Tarsaltunnelsyndrom

Jørgen Baas

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Brændende/stikkende smerter i fodsål
  • Føleforstyrrelse på fodsålen
  • Forværring af smerter ved tryk på tarsaltunnelen (positiv Tinel, kompressionstest)

Behandling

  • Aflastning af nerven med sko med velstøttende hælkappe, eventuelt svangstøtte.
  • Aktivitetstilpasning og eventuelt vægttab.
  • Kirurgisk korrektion af den tilgrundliggende årsag (korrektion af platfodsdeformitet, fjernelse af struktur som trykker på nerven)

Henvisning

  • Ved manglende effekt af de konservative behandlingstiltag

Seneste væsentlige ændringer

  • Komplet omskrevet

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Tarsaltunnelssyndrom skyldes trykpåvirkning af tibialisnerven i dens forløb gennem tarsaltunnelen bag og under mediale malleol (se tegning)
  • Tarsaltunnelssyndrom er et nerveafklemningssyndrom ,og kan sammenlignes med karpaltunnelsyndrom i hånden
  • Den mest almindelige årsag til tarsaltunnelsyndrom er platfodethed, hvor fejlstillingen forårsager stræk på tibialisnerven i tarsaltunnelen på fodens inderside
  • Andre årsager kan være rumopfyldende processer (ganglion, lipom, varicer) eller arvævsdannelse efter tidligere traumer eller kirurgi

Sygehistorie

  • Hovedsymptomet ved tarsaltunnelsyndrom er brændende, stikkende eller jagende smerter i fodsålen ned til tæerne
  • Smerterne kommer ofte om natten eller ved længere tids stand eller gang
  • Oftest snigende symptomstart og gradvis forværring

Kliniske fund

  • Ofte platfodsfejlstilling med kollaps af svangbuen
  • Ofte føleforstyrrelse på fodsålen (sammenlign med modsatte side)
  • Forværring af smerter ved tryk på tarsaltunnelen bag mediale malleol (positiv Tinnel, kompressionstest)
  • Forværring af smerter ved opadbøjning og udaddrejning (ekstension/eversion) af foden, fordi det giver maksimalt stræk på tibialisnerven i tarsaltunnelen (se tegning)

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Klinisk undersøgelse inkl. sensibilitet og pulsforhold på foden, samt mobilitet af hud og tæer

Røntgen og andre undersøgelser

  • Stående røntgenoptagelser af foden forfra og fra siden samt skråoptagelse af bag- mellemfod. Indikation: platfodsfejlstilling obs akser, degenerative forandringer og coalitio)
  • Som led i udredningen i almen praksis kan der udføres ultralydsundersøgelse af tarsaltunnelen til afklaring af rumopfyldende processer (ganglion, lipom, varicer)
  • Nerveledningshastighedsundersøgelse kan eventuelt bidrage til at afklare nervepåvirkning

Differentialdiagnoser

  • Nerverodspåvirkning i ryggen (radikulopati, oftest fra S1)
  • Perifer neuropati (fx ved diabetes)
  • Hælsporesyndrom
  • Slidgigt i bagfoden
  • Stressfraktur i hælbenet
  • Tibialis posterius tenopati (fx ved erhvervet platfod)

Behandling

Håndtering i almen praksis

  • Aflastning af tarsaltunnelen, oftest ved at korrigere platfodsfejlstillingen med velstøttende sko og eventuelt indlægssåler med svangstøtte
  • Aktivitetstilpasning og eventuelt vægttab

Kirurgi

  • Kirurgisk behandling tilstræber at korrigere den tilgrundliggende årsag til tarsaltunnelsyndromet
  • Ved tryk på nerven fra en rumopfyldende proces kan denne fjernes kirurgisk
  • Ved platfodsdeformitet kan denne korrigeret kirurgisk ved platfodsrekonstruktion eller stivgøring af bagfoden (trippelartrodese)
  • Kirurgisk korrektion af den tilgrundliggende årsag (korrektion af platfodsdeformitet, fjernelse af struktur som trykker på nerven)

Henvisning

  • Ved manglende effekt af de konservative behandlingstiltag kan patienten henvises til neurolog eller ortopædkirurg for videre udredning og behandling

Kilder

Fagmedarbejdere

Jørgen Baas

overlæge, dr.med., Aarhus Universitetshospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen