Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hyperparathyreoidisme

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 20.03.2015

Basisoplysninger 1, 2 

Definition

  • Primær hyperparathyreoidisme 2, 3
    • Er en autonom overproduktion af parathyreoideahormon (PTH)
  • Sekundær hyperparathyreoidisme
    • Er øget PTH-produktion, oftest på baggrund af og som kompensation på langvarig hypocalcæmi og evt. hyperplasi af parathyreoideakirtlerne
  • Tertiær hyperparathyreoidisme
    • Er hyperplasi eller adenomdannelse og autonom øget PTH sekretion efter langvarig hypocalcæmi

Forekomst

  • Er den hyppigste årsag til hypercalcæmi uden for hospitalsregi
  • Incidens
    • Incidensen er stigende, måske særligt på grund af øget blodprøvetagning
    • 6-700 tilfælde årligt i DK med primær hyperparathyroidisme2 
  • Der foreligger ikke opdaterede tal for prævalens i Danmark 
  • Alder og køn
    • Incidensen stiger med alderen, og tilstanden er hyppigst blandt 50-70 årige1
    • Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 55 år
    • Tre gange hyppigere blandt kvinder end mænd
  • Relation til nyresten
    • Findes hos 5 % af alle med første nyrestensanfald, hos 15 % af patienterne med recidiverende nyrestensanfald
  • Operation
    • I Danmark opereres ca. 300 patienter årligt

Ætiologi og patogenese2 

  • Hypersekretion af PTH kan skyldes hyperplasi, adenom eller carcinom
    • Enkeltstående (et eller to) adenom 85-90 %
    • Multiple adenomer 4 %
    • Hyperplasi (polyglandulær sygdom) 5-10 %
    • Carcinom 0,5-1 %
  • Årsagen er i de fleste tilfælde ukendt og kun en mindre del kan forklares med arvelige syndromer eller tidligere bestråling mod halsen3

Primær hyperparathyreoidisme2 

  • Parathyreoide adenomer eller hyperplasi kan være
    • >95 % opstår sporadisk
    • 1-5 % skyldes familiære former: multipel endokrin neoplasi (MEN), familiær isoleret hyperparathyreoidisme, hyperparathyreoidisme-jaw tumor syndrom
    • Del af multipel endokrin neoplasi 4
    • <1 % skyldes karcinomdannelse
  • Hyperparathyreoidisme giver øget mobilisering af Ca2+ fra skelettet, hypercalcæmi og øget udskillelse af calcium og fosfat i nyrerne, hvilket kan føre til stendannelse
    • Mindst 5 % af nyresten er associeret med denne sygdom
    • Diffus parenkymal calcifikation (nefrocalcinose) ses sjældnere
  • Kronisk knogleresorption kan give diffus demineralisering, patologiske frakturer eller cystiske knoglelæsioner i hele skelettet (ostitis fibrosa cystica)

Sekundær og tertiær hyperparathyreoidisme

  • Ved kronisk nyresvigt med hyperfosfatæmi og nedsat produktion af aktivt vitamin D3 vil absorptionen af calcium aftage og mængden af ioniseret calcium falde (hypocalcæmi)
  • Glandulae parathyreoideae vil da stimuleres til vækst og øget sekretion af PTH og calciummobilisering fra skelettet (renal osteodystrofi)
  • Denne stimulering kan føre til, at kirtlefunktionen bliver autonom, og tilstanden kaldes da tertiær hyperparathyreoidisme

Carcinom

  • Udgør <1 % af primær hyperparathyreoidisme

Disponerende faktorer

  • Nyresvigt
  • D-vitamin mangel
  • Strålebehandling af halsen
  • Litiumbehandling

ICPC-2

ICD-10

  • E21 Hyperparatyroidisme og andre sygdomme i biskjoldbruskkirtel
  • E210 Primær hyperparatyroidisme
  • E211 Sekundær hyperparatyroidisme
  • E212 Anden form for hyperparatyroidisme
  • E213 Hyperparatyroidisme UNS
  • E214 Anden sygdom i biskjoldbruskkirtel
  • E215 Sygdom i biskjoldbruskkirtel UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Primær hyperparathyreoidisme (PHPT) stilles ved samtidig påvisning af forhøjet p-Ca2+ og ikke suprimeret, det vil sige forhøjet eller højt-normalt PTH (10-15 %) 
    • Normocalcæmisk PHPT, med normalt p-Ca2+ anses for en meget mild form for PHPT og er ikke behandlingskrævende
  • Hyperparathyreoid hypercalcæmi bør konstateres ved minimum 2 målinger

Differentialdiagnoser

Årsager til hypercalcæmi når PTH er forhøjet eller i øvre normal område

  • Litium-induceret hyperparathyreoidisme
  • Thiazid-induceret hyperparathyreoidisme
  • Fæokromocytom - katekolaminerne stimulerer PTH-sekretionen
  • Tertiær hyperparathyreoidisme
  • Familiær hypocalcurisk hypercalcæmi
    • Benign tilstand, som skyldes en calciumreceptor genmutation (autosomal dominant sygdom)
    • Hypocalciuri og normal eller let forhøjet p-PTH
    • Hypercalcæmien forsvinder ikke ved fjernelse af parathyreoidea

Årsager til hypercalcæmi når PTH er lavt

  • Artefakt
    • Fejlanalyse i laboratoriet eller langvarig stase ved blodprøvetagning
  • Hypercalcæmi ved malignitet - Kræft i bryst, lunge, pankreas, uterus, nyrer og hæmatologisk kræft 
    • Knoglemetastaser hyppigst ved bryst og prostatakræft
    • Tumorer som udskiller et parathyreoid hormon-relateret peptid (PTH-rp), som har effekter som PTH
  • Sarcoidose og andre granulomatøse lidelser
  • Usædvanlig højt indtag af calcium eller D-vitamin
  • Hyperthyreose
  • Langvarig immobilisering (sengeleje)
  • Akut sygdom

Sygehistorie

  • I de fleste tilfælde bliver man opmærksom på tilstanden ved, at der ved et tilfælde påvises hypercalcæmi3
  • De fleste patienter er asymptomatiske 5. Hvis der foreligger symptomer, er de oftest milde og ukarakteristiske
  • Omkring 50 % af patienterne angiver at være asymptomatiske, men studier tyder på, at flere sandsynligvis har ukarakteristiske gener 6
    • De ukarakteristiske symptomer kan være: psykiatriske symptomer, neuromuskulære gener, reumatiske gener
    • Specielt forskellige psykiatriske symptomer eller sygdomme er sat i forbindelse med primær hyperparathyroidisme (PHPT)

Symptomatiske patienter

  • Symptomer som kan forekomme er2
    • Polyuri og polydipsi, nyrekolikker
    • Træthedsfølelse, depression og også psykose - jf. demensmistanke
    • Dyspepsi og ulcus
    • Obstipation
    • Hypertension
    • Knoglesmerter kan forekomme, evt. patologiske frakturer
    • Nedsat muskelstyrke

Kliniske fund

  • Glandulae parathyroideae er næsten aldrig palpable
  • Manifestationer af hypercalcæmi kan være
    • Anæmi med bleghed og slaphed
    • Hypertension
    • Corneapræcipitater eller calciumpræcipitater i bløddele

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ca2+/ fosfat i plasma og evt. urin
    • P-kalcium forhøjet og fosfat lavt eller normal
    • Calcium bør bestemmes albumin-korrigeret eller som ioniseret p-Ca
    • Gentagne målinger bør foretages, fordi calciumniveauet varierer
  • PTH, Basiske fosfataser og Hæmoglobin
    • Forhøjet niveau af p-PTH
    • Basiske fosfatase er forhøjet, hvis knoglesygdom er til stede

Andre undersøgelser

Sygehus

  • Parathyreoideascintigrafi og evt ultralyd/CT (anvendes til lokalisation diagnostik når diagnosen er stillet for at optimere et operationsforløb - ikke til at stille diagnosen!)
  • Rtg thorax og skelet
    • Kan vise demineralisering
    • Cyster i skelet eller patologiske frakturer
    • Ektopiske calcifikationer
    • Nyresten eller nefrocalcinose
  • Røntgen af columna thorakolumbalis: Hos alle ældre end 60 år samt ved klinisk mistanke om kompressionsfrakturer i columna
  • Scintigrafi
    • Brug af technecium-99m sestamibi scanning kan give en præoperativ lokalisationen af parathyroidea kirtlerne
  • Knogletæthedsmåling (DXA-scanning)
    • Kan vise osteoporose/osteopeni, som kan være sekundær til PHPT
    • DXA-skanning af columna lumbalis, hofteregion og distale underarm

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved påvist eller mistænkt primær hyperparathyroidisme
    • Henvises til sygehus for vurdering af sygdomsgrad, videre udredning og behandling
    • De fleste patienter har en stabil ækvilibriumshypercalcæmi og kan udredes ambulant. Ved svære tilfælde anbefales dog et akut eller accelereret forløb

Henvisningsmål/tjekliste

Hypercalcæmi/hyperparathyreoidisme2 

  • Akut indlæggelse med subakut operation anbefales ved tegn på hypercalcæmisk krise defineret som:
      • Plasma Ca2+> 1,80 mmol/l), eller
      • Plasma Ca2+> 1,60 mmol/l) og eGFR < 30 ml/min, eller hypercalcæmiske symptomer.
    • Et accelereret udredningsforløb anbefales ved tegn på betydelig sygdom, herunder
      • P-Ca2+ > 1,60 mmol/l med samtidig eGFR < 60 ml/min og/eller hypercalcæmiske symptomer
      • Graviditet
  • Formålet med henvisningen
    • Bekræftende diagnostik? Kirurgi?
    • Patienter bør henvises til medicinsk endokrinolog først
  • Sygehistorie
    • Hvornår påvist hypercalcæmi? Progression?
    • Symptomer? Nyresten?
    • Andre sygdomme af relevans?
    • Fast medicin?
    • Kendt ostoporose
  • Kliniske fund
    • Almindeligvis ingen
  • Supplerende undersøgelser
    • P-calcium og PTH - mindst 2 målinger. Evt. p-fosfat, u-kalcium, u-fosfat, basiske fosfataser, Hgb
    • Billeddiagnostik - fortages på hospitalet efter henvisning af patient 

Behandling2 

Behandlingsmål

  • Hindre akutte og kroniske komplikationer til hypercalcæmien

Generelt om behandlingen

  • Kirurgisk behandling er foreløbig eneste kurative behandling
  • Indikationer
    • Moderat til svær hyppercalcæmi (Plasma Ca2+ > 1,45 mmol/l )
    • Mild hypercalcæmi (Ca2+< 1,45 mmol/l) og:
      • Alder < 50 år
      • Kreatinin clearance (eGFR) < 60 ml/min
      • BMD T-score < - 2,5 i lumbalcolumna, hofte eller distale underarm
      • Anamnese med lavenergifraktur (inkl. kompressionsfraktur i columna)
      • Påvist eller anamnestisk nyresten eller nefrokalcinose
      • Symptomer som sandsynligvis kan tilskrives hypercalcæmi
      • Anden sygdom, som muligvis kan tilskrives (eller kan forværres af) hyperparathyreoid hypercalcæmi (se afsnit om symptomer og fund)
  • Effekt af behandlingen
    • Der er fortsat nogen usikkerhed om effekten af behandling af mild hyperparthyeoidisme. Et skandinavisk studie af patienter med mild primær hyperparathyreoidisme viser efter 2 års opfølgning ingen sikre fordele ved operation vs observation 7
  • Medicinsk behandling2 
    • Calcimimetika: cinecalcet fører til en normalisering af plasma kalcium hos 70-80 % og et fald i PTH hos 10-20 %. BMD bedres ikke. Effekten på hypercalcæmiske symptomer eller på hårde endepunkter som frakturer, nyresten eller kardiovaskulære komplikationer er ikke belyst i RCT. Gastrointestinale bivirkninger fører ofte til, at behandlingen må seponeres. I udvalgte tilfælde kan behandling evt. forsøges hos symptomatiske patienter hvis:
      • Sygdommen ikke kan kontrolleres ved kirurgisk behandling
      • Kirurgi er kontraindiceret
      • C. parathyreoideae med hyperkalcæmiske symptomer som ikke kan kontrolleres kirurgisk

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Patienter med let, asymptomatisk hypercalcæmi rådes til at holde sig aktive, undgå immobilisering og tilrådes rigelig væskeindtag
  • Undgåelse eller forsigtighed med brug af thiazid-diuretika, lithium, digoxin, store doser D-vitamin og calciumholdige antacida eller kostilskud

Medicinsk behandling

Mild hypercalcæmi

  • Patienter med let asymptomatisk stabil hypercalcæmi kan følges medicinsk med regelmæssige kontroller
    • Vurder udvikling
    • Kontrol af konoglestatus (DXA skanning) 
  • Medicinsk behandling med cinacalcet anvendes typisk til patienter med
    • Manglende effekt af operativt indgreb
    • Recidiv efter tidligere operativt indgreb, hvor abnormt parathyreoideavæv ikke kan lokaliseres præoperativt
    • Medicinsk kontraindikation mod operation (sjældent)
    • Cancer parathyroideae

Svær hypercalcæmi med risiko for hypercalcæmisk krise (alle årsager)2 

  • Hypercalcæmisk krise defineres som:
    • Plasma Ca2+> 1,80 mmol/l), eller
    • Plasma Ca2+> 1,60 mmol/l) og eGFR < 30 ml/min, eller hypercalcæmiske symptomer
    • Tilstanden er kendetegnet ved betydelig dehydrering og nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser og risiko for kardial arrytmi
  • Den behandles med rehydrering, bisfosfonater og evt. calcitonin og glukokortikoider
    • Calcitonin har en akut, hurtigt indsættende, men forbigående effekt og giver et begrænset fald i p-calcium
  • Bisfosfonater
    • De hyppigst anvendte bisfosfonater til iv. brug er pamidronat og zoledronat (mere potent)
    • Hæmmer knogleresorptionen på flere niveauer og har en langsomt indsættende effekt
    • Efter iv. indgift kan der efter nogle dage ses en mild forbigående hypocalcæmi og hypofosfatæmi
    • Specielt indiceret ved udtalt knogleresorption (knoglemetastaser, immobilisation, hyperthyreoidisme)
    • Patienterne skal være rehydrerede før iv. indgift
    • Kan også lindre knoglesmerter hos patienter med metastatisk bryst- eller prostatakræft
  • Glukokortikoider
    • Effekten afhænger af ætiologien til hypercalcæmi
    • Virker best ved D-vitaminforgiftning, granulomatøse sygdomme med øget endogen produktion af 1,25 (OH)2D, hæmatologiske lidelser og maligne tumorer med og uden knoglemetastaser

Sekundær hyperparathyreoidisme

  • Sekundær hyperparathyreoidisme kan undgås ved at forhindre hyperfosfatæmi
    • Calciumacetat kan gives ved måltider for at binde fosfat
    • Alfacalcidiol vil undertrykke parathyreoid hyperplasi ved nyresvigt ved at normalisere calciumabsorptionen

Kirurgi2 

  • Mere end 80 % af patienterne med primær hyperparathyreoidisme har et solitært adenom, og succesraten ved parathyreoidektomi er 95-97 %
  • Indikationer
    • Plasma Ca2+ > 1,45 mmol/l 
    • Mild hypercalcæmi (Ca2+< 1,45 mmol/l) og:
      • Alder < 50 år
      • Kreatinin clearance (eGFR) < 60 ml/min
      • BMD T-score < - 2,5 i lumbalcolumna, hofte eller distale underarm
      • Anamnese med lavenergifraktur (inkl. kompressionsfraktur i columna)
      • Påvist eller anamnestisk nyresten eller nefrokalcinose
      • Symptomer som sandsynligvis kan tilskrives hypercalcæmi
      • Anden sygdom, som muligvis kan tilskrives (eller kan forværres af) hyperparathyreoid hypercalcæmi
  • Subtotal parathyreoidektomi
    • Foretages sædvanligvis ved parahtyreoid hyperplasi på grund af kronisk nyreinsufficiens
    • Efter kirurgi kan patienterne udvikle paræstesier eller tetanus (oftest forbigående) som et resultat af det hurtige fald i calcium
  • Kirurgi vs konservativ behandling 8
    • Patienter behandlet kirurgisk har en lavere prævalens af knoglefrakturer og ventrikelulcera
    • Behandlingstypen havde ingen effekt på kardivaskulær risiko
    • Det kirurgiske indgreb er vellykket hos 90-98 %, når det udføres af en erfaren parathyreoideakirurg3
    • Operative risici er recurrensparese, postoperativ hypocalcæmi, infektion, blødning
  • Minimal invasiv parathyreoidektomi 9
    • På baggrund af forbedret billeddiagnostik samt mulighed for intraoperativ parathyroidea-hormonmålinger er der udviklet nye fokuserede minimalt invasive operationsmetoder med såvel konventionel som endoskopisk teknik9
    • Forudsætter en præcist lokaliseret tumor i en enkelt parathyreoideakirtel
    • Sammenlignet med konventionel kirurgi giver indgrebet kortere operationstid, kortere sygehusophold, gode kliniske resultater ved brug af samtidig peroperativ PTH måling 10 11

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Mange patienter med lette asymptomatiske former vil ikke senere udvikle symptomer
  • Sygdommen er almindeligvis kronisk progressiv indtil kirurgisk behandling
  • På forskellige tidspunkter kan der forekomme uforklarlige eksacerbationer og partielle remisioner

Komplikationer

  • Hjerte og kar
    • Primær hyperparathyreoidisme er associeret med nedsat glukosetolerance, hyperinsulinisme, insulinresistens, hyperlipidæmi, arteriel hypertension, iskæmisk hjertesygdom, rytmeforstyrrelser, cerebrovaskulær sygdom og hjerteinsufficiens8, 12
    • Der er fundet holdepunkter for øget dødelighed som følge af kardiovaskulære sygdomme og muligvis maligne sygdomme relateret til ubehandlet primær hyperparathyreoidisme 13
  • Nyrer og urinveje
    • Nyresten og nefrocalcinose 14, men forekomsten er aftagende, fordi diagnosen stilles tidligere end før 15, 16
    • Stendannelse og obstruktion disponerer til urinvejsinfektioner og kan føre til nyreinsufficiens og uræmi
    • Symptomerne kan være polyuri og polydipsi
    • Efter operation falder risikoen for nyresten kun langsomt, og det tager op til ti år før den når samme niveau som i baggrundsbefolkningen16
  • Bevægeapparatet
    • Muskel- og ledsmerter 17
    • Nedsat kalktæthed i skelettet og eventuelt patologiske frakturer8, 18 - øget frakturrisiko kan foreligge i op til ti år før diagnosen primær hyperparathyreoidisme stilles. Frakturrisikoen falder hurtigt efter operation som udtryk for hurtig remineralisering af skelettet 19
    • Pseudo-urinsyregigt
  • Mavetarm
    • Peptisk ulcus, pankreatit, forstoppelse ses hyppigere end i baggrundsbefolkningen
    • Operation fører til færre mavesår8
  • CNS
    • Psykiatrisk sygdom som depression, træthed, angst og koncentrationsbesvær, evt. demenssymptomer
    • Operation medfører nogen bedring i symptomerne, men her råder der stor usikkerhed
  • Ved hurtig stigning af serum calcium kan der ses sløret sensorium, nyreinsufficiens og hurtig udfældning af calcium i bløddele i kroppen
  • Dissemineret calcifikation af hud, bløddele og arterier kan give smertefuld iskæmisk hudnekrose og gangren, hjertearytmier og respirationsinsufficiens

Prognose

  • Prognosen er direkte relateret til graden af nyrepåvirkning
  • Morbiditet
    • Knogleffekter vil heles, hvis et parathyreoidea adenom fjernes
    • Tilstedeværelse af pankreatit øger mortaliteten
    • Signifikant nyreskade kan progrediere selv efter fjernelse af et adenom
  • Effekt af kirurgi
    • Angives at kurere træthed og bedre symptomer fra knogler, abdomen, urinveje og psykiske gener 20
    • Ubehandlede med asymptomatisk tilstand har øget kardiovaskulær mortalitet 21
    • Patienter med primær hyperparathyreoidisme har en øget risiko for nyrestenssygdom helt op til ti år før operation. Risikoen normaliseres først mere end ti år efter kirurgi14
  • Overlevelse
    • Der er en sammenhæng mellem forhøjet serum calcium og tidlig død primært af kardiovaskulære lidelser 22
    • Mortaliteten er faldende som følge af tidligere diagnose15
    • Parathyreoide carcinomer
      • Har en tendens til indvækst i lokale strukturer og kan metastasere; gentagne ekstensive kirurgiske resektioner kan forlænge livet
      • 5 års overlevelse helt op til 86 %
      • 10 års overlevelse 57 % ved behandlet carcinom

Opfølgning

Plan

  • Hvis der ikke foreligger operationsindikation hos en asymptomatisk patient, anbefales regelmæssig opfølgning
  • Post-operativ medicinsk håndtering af patienter med primær hyperparathyroidisme 23
    • Umiddelbart postoperativt
      • Dagligt tilskud med kalcium (800-1000 mg/dag) i kombination med D-vitamin (20-40 mikrog/dag)
      • Ved lavenergifraktur i columna eller proximale femur iværksættes antiresorptiv behandling, hvor alendronat er førstevalgspræparat
    • 1 år postoperativt
      • Biokemisk kontrol: Plasma kalcium, kreatinin, PTH og 25OHD samt evt. (hvis initial forhøjet) urat, HbA1C og kolesterolstatus
      • DXA-skanning: ved osteoporose (T-score < -2,5) iværksættes antiresorptiv behandling, hvor alendronat er førstevalgspræparat
      • Tilskud med kalcium og D-vitamin
      • Ved sekundær hyperparathyreoidisme fortsættes tilskudsbehandling
      • Ved indikation for osteoporosebehandling fortsættes tilskudsbehandling
      • Hos patienter med normoparathyreoidisme vurderes behov for fortsat tilskud iht. gældende guidelines
      • Evt. justering af anden medicinsk behandling: I nogle kohortestudier er der efter fundet remission af en række sygdomme som forekommer med øget hyppighed ved PHPT, hvorfor det anbefales at revurdere om der er indikation for (uændret) medicinsk behandling
  • Langtidsopfølgning:
    • De fleste patienter kan efter kontrol 1 år postoperativt afsluttes fra sygehusregi
    • Efter operation for sporadisk PHPT er recidivhyppigheden på 3-8 % efter 3-11 års opfølgning, hvorfor der anbefales kontrol af plasma kalcium hver 2-3(-5) år i regi af egen læge
  • Patienter med hyperplasi bør følges med 2-5 års interval, idet der er risiko for recidiv
  • Efter operation for carcinom anbefales langvarig kontrol, idet recidiv kan optræde sent

Hvad bør man kontrollere

  • Plasma kalcium, kreatinin, PTH og 25OHD samt evt. (hvis initial forhøjet) urat, HbA1C og kolesterolstatus

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Mosekilde L, Brixen K, Jespersen B, Kassem M, Vestergaard P. Calciummetaboliske sygdomme og forstyrrelser i fosfat- og magnesiumstofskiftet. Medicinsk Kompendium kapitel 35. 17. udgave: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009.PubMed
  2. NBV: Primær hyperparathyreoidisme. 2012
  3. Bollerslev J, Øgard CG, Schwarz P, Vestergaard H, Vestergaard P. Primær hyperparatyroidisme - forekomst, symptomer, komplikationer og behandling. Ugeskr Læger 2005; 167: 910-4.Ugeskrift
  4. Dansk Endokrinologisk Selskab. National behandlingsvejledning. Multipel endokrin neoplasi (MEN). Oktober 2012
  5. Taniegra ED. Hyperparathyroidism. Am Fam Physician 2004; 69: 333-40.AFP
  6. Bundgaard MJ, Kvist E, Kristensen B. Ukarakteristiske symptomer og primær hyperparatyreoidisme. Ugeskr Læger 2000; 162: 4909-11.Ugeskrift
  7. Bollerslev J, Jansson S, Mollerup CL et al. Medical observation, compared with parathyroidectomy, for asymptomatic primary hyperparathyroidism: a prospective, randomized trial. J Clin Endocrinol Metab 2007; 92: 1687-92.PubMed
  8. Vestergaard P, Mosekilde L. Cohort study on effects of parathyroid surgery on multiple outcomes in primary hyperparathyroidism. BMJ 2003; 327: 530-534.BMJ
  9. Bennedbæk FN, Hegedüs L. Ultralydvejledt perkutan parathyroideaablation. Ugeskr Læger 2005; 167: 917-8.Ugeskrift
  10. Trolle W, Møller H, Bennedbaek, FN, Nygaard B Sørensen CH. . Minimally invasive surgery for hyperparathyroidism. Ugeskr Laeger 2010;172 (1): 33-8PubMed
  11. Christiansen P, Mollerup CL. Ny teknik ved behandling af primær hyperparatyroidisme. Ugeskr Læger 2005; 167: 918-24.Ugeskrift
  12. Wermers RA, Khosla S, Atkinson EJ et al III. The rise and fall of primary hyperparathyroidism: a population-based study in Rochester, Minnesota, 1965-1992. Ann Intern Med 1997; 126: 433-40.AIM
  13. Bollerslev J, Varhaug JE, Falch J. Marginal primær hyperparatyreoidisme. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 19: 3290-3.Tidsskriftet
  14. Mollerup CL, Vestergaard P, Frøkjær VG, Mosekilde L, Christiansen PM, Blichert-Toft M. Nyresten og primær hyperparatyroidisme. Ugeskr Læger 2004; 166: 3726-8.Ugeskrift
  15. Vestergaard P, Mosekilde L. Incidens af primær hyperparatyroidisme, hyppighed af operation og mortalitet belyst ved data fra Landspatientregistret. Ugeskr Læger 2004; 166: 41-5.Ugeskrift
  16. Mollerup CL, Vestergaard P, Frøkjær VG et al. Risk of renal stone events in primary hyperparathyroidism before and after parathyroid surgery: controlled retrospective follow up study. BMJ 2002; 325: 807-12.BMJ
  17. Lundgren E, Szabo E, Ljunghall S et al. Population based case-control study of sick leave in postmenopausal women before diagnosis of hyperparathyroidism. BMJ 1998; 317: 848-51.BMJ
  18. Vestergaard P, Mosekilde L. Parathyroid surgery is associated with a decreased risk of hip and upper arm fractures in primary hyperparathyroidism: a controlled cohort study. J Intern Med 2004; 255: 108-14.PubMed
  19. Christiansen P, Steiniche T, Brixen K et al. Primary hyperparathyroidism: whole-body bone mineral density in surgically treated Danish patients: a three-year follow-up study. Bone 1999; 25: 597-602.PubMed
  20. Palazzo FF, Sadler GP, Reene TS. Minimally invasive parathyroidectomy. BMJ 2004; 328: 849-50.BMJ
  21. Lundgren E, Lind L, Palmer M, Jakobsson S, Ljunghall S, Rastad J. Increased cardiovascular mortality and normalized serum calcium in patients with mild hypercalcaemia followed up for 25 years. Surgery 2001;130: 978-85.Surgery
  22. Ogard CG, Engholm G, Almdal TP et al. Increased mortality in patients hospitalized with primary hyperparathyroidism during the period 1977-1993 in Denmark. World J Surg 2004; 28: 108-11.PubMed
  23. NBV: Primær hyperprarthyreoidisme. 2012
 

Fagmedarbejdere

  • Birte Nygaard, overlæge, ph.d., Endokrinologisk afdeling, Herlev Sygehus
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.