Lægehåndbogen

Ankel, forreste impingement

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Kaldes også "fodboldankel", da symptomerne opstår ved plantarflektion som ved vristspark
  • Smerter ved kraftig plantarflektion i anklen og senere også ved dorsalflektion

Behandling

  • I første omgang aflastning
  • Steroidblokade ved forreste ledkapsel
  • Artroskopisk fjernelse af arvæv og knogledannelse

Henvisning

  • Når aflastning, stabiliserende øvelser og NSAID ikke har effekt

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Sygehistorie

  • Gerne i forbindelse med start- eller stopbevægelser
  • Smerten kan udløses af et kraftigt spark

Kliniske fund

  • Ofte ringe palpationsømhed, evt. nogen ømhed omkring forreste talofibulare ligament
  • Reproduktion af smerten ved en startbevægelse, hvor anklen belastes i forceret dorsalfleksion
  • Diagnostisk blokade af det aktuelle område giver ofte smertefrihed
  • Instabilitet har terapeutiske konsekvenser i forhold til det at beskytte og styrke ankelleddet

Stresstest

  • Sammenlignes med modsatte side
  • Forreste skuffetest
    • Ruptur af lig. talofibulare anterior vil give øget glidning fremad ved forreste skuffetest 
  • Talar tilt-test
    • Hvis også lig. calcaneofibulare er rumperet, vil der være øget supination

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen ud over klinisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen viser almindeligvis knogledannelse over collum tali eller forreste rand af tibia på sidebillede
  • MR er velegnet til at påvise patologiske forandringer5
  • Artroskopi
    • Sjælden nødvendigt for at stille diagnosen, men bruges i behandlingen
    • Kan være aktuelt for at udelukke bruskskade

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring og opheling af skaden

Generelt om behandlingen

  • Konservativ i de fleste tilfælde
  • Kirurgisk undtagelsesvist

Håndtering i almen praksis

  • Forsøg konservativ behandling (se nedenfor) inden henvisning til specialafdeling

Råd til patienten

  • Afkøling ved akutte gener
  • Aflastning
  • Ændre belastningsmønster?
    • Skifte sko?
    • Indlægssåler?

Medicinsk behandling

  • NSAID
    • Kan forsøges i subakutte tilfælde
  • Kortisoninjektion
    • Kan forsøges, hvis NSAID ikke hjælper
    • I blanding med lokalbedøvelse kan det forsøges 2-3 gange

Fysioterapi

  • Hvis instabilitet bidrager til problemet, kan tapening eller tilpasning af ortose være en hjælp
  • Giver begrænset bevægeudslag i anklen for en periode

Kirurgi

  • Ved udtalte eksostoser kan det være aktuelt med kirurgisk fjernelse af eksostoserne, hvilket ofte kan gøres artroskopisk6 ved mindre exostoser. Artrotomi er sjældent nødvendig men kan være nødvendig ved større exostoser
  • Postoperativt
    • Bør anklen immobiliseres - eks. i 1 uge (ortose/gips)
    • Fysioterapi startes efter 2-3 uger med bevægetræning, styrkeøvelser, proprioceptionsøvelser og sportsspecifik rehabilitering

Forebyggende behandling

  • Brug velstøttende fodtøj ved sportsaktivitet og evt. sportstape, så forvridninger undgås

Henvisning

  • Ved symptomer og fund af eksostoser bør patienten henvises til ortopædkirurg for vurdering

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Normalt ses gradvist indsættende symptomer

Komplikationer

  • Ved vedvarende ankeltraumer kan bruskskaderne forværres

Prognose

  • God - også efter kirurgi
  • De fleste fodboldspillere er tilbage i fuld funktion efter 4-6 uger, men symptomerne kan recidivere ved uændret sportsaktivitet

Baggrundsoplysninger 1,2,3,4

Definition

  • Kaldes også "Fodboldankel", anterolateral ankel-impingement
  • Antages at være en synovial eller kapsulær irritation sekundært til traumer, infektioner, reumatologiske og degenerative tilstande
  • Den hyppigste årsag er en posttraumatisk ankelskade

Forekomst

  • Er hyppigst blandt fodboldspillere, men forekommer også i andre idrætsgrene som eksempelvis basketball og volleyball

Ætiologi og patogenese

  • Synes at skyldes gentagne mindre traumer med kraftig plantarfleksion ved spark til bold eller spark i grønsværen med rifter i ledkapslen fortil som resultat
  • Inflammation omkring fæstet for ligamenterne fører til synovitis, dannelse af arvæv, hypertrofi af bløddelene og efterhånden indeklemning (impingement)
  • Evt. fører sammenstød af forreste del af tibia og talus mod hinanden ved kraftig dorsalfleksion til eksostoseudvikling

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Billeder

Plancher eller tegninger

Kilder

Referencer

  1. Lavery KP, McHale KJ, Rossy WH, Theodore G. Ankle impingement. J Orthop Surg Res. 2016; 11(1).; 91. Vis kilde
  2. Talusan PG, Toy J, Perez JL, Milewski MD, Reach JS Jr. Anterior ankle impingement: diagnosis and treatment. J Am Acad Orthop Surg. 2014; 22(5).; 333-9. Vis kilde
  3. Dimmick S, Linklater J. Ankle impingement syndromes. Radiol Clin North Am. 2013; 51(3).; 479-510. Vis kilde
  4. Hess GW. Ankle impingement syndromes: a review of etiology and related implications. Foot Ankle Spec. 2011; 4(5).; 290-7. Vis kilde
  5. Sellon E, Robinson P. MR Imaging of Impingement and Entrapment Syndromes of the Foot and Ankle. Magn Reson Imaging Clin N Am. 2017; 25(1).; 145-58. Vis kilde
  6. Zwiers R, Wiegerinck JI, Murawski CD, Fraser EJ, Kennedy JG, van Dijk CN. Arthroscopic Treatment for Anterior Ankle Impingement: A Systematic Review of the Current Literature. Arthroscopy. 2015; 31(8).; 1585-96. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen