Rectus femoris tendinopati

Martin Lind

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Anamnese med rectus femoris overbelastning
  • Kliniske fund af palpationsømhed over proksimale del af musklen mod senefæstet, ca. 8 cm distalt for spina iliaca anterior superior
  • Isometrisk fleksion af hoften eller ekstension af knæet udløser smerter op mod spina iliaca anterior inferior

Behandling

  • Aflastning fra udløsende aktiviteter
  • Træningsterapi som består primært i styrke- og bevægelighedsstræning med gradvis øgende belastning
  • Evt. NSAID

Henvisning

  • Ved uklar diagnose eller manglende bedring henvises til idrætsklinik eller idrætstraumatologisk ortopædkirurgisk vurdering

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Er i de fleste tilfælde en klinisk diagnose baseret på typisk sygehistorie og kliniske fund

Sygehistorie

  • Gentagne belastninger på lysken med tiltagende smerter ved bøjning i hofteleddet
  • Smerter centralt i lysken ved belastning, og specielt ved forsøg på raske spurter
  • Ved avulsionsskade debuterer tilstanden med akutte smerter fortil/lateralt i lysken og med begrænset evne til at flektere i hoften

Kliniske fund

  • Lyskebrok skal udelukkes
  • Isometrisk fleksion af hoften eller ekstension af knæet
    • Udløser smerter op mod spina iliaca anterior inferior
  • Palpation
    • Ved palpation findes betydelig ømhed over proksimale del af musklen mod senefæstet, ca. 8 cm distalt for spina iliaca anterior superior

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen aktuelle

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Røntgen
    • Intramuskulære blødninger proksimalt i musklen kan resultere i kalkudfældning, som vil kan ses på et røntgen-sidebillede
    • Kan påvise evt. avulsionsbrud
  • CT eller MR kan bekræfte diagnosen ved kalkudfældninger

Differentialdiagnoser

  • Idrætsbrok, Gilmores groin
  • Iliopsoastendinopati
  • Rectus abdominus tendinopati
  • Trochantertendinopati
  • Lyskebrok
  • Myositis ossificans1
    • Skade mod quadricepsmusklen som medfører knogledannelse i musklen
    • Røntgen viser knogledannelse efter 2-4 uger
    • Tilstanden behandles almindeligvis med hvile, men kan kræve excision
  • Synovialt sarkom2
    • Er en bløddelsstumor som kan palperes som en let øm hævelse med eller uden et forudgående traume
    • Røntgen er ofte normalt, men MR viser en læsion i muskelseneovergangen til rectus femoris musklen
    • Biopsi og excision er nødvendig for diagnosen og behandlingen

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring, heling og forebyggelse af recidiv

Generelt om behandlingen

  • Hvile, evt. NSAID, træningsterapi, kortisoninjektion
  • Behandlingen består primært i styrke- og bevægelighedstræning med gradvis øgende belastning

Håndtering i almen praksis

  • Information om sygdommen
  • Instruere patient i håndtering og træning

Råd til patienten

  • Aflastning fra aktiviteter som fremprovokerer smerter
  • Også avulsionsbrud behandles med hvile. Patienten kan genoptage træning, når smerterne tillader det3

Medicinsk behandling

  • Kortisoninjektion
    • I behandlingsresistente tilfælde efter 2-3 mdr. symptomer, hvor patienten ikke kommer i gang med træning på grund af smerter, kan der behandles med injektion med kortison med lokalanæstesi4

Anden behandling

  • Fysioterapi

Kirurgi

  • Operativ behandling med fjernelse af granulationsvæv fra senen er meget sjælden indiceret
  • Tenotomi på rectus femoris-senen skal ikke gøres

Forebyggende behandling

  • God opvarmning og udstrækning før idrætsaktivitet

Henvisning

  • Ved uklar diagnose eller manglende bedring henvises til idrætsklinik eller idrætstraumatologisk ortopædkirurgisk vurdering

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose 

Prognose

  • God ved adækvat konservativ behandling

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Betegnes ind imellem fejlagtigt som idrætsbrok eller sportshernie
  • Smerter ved det proksimale feste bækken ringen til den lige lårmuskel5

Forekomst

  • Er en hyppig idrætsskade, særlig indenfor fodbold, ishockey, sprint idræt og ved styrketræning
  • Lyskeskader udgør 2-5% af alle idrætsskader, og 5-7% af alle skader blandt fodboldspillere6
  • Blandt lyskeskader forekommer denne skade i ca. 12% af tilfældene7

Klinisk anatomi

  • M. rectus femoris er en af musklerne i m. quadriceps femoris
  • Udspring
    • Spina iliaca anterior inferior og ileum superior til acetabulum
    • Musklen har to hoveder: Det forreste hoved som udspringer fra spina iliaca anterior inferior, og det bagre hoved som udspringer fra fugen over acetabularringen
  • Fæste
    • Basis af patella og i patellarligamentet
  • Innervation
    • N. femoralis - L2, L3 og L4
  • Funktion
    • Musklen er den eneste af quadricepsmusklerne, som har sit udspring på hoftebenet og krydser to led
    • Ekstenderer læggen i knæleddet (m. quadriceps femoris)
    • Stabiliserer hofteleddet og fleksionen af hofteleddet sammen med m. iliopsoas
    • Er "sparkemusklen". Forløber lige ned ad låret

Ætiologi og patogenese

  • Skade kan opstå ved for eksempel intens skudtræning i fodbold eller hos sprintere som gennemfører meget starttræning
  • For tidlig tilbagevenden til idrætsaktiviteter efter en partiel proksimal ruptur er en anden årsag

Disponerende faktorer

  • Idræt

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Sodl JF, Bassora R, Huffman GR, Keenan MA. Traumatic myositis ossificans as a result of college fraternity hazing. Clin Orthop Relat Res. 2008; 466.; 225-30. Vis kilde
  2. Temple HT, Kuklo TR, Sweet DE, Gibbons CL, Murphey MD. Rectus femoris muscle tear appearing as a pseudotumor. Am J Sports Med. 1998; 26.; 544-8. Vis kilde
  3. Lynch SA, Renström PA. Groin injuries in sport: treatment strategies. Sports Med. 1999; 28.; 137-44. Vis kilde
  4. Sarkar JS, Haddad FS, Crean SV, Brooks P. Acute calcific tendinitis of the rectus femoris. J Bone Joint Surg Br. 1996; 78.; 814-6. Vis kilde
  5. Morelli V, Smith V. Groin injuries in athletes. Am Fam Physician. 2001; 64.; 1405-14. Vis kilde
  6. Renström P, Peterson L. Groin injuries in athletes. Br J Sports Med. 1980; 14.; 30-6. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Martin Lind

overlæge, prof., dr. med., Idrætssektoren, Ortopædkirurgisk afdeling, Aarhus Sygehus

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen