Lægehåndbogen

Jodmangel

Basisoplysninger

Definition

  • Jodmangel har været endemisk i flere land

  • Jodmangel på befolkningsnivå er af WHO defineret ved urinutskillelse af jod per døgn1:

    • Mild - median urinutskillelse 50-99µg/L

    • Moderat - median urinutskillelse 20-49µg/L

    • Alvorlig - median urinutskillelse mindre end 20µg/L

  • Anbefalt indtag (WHO)2

    • Barn under 2 år 90µg/dag

    • 6-12 år 120µg/dag

    • Ungdom og voksne 150µg/dag

    • Gravide /kvinder i ammeperioden 250 µg/dag

  • Anbefalt indtag Norge (Helsedirektoratet)3

    • Kvinder 150µg/ dag

    • Mænd 150µg/ dag

  • Øvre grænser (EU.Scientific committee on Food)2

    • 1-3 år 200 µg/ dag

    • 4-6 år 250 µg/ dag

    • 7-10 år 300 µg/ dag

    • 11-14 år 450 µg/ dag

    • 15-17 år 500 µg/ dag

    • Voksne 600 µg/ dag

  • Kilder til jod

    • Ca. 60% af daglig indtag af jod i Norge er fra meieriprodukter3 (på grund af tilsætning af jod i kraftfor fra 1950)

      • indholdet af jod i mælk varierer med årstidene (type for) fra 83µg/L om sommeren til 212µg/L om vinteren4

      • skummet mælk indeholder lige meget jod som helmelk4

    • Mager fisk udgør en anden vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3

      • Mager fisk indeholder ca. 90µg/ 100g filet5

      • Fedt fisk indeholder ca. 40µg/ 100g filet5

    • Jodberiget salt anses ikke at udgøre en vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3

Sammendrag

  • Jodmangel er den vanligste årsag til mental retardation som kan forebygges

  • Struma med hypotyreose og alvorlig, medfødt mental retardation er en mulig komplikation ved jodmangel i svangerskab

  • Mild jodmangel er fortsat udbredt i Europa, i Norge er det unge piger som har det laveste inntaket af jod4

  • De vigtigste kildene til jod i Norge er meieriprodukter og mager fisk

Forekomst

  • Jodmangel på populasjonsnivå er ikke defineret som et problem i Norge2

    • Inntaket er lavest hos ungdom, særlig piger4

  • Økende grad af innvandring giver ny aktualitet til problemet

  • Reduceret indtag af mælkeprodukter og mager fisk kan medføre økende forekomst af jodmangel

    • ca. 60% af daglig indtag af jod i Norge er fra meieriprodukter3

    • mager fisk udgør en anden vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3

    • jodberiket salt anses ikke at udgøre en vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3

  • I UK påvist jodmangel hos piger i alderen 14-15år (undersøgt i 2009)1

    • mild 51%

    • moderat 16%

    • alvorlig 1%

  • Det foreligger ikke nyere data for totalpopulasjonen fra Norge eller Sverige

    • I Danmark viser data fra voksne i tiden 1997-98 utilstrækkelig jodinntak, ernæringsmessig klassificeret som mild jodmangel6

  • Totalt i Europa er det anslået at 59,9% af skolebarn (6-12 år) og 56,9% af den voksne populasjonen har utilstrækkelig jodinntak2

  • Gravide har gennemgående lavere indtag end anbefalt i nordiske retningslinjer7

    • Nordiske ernæringsretningslinjer anbefaler jod 175µg/dag

    • WHO anbefaler 250µg/dag for gravide og ammende2

    • 25% af Norske gravide har totalt jodinntak under 100µg/ dag7

Ætiologi og patogenese

  • Jod er et essentielt sporstoff som næsten udelukkende findes i tyreoidea som en komponent af tyreoideahormoner

  • Tyreoideahormoner er afgørende for normal udvikling i fosterlivet, specielt neurologisk udvikling

  • Jodmangel medfører medfødte misdannelser i blandt andet hjernen hvis jodmangelen er alvorlig nok til at give hypotyreoidisme

Disponerende faktorer

  • Utilstrækkelig indtag af jod

    • I Norge vil dette i praksis sige utilstrækkelig indtag af mælkeprodukter, mager fisk (eller kosttilskudd som indeholder jod)

    • Særlig risiko hos

      • gravide/ ammende (øget behov)

      • unge piger

      • innvandrerfamilier med lavt forbrug af mælkeprodukter

      • personer med selvpålagte kostrestriktioner (vegetarianere/ veganere)

      • allergikere

ICPC-2

  • T80 Medfødt fejl i endokrine/metabolske system IKA

  • T86 Hypotyreose/myksødem

  • T91 Vitaminmangel/ernæringsforstyrrelse

ICD-10

  • E00 Medfødt jodmangelsyndrom

    • E00.0 Medfødt jodmangelsyndrom, neurologisk type

    • E00.1 Medfødt jodmangelsyndrom, myksødematøs type

    • E00.2 Medfødt jodmangelsyndrom, blandet type

    • E00.9 Uspecificeret medfødt jodmangelsyndrom

  • E01 Jodmangelrelaterte sygdomme i skjoldbruskkjertel (glandula thyreoidea) og beslægtede tilstande

    • E01.0 Jodmangelrelatert diffust (endemisk) struma

    • E01.1 Jodmangelrelatert flerknutet (endemisk) struma

    • E01.2 Uspecificeret jodmangelrelatert (endemisk) struma

    • E01.8Andre spesifiserte jodmangelrelaterte sygdomme i skjoldbruskkjertel og beslægtede tilstande

  • E02 Subklinisk jodmangelhypotyreose

  • E61.8 Mangel på andre spesifiserte næringselementer

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Jodmangel på individnivå kan mistænkes ved

    • Ernæringsanamnese som indikerer lavt indtag af jod (lite mælkeprodukter/ mager fisk)

    • Jodmangel kan give store struma som klinisk og histologisk ikke kan skilles fra multinodulært knutestruma8

    • Hypotyreose

  • Jodmangel diagnosticeresved reduceret udskillelse af jod i døgnurin

    • Værdier over 0,8 µmol/døgn tyder på tilfredsstillende jodtilførsel

Differentialdiagnoser

  • Struma af anden årsag

  • Hypotyreose af anden årsag

Diagnostisk tankegang

  • Det vigtigste er at være opmærksom på mulig jodmangel

    • Særlig unge piger

    • Gravide / kvinder som planlægger at blive gravide /kvinder i ammeperioden

    • Innvandrere med lavt forbrug af meieriprodukter

    • Personer som vælger at eksludere meieriprodukter og fisk fra kosten (vegetarianere, allergikere)

Sygehistorie

  • Afhængig af alder

  • Spørg om matvaner, særlig indtag af meieriprodukter og mager fisk

  • Medfødte, neurologiske avvik uden anden kendt forklaring hos småbørn

  • Struma

Kliniske fund

  • Struma

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • TSH - øget

  • jod i urin (hormonlaboratoriet Aker - 10ml døgnurin) lavt

Behandling

Behandlingsmål

  • Adækvat indtag af jod

Generelt om behandlingen

  • Ved etableret struma på baggrund af jodmangel, er det risiko for hypertyreose hvis jodinntaket øger

Hvad kan patienten selv gøre?

  • Adækvat indtag af mælkeprodukter og mager fisk

  • Eventuelt kosttilskudd som indeholder jod

Forebyggende behandling

  • Information til gravide tidlig i svangerskabet om betydningen af adækvat jodinntak

Forløb, komplikationer og prognose

Komplikationer2

  • Utilstrækkelig indtag i svangerskabet:

    • Første og andre trimester (tyreoideahormoner næsten udelukkende fra mor)

      • Syndrom som inkluderer alvorlig mental retardation, spastisk diplegi, hørselsdefekter (tidligere omtalt som neurologisk, endemisk kretinisme)

    • Tredje trimester

      • Alvorlig tyreoideasvikt med vekstretardasjon, myxødem og forsinket udvikling (tidligere omtalt som myxødematøs, endemisk kretinisme)

  • Nyfødtperioden

    • påvirket intellektuel udvikling

    • forhøjet TSH

  • Ældre barn og voksne

    • Apati

    • Struma

      • Hvis jodmangel er årsag til struma, er det risiko for hypertyreose ved overgang til adækvat jodinntak

Prognose

  • Følgene af utilstrækkelig jodinntak i svangerskabet er irreversible

  • Hos voksne kan man se en normalisering af begyndende struma hvis man øger jodinntaket til normalt niveau

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere?

  • Tilbagegang af symptomer

  • Eventuelt jod i urin

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Mælkeprodukter og mager fisk som de vigtigste kilder til jod i Norsk kosthold

  • Vurder kosttilskudd, særlig ved planlagt svangerskab og lavt indtag af jodholdige matvarer

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

Disclaimer: Lægehåndbogen