Målmandsalbue

Martin Lind

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Anamnese (målmands aktiviteter)
  • Smerter og ubehag på forsiden af albuen, svaghedsfølelse, følelsesløshed med udstråling til lillefingeren

Behandling

  • Aflastning fra udløsende aktiviteter
  • NSAID
  • Fysioterapi
  • Kirurgi i resistente tilfælde

Henvisning

  • Ved langvarige symptomer (2-3 måneder) trods aflastning og medicinsk/fysioterapeutisk behandling henvises til idrætsklinik eller ortopædkirurgisk (idrætstraumatologisk) vurdering

Diagnose

Sygehistorie

  • Smerter i en eller flere dele af albuen hos idrætsudøver, som blokerer skud med hænder og arme
  • Tilstanden rammer først og fremmest håndboldmålmænd
  • Tilstanden kan skyldes en enkeltstående hændelse eller gentagne hyperekstensioner i albuen

Kliniske fund

  • Smerter og ubehag på forsiden af albuen, svaghedsfølelse, følelsesløshed med udstråling til lillefingeren, hævelse med reduceret bevægelighed og aflåsninger
  • Smerten er oftest lokaliseret medialt (50 %), men alle lokalisationer er beskrevet
  • Smerten forværres ved gentagne hyperekstensioner, men ikke ved albuefleksion
  • Nogle få albuer bliver instabile

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen yderligere

Andre undersøgelser hos specialist el undersøgelse på sygehus

  • Ofte ikke nødvendig
  • Røntgen viser sjældent noget patologisk, men kan være vigtig i differentialdiagnostisk øjemed
  • MR vil være den bedste undersøgelse, idet den kan afsløre skader i bløddelene, udføres bedst med kontrast

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring og forebyggelse af kroniske gener

Generelt om behandlingen

  • NSAID kan hjælpe akut
  • Operativ behandling ved specialist overvejes ved langvarige og betydelige gener
  • Hvornår kan en idrætsudøver genoptage aktiv idræt?
    • Det kan normalt ske, når symptomerne er tolerable, og 90 % af styrken er genvundet sammenlignet med den raske albue. Evt. må 100 % af styrken genvindes, hvis det er den ikke-dominante side

Fysioterapi

  • Patienten bør instrueres i styrketræning af albue, håndled og underarm
  • Tilpasning af ortose eller brug af tape vil hjælpe i 50 % af tilfældene

Håndtering i almen praksis

  • Information om relevant aflastning, ordination af NSAID og eventuel henvisning til fysioterapeut

Råd til patienten

  • Relevant aflastning fra udløsende idræt.

Medicinsk behandling

  • NSAID 

Andre medicinske behandlinger

  • Ingen

Kirurgi

  • Kroniske tilstande kan overvejes kirurgisk behandlet med fjernelse af arvæv i senetilhæftnings område

Henvisning

  • Ved langvarige symptomer (2-3 måneder) trods aflastning og medicinsk/fysioterapeutisk behandling henvises til idrætsklinik eller ortopædkirurgisk (Idrætstraumatologisk) vurdering

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Albue relaterede smerter opståede i forbindelse med eller efter sportsaktiviteter, som involverer boldmodtagelse med overekstremiteterne
  • Smerter tiltager med øgning af aktivitet

Komplikationer

  • Kroniske smerter ved manglende ophør af provokation

Prognose

  • God med hensyn til varige skader
  • De færreste har gener efter afsluttet håndboldkarriere, men mange slutter tidligere, end de ellers ville have gjort
  • Risikoen for at udvikle kroniske idrætsrelaterede gener er mulig, hvis man ikke behandler symptomerne adækvat

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Et syndrom af gener med smerter i en eller flere dele af albuen. Tilstanden rammer først og fremmest håndboldmålmænd, som blokerer et skud
  • Tilstanden kan skyldes en enkeltstående hændelse eller gentagne hyperekstensioner i albuen1

Forekomst

  • Rammer tre ud af fire målmænd
  • Også volleyballspillere kan få tilsvarende gener

Ætiologi og patogenese

  • Blokering af et skud som sandsynligvis medfører en hyperekstension, valgusstress og supination af underarmen med partielle ligamentskader (forreste ledkapselskade) i albueleddet som resultat
  • Lignende skader kan desuden forårsage tricepstendinose eller bagre impingement
  • Enhver aktivitet, der giver valgusstress i albuen, kan desuden forårsage skade på ulnarisnerven eller stressbrud i olecranon

Disponerende faktorer

  • Håndbold
  • Volleyball
  • Fodbold

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

DM678

Patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Redler LH, Dines JS. Elbow Trauma in the Athlete. Hand Clin. 2015; 31.; 663-81. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Martin Lind

overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen