Basisoplysninger
Baggrund
Brugen af E-cigaretter har siden produkternes introduktion på markedet for over 15 år siden været stærkt omdiskuteret. Især to synspunkter har været fremtrædende. På den ene side er der rejst en stor bekymring for, at e-cigaretter kan medvirke til at forme en ny generation af brugere, som tidligt i deres liv bliver nikotinafhængige1. Dette kan have alvorlige konsekvenser for helbredet fremover og muligvis føre til, at de senere går over til at ryge vanlige cigaretter.
På den anden side har fortalere for e-cigaretter argumenteret for, at disse produkter kan hjælpe nikotinafhængige rygere med at holde op med at ryge på samme måde som andre nikotinerstatningsprodukter, men endnu mere effektivt 2. Fortalere for e-cigaretter har også anført, at overgang fra røg til damp (dvs. fra vanlig cigaret til e-cigaret) vil føre til reduktion af helbredsrisikoen, da e-cigaretten indeholder langt færre skadelige stoffer end den brændende cigaret.
På nuværende tidspunkt er de lægelige organisationer (Lægeforeningen, Kardiologisk og Lungemedicinsk Selskab) og myndigheder som Sundhedsstyrelsen og WHO dog stærkt kritiske over for e-cigaretter, da de primært bliver markedsført målrettet de unge aldersgrupper, meget let skaber nikotinafhængighed og da ingen af produkterne er registreret til rygeafvænning.
Definition
Princippet i e-cigaretter er dannelsen af damp, som kan inhaleres og giver rygeren fornemmelsen af røg, Siden markedsføringen for næsten 20 år siden har produkterne undergået en stor udvikling og er blevet meget effektive til at danne nikotinholdig damp.
Nogle produkter ligner vanlige cigaretter, mens andre har en farverig design og ligner en lighter eller en chokoladebar. Ved hjælp af en lille batteridreven varmeenhed fordampes en nikotinholdig væske. Nogle e-cigaretter er designet til at blive genopfyldt –enten med påfyldningsvæske eller ved at indsætte en ny patron. Andre er til engangsbrug og smides ud efter brugen (puff bars, vapes).
Nikotin kan stamme fra tobaksplanten eller være syntetisk fremstillet. I nogle versioner fordampes nikotinsalte, hvilket kan give en meget høj koncentration af nikotin i dampen. I Danmark må væsken højst indeholde 20 mg nikotin per ml.
Ud over nikotin indeholder væsken bærestoffer (typisk propylenglykol og eller vegetabilsk glycerin), smagsstoffer og en blanding af kemikalier, herunder formalin, acetataldehyd, acreolin og små mængder af tungmetaller.
I Danmark må produkterne kun sælges til personer over 18 år og kun med smag af nikotin eller mentol, men især puff bars med frugtsmag eller colasmag sælges ulovligt på nettet, i skolegården eller gennem sociale medier til unge under 18 år.
Forekomst
Den seneste undersøgelse af danskernes rygevaner fra 2022 viser, at 5 % bruger e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist, mens tallet var 3 % i 2020 3. Blandt personer over 60 år er forbruget på ca. 2 %.
I aldersgruppen 15-17 år brugte 10 % e-cigaretter dagligt eller lejlighedsvist. Det er også denne gruppe, som har et bekymrende højt forbrug af de ulovlige puff bars med meget høj koncentration af nikotin, farvestrålende design og søde smage af frugt og slik. Disse engangsprodukter sælges ulovligt f.eks. via sociale medier eller i skolegården og har et stort potentiale for at føre til nikotinafhængighed.
Effekter på organismen
Effekter på hjernen og potentiale for at skabe nikotinafhængighed
E-cigaretter, specielt de seneste generationer, er meget effektive til at levere nikotin til brugerens organisme. Der er beskrevet tilfælde af nikotinforgiftning ved brug af højtydende e-cigaretter. Nikotinmængden i blodet hos brugeren af e-cigaretter stiger næsten lige så hurtigt som blandt rygere af vanlige cigaretter, hvilket antages af spille en rolle for udvikling af nikotinafhængighed. Dette fører til høj motivation for gentaget brug, toleranceudvikling og ubehagsreaktioner ved ophør (abstinenser).
Abstinensreaktionerne efter ophør med e-cigaretter er de samme som ved ophør med vanlige cigaretter. I rygestopstudier, hvor e-cigaretter sammenlignes med andre former for nikotinsubstitution, har brugere af e-cigaretter en større risiko for at fortsætte med e-cigaretter sammenlignet med dem, som har brugt anden nikotinsubstitution (nikotintyggegummi, nikotinplastre).
I de seneste år er der fremkommet ny viden om effekter af nikotin på den unge hjerne. Den menneskelige hjerne er først færdigudviklet omkring 30-årsalderen. Der er moderat evidens for, at brug af nikotin i ungdommen kan forstyrre hjernes modning, hvilket kan svække opmærksomhed og motivation og evnen til at regulere følelser og impulsivitet og øge depression, angst.
Gateway effekt: Vidensråd for Forebyggelse vurderer i deres rapport, at både e-cigaretter og anden form for nikotinprodukter (fx snus), øger sandsynligheden for at blive afhængig af både cigaretter og af rusmidler i almindelighed4.
Effekter på lungerne5,6
Brug af e-cigaretter er associeret til øget forekomst af lungesymptomer, som hoste, opspyt, pibende vejrtrækning og åndenød7.
Korttidsstudier af lungefunktion (spirometri) har generelt kun vist meget små effekter af e-cigaretrygning.
Mekanistiske studier, som har undersøgt slimhindebiopsier, bronkieskyllevæske eller ophostet slim har dog kunnet vise elevation i flere biomarkører for lungeskade hos brugere af e-cigaretter, hvilket af forfatterne er blevet tolket som tegn på, at brugen på sigt kan øge risikoen for at udvikle kronisk lungesygdom.
I sjældne tilfælde kan E-cigaretter føre til meget alvorlig interstitiel lungeskade, som betegnes EVALI (e-cigarette, or vaping, product use–associated lung injury) - dette er især observeret i forbindelse med brug af væsker som indeholder THC (tetrahydro cannabinol) og er muligvis associeret til indhold af Vitamin E acetat i THC- væsker.5
Effekter på hjerte og kar 6
E-cigaretter fører på grund af nikotinen til sympatisk aktivering med stigning i puls og blodtryk, hvilket på sigt kan være risikabelt for patienter med fremskreden aterosklerose.
Studier tyder på, at e-cigaretter kan føre til øget stivhed i arteriesystemet, endotelial dysfunktion og til øget trombocytaggregation.
Akutte studier viser, at inhalation af e-cigaretter fører til øget oxidativt stress.
Tværsnitstudier, hvor det er svært at påvise kausalitet, har vist at daglig brug af e-cigaretter er associeret til øget forekomst af akut myokardieinfarkt.
Mulig karcinogenicitet
Da dampen fra e-cigaretter indeholder lagt færre carcinogener end røgen fra den brændende cigaret, forventes det, at e-cigaretter har mindre potentiale for at give anledning til udvikling af cancer end vanlige cigaretter. Imidlertid er kræft mange år om at udvikle sig, og der findes på nuværende tidspunkt ikke langtidsstudier, som belyser dette.
Fosterskader
Der er moderat til stærk evidens for, at nikotin i graviditeten fører til øget risiko for reduceret vækst af fosteret, dårligere lungefunktion hos barnet, samt for tidlig fødsel og dødfødsel.
E-cigaretter som hjælpemiddel til rygestop8,9,10
I de allerfleste randomiserede kliniske forsøg, hvor rygerne får rygestoprådgivning, er det lettere at holde op med at ryge vanlige cigaretter, hvis man får tilbudt e-cigaretter. Studierne viser, at det er lettere at blive røgfri ved hjælp af e-cigaretter, men det er ikke lettere at blive nikotinfri, da e-cigaretter fastholder nikotinafhængighed og er sværere at trappe ud af end andre nikotinerstatningsprodukter som tyggegummi eller plaster. Man kan således sige at rygere, som skifter fra vanlige cigaretter til e-cigaretter, erstatter den meget skadelige røg med damp, som antages at være mindre skadelig, men fastholder nikotinafhængigheden.
Observationsstudier, som følger forbruget af vanlige cigaretter og e-cigaretter hos rygere, som ikke indgår i randomiserede kliniske rygestopforsøg, har dog ikke kunnet bekræfte at forbrug af e-cigaretter fører til stop med rigtige cigaretter og viser, at mange rygere kommer ud i dobbeltforbrug af både vanlige cigaretter og e-cigaretter samtidig. Dobbeltforbrug anses for at være mere helbredsskadelig end forbrug af kun én type cigaretter.
Modsat nikotinprodukter som nikotinplaster, nikotintyggegummi og nikotininhalatorer er e-cigaretter ikke godkendt af myndighederne til rygestop. Sundhedsstyrelsen, WHO og faglige sammenslutninger af lunge-og hjertelæger anbefaler, at rygere bør bruge de godkendte nikotinerstatningsprodukter eller medicin, som nedsætter rygetrang, fremfor e-cigaretter, når de ønsker at holde op med at ryge.
E-cigaretter som middel til at nedsætte helbredsrisikoen ved rygning
Cigaretrygning er den vigtigste modificerbare risikofaktor som bidrager til afkortet levelængde.
Da dampen fra e-cigaretter indeholder færre kræftfremkaldende stoffer og kemikalier end røgen fra den rygende cigaret antages det, at skift fra vanlige cigaretter til e-cigaretter fører til mindre heldredsrisiko. Der findes dog ingen gode langtidsstudier, men en nylig sammenfatning af de tilgængelige kortere studier viser, at skift fra vanlig cigaret fører til færre symptomer fra lungerne, mens det ikke er muligt at vise at risikoen for hjerte-karsygdomme bliver mindre11.
På grund af for kort observationstid, kan studierne kan ikke konkludere noget om risikoen for kræft nedsættes ved skift fra vanlig cigaret til e-cigaret.
Hjælp til ophør
Kommuner tilbyder hjælp til at stoppe med nikotinholdige nikotinprodukter herunder e-cigaretter. Man kan finde tilbud på kommunernes hjemmeside eller ved at kontakte Stoplinien: enten ved at sende en sms med teksten RYGESTOP til 1231 eller ved at ringe på tlf. 80313131.
ICPC-2
ICD10
Patientinformation
Hvad findes der af skriftlig patientinformation
