Polyfarmaci hos ældre

Basisoplysninger

Definition

• Polyfarmaci defineres som samtidig brug af mere end fem receptpligtige og/eller ikke-receptpligtige lægemidler¹
• Polyfarmaci kan føre til komplekse lægemiddelinteraktioner, nedsat compliance og øget risiko for bivirkninger

Sammendrag

• Ældre over 65 år udgør 22% af befolkningen men forbruger 40-50% af al receptpligtig medicin. Blandt 75-årige bruger 21% fem eller flere lægemidler regelmæssigt, hvilket øger risikoen for lægemiddelinteraktioner og bivirkninger
• Polyfarmaci kan medføre øget sygelighed og funktionssvigt hos ældre. Bivirkninger forveksles ofte med sygdom eller aldring, hvilket kan føre til unødvendig medicinering og yderligere komplikationer som delirium og fald
• Ældre kræver nøje dosering og overvågning på grund af ændringer i kroppens håndtering af medicin. Regelmæssig brug af retningslinjer som START/STOPP-kriterier er afgørende for at optimere behandlingen og reducere risikoen for bivirkninger

Forekomst

• Andelen af ældre over 65 år udgør ca. 22 % af befolkningen, men de forbruger 40-50 % af alt receptpligtigt medicin²
• • Blandt 75-årige er andelen der anvender fem eller flere ordinerede lægemidler 21% 
• Et studie af lægemiddelforbruget blandt 5179 ældre på plejehjem viste:³     
  • At der regelmæssigt i gennemsnit blev brugt 8 lægemidler
  • De mest brugte medikamenter var paracetamol, blodfortyndende medicin, statiner og protonpumpe inhibitorer
  • At der blev ordineret antipsykotika, beroligende midler, antidepressiva eller sovemidler til 40 %
• Compliance    
  • Andelen af ældre patienter, som ikke indtager medicinen som foreskrevet (nedsat compliance) opgøres til mellem 21 % og 55 %
  • Årsager til dårlig compliance er bl.a.
    • Et højt antal piller, som skal tages dagligt
    • Glemsomhed eller forvirring om dosering
    • For dårlig information
    • Pris, bivirkninger og øget følsomhed overfor medikamenterne
  • Alder øger ikke risikoen for nedsat compliance
• Omkostninger
  • Ca. 10 % af sygehusindlæggelser blandt ældre over 65 år kan tilskrives uhensigtsmæssig medicinering
  • Amerikanske tal viser, at for hver dollar, der bruges på lægemidler blandt plejehjemsbeboere, bruges der yderligere en dollar på behandling af medicininducerede, iatrogene sygdomme

Farmakologi

• Mindre evidens hos ældre
  • Det er et dilemma, at ny medicin typisk afprøves blandt yngre patienter, mens det er de ældre patienter, som først og fremmest anvender den
  • Vi ved derfor for lidt om virkninger og bivirkninger af mange af de kombinationer af lægemidler, som ældre geriatriske patienter ofte er i behandling med
• Iatrogene lidelser
  • Bivirkninger fra medikamenter er en hyppig årsag til iatrogene lidelser blandt ældre. Især psykofarmaka og kardiovaskulære medikamenter er ofte medvirkende hertil⁴

Geriatrisk farmakokinetik⁵

• Absorption: Absorption er den farmakokinetik, der påvirkes mindst af aldring. Hos ældre er absorptionen af medicin typisk fuldstændig, men processen kan tage længere tid. Medicinske tilstande som hjertesvigt kan dog nedsætte både hastigheden og omfanget af absorptionen
• Distribution: Distributionen af medikamenter er primært afhængig af kropsvægt og vævssammensætning, som ændrer sig med alderen. Ældre har tendens til at have nedsat muskelmasse, øget fedtmasse og reduceret total kropsvæske. Disse ændringer kan påvirke lægemiddelkoncentrationen i kroppen, men har ofte en begrænset praktisk betydning
• Metabolisme og Udskillelse: Metabolismen af lægemidler i leveren og udskillelsen via nyrerne ændres markant med alderen:
  • Levermetabolismen varierer betydeligt med faktorer som alder, genotype, livsstil, hepatisk blodgennemstrømning, leversygdomme og interaktioner med andre lægemidler
  • Nyreudskillelsen falder typisk med alderen, selvom der er stor variation mellem individer. Kreatininclearance, som en tommelfingerregel, reduceres med ca. 50% mellem 25 og 85 års alderen. Den nedsatte evne til at udskille lægemidler gennem nyrerne er den mest betydningsfulde ændring i kroppens håndtering af lægemidler hos ældre

Andre faktorer der påvirker medikamentbrug hos ældre

• Mundtørhed: Kan forsinke effekten af lægemidler, der skal opløses i mundhulen, såsom nitroglycerin og buprenorphin

• Nedsat peristaltik i spiserøret: Kræver nøje efterlevelse af anbefalinger for lægemidler som kalium og bisfosfonater, der kan skade spiserøret

• Nedsat syresekretion i ventriklen: Kan reducere optagelsen af medikamenter afhængige af lav pH, såsom visse perorale antimykotika (f.eks. ketoconazol)

• Lav albuminkoncentration: Reduceres med alderen og ved kroniske sygdomme eller dårlig ernæring. For lægemidler bundet til albumin (f.eks. warfarin, ASA, NSAID, methotraxat, diazepam) vil en større andel være ubundet og aktiv

• Kropsvægt:Reduceres med alderen, hvilket kan påvirke doseringen af enkeltdoserede lægemidler, men er ofte ubetydelig ved langtidsbrug.

• Nedsat nyrefunktion: Vigtigt for lægemidler udskilt umetaboliseret. Dosis bør reduceres proportionalt med nedsat kreatininclearance. F.eks., hvis kreatininclearance reduceres til 60 ml/min, skal dosen halveres. Lægemidler som litium, digoxin, vandopløselige betablokkere (atenolol, sotalol), H2-antagonister (ranitidin), cefalosporiner, aminoglykosider, og methotrexat udskilles hovedsageligt renalt

• Variabilitet i respons:Aldring og sygdom påvirker medicinens effekt forskelligt fra individ til individ, hvilket øger variabiliteten i respons med alderen

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Diagnosen

Differentialdiagnoser

• Lægemiddelbivirkninger hos ældre patienter bliver ofte underdiagnosticeret i betydelig grad. Disse bivirkninger kan fejlagtigt opfattes som en forværring af eksisterende sygdomme, tegn på en ny sygdom eller blot som en del af den normale aldringsproces

• Bivirkninger hos ældre præsenterer sig ofte uspecifikke og med anderledes kliniske manifestationer end hos yngre patienter. For eksempel kan lægemiddelinduceret delirium præsentere sig som akut forvirring eller konfusion, mens antipsykotika-induceret parkinsonisme hos ældre typisk viser sig ved generel stivhed og funktionssvigt, snarere end de mere klassiske symptomer som tremor og ufrivillige bevægelser. Overbehandlet hypertension kan vise sig ved fald og træthed

• Det er derfor afgørende for sundhedsprofessionelle at være opmærksomme på disse atypiske præsentationer for at kunne identificere og håndtere lægemiddelbivirkninger korrekt hos ældre patienter. Dette kan forbedre patienternes livskvalitet og reducere unødvendige behandlinger og indlæggelser

Bivirkninger og behandlingssvigt

• For at hindre iatrogen sygdom som følge af overordination, er det vigtigt at vurdere ethvert nyt symptom eller tegn hos en ældre patient som en mulig konsekvens af pågående medikamentel behandling
• Brug af lægemidler hos ældre giver hyppigt bivirkninger, som kun sjældent ses hos yngre patienter, f.eks. forvirring, kvalme, forstoppelse og svimmelhed
• Psykofarmaka
  • Mange lægemiddelrelaterede problemer er knyttet til brugen af psykofarmaka. Nogle eksempler er:
    • Høj risiko for bivirkninger af psykofarmaka
    • Interaktioner mellem forskellige psykofarmaka
    • Indikationen er ikke tilstrækkelig dokumenteret hos ældre
    • I udgangspunktet adækvat behandling, som herefter strækker sig over urimelig lang tid
    • Normal dosering er højere end den anbefalede dosering til ældre
• Forstoppelse
  • Et hyppigt fænomen hos ældre, som kan forværres af codein og andre opioidanalgetika, verapamil, lægemidler med antikolinerge effekter (f.eks. inkontinensmidler og mange psykofarmaka) og ved udtørring på grund af for høj diuretikadosering
• Fald
  • Lægemiddelbivirkninger er ofte medvirkende årsag til fald. Det gælder særligt psykofarmaka (sedation, parkinsonisme), diuretika (hypotension), antihypertensiva (hypotension, bradykardi) og nitrater (hypotension)
  • Medicinsanering har vist at kunne reducere risikoen for nye fald
• Osteoporose
• Glukokortikoider brugt systemisk øger risikoen for osteoporose, og denne behandling bør begrænses mest mulig
• Diuretika kan være en risikofaktor. Furosemid øger den renale kalciumudskillelse. Tiazider har på den anden side en calciumsparende effekt, hvilket kan være gunstigt ved osteoporose
• Etableret osteoporose behandles hos ældre efter vanlige retningslinjer
• Under- og fejlernæring
  • Er en risikofaktor for fald og for fremskyndet død hos gamle
  • Gastrointestinale gener (kvalme, opkastninger, diarré), som medfører anoreksi og vægttab, kan være bivirkning til et eller flere lægemidler som f.eks. jernpræparater, cimetidin, digitalis, furosemid, spironolakton, haloperidol, SSRI, levodopa, litium, metronidazol, NSAID, teofyllinpræparater, kolinesterasehæmmere, bisfosfonater og metformin
• Hjertesvigt
  • Behandlingen af hjertesvigt er hos mange ældre ikke i overensstemmelse med moderne retningslinjer
  • Monoterapi med høje doser diuretika er ikke usædvanlig. Hertil kommer kombinationer med lægemidler med negativ inotrop effekt
  • Som udgangspunkt skal ældre behandles på lige fod med yngre patienter for deres hjertesvigt: De anbefalede basismedicineringer for kronisk hjertesvigt inkluderer en angiotensin II receptor/neprilysin inhibitor (ARNI), beta-blokkere, SGLT2-hæmmere og mineralocorticoid receptor antagonister (MRA). Blandt skrøbelige ældre skal man dog være opmærksom på bivirkninger, og titrere medicinen langsomt op. En vurdering af forventet restlevetid bør indgå i vurderingen, således at der ved kort forventet restlevetid behandles med lindring af symptomer som det primære formål⁶

Behandling

Generelt om medikamentel behandling

• I gennemgang af den ældre patients medicin kan anvendes forskellige redskaber, START/STOPP-kriterier, Beers kriterier, SST seponeringsliste og interaktionsdatabasen.dk 
• Ordinering af medikamenter til ældre mennesker er en balance mellem at give for få og for lidt, og for mange og for meget⁷
• Indikation
  • Vær kritisk i vurdering af indikation for lægemiddelbehandling hos ældre. Anvend evt. START kriterier⁷
  • Revurder jævnligt, hvorvidt der er evidens og fortsat er indikation for behandling. Anvend evt. STOPP kriterier⁷
  • Den større sygelighed blandt ældre betyder, at indikationer og kontraindikationer altid skal tages med i betragtning ved valg af lægemidler
• Lav dosering
  • Brug lavere doser hos ældre patienter. Start low - go slow
• Risiko for interaktioner
  • Vær bl.a. opmærksom på warfarin, NSAID-præparater, SSRI-præparater, makrolidantibiotika, ACE-hæmmere, diuretika og antiepileptika

Generelle retningslinjer for behandling af ældre med lægemidler⁸

1. Aldersforandringer kan hverken stoppes eller helbredes med medicin. Indikationen for lægemiddelbehandling skal være klar, målet for behandlingen veldefineret og behandlingsregimet realistisk
2. Ved start af behandling bør der som regel kun ordineres mindste pakning. Revurder før behandlingen fortsætter
3. Ordiner så få lægemidler som muligt. Prioriter de vigtigste lægemidler. Forsøg at nedtrappe dosis og seponer, hvis sygdommen er i god fase. Undgå gentagne udstedelser af recepter telefonisk, hvis patienten ikke er kontrolleret klinisk
4. Brug enkle regimer (ideelt en gang dagligt og helst ikke mere end højst 2 gange dagligt). Giv skriftlig information med tydelig skrift. Instruer pårørende og andre som hjælper patienten. Anbefal doseringsæske
5. Glem ikke, at farmakodynamiske og farmakokinetiske forhold ofte er ændret hos ældre, og at titrering af dosis ofte er nødvendig. Risikoen for interaktioner hos ældre er større end hos yngre som følge af større lægemiddelforbrug
6. Vurder profylaktisk behandling i forhold til forventet restlevetid
7. Etabler rutiner for jævnlig opdatering og oversigt over den samlede medicinering til den enkelte patient. Vurder jævnligt den samlede medicinering til hver patient og revurder de diagnostiske overvejelser. God kommunikation med hjemmesygepleje etc. er essentielt
8. Ved komplekse problemstillinger hos geriatriske patienter med polyfarmaci, henvis til geriatrisk vurdering

Praktiske råd

• Doseringsæske
  • Ved brug af mere end 3 lægemidler samtidig hos en ældre person bør doseringsæske eller lign. bruges. Alternativt bør pårørende eller andre sikre, at medicinen bliver taget
  • Er dog uhensigtsmæssig for medicin, som kun skal benyttes ved behov
  • Dosisdispensering kan kun bruges ved længere perioder med stabil medicinering
• Tabletter bør indtages med rigelig væske   
  • Ældre har ofte tørre slimhinder og synkeproblemer. For at undgå slimhindeskade i spiserøret skal lægemidler (f.eks. kaliumtabletter) synkes med rigelig væske (dvs. et helt glas vand). Dette er specielt vigtigt for sengeliggende patienter. Vær særlig opmærksom på doseringsanvisningerne for bisfosfonater
  • I en del tilfælde kan flydende præparater eller rektal tilførsel være at foretrække
• Lokalbehandling
  • Kan være at foretrække, men der kan også her opstå systemiske bivirkninger, f.eks. ved behandling af glaukom med ikke-selektive betareceptorantagonister (timolol) givet som øjendråber

Medicineringssvigt/dårlig compliance

• Kan skyldes en række forhold:
• Polyfarmaci
  • Sandsynligheden for medicineringssvigt stiger, når der er ordineret mange lægemidler samtidig
• Manglende forståelse/information
  • Mangelfuld information og/eller fælles forståelse mellem læge og patient om behandlingens formål og om, hvordan den rent praktisk skal gennemføres
  • Demens, MCI (mild cognitive impairment), 
• Praktiske problemer
  • Problemer med at få tabletterne ud af glasset
  • Evt. selve medicineringen (fx øjendråber, stikpiller etc.)
  • Blisterpakker kan være svære at åbne
  • Store tabletter kan være vanskelige at synke
  • Nedsat syn kan gøre selvadministrering vanskelig
  • Husk at overveje om patienten er i stand til at bruge p.n. medicin efter anvisning
• Hjælpeforanstaltninger
  • Der bør etableres et tæt samarbejde mellem læge, patient og patientens pårørende og/eller hjemmepleje

Forsigtighed ved nedsat nyrefunktion

• De fleste personer over 85 år har moderat til stærkt nedsat glomerulær filtration
• Vær derfor speciel forsigtig med lægemidler med lav terapeutisk indeks, som udskilles renalt (fx digoxin, aminoglykosider)
• For lægemidler eller metabolitter som i hovedtræk udskilles via nyrerne, skal dosis justeres
  • Eksempler på sådanne lægemidler er ACE-hæmmere, metformin, allopurinol, spironolakton, sotalol, digoxin, DOAK
  • Nogle lægemidler forudsætter god nyrefunktion for at opnå adækvat effekt ved vanlig dosering. Det gælder for eksempel midler, som skal virke lokalt i nyrerne (tiaziddiuretika m.fl.) eller i urinvejene (antibiotika ved urinvejsinfektioner)
• Risiko for yderligere forværring af nyrefunktion
  • Lægemidler som f.eks. NSAID-præparater, ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister kan hos ældre med nedsat nyrefunktion bidrage til yderligere forværring af denne
  • Brugen af disse præparater skal derfor nøje overvåges, særligt i de første måneder efter at behandlingen er institueret og ved ændringer i klinisk tilstand eller øvrig medicinering

Hyppige medicinbivirkninger

• ACE-hæmmere og angiotensin-II-antagonister
  • Øget risiko for nedsat nyrefunktion og hyperkaliæmi
• Aminoglykosider
  • Kan give nyresvigt
  • Kan medføre øget serumkoncentration af medikamenter sekundært til nyrepåvirkningen
• Antidiabetika
  • Nogle typer kan give hypoglykæmi
  • Hypoglycæmi kan medføre fald, forvirring, hjerneskade
  • Gastrointestinale bivirkninger og vægttab
• Antihypertensiva
  • Øget risiko for svimmelhed/ortostatisk hypotension af blodtryksmidler og nitrater
• Antikoagulantia
  • Kan give blødningskomplikationer
  • Korrekt behandling i det terapeutiske område for atrieflimmer (INR 2,0–3,0) medfører relativt lille risiko for bivirkninger
  • DOAK anbefales til ældre ved indikation for AK-behandling
  • Husk reducering af dosis ved behandling med DOAKs, i forhold til vægt, alder og nyrefunktion
• Antikolinergika
  • Kan give tør mund, nedsat motilitet i fordøjelseskanalen, blære-hypotoni, svækket kognition, sedation, ortostatisk hypotension, sløret syn (akkomodationsforstyrrelser)
  • Kan medføre forstoppelse, urinretention, forvirring, instabilitet og fald
• Antipsykotika
  • Kan give sedation, tardive dyskinesier, dystoni, antikolinerge effekter, hypotension
  • Kan medføre fald, hoftebrud, forvirring, parkinsonisme, forstoppelse, urinretention, social dysfunktion
• Betablokkere
  • Kan give nedsat kardial kontraktilitet, nedsat overledning, mild sedation, ortostatisk hypotension
  • Kan medføre bradykardi, hjertesvigt, konfusion, fald
• Betareceptorantagonist øjendråber
  • Timolol givet som øjendråber kan have både kardiovaskulære (bradykardi, hypotension), respiratoriske (astma), psykiske (konfusion, depression) og mere uspecifikke symptomer (slaphed) som bivirkning
• Calciumkanalblokkere
  • Ødemer, forstoppelse, hypotension

• Digoxin
  • Ældre er specielt udsat for digitalisintoksikation med symptomer som anoreksi, kvalme, mavegener og vægttab, synkoper eller delirium
• Diuretika
  • For høje diuretikadoser kan medføre betydelig dehydrering, elektrolytforstyrrelser, forstoppelse, hypotension og fald
• Metoklopramid
  • Parkinsonistiske bivirkninger
• NSAID
  • Kan give irritation i mavesækken, mavesår, kronisk anæmi, nefrotoksicitet
  • Kan medføre blødning, anæmi, nyresvigt, hjertesvigt, kan nedsætte effekten af antihypertensiva
• Opioidanalgetika
  • Kan give nedsat tarmmotilitet, sedation
  • Kan medføre forvirring, forstoppelse, mundtørhed, kvalme og vægttab
• Protonpumpehæmmere
•   Øget risiko for Clostridium difficile-infektioner, hypomagnesæmi, knoglebrud.
• Sedativa og hypnotika
  • Kan give udtalt sedation, kognitive forstyrrelser, gangforstyrrelser, svækkede psykomotoriske færdigheder
  • Kan medføre fald og knoglebrud, forvirring
• SSRI
  • Øget risiko for hyponatriæmi
  • Samtidig brug af NSAID og SSRI mangedobler faren for gastrointestinale blødninger
• Statiner
  • Muskelrelaterede bivirkninger (myopati, rabdomyolyse), leverpåvirkning.

• Tricykliske antidepressiva
  • Kan give antikolinerge effekter og ortostatisme
  • Kan medføre fald, forvirring, parkinsonisme, forstoppelse, urinretention

Risikomedikamenter for ældre

Antikoagulantia

• Eksempler: Warfarin, DOAKs (dabigatran, rivaroxaban, apixaban)
• Risici: Øget risiko for blødningskomplikationer. Behov for regelmæssig monitorering af INR ved warfarin. DOAKs kræver dosisjustering baseret på nyrefunktion, vægt og alder

Benzodiazepiner

• Eksempler: Diazepam
• Risici: Forlænget sedation, øget risiko for fald og knoglebrud. Halveringstiden for diazepam stiger med alderen fra 20-50 timer hos unge voksne til op til 110 timer hos ældre. Hjernens sensitivitet for præparaterne stiger ligeledes

Korticosteroider

• Eksempler: Prednisolon, dexamethason
• Risici: Langvarig brug kan føre til osteoporose, hyperglykæmi, hypertension, og øget risiko for infektioner

Diuretika

• Eksempler: Thiaziddiuretika (hydrochlorothiazid), loop-diuretika (furosemid)
• Risici: Risiko for hypokalæmi, hyponatriæmi, hypomagnesæmi, som kan føre til arytmier og muskelkramper

Lægemidler med høj blødningsrisiko

• Eksempler: Clopidogrel, ticagrelor
• Risici: Øget risiko for blødninger, især ved kombination med andre antikoagulantia eller NSAID.

Midler med antikolinerge effekter

• Gener: Mundtørhed, obstipation, urinretention, akkommodationsforstyrrelser, forvirring, svækket kognition

NSAID

• Risici: Dyspepsi og maveblødninger, nedsat nyrefunktion, blodtryksstigning, væskeretention med forværret hjertesvigt
• Bemærk: Mange ældre bruger NSAID ved smerter pga. artrose og degenerative skeletforandringer. Vægtreduktion, fysisk træning og brug af paracetamol er at foretrække for størstedelen af patientgruppen
• Interaktioner: Kan interagere med en række andre lægemidler

Opioider

• Eksempler: Morphin, oxycodon, fentanyl
• Risici: Risiko for sedation, respirationsdepression, forstoppelse, og øget faldrisiko. Tæt monitorering og korrekt dosering er afgørende for at minimere bivirkninger.

Antipsykotika

• Risici: Sedation, tardive dyskinesier, dystoni, antikolinerge effekter, hypotension. Kan medføre fald, hoftebrud, forvirring, parkinsonisme, forstoppelse, urinretention, social dysfunktion
• Bemærk: Bør kun anvendes under nøje observation og efter konsultation med psykiater. Der er beskrevet overdødelighed blandt ældre i behandling med antipsykotiske medikamina

Tricykliske antidepressiva

• Risici: Stærkt antikolinergt og sederende. Kan medføre fald, forvirring, parkinsonisme, forstoppelse, urinretention
• Bemærk: Bør sjældent bruges hos ældre. SSRI giver færre bivirkninger

Seponeringsstrategi

• Sørg for god løbende kontakt
• Seponer et præparat ad gangen
• Giv dig tid
• Sørg for hyppig opfølgning

Forebyggende behandling

Principper for ordination til ældre

• Ordiner kun ved tilstande, som er så alvorlige, at de kræver medicinering
• Ordiner kun når præparatet har dokumenteret effekt
• Ordiner målrettet - evaluer effekten
• Undgå medikamenter med høj bivirkningsrisiko
• Sørg for at have god oversigt over aktuel medicinering og aktuelle diagnoser
• Enkle regimer giver bedre compliance - sørg for skriftlig information
• Start med en lav dosis og øg langsomt
• Tænk på interaktioner og bivirkninger
• Brug serumkoncentrationsmålinger, hvor dette er mulig
• Juster dosis og doseringsinterval
• Arbejd tværfagligt

Forebyggende medicinering

• Vitamintilskud
  • Alle ældre anbefales at tage en multivitamintablet dagligt
  • Tilskud af ekstra D-vitamin og evt. calcium anbefales til ældre uanset køn

Opfølgning

• Jævnlig opfølgning er nødvendig, især til vurdering af nyligt ordineret medicin
• En nylig rapport fra SST har undersøgt evidensen for positive effekter af systematisk medicingennemgang. Overordnet er der ikke overbevisende evidens for, at medicingennemgang kan nedsætte mortalitet eller kontakter til sundhedsvæsenet. Ligesom det ikke er vist at kunne bedre livskvalitet og funktionsniveau. Der findes dog en mulig effekt på frekvensen af fald. Dog er interventionerne meget heterogene i de sammenlignede studier. Ligesom at ældre på plejehjem og demente er udeladt i rapporten. Resultaterne tyder også på, at medicingennemgang i primærsektoren skal understøttes af samarbejde med almenpraksis og patientuddannelse, hvis det skal have en effekt⁹

Hvad bør man kontrollere?

• Er medicinen fortsat indiceret?
• Er den effektiv?
• Er den aktuelle medicin den mest hensigtsmæssige?

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

• Drik rigeligt i forbindelse med indtagelse af tabletter
• Regelmæssige kontroller
• Tag kontakt - hvis sygdomsbilledet ændrer sig

Hvad findes af skriftlig patientinformation

• Lægemiddelbehandling af ældre mennesker

Link til vejledninger

• Uhensigtsmæssig polyfarmaci | Vælg Klogt (vaelgklogt.dk)
• DSAM: Klinisk vejledning om afmedicinering, (2025)
• Sundhedsstyrelsen: Seponerings­listen 2024, Anbefalinger til seponering af hyppigt anvendte lægemidler hos voksne
• DSAM: Den ældre skrøbelige patient (2023)
• Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

• Sundhedsstyrelsen: Polyfarmaci ved multisygdom (2022)
• Sundhedsstyrelsen: Polyfarmaci- fra nationale anbefalinger til daglig praksis (2022)
• American Geriatrics Society updated AGS Beers Criteria (2023)
• Stopp/Start version 3, dansk udgave