Bursit, calcaneus

Torben Bæk Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typiske symptomer med ømhed og hælsmerter
  • Tydelig hævelse ved achillessenehæftet på hælen

Behandling

  • Trykaflastning med fornuftigt valg af fodtøj er den primære behandling
  • Ved mere vedvarende symptomer kan kirurgi komme på tale med fjernelse af bursa og eventuelt knoglefremspring på calcaneus

Henvisning

  • Når der ikke er effekt af konservativ behandling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Sygehistorie

  • Smerter, evt. hævelse og i sjældne tilfælde rødme over hælsenefæstet, specielt på lateralsiden
  • Tryk fra skoens hælkappe kan medføre betydeligt ubehag
  • Smerten lindres, når patienten går uden sko
  • Smerten er ofte værst, når patienten starter den aktivitet, som udløste hælsmerterne. Tilstanden bliver så forbigående bedre

Kliniske fund

  • Smerter, hævelse og evt. fluktuation ved palpation over bursaen
  • Ømhed kan være lokaliseret lateralt for akillessenen - ofte foreligger der en posterior, lateral prominens på calcaneus
  • Det kan være vanskelig at skelne klinisk mellem en overfladisk eller dyb bursit

Andre undersøgelser

  • Som regel ikke nødvendig
  • Røntgen, med lateralbillede, af calcaneus kan nogle gange afdække Haglunds deformitet, dvs. øget prominens af bagerste øvre aspekt af calcaneus
  • Ultralyd- eller MR-undersøgelse viser øget mængde væske i bursa

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Heling

Generelt om behandlingen

  • Hovedprincippet er at undgå tryk mod senefæstet
  • Hvis tilstanden ikke bedres inden 6-8 uger, skal diagnosen revurderes, evt. henvisning til kirurgi

Håndtering i almen praksis

  • Forsøg konservativ behandling før henvisning til privatpraktiserende speciallæge eller specialafdeling

Råd til patienten

  • Skift sko
    • Brug sko uden hælkappe eller blok skoen ud bagtil
  • Tilpas skumgummi- eller filtstykke med hul i midten. Placer denne over det smertefulde område og læg en kile under hælen

Medicinsk behandling

  • Evt. NSAID
  • Kortisoninjektion i bursa
    • Kan være aktuelt ved vedvarende gener
    • Skal anvendes med forsigtighed, da injektionen i senen eller senefæstet kan føre til ruptur af senen. Man bør derfor være tilbageholdende med denne behandling

Kirurgi

  • Hvis konservativ behandling ikke fører til målet, kan bursaen fjernes kirurgisk. En evt. underliggende knogleprominens kan afmejsles

Forebyggende behandling

  • Undgå brug af for snævre og stive sko

Henvisning

  • Når tilstanden ikke bedres med konservativ behandling

Opfølgning

  • Normalt i almen praksis

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Prognosen er god og langt de fleste tilfælde går i ro på konservativ behandling

Komplikationer

  • Infektiøs bursit, evt. med absces

Prognose

  • God

Baggrundsoplysninger

Definition1,2,3,4

  • Betændelse i bursa som befinder sig i vinklen mellem hælbenet og akillessenen
  • Betegnes også retrocalcaneal bursit
  • Giver smerter på bagsiden af anklen/hælen

Forekomst

  • Rammer ofte midaldrende og ældre mennesker
  • Forekommer også blandt idrætsudøvere

Ætiologi og patogenese

  • Ætiologi
    • Kronisk irritation, f.eks. som følge af tryk fra for små sko
    • Sekundært til kronisk tendinose i distale del af akillessenen
  • Patofysiologi
    • To bursae er lokaliseret lige ovenfor akillessenens fæste på calcaneus
      • Anteriort eller dybt under senen ligger den retrocalcaneale (subtendinøse) bursa
      • Posteriort eller overfladisk i forhold til akillessenen er den subkutane calcaneale bursa (akilles bursa)
    • Inflammation i en eller begge af disse bursae giver smerter bagtil på hælen og i ankelregionen
  • Retrocalcaneal inflammation kan også skyldes akillestendinose og Haglunds sygdom, og i nogle tilfælde reumatoid artrit

Disponerende faktorer

  • Haglunds hæl med knogleprominens disponerer til bursadannelsen

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad findes der af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Aldridge T. Diagnosing heel pain in adults. Am Fam Physician. 2004; 70.; 332-8. Vis kilde
  2. Aronow MS. Posterior heel pain (retrocalcaneal bursitis, insertional and noninsertional Achilles tendinopathy). Clin Podiatr Med Surg. 2005; 22(1).; 19-43. Vis kilde
  3. Agyekum EK, Ma K. Heel pain: A systematic review. Chin J Traumatol. 2015; 18(3).; 164-9. Vis kilde
  4. Tu P. Heel Pain: Diagnosis and Management. Am Fam Physician. 2018; 97.; 86-93. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Torben Bæk Hansen

prof., ph.d., overlæge, Ortopædkirurgisk afdeling, Hospitalsenheden Vest, Holstebro

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen