At ophøre med behandling

Lotte Usinger

speciallæge

Basisoplysninger

  • I takt med den teknologiske og medicinske udvikling opstår spørgsmålet stadigt hyppigere om, hvorvidt man skal fortsætte behandling og opretholde livsfunktioner langt ud over det, som er naturligt. Spørgsmålet bliver, hvor længe man skal/bør fortsætte aktiv behandling, når alt håb i realiteten er ude

Når patienten er døende

  • Man bør afstå fra enhver aktiv behandling, når ingen tilgængelig behandling kan forhindre, at organsvigt fører til død i løbet af den nærmeste fremtid
  • Ved inhabile patienter bør man tilgå livs- og behandlingstestamente via FMK
  • Det kræver altid en lægelig vurdering for at livs- eller behandlingstestamentet træder i kraft

Ved behandling der volder gener

  • Behandling bør heller ikke fortsætte eller iværksættes i de tilfælde, hvor resultatet af behandlingen ikke opvejer bivirkninger og/eller risiko ved behandlingen

Når patienten ikke ønsker behandling

  • Patienter, som er i stand til at forstå konsekvenserne af deres valg, må ikke behandles mod deres vilje
  • En forudsætning for at afstå fra aktiv behandling er, at der er gennemført en tilstrækkelig udredning og stillet en sikker diagnose som grundlag for dette
  • Det er vigtigt at være opmærksom på, at patienten skal give sit samtykke til, at behandling ikke gives. I tilfælde, hvor patienten ikke er i stand til at tage stilling til dette, er det lægen - evt. i samråd med pårørende, som er ansvarlig for denne afgørelse
  • Lindrende behandling skal altid gennemføres
  • Patienter med fremskreden demens, og som følge heraf uden selvindsigt, må trods dette ikke behandles mod deres vilje
  • Der findes dog undtagelser fra behandling mod patientens vilje:
    • Det er fra 1. januar 2018 muligt for læger og tandlæger at anvende tvang til behandling af varigt inhabile patienter. Formålet er at varetage denne sårbare patientgruppes interesser og sikre nødvendig behandling. Det er fra januar 2019 muligt at tilkendegive i behandlingstestamentet, at man ikke ønsker at modtage behandling med brug af tvang efter "Lov om anvendelse af tvang ved somatisk behandling af varigt inhabile". Behandlingen kan f.eks. dreje sig om anlæggelse af kateter eller behandling af sår
  • Hvis der er tale om en situation, hvor øjeblikkelig behandling er påkrævet for patientens overlevelse, for på længere sigt at forbedre patientens chance for overlevelse eller for et væsentligt bedre resultat af behandlingen, er det muligt at behandle efter sundhedslovens § 19

Link til vejledninger

Socialmedicin

Kilder

Fagmedarbejdere

Lotte Usinger

Ph.d., overlæge, Geriatrisk område, Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital

Anne Søndergaard

speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen