Lægehåndbogen

Fysioterapi

David Høyrup Christiansen

fysioterapeut

Fagområde 

  • Fysioterapi er en integreret del af det danske sundhedssystem i både primær og sekundær sundhedsvæsen
  • Fysioterapi har til formål at identificere og optimere livskvalitet og bevægelsespotentiale indenfor områderne sundhedsfremme, forebyggelse, behandling/intervention, habilitering og rehabilitering
  • Fysioterapeuter har en særlig viden om muskel- og skeletlidelser, idrætsskader, gigt og neurologiske sygdomme, men spiller også en vigtig rolle i forebyggelse- og rehabiliteringsprogrammer for hjerte - og karsygdomme, type-2 diabetes, KOL og kræft

Fysioterapeutisk undersøgelse og vurdering

  • Udgangspunktet for undersøgelsen er optagelse af sygdomshistorie, hvor information om symptomer og begrænsninger af funktion, samt psykosociale forhold indhentes
  • Et centralt element er patientens egen opfattelse og forståelse af problemet, herunder mål for behandlingen
  • Fysioterapeuten vurderer og undersøger kvaliteten af funktionelle bevægelser, herunder ledbevægelighed, muskulær koordination, funktion og styrke, samt smerter/ømhed af relevante anatomiske strukturer
  • Formålet med undersøgelsen er at stille en funktionsdiagnose. Funktionsdiagnosen indgår i en helhedsvurdering af patienten og danner baggrund for efterfølgende fysioterapeutisk behandlingsplan
  • Fysioterapeuten vil evaluere iværksatte interventioner under og ved afslutning af forløbet, evt. via fysiske funktionstest og måleredskaber/spørgeskemaer om smerter, funktion og livskvalitet - (PRO) Patient Rapporteret Oplysninger1

Fysioterapeutiske interventioner 

Fysioterapeuten anvender en række forskellige interventionsformer, som overordnet kan inddeles i 5 delområder:  

1. Information og vejledning

  • Information, vejledning og patientuddannelse er et centralt aspekt i al fysioterapeutisk behandling
  • Gennem sin viden om kroppens opbygning og funktion, kan fysioterapeuten gennem rådgivning og vejledning fremme patientens sygdomsforståelse og mulighed for egenomsorg
  • Effekten af patientuddannelse er i nogen grad dokumenteret (svag evidens) ved muskel-og skeletlidelser2,3,4, generaliserede smertetilstande5 og indenfor rehabiliteringen af KOL, hjerte og diabetes patienter6,7,8 
  • Interventioner med elementer af kognitiv terapi (smerteadfærd og-håndtering) og/eller i kombination med superviseret fysisk aktivitet/træning synes mest effektive (svag til moderat evidens).2,3,4,5,9

2. Fysisk aktivitet og træning 

  • Fysisk aktivitet og specifik træning med henblik på, at forbedre muskelstyrke og koordination, bevægelighed, kondition eller indøve fysiske færdigheder er en kerneydelse i det fysioterapeutiske behandlingsforløb
  • Træningen kan foregå individuelt, på hold eller som hjemmebaseret selvtræningsprogram
  • Fysioterapeuten sammensætter et program med øvelser specifikt rettet mod patientens problemstilling, og hvor den rette dosis og progression sikres, således patienten senere kan forsætte træning på egen hånd
  • Der er svag-moderat evidens for effekten af øvelsestræning til patienter med skulderlidelser, hofte-og knæsmerter/artrose, generaliserede smertetilstande, nakke og lænderygsmerter.2,3,4,10,11,12,13,14
  • Effekten af postoperativ genoptræning efter hoftealloplastik er usikker4, hvorimod der er svag evidens for effekten af træning efter lumbal diskusprolaps operation (4-6 uger postoperativt) og subakromiel dekompression15 16  17
  • Styrke-, kondition- og færdighedstræning anbefales i rehabilitering og funktionsbevarende indsatser til geriatriske patienter og patienter med KOL, hjertesygdom 6,7,18,19, samt ved følgevirkninger efter bryst-og prostatakræft operation, multiple sklerose, apopleksi og parkinson20,21,22,23,24 
  • Der er fundet svag evidens for superviseret bækkenbundstræning ved voksne med urin- og anal inkontinens 25 26   

3. Manuel terapi

  • Fysioterapeuten vil ofte anvende manuelle ledmobiliserings- og bløddelsteknikker til at løsne led og spændt muskulatur
  • Der er svag evidens for effekten af manuel terapi som enkeltstående intervention inden for de fleste muskuloskeletale lidelser2,27
  • Manuel terapi anbefales anvendt i kombination med øvelsestræning eller anden behandling4,12,13,14
  • Manuel lymfedrænage som en del af en komplet fysioterapeutisk lymfødem behandling anbefales ved brystkræftrelateret armlymfødem efter operation for brystkræft20

4. Supplerende behandlingsmetoder

  • Terapeutisk el-terapi (ultralyd, laser, TENS, chockbølge) og akupunktur anvendes i mindre omfang28, mens varme/kulde behandling stort set ikke anvendes i nuværende fysioterapeutisk praksis
  • Der er fundet svag evidens for akupunktur og nogen former for el-terapi ved nakke-, ryg- og knælidelser, men disse behandlingsmetoder har ikke vist sig mere effektive end aktive strategier som patientuddannelse og fysisk træning2
  • Der tales for, at brugen af passive behandlingsmetoder bør begrænses for ikke at pacificere patienten. Men el-terapi og akupunktur er uden særlige bivirkninger og kan med fordel anvendes til at dæmpe smerterne, således at aktiv behandling bliver mulig og/eller så behovet for smertestillende medicin reduceres     

 5. Ortoser, proteser, hjælpemidler, ændringer bolig eller arbejdsplads

  • I samarbejde med ergoterapeuten og bandagisten kan fysioterapeuten udvikle og tilpasse ortoser, proteser og bandagering til patienter med en række sygdomme og lidelser
  • Fysioterapeuten kan instruere i at anvende hjælpemidler og vurdere nødvendige ændringer i bolig eller på arbejdsplads
  • Ved muskuloskeletale lidelser er effekten af nakkekrave, lændebælte eller ergonomiske interventioner på arbejdspladsen usikker.2,29
  • For ældre patienter med mobilitetsproblemer og patienter med fysiske handicaps som følge af ulykke, skade eller sygdom må anvendelsen af hjælpemidler og tilpasning af arbejdsplads og bolig vurderes indiskutabel

Fysioterapi i henhold til eksisterende nationale kliniske retningslinjer

Se liste med pixiudgaver af nationale kliniske retningslinjer med fysioterapeutisk relevans. 

Henvisningen til fysioterapi

Henvisningen bør indeholde følgende oplysninger:

  • ICPC-2 diagnose og kort beskrivelse af klinisk problemstilling og symptomer
  • Evt. supplerende sygehistorie, komorbiditet, medicin eller specielle patientbehov
  • Objektive kliniske fund og parakliniske undersøgelsesresultater fx billeddiagnostik 
  • Evt. ønsker og forventninger til patientforløbet/fysioterapeuten

Forløb og tilbagemelding  

Afhængig af problemstilling, tilstand og patientens ressourcer vil et fysioterapeutisk forløb i primær praksis typisk inkludere 3-10 konsultationer over en periode på 1-3 måneder28

Epikrise fremsendes til lægen umiddelbart efter forløbets afslutning og indeholder: 

  • ­Henvisningsårsag, ICPC-2 diagnose
  • Fysioterapeutisk funktionsdiagnose/vigtigste undersøgelsesfund 
  • Status på patientens tilstand og funktionsniveau, evt. via evaluerende fysiske funktionstest og målredskaber/spørgeskema  
  • Forslag til henvisende læge (yderlig udrednings- eller behandlingsforslag)
  • Behandling og antal konsultationer
  • Information/vejledning, der er givet til patienten

Patientinformation

Socialmedicin

Kilder

Referencer

  1. Dawson J, Doll H, Fitzpatrick R, Jenkinson C, Carr AJ. The routine use of patient reported outcome measures in healthcare settings. BMJ. 2010; 340.; c186. Vis kilde
  2. Babatunde OO, Jordan JL, Van der Windt DA, Hill JC, Foster NE, Protheroe J. Effective treatment options for musculoskeletal pain in primary care: A systematic overview of current evidence. PLoS One. 2017; 12.; e0178621. Vis kilde
  3. Knæartrose – nationale kliniske retningslinjer og faglige visitationsretningslinjer: Sundhedsstyrelsen; 2012 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  4. National klinisk retningslinje for hofteartrose:Ikke-kirurgisk behandling og genoptræning efter total hoftealloplastik : Sundhedsstyrelsen; 2020 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  5. National klinisk retningslinje for udredning og behandling/rehabilitering af patienter med generaliserede smerter i bevægeapparatet: Sundhedsstyrelsen; 2018 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  6. National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med KOL: Sundhedsstyrelsen; 2018 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  7. National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering: Sundhedsstyrelsen; 2015 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  8. National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes: Sundhedsstyrelsen; 2015 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  9. Williams ACC, Fisher E, Hearn L, Eccleston C. Psychological therapies for the management of chronic pain (excluding headache) in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2020; 8.; CD007407. Vis kilde
  10. NKR: Behandling af patienter med subakromielt smertesyndrom i skulderen 2021 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  11. Geneen LJ, Moore RA, Clarke C, Martin D, Colvin LA, Smith BH. Physical activity and exercise for chronic pain in adults: an overview of Cochrane Reviews. Cochrane Database Syst Rev. 2017; 4.; CD011279. Vis kilde
  12. Den nationale kliniske retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig opstået lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati): Sundhedsstyrelsen; 2016 (2018) [cited Feb 2023]. Vis kilde
  13. Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af nyopståede lænderygsmerter: Sundhedsstyrelsen; 2016 (2018) [cited Feb 2023]. Vis kilde
  14. Kjaer P, Kongsted A, Hartvigsen J, Isenberg-Jørgensen A, Schiøttz-Christensen B, Søborg B, Krog C, Møller CM, Halling CMB, Lauridsen HH, Hansen IR, Nørregaard J, Jørgensen KJ, Hansen LV, Jakobsen M, Jensen MB, Melbye M, Duel P, Christensen SW, Povlsen TM. National clinical guidelines for non-surgical treatment of patients with recent onset neck pain or cervical radiculopathy. Eur Spine J. 2017; 26.; 2242-2257. Vis kilde
  15. Ostelo RW, Costa LO, Maher CG, de Vet HC, van Tulder MW. Rehabilitation after lumbar disc surgery: an update Cochrane review. Spine (Phila Pa 1976). 2009; 34.; 1839-48. Vis kilde
  16. Holmgren T, Oberg B, Sjöberg I, Johansson K. Supervised strengthening exercises versus home-based movement exercises after arthroscopic acromioplasty: a randomized clinical trial. J Rehabil Med. 2012; 44.; 12-8. Vis kilde
  17. Christiansen DH, Frost P, Falla D, Haahr JP, Frich LH, Andrea LC, Svendsen SW. Effectiveness of Standardized Physical Therapy Exercises for Patients With Difficulty Returning to Usual Activities After Decompression Surgery for Subacromial Impingement Syndrome: Randomized Controlled Trial. Phys Ther. 2016; 96.; 787-96. Vis kilde
  18. Pedersen BK, Saltin B. Evidence for prescribing exercise as therapy in chronic disease. Scand J Med Sci Sports. 2006; 16 Suppl 1.; 3-63. Vis kilde
  19. Ernærings- ogtræningsindsatser til ældre med geriatriske problemstillinger: Sundhedsstyrelsen; 2016 (2020) [cited Feb 2023]. Vis kilde
  20. NKR: Følgevirkninger efter operation for brystkræft: Sundhedsstyrelsen; 2015 [cited Feb 2023]. Vis kilde
  21. National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft: Sundhedsstyrelsen; 2016 (2020) [cited Feb 2023]. Vis kilde
  22. National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsatfunktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade,herunder apopleksi:Sundhedsstyrelsen; 2014 [cited July 2017]. Vis kilde
  23. National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose:Sundhedsstyrelsen; 2015 [cited July 2017]. Vis kilde
  24. Tomlinson CL, Patel S, Meek C, Herd CP, Clarke CE, Stowe R, Shah L, Sackley CM, Deane KH, Wheatley K, Ives N. Physiotherapy versus placebo or no intervention in Parkinson's disease. Cochrane Database Syst Rev. 2013.; CD002817. Vis kilde
  25. National klinisk retningslinje: Analinkontinens hos voksne 2015 [Cited Feb 2023). https://www.sst.dk/da/Nyheder/2015/National-klinisk-retningslinje-Analinkontinens-hos-voksne. Vis kilde
  26. NKR: Urininkontinens hos kvinder 2020 [Cited Feb 2023]. https://sst.dk/da/Udgivelser/2020/NKR-urininkontinens-hos-kvinder. Vis kilde
  27. ong JJ, Shearer HM, Mior S, Jacobs C, Cote P, Randhawa K, et al. Are manual therapies, passive physical modalities, or acupuncture effective for the management of patients with whiplash-associated disorders or neck pain and associated disorders? An update of the Bone and Joint Decade Task Force on Neck Pain and Its Associated Disorders by the OPTIMa collaboration. Spine J.16.1598-630. Vis kilde
  28. de Vos Andersen NB, Kent P, Hjort J, Christiansen DH. Clinical course and prognosis of musculoskeletal pain in patients referred for physiotherapy: does pain site matter?. BMC Musculoskelet Disord. 2017; 18.; 130. Vis kilde
  29. Driessen MT, Proper KI, van Tulder MW, Anema JR, Bongers PM, van der Beek AJ. The effectiveness of physical and organisational ergonomic interventions on low back pain and neck pain: a systematic review. Occup Environ Med. 2010; 67.; 277-85. Vis kilde

Fagmedarbejdere

David Høyrup Christiansen

fysioterapeut, ph.d., lektor, Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Viborg

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen