Diagnose
Sygehistorie
- Kortlæg sygehistorien, kognitiv status, risikofaktorer for depression
Kliniske fund
- Grundig somatisk undersøgelse (herunder relevante blodprøver) for at udelukke somatisk sygdom
- Da atypiske depressioner kan vise sig i en somatiserende form, er det afgørende at have et balanceret fokus mellem fysisk og psykisk status
Supplerende undersøgelser i almen praksis
- Flere tests er tilgængelige til screenings- og diagnostisk brug, men deres validitet er begrænset5
Diagnostiske kriterier
- Diagnostiske kriterier
- Tilstanden skal have varet i mindst 2 uger, og den må ikke have organisk ætiologi
- Depressionskriterier i følge ICD-10:
- Hos ældre ses oftere atypiske depressioner end hos yngre
- Vag depression
- Kun lette symptomer, mindre indtryk af sænket stemningsleje, men funktionsevnen kan være betydelig reduceret
- Agiteret depression
- Patienten er rastløs, urolig, vred, klamrende, krævende, ængstelig og bange
- Hypokondrisk depression
- Patienten er ofte overbevist om at være somatisk syg, f.eks. bange for at have kræft
- Maskeret depression
- Først og fremmest somatiske klager. Stemningslejet er tilsyneladende ikke sænket
- Astenisk depression
- Patienten er initiativløs, men ikke kognitivt svækket
- Demenslignende depression
- Patienten har problemer med koncentrationen, er mindre opmærksom, har let desorientering og svækket korttidshukommelse
- Genuin atypisk depression
- Nærmest inverse symptomer i forhold til det, som er vanlig ved depression: vægtstigning, øget søvnbehov
- Selvom disse patienter ikke opfylder ICD-10 kriterierne, kan behandling være nødvendigt
Dystymisk forstyrrelse
- Kronisk sænket stemningsleje af mindst to års varighed, hvor enkeltepisoderne ikke er tilstrækkelig alvorlige eller langvarige til at diagnosen alvorlig, moderat eller mild depression kan forsvares
Bipolar forstyrrelse
- Individer som opfylder kriterierne for alvorlig depression, og som tidligere har haft mindst en manisk eller blandet episode
Tilpasningsforstyrrelse med depression
- Individer som bliver nedtrykte, græder eller føler håbløshed inden for en tidsperiode på 3 måneder efter en hændelse/stress
- Syndromet fører til stor uro og ubalance, men skal aftage inden for 6 måneder efter, at hændelsen/stresset er forsvundet
Differentialdiagnoser
- Somatisk sygdom
- Sorgreaktion
- Demens
Behandling
Behandlingsmål
- Reducere de depressive symptomer
- Forhindre suicidium
- Forebygge recidiv
- Bedre kognitiv og funktionel status
- Bedre livskvalitet
Generelt om behandlingen
- Vurder om depressionen kan skyldes en underliggende sygdom eller være medicinudløst
- De mest almindelige behandlingsstrategier ved depression hos ældre er:
- Antidepressiv medicin - som har mindst lige så god effekt hos ældre som hos yngre patienter
- Psykoterapi/samtalebehandling
- Som udgangspunkt bør begge regimer kombineres
- Elektrochock, elektrokonvulsiv terapi (ECT) i svære tilfælde, hvor ovenstående har vist sig uden effekt
Håndtering i almen praksis
Vanlig udredning for depression. Desuden udelukkelse af demens, delir, stoffer, alkoholmisbrug og somatisk sygdom
- Vær opmærksom på atypiske symptomer ved depression hos ældre
- Gennemgå medicinen kritisk
- Start med lav dosering af antidepressiv medicin og øg langsomt
- Inddrag gerne pårørende hvis muligt. Vær opmærksom på isolation og ensomhed
- Praktiserende læge kan foretage opsøgende hjemmebesøg og kontakte kommunen, som også kan foretage opsøgende besøg
Råd til patienten
- Undgå alkohol, forsøg at være så fysisk aktiv som muligt
- Prøv at finde aktiviteter du har lyst til sammen med andre
Medicinsk behandling6
- Behandling med antidepressiva er den dominerende behandlingsform
- Medikamentel behandling bør altid ske i kombination med andre behandlingstiltag
- Øget fare for bivirkninger hos ældre gør det vigtigt at starte med lav dosis og langsom optrapning. Evaluer og juster løbende indtil optimal dosis er fundet - ofte skal denne dosis være lavere end den, der bliver brugt hos yngre
- SSRI
- Anbefales som første valg ved medikamentel behandling af depression hos ældre
- Varighed
- Adækvat dosis af antidepressiva bør gives i mindst 4 uger, før man bedømmer behandlingen og overvejer eventuel justering af dosis eller skift af præparat
- Behandlingen bør fortsætte i mindst 6 til 12 måneder, efter at patienten er kommet i remission på grund af høj risiko for tilbagefald (op til 70 % ved for tidligt stop i behandlingen)
- Ved manglende effekt eller ledsage symptomer som søvnbesvær, angst og nedsat appetit kan bruges NaSSA, enten som monoterapi eller i kombination med SSRI
- Seponering
- Hos en patient, som har haft en alvorlig episode med depression, bør behandlingen med antidepressiva fortsætte i mindst 1 år
- Ved afslutning af behandling bør nedtrapningen foregå over 2-3 uger
- Ved depression + psykose
- Behandles med antidepressiva og antipsykotika (ekspertbehandling)
- Ved afslutningen af vellykket behandling seponeres først antidepressiva, mens man fortsætter i yderligere 6 måneder med antipsykotika
Anden behandling
- Psykoterapi
- Anbefales særligt hvor depressionen er udløst af en bestemt hændelse eller stressfaktor
- Anbefales også ved mindre alvorlige depressioner, evt. i kombination med antidepressivum
- Reminiscensbehandling
- Patienten opfordres til at hente gode minder fra livet frem og standse ved disse
- Opfordring til øget kontakt og dialog mellem patient og familie
- Aktivering tilpasset patientens funktionsniveau har både en terapeutisk og en forebyggende effekt
- Er en effektiv behandling hos ældre med alvorlig depression, især ved behandlingsresistente former eller depression med vrangforestillinger
- Bivirkningerne er gerne milde og kontraindikationerne få
Forebyggende behandling
- Primær forebyggelse
- Positiv mental sundhed kan forstærkes, hvis mennesker tror, at de kan påvirke muligheden for at nå sine mål
- Ældre mennesker med kroniske medicinske sygdomme, som er i risiko for depression, har gavn af en række forskellige tiltag, der fremmer denne følelse
- Sekundær forebyggelse
- Antidepressiva og psykoterapi alene eller i kombination reducerer risikoen for tilbagefald af depression blandt ældre
Henvisning
- Ved dårlig effekt af behandling, ved mistanke om suicidale tanker eller psykotiske symptomer
Opfølgning
Plan
- Patienten bør kontrolleres regelmæssigt og mindst hvert halve år
- Som grundlag for evalueringen ligger samtale med patienten og tilbagemelding fra tilsynspersoner
- Efter seponering af antidepressiv behandling bør patienten følges op i mindst et år pga. risikoen for tilbagefald
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
- Depression hos ældre recidiverer ofte. I et studie fik 90 % recidiv inden 3 år
- Ubehandlet depression hos ældre kan vare i årevis og er forbundet med:
- Dårlig livskvalitet
- Svækket social og fysisk funktion
- Dårlig efterlevelse af behandling
- Forværring af kroniske medicinske problemer
- Øget morbiditet og mortalitet som følge af suicidium og andre årsager
Komplikationer
- For tidlig død
- Nedsat evne til at klare sig i eget hjem
- Ensomhed og isolation
- Nedsat ernæringstilstand
- Selvmordsforsøg
- Pseudodemens (kognitive vanskeligheder udløst af depression)
Prognose
- Da tilstanden ofte recidiverer, kan det blive nødvendigt med langvarig behandling eller mangeårig vedligeholdelsesbehandling
- Fordi depressioner hos ældre ofte opstår på baggrund af ugunstige psykosociale omstændigheder, kronisk medicinsk sygdom og nedsat funktionsevne, bliver prognosen dårligere
- Effekten af medicinsk behandling er dog ofte god
Baggrundsoplysninger
Definition
- Depression er en sygdom, hvis kardinalsymptom er sænket stemningsleje1
- Flere symptomer indgår i varierende grad: koncentrationsbesvær, legemlige symptomer, hæmning eller agitation, selvbebrejdelser, appetitløshed, søvnbesvær og tanker om død eller selvmord2
- Ældre mennesker med kroniske sygdomme, kognitive forstyrrelser og nedsat funktionsevne udvikler ofte depressive symptomer3
- Depression vil ofte kunne forværre forløbet af mange medicinske tilstande og resultere i nedsat funktionsevne
- Manifest depression hos ældre er ikke en naturlig del af alderdommen
- Depression hos ældre er underdiagnosticeret og underbehandlet
Forekomst
- Prævalens og incidens2
- Blandt ældre lider 1-4 % af alvorlig depression, svarende til en incidens på 0,15 % pr. år
- Både prævalens og incidens af alvorlig depression fordobles efter 70-85 år
- Moderate depressioner har en prævalens på 8-16 %
- Dystyme forstyrrelser forekommer hos ca. 2 % af ældre
- Køn
- Dobbelt så mange kvinder som mænd har depression
- På plejehjem
- I Norge er der fundet en prævalens af depression på 32 % blandt plejehjemsbeboere
- Prævalensen af depression er særlig høj blandt ældre med demens
Ætiologi og patogenese4
- Biologiske aldersforandringer i hjernen
- Disponerer til depression; f.eks. vaskulær patologi og ikke mindst reduktion i neurotransmitterfunktionen
- Psykosociale faktorer
- Som tab af familie og venner eller andet socialt netværk disponerer
- Manglende evne til at klare dagligdagsgøremål på egen hånd
- Komorbiditet
- Der er høj forekomst af depression ved komorbiditet/somatisk sygdom
- Depressionen kan enten være en del af det somatiske sygdomsbillede eller komme som en reaktion på sygdommen
- Polyfarmaci
- Kan udløse eller forstærke et depressivt stemningsleje
Disponerende faktorer
- Generel medicinsk sygdom
- Infektioner
- Endokrinologiske sygdomme - hypotyreose, hypertyreose, hypoparatyreoidisme, hyperparatyreoidisme, diabetes
- Malign sygdom
- Cerebrovaskulær sygdom - lakunære infarkter, apopleksi, vaskulær demens
- Hjerteinfarkt
- Metaboliske forstyrrelser - B12-mangel, underernæring
- Medikamentelt udløst
- Metyldopa, benzodiazepiner, steroider, anti-Parkinson medikamenter, betablokkere, klonidin, hydralazin, tamoxifen, vinblastin, vinkristin, dextropropoxyphen
ICPC-2
ICD-10/SKS-koder
Patientinformation
Link patientinformation
Link til vejledninger
Socialmedicin
Animation