Spørg om alkohol

Anamnese

Spørgsmål til alkoholvaner 

• Den praktiserende læge bør tage initiativet og systematisk spørge om alkoholforbrug hos patienter, der henvender sig med symptomer eller fund, der kan være relateret til alkohol, fx:            
  • Hvis patienten lugter af alkohol
  • Hvis patienten henvender sig med skader efter fald og klammeri
  • Maveproblemer
  • Forhøjet BT
  • Overvægt
  • Træthed
  • Søvnbesvær
  • Seksuelle problemer
  • Depressive symptomer
• Der bør også spørges ved henvisning til operation og i forbindelse med graviditet
• Tit drejer det sig om unge, hvis drikkemønster har været indirekte årsag til lægekontakten. Erfaringsmæssigt er unge generelt lydhøre for en samtale om alkohol

 Holdninger og sprogbrug, der fremmer kontakten 

• Når man taler med patienten om alkohol, virker det fremmende for kontakt og tillid at almengøre forbrug af alkohol og vise almindelig respekt, empati og optimisme - uanset at patienten måske har et forbrug, der ligger i den høje ende
• Taler man om alkoholvaner, alkoholforbrug og alkoholproblemer i stedet for at anvende ord som alkoholiker og misbrug, adskiller man person og adfærd. Problemet bruges ikke som definition af det hele menneske. Når alkoholproblemet således betragtes adskilt fra personen, er det lettere for patienten at bede om støtte til at få justeret forbruget
• Hvis lægen bruger udtryk som "jeg tænker, at …" og "jeg formoder", i stedet for "jeg har mistanke om", er det med til at "afkriminalisere" patientens alkoholforbrug

Sådan indledes samtalen

• Hvis man har en formodning om, at der er et alkoholrelateret problem, er det vigtigt at spørge til dette på en åben og ligeværdig måde. Det kan være en fordel at anvende principperne for den motiverende samtale

Spørg til livsstilen

Man kan fx spørge:

• Hvordan lever du? Er du optaget af at leve sundt?
• Lad mig høre lidt om, hvad du spiser? 
• Hvor meget motion dyrker du? 
• Ryger du? 
• Hvornår drikker du alkohol? Hvor meget bliver det cirka i løbet af en uge?

Almengør alkoholforbrug

For nogle patienter kan alkohol være et sensibelt emne at tale om. Det kan gøres nemmere ved at almengøre det. Lægen kan fx sige: 

Symptomer som dine kan hænge sammen med flere ting, for eksempel alkohol. 

Må jeg spørge om dine alkoholvaner? Hvis ja, kan man bede patienten beskrive, hvordan og hvor ofte, han eller hun drikker alkohol, eller man kan fortsætte med at bruge et screeningsredskab.

• Man kan fx screene for alkoholproblemer ved at anvende:
  
  • Screening ved Alcohol Use Disorder Test (AUDIT-skema fra DSAM)
    • Besvarelsen tager kort tid, og den kan både udføres ved selvudfyldelse eller ved et personligt interview
    • Metoden har en høj sensitivitet til identifikation af alkoholrelaterede problemer
    • AUDIT blev oprindelig udviklet til voksne, men kan også anvendes til unge
    • Testen kan anvendes til forskellige etniske grupper og til voksne med psykiatrisk sygdom
    • Hos ældre patienter er validiteten af AUDIT ringere

Vurdering af score

• Hvert spørgsmål scores med 0-4 point, så den samlede score højst kan blive 40. Jo højere score, desto større er sandsynligheden for, at der foreligger et alkoholrelateret problem 
  • Er score 0-7, er der næppe et alkoholproblem, mens en score på 8 eller derover tyder på et alkoholproblem. Grænseværdien på 7 gælder for mænd, mens man for kvinder må anvende en lavere grænse (5 eller 6)
  • Score på 8-15: tyder på et storforbrug, som vil kunne afhjælpes med kort intervention
  • Score på 16-19: tyder på skadeligt forbrug, som kræver kort intervention og/eller medicinsk behandling
  • Score på ≥ 20: tyder stærkt på afhængighed, men man kan ikke udelukke afhængighed, selvom score er under denne grænse. Afhængighed kræver mere intensiv behandling og eventuelt henvisning
• Samtidigt med at man vurderer den samlede score, bør man også fokusere på, hvilke specifikke spørgsmål der scores højt på: 
  • Point i spørgsmål 1-3 tyder på et stort alkoholforbrug
  • Point i spørgsmål 7-10 tyder på skadeligt forbrug
  • Point i spørgsmål 4-6 tyder på afhængighed

Hvis patienten viser sig at have et forbrug af alkohol, der kan være en del af forklaringen på de symptomer, han eller hun fremviser, kan man foreslå patienten at være afholdende i en periode for at se, om symptomerne bedres. Hvis patienten screener positivt for skadelig brug eller afhængighed, kan man tilbyde sin hjælp, evt. tilbyde et samtaleforløb og farmakologisk behandling eller henvisning til specialiseret alkoholbehandlingstilbud i kommunalt regi.

Anbefal patienten at læse om og tjekke sine alkoholvaner

• Alkolinjen, en del af organisationen Alkohol og Samfund i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Her kan man teste sit alkoholforbrug og få et tilbud om gratis rådgivning

Mere information om alkohol

• Alkoholproblemer
• Abstinenssyndrom

Man kan også få mere viden om, hvordan man spørger ind til alkohol i konsultationen hos alkohol og samfund.