Læger og retsvæsen

Baggrund

• I 2019 blev der anmeldt over 28.000 voldsforbrydelser til politiet. I mange af disse sager, også de sager, der ikke endte for retten, forelå der lægeerklæringer som led i efterforskningen
• Læger, som undersøger voldsofre eller skadede og skriver attester eller afgiver erklæringer om dette, skal tage udgangspunkt i, at vurderingen kan blive fremlagt i retten og få betydning både for tiltalen og udfaldet af sagen, uden at lægen har været indkaldt som vidne
• Læger skal derfor være klar over, at alle attester og lægeerklæringer er at betragte som juridiske dokumenter

Lov om sundhedspersonale

• Sundhedsloven, autorisationsloven og vejledninger hertil regulerer lægers pligter, når det gælder
  
  • Bistand til politi
  • Indberetning af dødsfald til politiet
  • Generelle krav til attester og lægeerklæringer
• De to sidste forhold vil blive nærmere kommenteret, da det er her, lægens virksomhed kan have betydning for retssikkerheden

Lægeattester/lægeerklæringer

• Politiet kan anmode om en politiattest og skriftlige erklæringer i sager om vold. Anmodningen fra politiet bør være skriftlig som dokumentation for anmodningen og baggrunden herfor
• Generelt om erklæringen
  • Sundhedsloven og Autorisationsloven samt vejledninger hertil angiver regler for afgivelse af lægeerklæringer/attester. Generelt gælder det, at der skal udvises omhu, objektivitet og neutralitet ved udfærdigelse af en lægeerklæring
  • Også Lægeforeningen angiver anvisninger herpå
• Specifikke krav
  • Specielt omkring politiattest 
    • Ved akutte tilfælde af vold/skader anvendes en politiattest, som kan printes fra politiets hjemmeside - politiattest
    • Politiet anmoder den attestudførende læge (ofte vagtlæge) direkte og ikke via patienten. Denne anmodning kan grundet den akutte karakter ske mundtligt til lægen, hvorefter der så efterfølgende fremsendes en skriftlig anmodning
    • Patienten kan selv anmode om politiattest, men i så fald mod egenbetaling
    • Ved den kliniske undersøgelse, der ligger til grund for attesten, skal registrering af skader være meget nøjagtig (farve, størrelse, nøjagtig placering etc.)
    • Af politiattesten fremgår, hvilke oplysninger/spørgsmål politiet ønsker besvaret af lægen. Attesten indeholder spørgsmål om skadelidte, hvad der er sket, hvor og hvornår; umiddelbare tegn på forudbestående sygdom; alkohol og/eller medicin/narkotika påvirkethed; objektive fund; evt. røntgenundersøgelse og behandling givet, evt. indlæggelse og henvisning til speciallæge samt en lægelig vurdering af overensstemmelse mellem det oplyste og fundne. Derudover en vurdering af evt. følger efter skaden (kortvarige eller varige mén). Attesten underskrives af attestudstedende læge
    • Det er meget vigtigt, at politiattesten, som udelukkende er til retslig brug, er udformet på dansk, den må ikke indeholde latinske betegnelser eller medicinske termer, der kun kendes af sundhedsfaglige
    • I alvorlige akutte tilfælde vil politiet ofte anmode om en retsmedicinsk undersøgelse udført af læge fra et retsmedicinsk institut (København, Odense eller Aarhus)
      • Lægeerklæring anvendes ved ikke akutte tilfælde
  • Specielt om lægeerklæringen
    • En lægeerklæring er en ”frihåndsattest”, skrevet på lægens papir. Den anvendes ved ikke akutte tilfælde af vold/skader og er som politiattesten dokumentation for læsioner/skader og evt. følger (mén) efter skaden/volden
    • Af erklæringen skal tydeligt fremgå, hvad der er patientens oplysninger, og hvad der er lægens faktiske observationer - og hvilke oplysninger, der evt. stammer fra hospitalsjournaler/andre læger. Skaderne og følgerne heraf skal beskrives nøje og på forståeligt sprog (danske diagnoser med tilføjelse af de latinske), så den kan være vejledende for dem, der skal have erklæringen, således at formålet med erklæringen opfyldes
    • Lægen skal ikke fremstå som patientens advokat, men forholde sig objektivt til sin professionelle opgave som er på anmodning at skrive en erklæring til brug for retsvæsenets undersøgelse

Indberetningspligtige dødsfald

Dødsfald, der skal indberettes til politiet

• Lægerne har pligt til at indberette følgende dødsfald til politiet:
  • Alle tilfælde af dødsfald hvor dødsmåde er ikke-naturlig eksempelvis          
    • Strafbart forhold
    • Selvmord
    • Ulykker, fx drukning, fald, trafikulykker og arbejdsulykker
  • Derudover visse tilfælde selv om man formoder at der er tale om naturlig død, men der er en vis usikkerhed eksempelvis
    • Pludselig uventet død, ikke forudset af lægelige grunde
    • Dødsfald som følge af erhvervssygdomme, omfattet af lov om arbejdsskadeforsikring
    • Fejl, forsømmelser eller ulykkelig hændelse ved undersøgelse eller behandling af sygdom
    • Når en person findes død
    • Ved dødsfald i Kriminalforsorgens institutioner
    • Ved dødsfald, der i øvrigt kan skønnes at have politimæssig interesse

Indberetningspligt

• Indberetningen sker telefonisk til politiet af den, der har konstateret dødens indtræden
• Lægen har ved dødsfald pligt til at videregive oplysninger om den afdødes helbred til politiet og Styrelse for Patientsikkerhed snarest muligt, således at oplysningerne kan danne grund for vurdering af, om der skal foretages retslægeligt ligsyn, hvor der tages stilling til evt. efterfølgende retslig obduktion

Dødsfald som følge af "lægefejl"

• Der knytter sig specielt problemer til dødsfald, som kan skyldes formodede fejl ved behandling, eller for sen eller utilstrækkelig behandling, hvad enten det er på hospital, institution eller i almen praksis
• Indberetningspligten har den læge, som har konstateret, at en patient er død, og dette skal ske snarest herefter
  
  • Af hensyn til lægernes egen troværdighed i offentligheden bør tærsklen for at indberette disse dødsfald være lav
  • Er man i tvivl, kan man kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed for rådgivning og uden for normal åbningstid vagten for styrelsen

Dødsattester

• Pligt
  • Læger, som foretager et ligsyn, skal udfylde dødsattesten elektronisk og indsende denne til Sundhedsdatastyrelsen
  • Side 1 sendes umiddelbart efter ligsynet, mens side 2 kan udfyldes senere, f.eks. hvis der skal foretages obduktion, eller en anden læge skal udfylde side 2
  • Attesten er dokumentation for, at vedkommende er død
• Ved ukendt dødsmåde og dødsårsag
  • Dødsmåden skal altid være afklaret, ellers skal politiet kontaktes. Dødsårsagen skal så vidt muligt være fastlagt, der skal være oplysninger nok i sagen til, at lægen kan give et fagligt velbegrundet skøn. Er dødsårsagen stadig ukendt efter gennemgang af det foreliggende, bør der foretages obduktion
• Gætteri på dødsårsag
  • Der bør advares mod, at lægerne foretager et intelligent gæt på, hvad dødsårsagen evt. kan være, hvis man ikke har tilstrækkeligt kendskab til vedkommendes helbredsforhold eller omstændighederne ved dødsfaldet ikke er klarlagt
  • Et lig, som findes i vandet, betyder nødvendigvis ikke død ved drukning, og forgiftninger kan ikke afdækkes ved en ydre undersøgelse, ofte ender man med, at dødsmåden ikke kan fastlægges - og derfor skal politiet næsten altid kontaktes i sager, hvor omstændighederne er uafklarede
  • Selv alvorlige indre skader behøver ikke at være ledsaget af væsentlige ydre tegn
  • Selv ved dødsfald på sygehus kan der være stor uoverensstemmelse mellem antaget klinisk diagnose og dødsårsag konstateret ved obduktion. Der kan være grund til at tro, at dette misforhold er endnu større i tilfælde af dødsfald udenfor sygehus