Apofysitis calcanei

Søren Kold

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk sygehistorie med smerter ved hælen efter aktivitet 
  • Symptomlindring ved aflastning
  • Ømhed ved akillessenetilhæftningen på calcaneus

Behandling

  • Aflastning
  • Pause fra akillessenebelastende sport
  • Udspændingsøvelser
  • Immobilisering ved udtalte symptomer

Henvisning

  • Sjældent nødvendig og kun ved tvivl om diagnosen

Diagnose1

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Sygehistorie

  • Tilstanden udvikler sig gerne i løbet af nogen tid
  • Smerter lokaliseret til bagerste del af hælen under belastning og en tid efter belastning hos et barn som vokser. Hos 60 % er tilstanden bilateral
  • Ofte føles en stivhed i området, og barnet kan halte
  • Smerten forværres ved aktivitet

Kliniske fund

  • Ømhed ved palpation og evt. let hævelse over senefæstet
  • Smerten øget, når barnet står på tæerne, dvs. positiv isometrisk dorsalfleksion

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen ud over klinisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist

  • Røntgen2
    • Kan vise fragmentering og sklerosering af bageste del af calcaneus, hvis lidelsen har varet en tid
    • Men dette behøver ikke være diagnostisk, fordi multiple forbeningscentre kan foreligge i den normale apofyse
    • Kan undlades, hvis man ikke mistænker andre sygdomme, som f.eks. osteomyelit eller fraktur (relevant traume)

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Information

Generelt om behandlingen

  • Tilstanden er uskyldig, og vil forsvinde af sig selv, når væksten er afsluttet
  • Ved symptomer skal patienten aflaste, bruge alternativ træning (ikke løbetræning), samt lægge forhøjelse under hælen for at aflaste senen
  • Udspændingsøvelser kan være nyttige
  • Kun smerterne begrænser barnets aktivitet
  • Undtagelsesvis kan NSAID være indiceret

Håndtering i almen praksis

  • Se ovenfor ift. behandling

Råd til patienten

  • Følg lægens anvisninger

Medicinsk behandling

  • Ingen relevante ud over lettere analgetika

Anden behandling

  • Ingen relevante

Kirurgi

  • Anvendes ikke

Forebyggende behandling

  • Ingen kendte ud over at aflastning plus modificering af aktiviteter som behandling også forebygger recidiv af symptomerne

Henvisning

  • Som regel ikke nødvendig
  • Hvis smerterne vedvarer, er generende i hvile, vækker barnet om natten, eller giver tydelig hævelse, bør andre diagnoser overvejes - evt. bør barnet henvises til specialist

Opfølgning

  • Normalt i almen praksis

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Forløbet er godartet og symptomerne svinder efter relevant behandling

Komplikationer

  • Ingen

Prognose

  • God - tilstanden går over af sig selv

Baggrundsoplysninger

Definition3,4

  • Morbus Sever, Severs sygdom
  • Smertefuld betændelse ved fæstet for hælsenen, som ofte forekommer hos børn lige før eller i puberteten5

Forekomst

  • Tilstanden er mest almindelig blandt fysisk aktive piger i alderen 8-10 år og blandt fysisk aktive drenge i alderen 10-12 år
  • Betændelsen forekommer sjældent blandt ældre teenagere, fordi hælen holder op med at vokse omkring 15-årsalderen

Ætiologi og patogenese

  • Regnes som en ikke-artikulær osteokondrose
  • Årsagen er en overbelastning af senefæstet på calcaneus og vækstskiven (apofysen), som regel forårsaget af gentagne traumer mod de svagere strukturer i apofysen fra træk i akillessenen
  • Mikrofrakturer gør, at apofysen er fragmenteret og evt. foreligger der sklerosering af knoglekernen

Disponerende faktorer

  • Hurtig længdevækst og udvikling af muskelstyrke

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Illustrationer

Kilder

Referencer

  1. Tu P, Bytomski JR. Diagnosis of heel pain. Am Fam Physician. 2011; 84.; 909-16. Vis kilde
  2. Rachel JN, Williams JB, Sawyer JR, Warner WC, Kelly DM. Is radiographic evaluation necessary in children with a clinical diagnosis of calcaneal apophysitis (sever disease)?. J Pediatr Orthop. 2011; 31(5).; 548-50. Vis kilde
  3. Hendrix CL. Calcaneal apophysitis (Sever disease). Clin Podiatr Med Surg. 2005; 22(1).; 55-62. Vis kilde
  4. Ishikawa SN. Conditions of the calcaneus in skeletally immature patients. Foot Ankle Clin. 2005; 10(3).; 503-13. Vis kilde
  5. Noffsinger M. Sever disease. eMedicine, May 3 2004; www.emedicine.com. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Søren Kold

klin. prof., overlæge, ph.d., Klinisk Institut, Aalborg Universitet og det ortopædkirurgiske speciale, Aalborg Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen