Jodmangel

Basisoplysninger

Definition

• Jodmangel har været endemisk i flere land
• Jodmangel på befolkningsnivå er af WHO defineret ved urinutskillelse af jod per døgn1:
  • Mild - median urinutskillelse 50-99µg/L
  • Moderat - median urinutskillelse 20-49µg/L
  • Alvorlig - median urinutskillelse mindre end 20µg/L
• Anbefalt indtag (WHO)2
  • Barn under 2 år 90µg/dag
  • 6-12 år 120µg/dag
  • Ungdom og voksne 150µg/dag
  • Gravide /kvinder i ammeperioden 250 µg/dag
• Anbefalt indtag Norge (Helsedirektoratet)3
  • Kvinder 150µg/ dag
  • Mænd 150µg/ dag
• Øvre grænser (EU.Scientific committee on Food)2
  • 1-3 år 200 µg/ dag
  • 4-6 år 250 µg/ dag
  • 7-10 år 300 µg/ dag
  • 11-14 år 450 µg/ dag
  • 15-17 år 500 µg/ dag
  • Voksne 600 µg/ dag
• Kilder til jod
  • Ca. 60% af daglig indtag af jod i Norge er fra meieriprodukter3 (på grund af tilsætning af jod i kraftfor fra 1950)
    • indholdet af jod i mælk varierer med årstidene (type for) fra 83µg/L om sommeren til 212µg/L om vinteren4
    • skummet mælk indeholder lige meget jod som helmelk4
  • Mager fisk udgør en anden vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3
    • Mager fisk indeholder ca. 90µg/ 100g filet5
    • Fedt fisk indeholder ca. 40µg/ 100g filet5
  • Jodberiget salt anses ikke at udgøre en vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3

Sammendrag

• Jodmangel er den vanligste årsag til mental retardation som kan forebygges
• Struma med hypotyreose og alvorlig, medfødt mental retardation er en mulig komplikation ved jodmangel i svangerskab
• Mild jodmangel er fortsat udbredt i Europa, i Norge er det unge piger som har det laveste inntaket af jod4
• De vigtigste kildene til jod i Norge er meieriprodukter og mager fisk

Forekomst

• Jodmangel på populasjonsnivå er ikke defineret som et problem i Norge2
  • Inntaket er lavest hos ungdom, særlig piger4
• Økende grad af innvandring giver ny aktualitet til problemet
• Reduceret indtag af mælkeprodukter og mager fisk kan medføre økende forekomst af jodmangel
  • ca. 60% af daglig indtag af jod i Norge er fra meieriprodukter3
  • mager fisk udgør en anden vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3
  • jodberiket salt anses ikke at udgøre en vigtig kilde til jod i det Norske kostholdet3
• I UK påvist jodmangel hos piger i alderen 14-15år (undersøgt i 2009)1
  • mild 51%
  • moderat 16%
  • alvorlig 1%
• Det foreligger ikke nyere data for totalpopulasjonen fra Norge eller Sverige
  • I Danmark viser data fra voksne i tiden 1997-98 utilstrækkelig jodinntak, ernæringsmessig klassificeret som mild jodmangel6
• Totalt i Europa er det anslået at 59,9% af skolebarn (6-12 år) og 56,9% af den voksne populasjonen har utilstrækkelig jodinntak2
• Gravide har gennemgående lavere indtag end anbefalt i nordiske retningslinjer7
  • Nordiske ernæringsretningslinjer anbefaler jod 175µg/dag
  • WHO anbefaler 250µg/dag for gravide og ammende2
  • 25% af Norske gravide har totalt jodinntak under 100µg/ dag7

Ætiologi og patogenese

• Jod er et essentielt sporstoff som næsten udelukkende findes i tyreoidea som en komponent af tyreoideahormoner
• Tyreoideahormoner er afgørende for normal udvikling i fosterlivet, specielt neurologisk udvikling
• Jodmangel medfører medfødte misdannelser i blandt andet hjernen hvis jodmangelen er alvorlig nok til at give hypotyreoidisme

Disponerende faktorer

• Utilstrækkelig indtag af jod
  • I Norge vil dette i praksis sige utilstrækkelig indtag af mælkeprodukter, mager fisk (eller kosttilskudd som indeholder jod)
  • Særlig risiko hos
    • gravide/ ammende (øget behov)
    • unge piger
    • innvandrerfamilier med lavt forbrug af mælkeprodukter
    • personer med selvpålagte kostrestriktioner (vegetarianere/ veganere)
    • allergikere

ICPC-2

• T80 Medfødt fejl i endokrine/metabolske system IKA
• T86 Hypotyreose/myksødem
• T91 Vitaminmangel/ernæringsforstyrrelse

ICD-10

• E00 Medfødt jodmangelsyndrom
  • E00.0 Medfødt jodmangelsyndrom, neurologisk type
  • E00.1 Medfødt jodmangelsyndrom, myksødematøs type
  • E00.2 Medfødt jodmangelsyndrom, blandet type
  • E00.9 Uspecificeret medfødt jodmangelsyndrom
• E01 Jodmangelrelaterte sygdomme i skjoldbruskkjertel (glandula thyreoidea) og beslægtede tilstande
  • E01.0 Jodmangelrelatert diffust (endemisk) struma
  • E01.1 Jodmangelrelatert flerknutet (endemisk) struma
  • E01.2 Uspecificeret jodmangelrelatert (endemisk) struma
  • E01.8Andre spesifiserte jodmangelrelaterte sygdomme i skjoldbruskkjertel og beslægtede tilstande
• E02 Subklinisk jodmangelhypotyreose
• E61.8 Mangel på andre spesifiserte næringselementer

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Jodmangel på individnivå kan mistænkes ved
  • Ernæringsanamnese som indikerer lavt indtag af jod (lite mælkeprodukter/ mager fisk)
  • Jodmangel kan give store struma som klinisk og histologisk ikke kan skilles fra multinodulært knutestruma8
  • Hypotyreose
• Jodmangel diagnosticeresved reduceret udskillelse af jod i døgnurin
  • Værdier over 0,8 µmol/døgn tyder på tilfredsstillende jodtilførsel

Differentialdiagnoser

• Struma af anden årsag
• Hypotyreose af anden årsag

Diagnostisk tankegang

• Det vigtigste er at være opmærksom på mulig jodmangel
  • Særlig unge piger
  • Gravide / kvinder som planlægger at blive gravide /kvinder i ammeperioden
  • Innvandrere med lavt forbrug af meieriprodukter
  • Personer som vælger at eksludere meieriprodukter og fisk fra kosten (vegetarianere, allergikere)

Sygehistorie

• Afhængig af alder
• Spørg om matvaner, særlig indtag af meieriprodukter og mager fisk
• Medfødte, neurologiske avvik uden anden kendt forklaring hos småbørn
• Struma

Kliniske fund

• Struma

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• TSH - øget
• jod i urin (hormonlaboratoriet Aker - 10ml døgnurin) lavt

Behandling

Behandlingsmål

• Adækvat indtag af jod

Generelt om behandlingen

• Ved etablert struma på baggrund af jodmangel, er det risiko for hypertyreose hvis jodinntaket øger

Hvad kan patienten selv gøre?

• Adækvat indtag af mælkeprodukter og mager fisk
• Eventuelt kosttilskudd som indeholder jod

Forebyggende behandling

• Information til gravide tidlig i svangerskabet om betydningen af adækvat jodinntak

Forløb, komplikationer og prognose

Komplikationer2

• Utilstrækkelig indtag i svangerskabet:
  • Første og andre trimester (tyreoideahormoner næsten udelukkende fra mor)
    • Syndrom som inkluderer alvorlig mental retardation, spastisk diplegi, hørselsdefekter (tidligere omtalt som neurologisk, endemisk kretinisme)
  • Tredje trimester
    • Alvorlig tyreoideasvikt med vekstretardasjon, myxødem og forsinket udvikling (tidligere omtalt som myxødematøs, endemisk kretinisme)
• Nyfødtperioden
  • påvirket intellektuel udvikling
  • forhøjet TSH
• Ældre barn og voksne
  • Apati
  • Struma
    • Hvis jodmangel er årsag til struma, er det risiko for hypertyreose ved overgang til adækvat jodinntak

Prognose

• Følgene af utilstrækkelig jodinntak i svangerskabet er irreversible
• Hos voksne kan man se en normalisering af begyndende struma hvis man øger jodinntaket til normalt niveau

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere?

• Tilbagegang af symptomer
• Eventuelt jod i urin

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

• Mælkeprodukter og mager fisk som de vigtigste kilder til jod i Norsk kosthold
• Vurder kosttilskudd, særlig ved planlagt svangerskab og lavt indtag af jodholdige matvarer

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Jodmangel