Håndledstendinopati

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typiske kliniske tegn med smerter, hævelse og palpationsømhed af senen
  • Billeddiagnostik normalt ikke nødvendig bortset fra røntgen ved mistanke om artrose

Behandling

  • Aflastning, ændring af belastningsergonomi og evt. træningsøvelser
  • Korterevarende immobilisering ved opblussende symptomer
  • NSAID + Steroidinjektion
  • Kirurgi ved manglende effekt af konservativ behandling, især ved Mb De Quervain

Henvisning

  • Ved manglende effekt af konservativ behandling
  • Ved usikker diagnose

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og positive fund ved isometriske test
  • Kun helt undtagelsesvis er der brug for billeddiagnostik som ultralydskannig eller MR til at bekræfte diagnosen

Sygehistorie

  • Smerter og nedsat funktion ved visse bevægelser
  • Debuterer ofte akut efter uvant eller langvarig belastning
  • De Quervains tenosynovitis
    • Udvikler sig ofte over uger med tiltagende smerter proksimalt og bag processus styloideus radii, særlig når patienten bruger tommelfingeren
    • Patienten oplever vanskelighed ved at gribe og klemme. I udtalte tilfælde er den afficerede hånd for smertefuld til at bruge
    • Smerten kan stråle ud i tommelen, eller den kan stråle opad til underarmen eller til skulderen

Kliniske fund

Generelt

  • Smerteprovokation ved isometrisk kontraktion af den eller de aktuelle sener
  • Lokal hævelse og palpationsømhed giver god hjælp i lokaliseringen af betændelsen
  • Undtagelsesvis findes krepitation

De Quervains tendovaginitis

  • Den mest kendte tilstand, rammer undertiden begge håndled
  • Smerter opstår ved bevægelser af tommelfinger og håndled
  • En øm fortykkelse kan palperes ved radiale styloid, af og til er den synlig
  • Inflammation i seneskeden for m. ekstensor pollicis brevis og m. abductor pollicis longus mellem 1. metacarp og radius
    • Ekstension og abduktion af tommelfingeren mod modstand giver smerter
    • Passiv ulnar bøjning af håndleddet til lillefingersiden, når tommelfingeren samtidig holdes flekteret, provokerer også smerterne (Finkelsteins test)

Tendinopati i m. flexor carpi ulnaris

  • Giver smerter og ømhed ulnart og volart i håndleddet lige distalt for ulna og ud for os pisiforme
  • Positiv isometrisk test for fleksion og ulnar deviation i håndleddet

Tendinopati i m. extensor carpi ulnaris

  • Giver smerter og ømhed ulnart og dorsalt i håndleddet mellem ulna og 5. metacarp
  • Det er smerter ved ekstension og ulnardeviation mod modstand
  • Passiv radial deviation kan være smertefuld
  • Fuld passiv supination kan også være smertefuld, hvis læsionen ligger i sulcus på caput ulna

Tendinopati i radiale ekstensorer (intersektionssyndromet)

  • Giver smerter i den radiale del af håndleddet eller underarmen
  • Smerterne forværres ved gentagne flektions/ekstentionsbevægelser
  • Let hævelse kan ses i området
  • Krepitation kan forekomme
  • Ekskluder de Quervains tenosynovit, artrit i tommelens grundled, irritation af radialisnerven (Wartenbergs syndrom) og tendinopati i extensor pollicis longus
  • Der kan også foreligge tendinopati i fæsterne for ekstensor carpi radialis longus og brevis, på basis af metakarp 2 og 3
    • Ekstension og radial deviation af håndleddet mod modstand giver smerter
    • Palpation afdækker, om en eller begge senefæster er involveret

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen relevante bortset fra klinisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen kan være aktuelt for at udelukke anden sygdom
  • Nerveledningsmålinger kan være aktuelle for at udelukke, at smerterne stammer fra nervus radialis
  • Undtagelsesvis kan andre billedmetoder være aktuelle - fx MR-skanning ved de Quervains tenosynovit1 eller ultralydskanning2,3, men dette på grundlag af specialistvurdering

Differentialdiagnoser

  • Nervekompression, artrose, generel inflammatorisk sygdom

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring og genvinding af funktion

Generelt om behandlingen

  • De terapeutiske muligheder er aflastning, NSAIDkortisoninjektioner og fysioterapi. Kirurgi anvendes kun ved manglende effekt af konservativ behandling45
  • I de fleste tilfælde er de Quervains tenosynovit selvbegrænsende og hos ammende kvinder, når amningen ophører

Håndtering i almen praksis

  • Forsøg konservativ behandling med aflastning, NSAID, træningsøvelser og evt. steroidinjektion før henvisning til specialafdeling, hvis diagnosen er klar.

Råd til patienten

  • Ro og aflastning af tommel og håndled (de Quervain) er det vigtigste behandlingstiltag kombineret med støttebind, men det er ikke altid effektiv
  • 2-3 ugers aflastning kan være nødvendig

Medicinsk behandling

  • I akutfasen NSAID, f. eks.:
  • Ved længere varighed
    • Hvis betændelsen varer længere end et par uger, kan steroidinjektion eller henvisning til fysioterapi med henblik på ortosetilpasning overvejes
  • De Quervain6,7
    • Er speciel ved at fysioterapi ikke har effekt, mens steroidinjektion er som regel meget effektivt
    • En injektion lindrer symptomerne hos 80-90 % og permanent hos ca. 50 %
    • En ny injektion givet mindst en måned senere giver permanent lindring hos 40-45 % af de resterende
  • Ekstensor carpi radialis longus og brevis tendinopati
    • Tenoperiostal affektion
    • Steroidinjektion
  • Ekstensor carpi ulnaris tendinopati
    • Tenoperiostal affektion, basis af 5 metacarp dorsalt
    • Steroidinjektion
  • Fleksor carpi ulnaris tendinopati
    • Tenoperiostal affektion, basis af 5 metakarp palmart
    • Steroidinjektion

Anden konservativ behandling

  • Fysioterapi/ergoterapi
    • Instruktion i funktions/arbejdsergonomi har effekt
    • Der er ikke evidens for behandling med tvær-massage og ultralydsbehandling

Kirurgi

  • De Quervains tenosynovit
    • I kroniske tilfælde, hvor konservativ behandling ikke har virket efter 4-6 måneder, er behandlingen operation med spaltning af seneskeden i lokalbedøvelse
    • Patienten er i normal aktivitet efter 2-3 uger og har god effekt på symptomerne hos ca. 90 %

Forebyggende behandling

  • Vær opmærksom på arbejdsergonomi, hvis generne opstår i forbindelse med arbejde

Henvisning

  • Ved vedvarende symptomer, der ikke går i ro på aflastning og evt. NSAID behandling

Opfølgning

  • Kan for langt de fleste tilfælde behandles i almen praksis

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • De fleste tilfælde har en god prognose og forsvinder på konservativ behandling 

Komplikationer

  • Normalt ingen bortset fra risikoen ved steroidinjektion

Prognose

  • Patienter der har haft en tendinopati i håndleddet har stor risiko for recidiv, når arbejde eller udløsende aktivitet genoptages
  • Prognosen ved de Quervains tenosynovit er normalt god. Patienten vil genvinde fuld funktion, når inflammationen går i ro

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Seneskedebetændelse i håndledsregionen
  • På radialsiden er de almindeligste
    • Tendosynovitis ved 1. kulisse blev første gang beskrevet i 1895 af Fritz de Quervain, som har givet navn til sygdommen
    • Tenosynovit af de radiale håndleds ekstensorer ("intersection syndrome")
  • På ulnarsiden
    • Findes en lang række tilstande
    • Det er vanskelig at differentiere mellem de forskellige

Forekomst8

  • Tilstanden ses sjældnere i almen praksis end tendinitis i albue eller skulder
  • De Quervains tenosynovit (tendovaginitis stenosans) 
    • Er hyppigere end intersektionssyndromet
    • Forekommer hyppigt blandt mødre med spædbørn i 6-12 måneders alderen

Relevant anatomi

  • Håndleddet består af distale radius, distale ulna, carpal-knogler og basis af metacarperne + led mellem de forskellige knogler + ligamenter + sener + seneskeder
  • Det dorsale håndled er delt ind i 6 ekstensor-"kulisser" ("compartments")
  • Intersektionssyndromet involverer de to første "kulisser"
    • Abductor pollicis longus og extensor pollicis brevis findes i kulisse 1
    • Extensor carpi radialis longus og extensor carpi radialis breves findes i kulisse 2
    • Senerne fra m. extensor pollicis longus passerer skråt over (dorsalt) senerne i kulisse 2 (de krydser, deraf navnet intersektionssyndromet)

Ætiologi og patogenese

  • Omkring håndleddet findes mange sener, senefæster og seneskeder, som kan blive inflammeret ved overbelastning eller undtagelsesvis sekundært til et traume
  • Radiale tilstande
    • Intersektionssyndromet9
      • Er en tenosynovit af extensor carpi radialis longus og extensor carpi radialis brevis, men involverer også extensor pollicis brevis og abductor pollicis longus, der krydser over extensor carpi radialis senerne
      • Ses eksempelvis ved overtræning hos kano-, kajak- og konkurrenceroere, vægtløftere og hos industriarbejdere, der har gentagne bevægelser i håndleddet. Der er smerter og ømhed 4-7 cm over håndleddet
    • De Quervains tenosynovitis
      • Er en "entrapment" tendinopati af senerne i 1 kulisse m. ekstensor pollicis brevis og m. abductor pollicis longus i håndleddet - og giver smerter ved bevægelse af tommelen
      • Fortykkede sener glider dårligere i seneskeden
      • Underliggende årsag synes hos ammende mødre at være endokrin og relateret til væskeretention og altså ikke en følge af gentagne løft af børn
      • Tilstanden forekommer også hos ikke-ammende kvinder og hos mænd, og synes her at skyldes overbelastning
  • Ulnare tilstande
    • Tendinopati i m. flexor carpi ulnaris
    • Tendinopati i m. extensor carpi ulnaris

Disponerende faktorer

  • Amning
  • Overbelastning, ensidigt arbejde, men sammenhæng mellem eksponering og sygdomsudvikling stadig uklar
  • Hos nogle foreligger anatomiske afvigelser, som disponerer til de Quervains tenosynovit

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  •  Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Kilder

Referencer

  1. Chien AJ, Jacobson JA, Martel W, Kabeto MU, Marcantonio DR. Focal radial styloid abnormality as a manifestation of de Quervain tenosynovitis. AJR Am J Roentgenol. 2001; 177.; 1383-6. Vis kilde
  2. Grassi W, Filippucci E, Farina A, Cervini C. Sonographic imaging of tendons. Arthritis Rheum. 2000; 43.; 969-76. Vis kilde
  3. Kamel M, Moghazy K, Eid H, Mansour R. Ultrasonographic diagnosis of de Quervain's tenosynovitis. Ann Rheum Dis. 2002; 61.; 1034-5. Vis kilde
  4. Huisstede BM(1), Coert JH(2), Fridén J(3), Hoogvliet P(4); European HANDGUIDE Group. Consensus on a multidisciplinary treatment guideline for de Quervain disease: results from the European HANDGUIDE study. Phys Ther. 2014; 94.; 1095-110. Vis kilde
  5. Farnebo S, Chang J. Practical management of tendon disorders in the hand. Plast Reconstr Surg. 2013; 132.; 841e-853e. Vis kilde
  6. Ashraf MO, Devadoss VG. Systematic review and meta-analysis on steroid injection therapy for de Quervain's tenosynovitis in adults. Eur J Orthop Surg Traumatol. 2014; 24.; 149-57. Vis kilde
  7. Adams JE, Habbu R. Tendinopathies of the Hand and Wrist. J Am Acad Orthop Surg. 2015; 23.; 741-50. Vis kilde
  8. Steinberg DR. Intersection syndrome. eMedicine, Oct 14, 2002. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Jette Kolding Kristensen

praktiserende læge, professor, ph.d., Center for Almen Medicin ved Aalborg Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen