium hele året:
Personer over 70 år
Personer i plejebolig og hjemmepleje, uanset alder
Personer i øget risiko for knogleskørhed, uanset alder
Eksponering for sollys kan give nok tilførsel af vitamin D, der anbefales 5-30 min. et par gange ugentligt
Undgå underernæring eller fejlernæring
Henvisning
Opfølgning
P-25-OHD-vitamin bør kontrolleres med tre måneders interval ved høje doser vitamin D behandling (over 50 mikrogram per dag til små børn (1-10 år) og over 100 mikrogram per dag til større børn (11-17 år) og voksne). Senere kan intervallerne øges til seks og 12 måneder
Ved insufficiens er der derimod ikke indikation for kontrolmåling, når patienten er sat i behandling
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Tilstanden udvikler sig over tid
Da symptomerne er så generelle, er det let at overse diagnosen
Der kan gå flere måneder, før symptomerne forsvinder, selvom der ikke længere foreligger en D-vitamin mangel
Komplikationer
Prognose
Prognosen er god ved tidlig behandling
Behandling med D-vitamin har en forbløffende effekt hos de yngre
Hos de ældre, som ofte har haft D-vitamin-mangel i mange år, er der mindre effekt. I mange tilfælde er det en kronisk, behandlingsresistent smertetilstand
Baggrundsoplysninger
Definition
Plasma 25-OH-vitamin D3 anvendes til vurdering af D-vitaminstatus
Både D2 og D3 er inaktive former, der omdannes til 25-hydroxy vitamin D i leveren
Vitamin D (cholecalciferol, D3) dannes i huden under UVB-stråling, derudover kan vitamin D absorberes fra tarmen
Der er ikke definerede grænser for, hvornår substitution med D-vitamin gavner det enkelte individ. Dog er der ekspertkonsensus om, at der er gavn ved substitution af niveauer under 25 nmol/l2
D-Vitamin mangel kan medføre
Hos børn: rakitis, væksthæmning og knogledeformiteter
Hos voksne: udløses eller forværres osteopeni og osteoporose, forårsager osteomalaci med smertefuld proksimal muskelsvaghed - særligt i bækkenpartiet - og øget risiko for frakturer
Svær D-vitamin mangel
Forekommer oftest ved malabsorption og ensidig kost, ellers er tilstanden sjælden
Øget risiko ses hos personer, som sjældent kommer udendørs, eller som går tildækket og derfor ikke bliver soleksponeret
D-vitamin mangel
Det er veldokumenteret, at let til moderat D-vitamin mangel forekommer hyppigt, specielt blandt ældre, plejehjemsbeboere og hos patienter med lårbensfrakturer
Forekomst
Normal fysiologi
D-vitamin er et hormon med mulighed for lokal aktivering og påvirkning af en lang række celler og organsystemer
D-vitamins vigtigste fysiologiske funktion er at opretholde tilstrækkeligt høje koncentrationer af calcium og fosfat i blodet til at sikre optimale forhold for funktionen af nerver, muskler og knogler
Hovedfunktionen af D-vitamin er at øge absorptionen af calcium, magnesium og fosfat fra tarmen
Men D-vitamin synes også at have andre systemiske effekter, da 1,25 (OH)2D-receptorer også findes i andet væv, som fx paratyroidea, knogler, nyrer, hud, hjerne, hypofyse, aktiverede lymfocytter og forskellige tumorer
Ætiologi og patogenese5
D-vitamin kilder
Mennesker får D-vitamin (cholecalciferol, D3) fra soleksponering, fra kosten og fra kosttilskud (ergocalciferol (D2) og cholecalciferol (D3))
Ergocalciferol (D2-vitamin) dannes i planter og cholekalciferol (D3-vitamin) dannes i dyr (og mennesker)
Sollys og D-vitamin
Bidraget fra solen til D-vitamin syntesen afhænger af breddegrad, årstid, eksponering for direkte sollys og hudfarve
Ultraviolette B-stråler med bølgelængde 290-315 nm medfører omdannelse (fotolyse) af 7-dehydrokolesterol i huden til præcholecalciferol (prævitamin D3), som så omdannes til cholecalciferol (vitamin D3)
Da overskud af prævitamin D3 eller vitamin D3 ødelægges af sollyset, vil betydelig soleksponering ikke forårsage D-vitaminintoksikation
Kost
Kosttilskud
D-vitamin fra huden og kosten metaboliseres i leveren til 25-hydroxyvitamin D, som metaboliseres til sin aktive form 1,25-dihydroxyvitamin D i nyrerne. Nyrernes produktion af 1,25-dihydroxyvitamin D stimuleres af parathyreoideahormon (PTH) og af hypofosfatæmi og hæmmes af 1,25-dihydroxyvitamin D
Calcium, fosfat og knoglemetabolisme
Uden D-vitamin vil kun 10-15 % af calcium i kosten og omkring 60 % af fosfatet blive absorberet
Interaktionen mellem 1,25-dihydroksyvitamin D og vitamin D-receptoren øger optagelsen af intestinalt calcium til 30-40 % og fosfat til 80 %
Parathyreoideahormon (PTH) øger reabsorptionen af calcium i nyrerne og stimulerer nyrerne til at producere 1,25-dihydroxyvitamin D. PTH aktiverer også osteoblaster, som stimulerer omdannelsen af preosteoklaster til modne osteoklaster, som til gengæld opløser den mineraliserede kollagenmatrix i knoglen og giver osteopeni og osteoporose og øget risiko for fraktur
Mangel på calcium og D-vitamin in utero og i barndommen kan hindre maksimal aflejring af calcium i skelettet. Hvis D-vitamin manglen fortsætter, bliver parathyreoidekirtler maksimalt stimulerede, hvilket fører til sekundær hyperparathyreoidisme
Klinisk betydning af vitamin D-mangel
Moderat til svær mangel på D-vitamin (< 25 nmol/l) anses for at være en risikofaktor for sekundær hyperparathyreoidisme, knoglemineraltab og osteoporotiske frakturer
D-vitamin insufficiens 25-50 nmol/L vil kunne give påvirkning af bl.a. basisk fosfatase og PTH, mens det er usikkert, i hvilken grad det påvirker andre funktioner som immunmodulerende og antineoplastiske effekter
D-vitamin har fået øget opmærksomhed gennem de senere år, da nyere forskning tyder på, at vitaminet også har betydning for andre vigtige funktioner og mangeltilstande, er blevet associeret til type 1-diabetes, præeklampsi, multipel sklerose, hjerte-kar-sygdomme, immunrespons, cancer med mere. Der foreligger imidlertid modstridende resultater, således er der ikke evidens for systematisk behandling med D-vitamin til ovenstående sygdomme
Ikke-ossøse effekter af moderat D-vitamin mangel
Disponerende faktorer
Personer som ikke færdes udendørs og dermed ikke får sollys
Personer der går tildækkede
Underernærede
For tidlig fødte børn
Solfaktor >15 blokerer mere end 99 % for dannelsen af D-vitamin i huden
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Hvad bør du informere patienten om
Hvad findes af skriftlig patientinformation
Illustrationer