Lægehåndbogen

Ankel, bageste impingement

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typiske symptomer med smerter bag på anklen ved belastning i plantarflektion
  • Ved undersøgelsen kan der udløses smerter når man passivt plantarflekterer foden
  • Ingen oplagte billeddiagnostiske fund

Behandling

  • Aflastning og især undgå belastning med kraftig plantarflektion
  • Blokadebehandling med steroid
  • Operation med fjernelse af synovit og eventuel knoglekollision

Henvisning

  • Ved manglende effekt af konservativ behandling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Sygehistorie

  • Smerterne fremkommer ved strakt ankel (forceret plantarfleksion)
  • Smerten kan debutere efter én forceret plantarfleksion

Kliniske fund

  • Diagnosen kan være vanskelig at stille på grund af sparsomme objektive fund 
  • Smerteprovokation ved forceret plantarfleksion
  • Diagnostisk blokade af det aktuelle område giver som regel smertefrihed
  • Ofte ømhed posterolateralt i området bag peroneussenerne

Supplerende undersøgelser i almen praksis 

Andre undersøgelser hos specialist1

  • Røntgen
    • Kan vise knogledannelse over bageste tuberkel eller et os trigonum - hos nogle kan der forekomme frit knoglelegeme
    • Fund af ossifikationer er hverken et særlig sensitivt eller specifikt fund
  • Artroskopi 
    • Sjældent nødvendigt alene diagnostisk
    • Kan være aktuelt for at udelukke bruskskade
  • MR
    • Evt. differentialdiagnostisk, positive fund ses lang fra hos alle med symptomer

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring, opheling, evt. ekscision af væv som forårsager impingement

Generelt om behandlingen

  • Konservativ eller operativ
  • Hvornår kan idrætsudøveren vende tilbage til aktiv idræt?
    • Normalt efter 4-6 uger, hvis vedkommende tolererer aktiviteterne og har fulgt et fornuftigt rehabiliteringsprogram

Håndtering i almen praksis

  • Grundig klinisk undersøgelse for at udelukke andre diagnoser

Råd til patienten

  • Akut
    • Afkøling
    • Aflastning
  • Ændret belastningsmønster, hvor smerteudløsende aktiviteter undgås.

Medicinsk behandling

  • NSAID
    • Kan forsøges i subakutte tilfælde
  • Kortisoninjektion
    • Hvis NSAID har ringe effekt
    • Blokaden lægges i bageste kapsel i blanding med lokalbedøvelse. Oftest anvendes ultralydsvejled blokade for at ramme det patologiske væv i kapslen. Kan gentages 2-3 gange ved effekt

Fysioterapi

  • Hvis instabilitet bidrager til problemet, kan tapening eller tilpasning af ortose være en hjælp
  • Giver begrænset bevægeudslag i leddet for en periode

Kirurgi

  • I resistente tilfælde eller hvor man finder et os trigonum. Foretages enten med artrotomi eller artroskopisk
  • Postoperativt
    • Bør anklen immobiliseres i 1 uge (ortose/gips)
    • Fysioterapi startes efter 2-3 uger med bevægetræning, styrkeøvelser, proprioceptionsøvelser og sportspecifik rehabilitering

Forebyggende behandling

  • Undgå belastning i kraftig plantarflektion i forbindelse med sport eller dans

Henvisning

  • Ved manglende effekt af konservativ behandling
  • Hvor der foreligger ossøse forandringer (f.eks. os trigonum), som kan pege mod et ortopædkirurgisk indgreb

Opfølgning

  • Normalt i almen praksis

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Normalt forsvinder symptomerne på aflastning især i forhold til belastningen i plantarflektion

Komplikationer

  • Ingen

Prognose

  • God
  • Prognosen er også god efter kirurgisk indgreb, men rehabiliteringen kan tage indtil 6 måneder
  • Uændret aktivitetsniveau kan hos nogle patienter medføre recidiv af symptomerne

Baggrundsoplysninger2,3,4,5,6

Definition

  • Balletankel/danserankel
  • Antages at være en synovial eller kapsulær irritation sekundært til traumer, medfødte dispositioner (os trigonum), reumatologiske og degenerative tilstande
  • Den hyppigste årsag er en posttraumatisk ankelskade

Forekomst

  • Er hyppigst blandt dansere eksempelvis balletdansere, men forekommer også blandt andre f.eks. fodboldspillere

Ætiologi og patogenese

  • Trange pladsforhold mellem talus bagtil og tibias bageste hjørne er en disponerende faktor
  • Kan skyldes medfødte forhold (os trigonum), overbelastninger, overstrækning eller kvæstningsskade mod bageste del af hælen
  • Små blødninger eller inflammation i området (bageste inferiore tibiofibulare ligament, transverse tibiofibulare ligament) kan være årsag til arvævsdannelse, som øger risikoen for impingement

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Dimmick S, Linklater J. Ankle impingement syndromes. Radiol Clin North Am. 2013; 51(3).; 479-510. Vis kilde
  2. Lavery KP, McHale KJ, Rossy WH, Theodore G. Ankle impingement. J Orthop Surg Res. 2016; 11(1).; 97. Vis kilde
  3. Hayashi D, Roemer FW, D'Hooghe P, Guermazi A. Posterior ankle impingement in athletes: Pathogenesis, imaging features and differential diagnoses. Eur J Radiol. 2015; 84(11).; 2231-41. Vis kilde
  4. Roche AJ(1), Calder JD, Lloyd Williams R. Posterior ankle impingement in dancers and athletes. Foot Ankle Clin. 2013; 18(2).; 301-18. Vis kilde
  5. Giannini S, Buda R, Mosca M, Parma A, Di Caprio F. Posterior ankle impingement. Foot Ankle Int. 2013; 34(3).; 459-65. Vis kilde
  6. Hess GW. Ankle impingement syndromes: a review of etiology and related implications. Foot Ankle Spec. 2011; 4(5).; 290-7. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen