Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

D-vitamin, mangel

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 02.11.2012

Basisoplysninger 1

Definition 2

  • Vitamin D (kolecalciferol, D3) dannes i huden under UVB-stråling og absorberes desuden i tarmen fra vitamin D-holdig ernæring eller fra kosttilskud (ergocalficerol (D2) og kolecalciferol) 3, 4
  • Vitamin D-mangel defineres som 25-hydroksyvitamin D <50 nmol/L
  • Vitamin D-insufficiens, let D-vitamin mangel, defineres som 25-hydroksyvitamin D <50 nmol/L; moderat vitamin D-mangel (deficiens) som 25-hydroksyvitamin D <25 nmol/L, og svær vitamin D-mangel som 25-hydroksyvitamin D <12,5 nmol/L 5, 6
  • Vitamin D-mangel kan medføre
    • hos børn rakit, væksthæmning og knogledeformiteter
    • hos voksne udløses eller forværres osteopeni og osteoporose, forårsages osteomalaci med smertefuld proksimal muskelsvaghed - særligt i bækkenpartiet - og øget risiko for frakturer
  • Svær vitamin D-mangel
    • Forekommer oftest ved malabsorption og ensidig kost, ellers er tilstanden sjælden
    • Etniske minoriteter har øget risiko for tilstanden 7
  • Vitamin D-insufficiens og deficiens
    • Det er veldokumenteret, at vitamin D-insufficiens og deficiens forekommer hyppigt, specielt blandt ældre, blandt plejehjemsbeboere og hos patienter med lårbensfrakturer 8, 9, 10
    • Vitamin D-deficiens medfører normokalcæmisk sekundær hyperparathyreoidisme med øget knogleomsætning, øget knogletab, nedsat knoglestyrke og øget risiko for osteoporose med lavenergifrakturer8, 11

Forekomst

  • Vestlige lande
    • Tilstanden er fortsat udbredt i den vestlige verden. I Danmark har flere undersøgelser vist, at omkring 50 % af befolkningen har vitamin D-insufficiens eller deficiens3, 12
    • Vitamin D-deficiens er udbredt blandt indvandrerkvinder
  • Udviklingslande
    • I de fleste udviklingslande ses vitamin D-mangel sjældnere, sandsynligvis som følge af høj eksponering for sollys
      • En undtagelse er de grupper af kvinder, som sjældent forlader deres bolig og som skal tildække sig, når de er ude
      • Da disse kvinder har lavt vitamin D-niveau, er deres spædbørn i øget risiko for at udvikle rakit
    • For tidlig fødte børn
      • Denne gruppe har øget risiko for at få rakit
  • Det er beregnet, at 1 milliard mennesker på verdensbasis har vitamin D-insufficiens eller deficiens4
    • Det gælder især ældre kvinder og mænd5, 13, 14

Normal fysiologi

  • Vitamin D er et hormon med mulighed for lokal aktivering og påvirkning af en lang række celler og organsystemer
  • D-vitamins vigtigste fysiologiske funktion er at opretholde tilstrækkeligt høje koncentrationer af kalcium og fosfat i blodet til at sikre optimale forhold for funktionen af nerver, muskler og knogler
  • Hovedfunktionen af vitamin D er at øge absorptionen af calcium, magnesium og fosfat fra tarmen
  • Men vitamin D synes også at have andre systemiske effekter, da 1,25 (OH)2D-receptorer også findes i andet væv som ex. paratyroidea, knogler, nyrer, hud, hjerne, hypofyse, aktiverede lymfocytter og forskellige tumorer

Ætiologi og patogenese

  • Vitamin D deficiens
    • Insufficient ernæring og lav soleksponering
    • Insufficient endogen syntese
  • Omsætning i kroppen
    • Vitamin D hydroksyleres i leveren til 25-hydroxyvitamin D (25-OHD), der er den vigtigste cirkulerende form for vitamin D.
    • Den videre hydroksylering foregår primært i nyrernes proximale tubuli, hvor 25-OHD videreomdannes ved en 1-alfa hydroksylase til 1,25-dihydroxyvitamin D (1,25(OH)2 D), som er den metabolisk aktive form
    • 1-alfa hydroxylase findes sammen med D-vitamin receptoren udbredt i mange væv herunder bryst, prostata, colon, lunge, knogler, paratyroidea, pancreas, immunsystemet, karvæggen og i placenta
    • D-vitaminer deponeres i fedtvæv. Da leverens synteseevne er meget stor, antages det, at plasma 25-OHD afspejler individets samlede vitamin D-status8
    • Måling af plasma 1,25(OH)2 er uegnet til vurdering af vitamin D-status, da denne metabolit er under aktiv hormonel regulering og desuden kan være kompensatorisk forhøjet ved lettere grader af osteomalaci
  • Osteomalaci og rakit
    • Demineraliseret osteoid kan akkumuleres på steder, hvor modellering og remodellering foregår (osteomalaci)8
    • Osteomalaci kan forekomme hos voksne, som mangler calcium, fosfat eller vitamin D

Vitamin D kilder

  • Mennesker får vitamin D (kolecalciferol, D3) fra soleksponering, fra kosten og fra kosttilskud (ergocalficerol (D2) og kolecalciferol) 15, 16
  • Ergocalciferol (D2-vitamin) dannes i planter og kolekalciferol (D3-vitamin) dannes i dyr (og mennesker)
  • Sollys og vitamin D
    • Bidraget fra solen til vitamin D syntesen afhænger af breddegrad, årstid, eksponering for direkte sollys og hudfarve
    • Ultraviolette B-stråler med bølgelængde 290-315 nm medfører omdannelse (fotolyse) af 7-dehydrokolesterol i huden til præcholecalciferol (prævitamin D3), som så omdannes til cholecalciferol (vitamin D3)
    • Da overskud af prævitamin D3 eller vitamin D3 ødelægges af sollyset, vil betydelig soleksponering ikke forårsage vitamin D intoksikation
  • Kost
    • En kost rig på fed fisk kan forhindre udvikling af vitamin D-mangel
  • Kosttilskud
    • Både D2 og D3 findes i kosttilskud
  • Vitamin D fra huden og kosten metaboliseres i leveren til 25-hydroksyvitamin D som metaboliseres til sin aktive form 1,25-dihydroksyvitamin D i nyrerne. Nyrernes produktion af 1,25-dihydroksyvitamin D stimuleres af parathyreoideahormon (PTH) og af hypofosfatæmi og hæmmes af 1,25-dihydroksyvitamin D4

Calcium, fosfat og knoglemetabolisme

  • Uden vitamin D vil kun 10-15 % af calcium i kosten og omkring 60 % af fosfatet blive absorberet15
  • Interaktionen mellem 1,25-dihydroksyvitamin D og vitamin D-receptoren øger optagelsen af intestinalt calcium til 30-40 % og fosfat til 80 % 17
  • Parathyreoideahormon (PTH) øger reabsorptionen af calcium i nyrerne og stimulerer nyrerne til at producere 1,25-dihydroksyvitamin D. PTH aktiverer også osteoblaster, som stimulerer omdannelsen af preosteoklaster til modne osteoklaster, som til gengæld opløser den mineraliserede kollagenmatrix i knoglen og giver osteopeni og osteoporose og øget fraktur risiko8
  • Mangel på calcium og vitamin D in utero og i barndommen kan hindre maksimal aflejring af calcium i skelettet. Eftersom vitamin D-manglen fortsætter, bliver parathyreoidekirtler maksimalt stimulerede, hvilket fører til sekundær hyperparathyreoidisme5

Klinisk betydning af moderat vitamin D-mangel (deficiens) (<25 nmol/L)

  • Moderat mangel på Vitamin D anses for at være en risikofaktor for sekundær hyperparathyreoidisme, knoglemineraltab og osteoporotiske frakturer3
  • Det er usikkert, i hvilken grad en vitamin D-deficiens påvirker andre funktioner som immunmodulerende og antineoplastiske effekter 18, 19, 20
  • D-vitamin har fået øget opmærksomhed gennem de senere år, da nyere forskning tyder på, at vitaminet også har betydning for andre vigtige funktioner og mangeltilstande, er blevet associeret til type 1-diabetes, præeklampsi, multipel sklerose, hjerte-kar sygdomme, immunrespons, cancer, mm.2

Ikke-ossøse effekter af moderat vitamin D-mangel (deficiens)

  • Symptomatisk hypocalcæmi med kramper
    • Særligt hos spædbørn under 6 måneder af mødre som har en ubehandlet, ofte subklinisk, osteomalaci
  • Myopati
    • Proksimal myopati hos børn og unge
    • Kan give kardiomyopati med hjerteinsufficiens 21
  • Myelofibrose
    • Kan medføre pancytopeni eller mikrocytær hypokrom anæmi, som normaliseres ved behandling med vitamin D
  • Andre forstyrrelser
    • Nogle studier tyder på, at tidlig vitamin D-deficiens kan disponere til multipel sclerose, nogle former for kræftsygdomme 22, autoimmune sygdomme, infektioner, skizofreni og hjertesygdom i voksen alderen4, 23, 24, 25,20

Disponerende faktorer

  • Kvinder, som tildækker sig med chador
  • Mørkhudede, som opholder sig i nordlige egne - den mørke hud reducerer gennemtrængningen af ultraviolet lys
  • Underernærede21
  • For tidlig fødte børn
    • På grund af utilstrækkelig tilførsel af calcium og fosfat
  • Solfaktor >15 blokerer mere end 99 % for dannelsen af vitamin D i huden

ICPC-2

ICD-10

  • E55 D-vitaminmangel
  • E550 Aktiv rakitis
  • E559 D-vitaminmangel UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen vitamin D-mangel stilles på baggrund af typiske symptomer som proksimal myopati, rakit og osteomalaci3
  • Mistanken om diagnosen kan styrkes ved biokemiske fund som hypocalcæmi, hypofosfatæmi, forhøjet basiske fosfataser og evt. forhøjet plasma parathyreoideahormon, ved røntgenundersøgelser og evt. ved knoglebiopsi
  • Vitamin D-mangel defineres som 25-hydroksyvitamin D <50 nmol/L5,6

Differentialdiagnoser

  • Træthed og muskelsmerter af andre årsager

Sygehistorie og kliniske fund

  • Obs. særligt indvandrerkvinder
  • D-vitamin-deficiens gennem længere tid rammer primært bevægeapparatet7
  • Proksimal myopati
    • Viser sig ved træthed og svækket muskelstyrke
      • Eks. skal bruge hænderne for at rejse sig fra stol
      • Problemer med at gå på trapper
      • Gangen kan være bredsporet og vraltende
  • Knoglesmerter sjældnere
    • Begynder typisk over lænderyggen og spreder sig senere til bækken, hofter, lår, ryg og thorax
  • Symptomerne ledsages eller kompliceres ofte af depressive tanker

Hvorfor har indvandrerkvinder øget risiko?7

  • Mange indvandrerkvinder solbader ikke eller opholder sig ikke længere tid i solen, hverken her eller i deres hjemland
  • Der dannes ikke D-vitamin i huden i vinterhalvåret i Norden
  • Hudpigmenteringen er ofte øget, hvilket nedsætter dannelsen af D-vitamin
  • Kosten er ofte fattig på D-vitamin
  • Det er ikke tradition for at indtage vitamintilskud

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Diagnosen stilles ved at måle plasma 25-OH-D-vitamin3
  • Dette kan suppleres med måling af parathyroideahormon, basiske fosfataser og ioniseret calcium

Følgende inddeling bruges i Danmark

  • Vitamin D-insufficiens (let mangel)
    • Værdier på 25-50 nmol/l
  • Vitamin D-deficiens (moderat mangel)
    • Værdier på 12,5-25 nmol/l
  • Svær vitamin D-mangel
    • Ved værdier lavere end 12,5 nmol/l
  • Vitamin D-intoksikation
    • Observeres - når værdierne overstiger >375 nmol/l4

Risiko for målefejl2

  • Der er store årstidsvariationer i plasma 25-OH-D-vitamin
    • I Danmark ses hos normale bloddonorer en laveste referenceværdi på 10 nmol/l om vinteren og på ca. 40 nmol/l om sommeren3
  • De normale referenceværdier afhænger af klima, soleksponering, beklædning, kost, rutinemæssig vitamintilskud, alder og kropsmasseindeks8, 26
  • Dette kan medføre betydelige regionale forskelle inden for samme land 27

Andre undersøgelser

  • Biokemiske fund reflekterer årsager og effekter af vitamin D-mangel
  • Calcium
    • Ubehandlet påvises som regel værdier i nedre normalområde fordi øget udskillelse af parathyreoidhormon giver calciumøgning
    • Nogle gange er denne mekanisme utilstrækkelig og calciumniveauet falder
  • Fosfat
    • Er i starten normalt
      • Normalværdierne varierer med alderen
    • Senere kan værdierne blive lidt lave fordi parathyreoidhormon øger nyreudskillelsen
  • Parathyreoidhormon
    • Normalværdierne varierer med alder og metode
    • Er inverst forbundet med vitamin D-niveauet (25-hydroksyvitamin D)13
    • Som regel højere end normalt for at opretholde serum calcium
  • Basiske fosfataser
    • Højere end normalt

Andre undersøgelser

  • Er som regel ikke påkrævet

Hvornår skal patienten henvises?

  • Tilstanden kan ofte behandles af den praktiserende læge

Behandling

Behandlingsmål

  • Korrektion af vitamin- og mineralmangel
  • Helbredelse

Generelt om behandlingen

  • Behandling med D-vitamin er i vid udstrækning ufarlig
  • Sollys
    • Almindelig soleksponering i 5-30 min, 2-3 gange ugentligt sikrer tilstrækkelig tilførsel (syntese) af vitamin D
  • Kost
    • Kosten bliver en vigtig vitamin D kilde, når der er utilstrækkelig soleksponering 28
      • Behovet er 800-1000 IU vitamin D til børn og voksne per dag4
    • Brystmælk indeholder små mængder vitamin D og ekstra tilskud med vitamin D er nødvendig til børn, der ammes3
    • Børn, som ikke drikker mælk eller spiser mælkeprodukter, er i risiko for calciummangel3
  • Behandling i svangerskabet
    • Studier har vist, at vitamin D tilskud i sidste trimester af svangerskabet kan bedre barnets vækst in utero og i spædbarnstiden28

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Adækvat soleksponering og ernæring

Medicinsk behandling20

I langt de fleste tilfælde når man målet med peroral behandling med D-vitamin 20 mikrogram/dag (800 IE/dag) og evt. calciumtilskud

  • Valg af præparat
    • Peroralt tilskud af D-vitamin findes i 5-, 10-, 25- og 35-mikrograms-tabletter og kapsler på 50.000 IE kolecalciferol (vitamin D3). Desuden findes peroral opløsning med 300.000 IE ergocalciferol (vitamin D2) per gram (35 dråber)
  • I specielle tilfælde
    • Hos patienter med udtalte muskoloskeletale symptomer kan man starte med intramuskulær injektion med D2-vitamin 100.000 IE om ugen i de første 6-8 uger, afhængig af alvorlighedsgrad, samtidig påbegyndes peroral behandling med D-vitamin 20-25 mikrogram/daglig (800-1000 IE/dag) og evt. calciumtilskud 7
    • Intramuskulære injektioner giver trods sikker compliance ofte kun beskeden stigning i D-vitamin niveauet
  • Forsigtighed
    • Calciumniveauet bør måles regelmæssigt ved brug af høje doser vitamin D
    • Patienten bør gøres opmærksom på hypercalcæmisymptomer og instrueres i at tage kontakt med læge for kontrol af serumcalcium, hvis sådanne symptomer optræder
    • 25-OH-D-vitamin bør kontrolleres med 3 måneders interval, senere med 6 og 12 måneders interval
  • Gravide skal også behandles
  • Oplys om de forebyggende tiltag

Om intramuskulær behandling 29

  • Intramuskulær injektion af vitamin D benyttes i nogle lande, og har vist positive effekter i flere mindre studier 30, 31, 32, 33
  • Bivirkningspotentialet ved intramuskulær behandling er fortsat ikke afklaret, men hypercalcæmi er set i studierne
  • Intramuskulær injektion vil kunne reducere problemer med compliance, men der foreligger foreløbig ikke nok dokumentation til at terapien bør anbefales som førstevalg
  • Intramuskulære injektioner giver trods sikker compliance ofte kun beskeden stigning i D-vitamin niveauet

Børn med vitamin D-mangel og risiko for rakit4

  • Bør behandles aggressivt for at undgå rakit
  • Da vitamin D2 kun er 30 % så effektivt som vitamin D3, er det nødvendigt med op til tre gange så høje doser med vitamin D2 for at opretholde et tilstrækkeligt niveau
  • Ved brug af vitamin D2 foreslås det at give kapsler med 50.000 IU vitamin D2 en gang om ugen i 8 uger, efterfulgt af 50.000 IU vitamin D2 hver 2.-4. uge
  • Alternativt gives enten 1000 IU vitamin D3 per dag eller 3000 IU vitamin D2 per dag

Graviditet

  • Graviditet medfører et øget behov for D-vitamin
  • Mangelsymptomer kan derfor opstå, hvis kvindens D-vitamin-depoter er lave
  • D-vitamin-mangel hos moderen kan medføre rakit hos barnet

Forebyggende behandling2

  • Tilstrækkelig eksponering for sollys kan give nok tilførsel af vitamin D, men der findes ikke gode beregninger over, hvilken mængde der er nødvendig 34
    • I privat sammenhæng kan indvandrerkvinder eksponere ben, arme, ansigt og hals for direkte sollys
  • Vitamin D
    • Indtaget af vitamin D i Danmark er klart lavere end anbefalet mængde for kvinder
    • Alle bør tage vitamin D-tilskud i vinterhalvåret, og det kan være fornuftigt og er ufarligt at tage et multivitaminmineraltilskud «for sikkerhedens skyld» for udsatte personer, som spiser insufficient eller ensidig kost (børn, unge, ældre, syge, indvandrerkvinder)
    • Fede fisk er de eneste danske madvarer, som indeholder væsentlige mængder af vitamin D
  • Gravide
    • Vitamin D tilskud (10 µg (400 IE) per dag) anbefales til alle gravide i andet og tredje trimester34, selv om dokumentationen ikke er god 35
  • Alle brysternærede børn bør få vitamin D tilskud (10 µg (400 IE) per dag)
    • Det gælder især børn af asiatiske eller mørkhudede mødre, som kommer fra tropiske egne
  • Undgå underernæring eller fejlernæring

Indvandrerkvinder7

  • Ved børnekontroller og graviditetskontroller anbefales det at give multivitaminpiller til alle i familien samt at bruge fedtfattige mælkeprodukter for at sikre et tilstrækkeligt kalkindtag
  • Mange multivitaminprodukter indeholder svinegelatine. Der kan evt. anvendes gelatinefrit multivitamin eller D-vitamindråber
  • Alle voksne, herunder gravide, bør sikres et D-vitamintilskud på 10 µg (400 IE)
  • Personer over 65 år bør have 20 µg (800 IE) dagligt, tilsvarende resten af den ældre befolkning

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Tilstanden udvikler sig over tid
  • Da symptomerne er så generelle, er det let at overse diagnosen
  • Der kan gå flere måneder før symptomerne forsvinder, selvom der ikke længere foreligger en D-vitamin mangel

Komplikationer

  • Rakit hos børn af mødre med vitamin D-mangel

Prognose

  • Prognosen er god ved tidlig behandling
  • Behandling med D-vitamin har en forbløffende effekt hos de yngre
  • Hos de ældre, som ofte har haft D-vitamin-mangel i mange år, er der mindre effekt, og i mange tilfælde er det en kronisk, behandlingsresistent smertetilstand

Opfølgning

  • P-25-OHD-vitamin bør kontrolleres med tre måneders interval. Senere kan intervallerne øges til seks og 12 måneder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Behovet for livslang forebyggende behandling - hvis vedkommende er i risiko for vitamin D-mangel (jf. indvandrerkvinder)

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Mosekilde L, Brixen K, Jespersen B, Kassem M, Vestergaard P. Calciummetaboliske sygdomme og forstyrrelser i fosfat- og magnesiumstofskiftet. Medicinsk Kompendium. 17. udgave: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009.PubMed
  2. D-vitamin. Opdatering af videnskabelig evidens for sygdomsforebyggelse og anbefalinger. DTU Fødevareinstituttet. Afdeling for Ernæring. 1. udgave, juni 2010[url]http://www.food.dtu.dk/upload/fødevareinstituttet/food.dtu.dk/publikationer/2010/d-vitamin.pdf[/url]
  3. Mosekilde L, Nielsen LR, Larsen ER, Moosgaard B, Heickendorff L. Vitamin D-mangel. Definition og prævalens i Danmark. Ugeskr Læger 2005; 167: 29-34.Ugeskrift
  4. Holick MF. Vitamin D deficiency. N Engl J Med 2007; 357: 266-81.NEJM
  5. Holick MF. High prevalence of vitamin D inadequacy and implications for health. Mayo Clin Proc 2006; 81: 353-73.PubMed
  6. Bischoff-Ferrari HA, Giovannucci E, Willett WC, Dietrich T, Dawson-Hughes B. Estimation of optimal serum concentrations of 25-hydroxyvitamin D for multiple health outcomes. Am J Clin Nutr 2006; 84: 18-28.PubMed
  7. Jacobsen AT, Mosekilde L. D-vitamin-mangel hos etniske minoriteter. Ugeskr Læger 2005; 167: 33-4.Ugeskrift
  8. Lips P. Vitamin D deficiency and secondary hyperparathyroidism in the elderly: consequences for bone loss and fractures and therapeutic implica- tions. Endocrine Reviews 2001; 22: 477-501.PubMed
  9. Chalmers J, Conacher WDH, Gardner DL et al. Osteomalacia a common dis-ease among elderly women. J Bone Joint Surg 1967; 49B: 403-23.PubMed
  10. Chalmers J, Barclay A, Davidson AM et al. Quantitative measurements of osteoid in health and disease. Clin Orthop 1969; 63: 196-209.PubMed
  11. Parfitt AM, Gallagher JC, Heaney RP et al. Vitamin D and bone health in the elderly. Am J Clin Nutr 1982; 36: 1014-31.PubMed
  12. Hey H, Schmedes A, Horn P, Brandslund I. Vitamin D-mangel. Ugeskrift for læger 2009; : 2179-2184.[url]http://www.ugeskriftet.dk/LF/UFL/2009/26/pdf/VP07070128.pdf[/url]
  13. Holick MF, Siris ES, Binkley N, et al. Prevalence of vitamin D inadequacy among postmenopausal North American women receiving osteoporosis therapy. J Clin Endocrinol Metab 2005; 90: 3215-24.PubMed
  14. Glerup H, Mikkelsen K, Poulsen L, et al. Commonly recommended daily intake of vitamin D is not sufficient if sunlight exposure is limited. J Intern Med 2000; 247: 260-8.PubMed
  15. Holick MF. Resurrection of vitamin D deficiency and rickets. J Clin Invest 2006; 116: 2062-72.PubMed
  16. DeLuca HF. Overview of general physiologic features and functions of vitamin D. Am J Clin Nutr 2004; 80(Suppl): 1689-96.PubMed
  17. Heaney RP, Dowell MS, Hale CA, Bendich A. Calcium absorption varies within the reference range for serum 25-hydroxyvitamin D. J Am Coll Nutr 2003; 22: 142-6.PubMed
  18. Hayes CE, Nashold FE, Spach KM et al. The immunological functions of the vitamin D endocrine system. Cell Mol Biol (Noisy-le-grand) 2003; 49: 277-300.PubMed
  19. Rozen F, Yang XF, Huynh H et al. Antiproliferative action of vitamin D-related compounds and insulin-like growth factor-binding protein 5 accumulation. J Natl Cancer Inst 1997; 89: 652-6.PubMed
  20. Beck Jensen JE, Hyldstrup L. D-vitamin. Effekter, diagnostik og behandling . Månedsskrift for praktisk lægegerning 2009; 12: 1361-1382.PubMed
  21. Coutinho MdL, Dormandy TL, Yudkin S. Maternal malabsorption presenting as rickets. Lancet 1968; 1: 1048-52.PubMed
  22. Melamed ML, Michos ED, Post W, et al. 25-hydroxyvitamin D levels and the risk of mortality in the general population. Arch Intern Med 2008; 168: 1629-37.PubMed
  23. McGrath J. Does 'imprinting' with low prenatal vitamin D contribute to the risk of various adult disorders? Med Hypotheses 2001; 56: 367-71.PubMed
  24. Grant WB. An ecologic study of dietary and solar ultraviolet-B links to breast carcinoma mortality rates. Cancer 2002; 94: 272-81.PubMed
  25. van der Mei IA, Ponsonby AL, Blizzard L, Dwyer T. Regional variation in multiple sclerosis prevalence in Australia and its association with ambient ultraviolet radiation. Neuroepidemiology 2001; 20: 165-67.PubMed
  26. Brot C, Vestergaard P, Kolthoff N et al. Vitamin D status and its adequacy in healthy Danish perimenopausal women: relationships to dietary intake, sun exposure and serum parathyroid hormone. Br J Nutr 2001; 86(suppl 1): S97-103.PubMed
  27. Chapuy MC, Preziosi P, Maamer M et al. Prevalence of vitamin D insufficiency in a normal adult population. Osteoporosis Int 1997; 7: 439-43.PubMed
  28. Davies PS, Bates CJ, Cole TJ, Prentice A, Clarke PC. Vitamin D: seasonal and regional differences in preschool children in Great Britain. Eur J Clin Nutr 1999; 53: 195-98.PubMed
  29. Hoff Roland P-D, Mellingsæter TC. Vitamin D-preparat til intramuskulær injeksjon. Spørsmål 2431, RELIS. www.relis.no/database.PubMed
  30. de Torrente de la Jara G, Pecoud A, et al. Female asylum seekers with musculoskeletal pain: the importance of diagnosis and treatment of hypovitaminosis D. BMC Fam Pract 2006; 7: 4.PubMed
  31. Diamond TH, Ho KW et al. Annual intramuscular injection of a megadose of cholecalciferol for treatment of vitamin D deficiency: efficacy and safety data. Med J Aust 2005; 183: 10-2.PubMed
  32. Ebeling PR. Megadose therapy for vitamin D deficiency [editorial]. Med J Aust 2005; 183: 4-5.PubMed
  33. Alyaarubi S, Rodd C. Treatment of malabsorption vitamin D deficiency myopathy with intramuscular vitamin D [abstract]. J Pediatr Endocrinol Metab 2005; 18: 719-22.PubMed
  34. Wharton B, Bishop N. Rickets. Lancet 2003; 362: 1389-400.PubMed
  35. Mahomed K, Gulmezoglu AM. Vitamin D supplementation in pregnancy (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, Issue 1, 2003. Oxford: Update Software.Cochrane
  • Centrale referencer
  • Mosekilde L, Nielsen LR, Larsen ER, Moosgaard B, Heickendorff L. Vitamin D-mangel. Definition og prævalens i Danmark. Ugeskr Læger 2005; 167: 29-34.
  • Holick MF. Vitamin D deficiency. N Engl J Med 2007; 357: 266-81.
  • Beck Jensen JE, Hyldstrup L. D-vitamin. Effekter, diagnostik og behandling. Månedsskrift for praktisk lægegerning 2009; 12: 1361-1382

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.