Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hyperparathyreoidisme

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 24.03.2014

Basisoplysninger 1, 2 

Definition

  • Primær hyperparathyreoidisme 2, 3
    • Er en autonom overproduktion af parathyreoideahormon (PTH)
    • Er den hyppigste årsag til hypercalcæmi uden for hospitalsregi 4
    • Er i mange tilfælde asymptomatisk 5
  • Sekundær hyperparathyreoidisme
    • Er øget PTH-produktion, oftest på baggrund af og som kompensation på langvarig hypocalcæmi og evt. hyperplasi af parathyreoideakirtlerne
  • Tertiær hyperparathyreoidisme
    • Er hyperplasi eller adenomdannelse og autonom øget PTH sekretion efter langvarig hypocalcæmi

Forekomst

  • Sandsynligvis en underdiagnosticeret tilstand 6
  • Prævalens
    • Screeningsundersøgelser fra Sverige blandt 25-75-årige viser en prævalens blandt kvinder på 450/100.000 og blandt mænd 170/100.000
    • Prævalensen af hypercalcæmi i den voksne befolkning er ca. 1 %, den er stigende med alderen og højere hos kvinder end mænd 7, 8
  • Incidens
    • Incidensen er stigende, måske særligt på grund af øget blodprøvetagning
    • 6-700 tilfælde årligt i DK med primær hyperparathyroidisme2 
  • Alder og køn
    • Incidensen stiger med alderen, og tilstanden er hyppigst blandt 50-70 årige4,1
    • Gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 55 år
    • Tre gange hyppigere blandt kvinder end mænd
  • Relation til nyresten
    • Findes hos 5 % af alle med første nyrestensanfald, hos 15 % af patienterne med recidiverende nyrestensanfald
  • Operation
    • I Sverige regner man med, at hver 10. patient med hyperparathyreoidisme bliver opereret
    • I Danmark opereres ca. 300 patienter årligt

Ætiologi og patogenese

  • Hypersekretion af PTH kan skyldes hyperplasi, adenom eller carcinom4, 9
    • Enkeltstående (et eller to) adenom 85-90 %
    • Multiple adenomer 4 %
    • Hyperplasi (polyglandulær sygdom) 5-10 %
    • Carcinom 0,5-1 %
  • Årsagen er i de fleste tilfælde ukendt og kun en mindre del kan forklares med arvelige syndromer eller tidligere bestråling mod halsen3

Primær hyperparathyreoidisme2 

  • Parathyreoide adenomer eller hyperplasi kan være
    • >95 % opstår sporadisk
    • 1-5 % skyldes familiære former: multipel endokrin neoplasi (MEN), familiær isoleret hyperparathyreoidisme, hyperparathyreoidisme-jaw tumor syndrom
    • Del af multipel endokrin neoplasi 10
    • <1% skyldes karcinomdannelse
  • Hyperparathyreoidisme giver øget mobilisering af Ca2+ fra skelettet, hypercalcæmi og øget udskillelse af calcium og fosfat i nyrerne, hvilket kan føre til stendannelse
    • Mindst 5 % af nyresten er associeret med denne sygdom
    • Diffus parenkymal calcifikation (nefrocalcinose) ses sjældnere
  • Kronisk knogleresorption kan give diffus demineralisering, patologiske frakturer eller cystiske knoglelæsioner i hele skelettet (ostitis fibrosa cystica)

Sekundær og tertiær hyperparathyreoidisme

  • Ved kronisk nyresvigt med hyperfosfatæmi og nedsat produktion af aktivt vitamin D3 vil absorptionen af calcium aftage og mængden af ioniseret calcium falde (hypocalcæmi) 11, 12
  • Glandulae parathyreoideae vil da stimuleres til vækst og øget sekretion af PTH og calciummobilisering fra skelettet (renal osteodystrofi)
  • Denne stimulering kan føre til, at kirtlefunktionen bliver autonom, og tilstanden kaldes da tertiær hyperparathyreoidisme

Carcinom

  • Udgør 1 % af primær hyperparathyreoidisme

Disponerende faktorer

  • Nyresvigt
  • D-vitamin mangel
  • Strålebehandling af halsen
  • Litiumbehandling

ICPC-2

ICD-10

  • E21 Hyperparatyroidisme og andre sygdomme i biskjoldbruskkirtel
  • E210 Primær hyperparatyroidisme
  • E211 Sekundær hyperparatyroidisme
  • E212 Anden form for hyperparatyroidisme
  • E213 Hyperparatyroidisme UNS
  • E214 Anden sygdom i biskjoldbruskkirtel
  • E215 Sygdom i biskjoldbruskkirtel UNS

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Primær hyperparathyreoidisme (PHPT) stilles ved samtidig påvisning af forhøjet p-Ca2+ og ikke suprimeret, det vil sige forhøjet eller normalt PTH
    • Marginal primær hyperparathyreoidisme defineres ved en total serum calcium-grænse på 3,0 mmol/l 7, men mange eksperter mener, at denne grænse er for høj
    • Hos 10-15 % af patienterne er p-PTH i normalområdet. Også p-Ca2+ kan være indenfor normale grænser ("normocalcæmisk PHPT")
  • Hyperparathyreoid hypercalcæmi bør konstateres ved minimum 2 målinger
  • Er ofte asymptomatisk, men typiske symptomer og fund kan være til stede

Differentialdiagnoser

Årsager til hypercalcæmi når PTH er forhøjet eller i øvre normal område

  • Litium-induceret hyperparathyreoidisme
  • Thiazid-induceret hyperparathyreoidisme
  • Fæokromocytom - katekolaminerne stimulerer PTH-sekretionen
  • Tertiær hyperparathyreoidisme
  • Familiær hypocalcurisk hypercalcæmi
    • Benign tilstand, som skyldes en calciumreceptor genmutation (autosomal dominant sygdom)
    • Hypocalciuri og normal eller let forhøjet p-PTH
    • Hypercalcæmien forsvinder ikke ved fjernelse af parathyreoidea

Årsager til hypercalcæmi når PTH er lavt

  • Artefakt
    • Fejlanalyse i laboratoriet eller langvarig stase ved blodprøvetagning
  • Hypercalcæmi ved malignitet
    • Kræft i bryst, lunge, pankreas, uterus, nyrer og hæmatologisk kræft kan alle give hypercalcæmi
    • Knoglemetastaser hyppigst ved bryst og prostatakræft
      • De fleste af disse tumorer udskiller et parathyreoid hormon-relateret peptid (PTH-rp), som har effekter som PTH
  • Sarcoidose og andre granulomatøse lidelser
  • Usædvanlig højt indtag af calcium eller D-vitamin
  • Hyperthyreose
  • Langvarig immobilisering (sengeleje)
  • Akut sygdom

Sygehistorie

  • I de fleste tilfælde bliver man opmærksom på tilstanden ved, at der ved et tilfælde påvises hypercalcæmi3, 13
  • De fleste patienter er asymptomatiske 14, 15. Hvis der foreligger symptomer, er de oftest milde og ukarakteristiske
  • Omkring 50 % af patienterne angiver at være asymptomatiske, men studier tyder på, at flere sandsynligvis har ukarakteristiske gener 16
    • De ukarakteristiske symptomer kan være: psykiatriske symptomer, neuromuskulære gener, reumatiske gener
    • Specielt forskellige psykiatriske symptomer eller sygdomme er sat i forbindelse med primær hyperparathyroidisme (PHPT)

Symptomatiske patienter

  • Symptomer som kan forekomme 17 er
    • Polyuri og polydipsi, nyrekolikker
    • Træthedsfølelse, depression og også psykose - jf. demensmistanke
    • Dyspepsi og ulcus
    • Obstipation
    • Hypertension
    • Knoglesmerter kan forekomme, evt. patologiske frakturer

Kliniske fund

  • Glandulae parathyroideae er næsten aldrig palpable
  • Manifestationer af hypercalcæmi kan være
    • Anæmi med bleghed og slaphed
    • Hypertension
    • Corneapræcipitater eller calciumpræcipitater i bløddele

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ca2+/ fosfat i plasma og evt. urin
    • P-kalcium forhøjet og fosfat lavt eller normal
    • Calcium bør bestemmes albumin-korrigeret eller som ioniseret p-Ca
    • Gentagne målinger bør foretages, fordi calciumniveauet varierer
  • PTH, Basiske fosfataser og Hæmoglobin
    • Forhøjet niveau af p-PTH
    • Basiske fosfatase er forhøjet, hvis knoglesygdom er til stede

Andre undersøgelser

Sygehus

  • Parathyreoideascintigrafi eller ultralyd, CT og MR-undersøgelse, evt. PET, af hals kan oftest påvise forstørrede kirtler 18, 19
  • Rtg thorax og skelet
    • Kan vise demineralisering
    • Cyster i skelet eller patologiske frakturer
    • Ektopiske calcifikationer
    • Nyresten eller nefrocalcinose
  • Røntgen af columna thorakolumbalis: Hos alle ældre end 60 år samt ved klinisk mistanke om kompressionsfrakturer i columna
  • Scintigrafi
    • Brug af technecium-99m sestamibi scanning kan give en sikker præoperativ lokalisationen af parathyroidea kirtlerne
    • Metoden identificerer side og sted for tumor hos op til 88 %
    • I kombination med ultralyd lokaliseres 98 % af alle adenomer 20
  • Knogletæthedsmåling (DXA-scanning)
    • Kan vise osteoporose/osteopeni, som kan være sekundær til PHPT
    • DXA-skanning af columna lumbalis, hofteregion og distale underarm

Hvornår skal patienten henvises?

  • Ved påvist eller mistænkt primær hyperparathyroidisme
    • Henvises til sygehus for vurdering af sygdomsgrad, videre udredning og behandling
    • De fleste patienter har en stabil ækvilibriumshypercalcæmi og kan udredes ambulant. Ved svære tilfælde anbefales dog et akut eller accelereret forløb

Henvisningsmål / tjekliste

Hypercalcæmi / hyperparathyreoidisme2 

  • Akut indlæggelse med subakut operation anbefales ved tegn på hypercalcæmisk krise defineret som:
      • Plasma Ca2+> 1,80 mmol/l), eller
      • Plasma Ca2+> 1,60 mmol/l) og eGFR < 30 ml/min, eller hypercalcæmiske symptomer.
    • Et accelereret udredningsforløb anbefales ved tegn på betydelig sygdom, herunder
      • P-Ca2+ > 1,60 mmol/l med samtidig eGFR < 60 ml/min og/eller hypercalcæmiske symptomer
      • Graviditet
  • Formålet med henvisningen
    • Bekræftende diagnostik? Kirurgi?
    • Unge patienter bør henvises til medicinsk endokrinolog først
  • Sygehistorie
    • Hvornår påvist hypercalcæmi? Progression?
    • Symptomer? Nyresten?
    • Andre sygdomme af relevans?
    • Fast medicin?
  • Kliniske fund
    • Almindeligvis ingen
  • Supplerende undersøgelser
    • P-calcium og PTH - mindst 2 målinger. Evt. p-fosfat, u-kalcium, u-fosfat, basiske fosfataser, Hgb
    • Billeddiagnostik - fortages oftest på hospitalet efter henvisning af patient. Evt. ultralyd, CT, MR eller røntgen? Parathyreoideascintigrafi er ønskelig - viser beliggenhed af evt. adenom

Behandling2 

Behandlingsmål

  • Hindre akutte og kroniske komplikationer til hypercalcæmien

Generelt om behandlingen

  • Kirurgisk behandling er foreløbig eneste kurative behandling
  • Indikationer
    • Plasma Ca2+ > 1,45 mmol/l
    • Symptomatiske patienter bør behandles kirurgisk
    • Mild hypercalcæmi (Ca2+< 1,45 mmol/l) og:
      • Alder < 50 år
      • Kreatinin clearance (eGFR) < 60 ml/min
      • BMD T-score < - 2,5 i lumbalcolumna, hofte eller distale underarm
      • Anamnese med lavenergifraktur (inkl. kompressionsfraktur i columna)
      • Påvist eller anamnestisk nyresten eller nefrokalcinose
      • Symptomer som sandsynligvis kan tilskrives hypercalcæmi
      • Anden sygdom, som muligvis kan tilskrives (eller kan forværres af) hyperparathyreoid hypercalcæmi (se afsnit om symptomer og fund)
  • Effekt af behandlingen
    • Der mangler gode prospektive studier, som kan fortælle, hvilken effekt indgrebet har på symptomer og livskvalitet 7
    • Et skandinavisk studie af patienter med mild primær hyperparathyreoidisme viser efter 2 års opfølgning ingen sikre fordele ved operation vs observation 21
  • Medicinsk behandling2 
    • Calcimimetika: cinecalcet fører til en normalisering af plasma kalcium hos 70-80 % og et fald i PTH hos 10-20%. BMD bedres ikke. Effekten på hypercalcæmiske symptomer eller på hårde endepunkter som frakturer, nyresten eller kardiovaskulære komplikationer er ikke belyst i RCT. Gastrointestinale bivirkninger fører ofte til, at behandlingen må seponeres. I udvalgte tilfælde kan behandling evt. forsøges hos symptomatiske patienter hvis:
      • Sygdommen ikke kan kontrolleres ved kirurgisk behandling
      • Kirurgi er kontraindiceret
      • C. parathyreoideae med hyperkalcæmiske symptomer som ikke kan kontrolleres kirurgisk

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Patienter med let, asymptomatisk hypercalcæmi rådes til at holde sig aktive, undgå immobilisering og tilrådes rigelig væskeindtag
  • Undgåelse eller forsigtighed med brug af thiazid-diuretika, lithium, digoxin, store doser D-vitamin og calciumholdige antacida eller kostilskud

Medicinsk behandling

Mild hypercalcæmi

  • Patienter med let asymptomatisk stabil hypercalcæmi kan følges medicinsk med regelmæssige kontroller
    • Vurder udvikling
    • Kontrol af konoglestatus (DXA skanning) 
  • Medicinsk behandling med cinacalcet anvendes typisk til patienter med
    • Manglende effekt af operativt indgreb
    • Recidiv efter tidligere operativt indgreb, hvor abnormt parathyreoideavæv ikke kan lokaliseres præoperativt
    • Medicinsk kontraindikation mod operation (sjældent)
    • Cancer parathyroideae

Massiv hypercalcæmi med risiko for hypercalcæmisk krise (alle årsager)2 

  • Hypercalcæmisk krise defineres som:
    • Plasma Ca2+> 1,80 mmol/l), eller
    • Plasma Ca2+> 1,60 mmol/l) og eGFR < 30 ml/min, eller hypercalcæmiske symptomer
    • Tilstanden er kendetegnet ved betydelig dehydrering og nyrepåvirkning, elektrolytforstyrrelser og risiko for kardial arrytmi
  • Den behandles med rehydrering, bisfosfonater og evt. calcitonin og glukokortikoider
    • Calcitonin har en akut, hurtigt indsættende, men forbigående effekt og giver et begrænset fald i p-calcium
  • Bisfosfonater
    • De hyppigst anvendte bisfosfonater til iv. brug er pamidronat og zoledronat (mere potent)
    • Hæmmer knogleresorptionen på flere niveauer og har en langsomt indsættende effekt
    • Efter iv. indgift kan der efter nogle dage ses en mild forbigående hypocalcæmi og hypofosfatæmi
    • Specielt indiceret ved udtalt knogleresorption (knoglemetastaser, immobilisation, hyperthyreoidisme)
    • Patienterne skal være rehydrerede før iv. indgift
    • Kan også lindre knoglesmerter hos patienter med metastatisk bryst- eller prostatakræft
  • Glukokortikoider
    • Effekten afhænger af ætiologien til hypercalcæmi
    • Virker best ved D-vitaminforgiftning, granulomatøse sygdomme med øget endogen produktion af 1,25 (OH)2D, hæmatologiske lidelser og maligne tumorer med og uden knoglemetastaser

Sekundær hyperparathyreoidisme

  • Sekundær hyperparathyreoidisme kan undgås ved at forhindre hyperfosfatæmi
    • Calciumacetat kan gives ved måltider for at binde fosfat
    • Alfacalcidiol vil undertrykke parathyreoid hyperplasi ved nyresvigt ved at normalisere calciumabsorptionen

Kirurgi2 

  • Mere end 80 % af patienterne med primær hyperparathyreoidisme har et solitært adenom, og succesraten ved parathyreoidektomi er 95-97 %
  • Indikationer
    • Plasma Ca2+ > 1,45 mmol/l 
    • Mild hypercalcæmi (Ca2+< 1,45 mmol/l) og:
      • Alder < 50 år
      • Kreatinin clearance (eGFR) < 60 ml/min
      • BMD T-score < - 2,5 i lumbalcolumna, hofte eller distale underarm
      • Anamnese med lavenergifraktur (inkl. kompressionsfraktur i columna)
      • Påvist eller anamnestisk nyresten eller nefrokalcinose
      • Symptomer som sandsynligvis kan tilskrives hypercalcæmi
      • Anden sygdom, som muligvis kan tilskrives (eller kan forværres af) hyperparathyreoid hypercalcæmi
  • Subtotal parathyreoidektomi
    • Foretages sædvanligvis ved parahtyreoid hyperplasi på grund af kronisk nyreinsufficiens
    • Efter kirurgi kan patienterne udvikle paræstesier eller tetanus (oftest forbigående) som et resultat af det hurtige fald i calcium
  • Kirurgi vs konservativ behandling 22
    • Patienter behandlet kirurgisk har en lavere prævalens af knoglefrakturer og ventrikelulcera
    • Behandlingstypen havde ingen effekt på kardivaskulær risiko
    • Det kirurgiske indgreb er vellykket hos 90-98 %, når det udføres af en erfaren parathyreoideakirurg, evt. ned til 70 % ved mindre erfaring 23, 24,3
    • Operative risici er recurrensparese, postoperativ hypocalcæmi, infektion, blødning
  • Minimal invasiv parathyreoidektomi 25, 26, 27
    • På baggrund af forbedret billeddiagnostik med højopløsnings-ultralydsskanning og sestamibiscintigrafi samt mulighed for intraoperativ parathyroidea-hormonmålinger er der udviklet nye fokuserede minimalt invasive operationsmetoder med såvel konventionel som endoskopisk teknik 28, 29
    • Forudsætter en præcist lokaliseret tumor i en enkelt parathyreoideakirtel
    • Sammenlignet med konventionel kirurgi giver indgrebet kortere operationstid, kortere sygehusophold, tilsvarende gode kliniske resultater og ingen forskel i komplikationer 30 - dog er den foreliggende dokumentation for sikkerhed og effektivitet foreløbig utilstrækkelig29

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Mange patienter med lette asymptomatiske former vil ikke senere udvikle symptomer
  • Sygdommen er almindeligvis kronisk progressiv indtil kirurgisk behandling
  • På forskellige tidspunkter kan der forekomme uforklarlige eksacerbationer og partielle remisioner

Komplikationer

  • Hjerte og kar
    • Primær hyperparathyreoidisme er associeret med nedsat glukosetolerance, hyperinsulinisme, insulinresistens, hyperlipidæmi, arteriel hypertension, iskæmisk hjertesygdom, rytmeforstyrrelser, cerebrovaskulær sygdom og hjerteinsufficiens22,13
    • Der er fundet holdepunkter for øget dødelighed som følge af kardiovaskulære sygdomme og muligvis maligne sygdomme relateret til ubehandlet primær hyperparathyreoidisme 7
  • Nyrer og urinveje
    • Nyresten og nefrocalcinose 31, men forekomsten er aftagende, fordi diagnosen stilles tidligere end før 32, 33
    • Stendannelse og obstruktion disponerer til urinvejsinfektioner og kan føre til nyreinsufficiens og uræmi
    • Symptomerne kan være polyuri og polydipsi
    • Efter operation falder risikoen for nyresten kun langsomt, og det tager op til ti år før den når samme niveau som i baggrundsbefolkningen33
  • Bevægeapparatet
    • Muskel- og ledsmerter 34
    • Nedsat kalktæthed i skelettet og eventuelt patologiske frakturer22,9, 35 - øget frakturrisiko kan foreligge i op til ti år før diagnosen primær hyperparathyreoidisme stilles. Frakturrisikoen falder hurtigt efter operation som udtryk for hurtig remineralisering af skelettet 36, 37, 38
    • Pseudo-urinsyregigt
  • Mavetarm
    • Peptisk ulcus, pankreatit, forstoppelse ses hyppigere end i baggrundsbefolkningen 39
    • Operation fører til færre mavesår22
  • CNS
    • Psykiatrisk sygdom som depression, træthed, angst og koncentrationsbesvær, evt. demenssymptomer
    • Operation medfører nogen bedring i symptomerne, men her råder der stor usikkerhed39, 40
  • Ved hurtig stigning af serum calcium kan der ses sløret sensorium, nyreinsufficiens og hurtig udfældning af calcium i bløddele i kroppen
  • Dissemineret calcifikation af hud, bløddele og arterier kan give smertefuld iskæmisk hudnekrose og gangren, hjertearytmier og respirationsinsufficiens

Prognose

  • Prognosen er direkte relateret til graden af nyrepåvirkning
  • Morbiditet
    • Knogleffekter vil heles, hvis et parathyreoidea adenom fjernes
    • Tilstedeværelse af pankreatit øger mortaliteten
    • Signifikant nyreskade kan progrediere selv efter fjernelse af et adenom
    • Et svensk studie har vist øget morbiditet målt i form af øget sygefravær blandt patienter med primær hyperparathyreoidisme 7
  • Effekt af kirurgi
    • Angives at kurere træthed og bedre symptomer fra knogler, abdomen, urinveje og psykiske gener25
    • Ubehandlede med asymptomatisk tilstand har øget kardiovaskulær mortalitet8
    • Patienter med primær hyperparathyreoidisme har en øget risiko for nyrestenssygdom helt op til ti år før operation. Risikoen normaliseres først mere end ti år efter kirurgi31
  • Overlevelse
    • Der er en sammenhæng mellem forhøjet serum calcium og tidlig død primært af kardiovaskulære årsager specielt hos yngre mænd 41, 42
    • Et svensk studie viste, at mænd <50 år med serum-kalcium >2,45 mmol/l havde en overdødelighed på 20 % og ved serum-calcium >2,60 mmol/l var overdødeligheden 100 % (oddsratio 2,0) 7
    • Mortaliteten er faldende som følge af tidligere diagnose32
    • Parathyreoide carcinomer
      • Har en tendens til indvækst i lokale strukturer og kan metastasere; gentagne ekstensive kirurgiske resektioner kan forlænge livet
      • 5 års overlevelse helt op til 86 %
      • 10 års overlevelse 57 % ved behandlet carcinom

Opfølgning

Plan

  • Hvis der ikke foreligger operationsindikation hos en asymptomatisk patient, anbefales regelmæssig opfølgning
  • Post-operativ medicinsk håndtering af patienter med primær hyperparathyroidisme 43
    • Umiddelbart postoperativt
      • Dagligt tilskud med kalcium (800-1000 mg/dag) i kombination med D-vitamin (20-40 mikrog/dag)
      • Ved lavenergifraktur i columna eller proximale femur iværksættes antiresorptiv behandling, hvor alendronat er førstevalgspræparat
      • Evt. supplerende genetisk udredning (se afsnit om genetisk udredning)
    • 1 år postoperativt
      • Biokemisk kontrol: Plasma kalcium, kreatinin, PTH og 25OHD samt evt. (hvis initial forhøjet) urat, HbA1C og kolesterolstatus
      • DXA-skanning: ved osteoporose (T-score < -2,5) iværksættes antiresorptiv behandling, hvor alendronat er førstevalgspræparat
      • Tilskud med kalcium og D-vitamin
      • Ved sekundær hyperparathyreoidisme fortsættes tilskudsbehandling
      • Ved indikation for osteoporosebehandling fortsættes tilskudsbehandling
      • Hos patienter med normoparathyreoidisme vurderes behov for fortsat tilskud iht. gældende guidelines
      • Evt. justering af anden medicinsk behandling: I nogle kohortestudier er der efter PTX fundet remission af en række sygdomme som forekommer med øget hyppighed ved PHPT, hvorfor det anbefales at revurdere om der er indikation for (uændret) medicinsk behandling
  • Langtidsopfølgning:
    • De fleste patienter kan efter kontrol 1 år postoperativt afsluttes fra sygehusregi
    • Efter operation for sporadisk PHPT er recidivhyppigheden på 3-8 % efter 3-11 års opfølgning, hvorfor der anbefales kontrol af plasma kalcium hver 2-3(-5) år i regi af egen læge
  • Patienter med hyperplasi bør følges med 2-5 års interval, idet der er risiko for recidiv
  • Efter operation for carcinom anbefales langvarig kontrol, idet recidiv kan optræde sent

Hvad bør man kontrollere

  • Plasma kalcium, kreatinin, PTH og 25OHD samt evt. (hvis initial forhøjet) urat, HbA1C og kolesterolstatus

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Mosekilde L, Brixen K, Jespersen B, Kassem M, Vestergaard P. Calciummetaboliske sygdomme og forstyrrelser i fosfat- og magnesiumstofskiftet. Medicinsk Kompendium kapitel 35. 17. udgave: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2009.PubMed
  2. NBV: Primær hyperparathyreoidisme. 2012
  3. Bollerslev J, Øgard CG, Schwarz P, Vestergaard H, Vestergaard P. Primær hyperparatyroidisme - forekomst, symptomer, komplikationer og behandling. Ugeskr Læger 2005; 167: 910-4.Ugeskrift
  4. Kearns AE, Thompson GB. Medical and surgical management of hyperparathyroidism. Mayo Clin Proc 2002;77:87-91.PubMed
  5. Bilezikian JP, Silverberg SJ. Asymptomatic primary hyperparathyroidism. N Engl J Med 2004; 350: 1746-51.NEJM
  6. Silverberg SJ. Natural history of primary hyperparathyroidism. Endocrinol Metab Clin North Am 2000;29:451-64.PubMed
  7. Bollerslev J, Varhaug JE, Falch J. Marginal primær hyperparatyreoidisme. Tidsskr Nor Lægeforen 1999; 19: 3290-3.Tidsskriftet
  8. Lundgren E, Lind L, Palmer M, Jakobsson S, Ljunghall S, Rastad J. Increased cardiovascular mortality and normalized serum calcium in patients with mild hypercalcaemia followed up for 25 years. Surgery 2001;130: 978-85.Surgery
  9. Vestergaard P, Mollerup CL, Frøkjær VG et al. Cohort study of risk of fracture before and after surgery for primary hyperparathyroidism. BMJ 2000; 321: 598-602.BMJ
  10. Thakker RV. Multiple endocrine neoplasia type 1. Endocrinol Metab Clin North Am 2000;29:541-67.PubMed
  11. Potts JT Jr. Diseases of the parathyroid gland and other hyper- and hypocalcemic disorders. In: Harrison TR, Braunwald E. Harrison's Principles of internal medicine. 15th ed. New York: McGraw-Hill, 2001:8-22.PubMed
  12. Brown EM. Familial hypocalciuric hypercalcemia and other disorders with resistance to extracellular calcium. Endocrinol Metab Clin North Am 2000;29:503-22.PubMed
  13. Wermers RA, Khosla S, Atkinson EJ et al III. The rise and fall of primary hyperparathyroidism: a population-based study in Rochester, Minnesota, 1965-1992. Ann Intern Med 1997; 126: 433-40.AIM
  14. Taniegra ED. Hyperparathyroidism. Am Fam Physician 2004; 69: 333-40.AFP
  15. Silverberg SJ, Bilezikian JP. Primary hyperparathyroidism: still evolving? J Bone Miner Res 1997; 12: 856-62.PubMed
  16. Bundgaard MJ, Kvist E, Kristensen B. Ukarakteristiske symptomer og primær hyperparatyreoidisme. Ugeskr Læger 2000; 162: 4909-11.Ugeskrift
  17. Bilezikian JP, Potts JT Jr, Fuleihan Gel-H, Kleerekoper M, Neer R, Peacock M, et al. Summary statement from a workshop on asymptomatic primary hyperparathyroidism: a perspective for the 21st century. J Bone Miner Res 2002;17(suppl 2):N2-11.PubMed
  18. Karstrup S, Schaadt BK, Hegedüs L. Billediagnostikk af parathyreoideatumorer. Tidsskr Nog Lægeforen 1999; 119: 3272-4PubMed
  19. Bennedbæk FN, Hegedüs L. Billeddiagnostik ved primær hyperparatyreoidisme. Ugeskr Læger 2005; 167: 915-6.Ugeskrift
  20. Haber RS, Kim CK, and Inabnet WB. Ultrasonography for preoperative localisation of enlarged parathyroid glands in primary hyperparathyroidism: comparison with 99mtechnetium sestamibi scintigraphy. Clin Endocrinol 2002;57: 241-9.PubMed
  21. Bollerslev J, Jansson S, Mollerup CL et al. Medical observation, compared with parathyroidectomy, for asymptomatic primary hyperparathyroidism: a prospective, randomized trial. J Clin Endocrinol Metab 2007; 92: 1687-92.PubMed
  22. Vestergaard P, Mosekilde L. Cohort study on effects of parathyroid surgery on multiple outcomes in primary hyperparathyroidism. BMJ 2003; 327: 530-534.BMJ
  23. Norman J, Denham D. Minimally invasive radioguided parathyroidectomy in the re-operative neck. Surgery 1998;124: 1088-92.Surgery
  24. Clark O. What's new in endocrine surgery. J Am Coll Surg 1997;184: 126-36.PubMed
  25. Palazzo FF, Sadler GP, Reene TS. Minimally invasive parathyroidectomy. BMJ 2004; 328: 849-50.BMJ
  26. Sackett WR, Barraclough B, Reeve TS, Delbridge LW. Worldwide trends in the surgical treatment of primary hyperparathyroidism in the era of minimally invasive parathyroidectomy. Arch Surg 2002;137: 1055-9.PubMed
  27. Lindekleiv H, Due J, Thuy L, Hansen TA, Nilsen PÅ. Minimal invasiv kirurgisk behandling av primær hyperparatyreoidisme. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 1204-6.Tidsskriftet
  28. Bennedbæk FN, Hegedüs L. Ultralydvejledt perkutan parathyroideaablation. Ugeskr Læger 2005; 167: 917-8.Ugeskrift
  29. Christiansen P, Mollerup CL. Ny teknik ved behandling af primær hyperparatyroidisme. Ugeskr Læger 2005; 167: 918-24.Ugeskrift
  30. Udelsman R. Six hundred fifty-six consecutive explorations for primary hyperparathyroidism. Ann Surg 2002;235: 665-70.PubMed
  31. Mollerup CL, Vestergaard P, Frøkjær VG, Mosekilde L, Christiansen PM, Blichert-Toft M. Nyresten og primær hyperparatyroidisme. Ugeskr Læger 2004; 166: 3726-8.Ugeskrift
  32. Vestergaard P, Mosekilde L. Incidens af primær hyperparatyroidisme, hyppighed af operation og mortalitet belyst ved data fra Landspatientregistret. Ugeskr Læger 2004; 166: 41-5.Ugeskrift
  33. Mollerup CL, Vestergaard P, Frøkjær VG et al. Risk of renal stone events in primary hyperparathyroidism before and after parathyroid surgery: controlled retrospective follow up study. BMJ 2002; 325: 807-12.BMJ
  34. Lundgren E, Szabo E, Ljunghall S et al. Population based case-control study of sick leave in postmenopausal women before diagnosis of hyperparathyroidism. BMJ 1998; 317: 848-51.BMJ
  35. Vestergaard P, Mosekilde L. Parathyroid surgery is associated with a decreased risk of hip and upper arm fractures in primary hyperparathyroidism: a controlled cohort study. J Intern Med 2004; 255: 108-14.PubMed
  36. Christiansen P, Steiniche T, Brixen K et al. Primary hyperparathyroidism: effect of parathyroidectomy on regional bone mineral density in Danish patients - a three year follow-up study. Bone 1999; 25: 589-95.PubMed
  37. Christiansen P, Steiniche T, Brixen K et al. Primary hyperparathyroidism: whole-body bone mineral density in surgically treated Danish patients: a three-year follow-up study. Bone 1999; 25: 597-602.PubMed
  38. Christiansen P, Steiniche T, Brixen K et al. Primary hyperparathyroidism: short term changes in bone remodelling and bone mineral density following parathyroidectomy. Bone 1999; 25: 237-44.PubMed
  39. Silverberg SJ, Brown I, Bilezikian JP. Age as a criterion for surgery in primary hyperparathyroidism. Am J Med 2002; 113: 681-4.PubMed
  40. Eigelberger MS, Cheah WK, Ituarte PH et al. The NIH criteria for parathyroidectomy in asymptomatic primary hyperparathyroidism: are they too limited? Ann Surg 2004; 239: 528-35.PubMed
  41. Leifsson BG, Ahren B. Serum calcium and survival in a large health screening program. J Clin Endocrinol Metab 1996; 81: 2149-53.PubMed
  42. Ogard CG, Engholm G, Almdal TP et al. Increased mortality in patients hospitalized with primary hyperparathyroidism during the period 1977-1993 in Denmark. World J Surg 2004; 28: 108-11.PubMed
  43. NBV: Primær hyperprarthyreoidisme. 2012

Fagmedarbejdere

  • Henrik Vestergaard, overlæge, dr. med., Endokrinologisk afdeling, Herlev Hospital
  • Camilla Sachs, speciallæge i almen medicin, Birkerød
  • Bjarne Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.