Depression hos ældre

Lotte Usinger

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Stilles ved hjælp af samtale om depressive symptomer
  • Følger ICD 10 kriterier
  • Det er vigtigt at have fokus på atypiske symptomer hos ældre
  • Prævalensen af depression er 5-10% hos ældre. Disponerende faktorer er flere kroniske sygdomme og aftagende funktionsniveau

Behandling

  • Medikamentel behandling, første valg er SSRI. Kombineret med samtaleterapi
  • Start med lav dosis og øg langsomt over uger
  • Ved manglende effekt eller ledsagesymptomer som søvnbesvær, angst og nedsat appetit kan bruges NaSSa, enten som monoterapi eller i kombination med SSRI

Henvisning

  • Ved manglende effekt af behandling eller ved psykotiske symptomer
  • Eventuelt henvisning til demensudredning, ved mistanke om svækkelse af kognitive funktioner

Diagnose

Sygehistorie

  • Kortlæg sygehistorien, kognitiv status, risikofaktorer for depression

Kliniske fund

  • Grundig somatisk undersøgelse (herunder relevante blodprøver) for at udelukke somatisk sygdom
  • Da atypiske depressioner kan vise sig i en somatiserende form, er det afgørende at have et balanceret fokus mellem fysisk og psykisk status

Supplerende undersøgelser i almen praksis

Diagnostiske kriterier

  • Diagnostiske kriterier
    • Tilstanden skal have varet i mindst 2 uger, og den må ikke have organisk ætiologi 
  • Depressionskriterier i følge ICD-10:
    • Hos ældre ses oftere atypiske depressioner end hos yngre
    • Vag depression
      • Kun lette symptomer, mindre indtryk af sænket stemningsleje, men funktionsevnen kan være betydelig reduceret
    • Agiteret depression
      • Patienten er rastløs, urolig, vred, klamrende, krævende, ængstelig og bange
    • Hypokondrisk depression
      • Patienten er ofte overbevist om at være somatisk syg, f.eks. bange for at have kræft
    • Maskeret depression
      • Først og fremmest somatiske klager. Stemningslejet er tilsyneladende ikke sænket
    • Astenisk depression
      • Patienten er initiativløs, men ikke kognitivt svækket
    • Demenslignende depression
      • Patienten har problemer med koncentrationen, er mindre opmærksom, har let desorientering og svækket korttidshukommelse
    • Genuin atypisk depression
      • Nærmest inverse symptomer i forhold til det, som er vanlig ved depression: vægtstigning, øget søvnbehov
      • Selvom disse patienter ikke opfylder ICD-10 kriterierne, kan behandling være nødvendigt

Dystymisk forstyrrelse

  • Kronisk sænket stemningsleje af mindst to års varighed, hvor enkeltepisoderne ikke er tilstrækkelig alvorlige eller langvarige til at diagnosen alvorlig, moderat eller mild depression kan forsvares

Bipolar forstyrrelse

  • Individer som opfylder kriterierne for alvorlig depression, og som tidligere har haft mindst en manisk eller blandet episode

Tilpasningsforstyrrelse med depression

  • Individer som bliver nedtrykte, græder eller føler håbløshed inden for en tidsperiode på 3 måneder efter en hændelse/stress
  • Syndromet fører til stor uro og ubalance, men skal aftage inden for 6 måneder efter, at hændelsen/stresset er forsvundet

    Differentialdiagnoser

    • Somatisk sygdom
    • Sorgreaktion
    • Demens

    Behandling

    Behandlingsmål

    • Reducere de depressive symptomer
    • Forhindre suicidium
    • Forebygge recidiv
    • Bedre kognitiv og funktionel status
    • Bedre livskvalitet

    Generelt om behandlingen

    • Vurder om depressionen kan skyldes en underliggende sygdom eller være medicinudløst
    • De mest almindelige behandlingsstrategier ved depression hos ældre er:
      • Antidepressiv medicin - som har mindst lige så god effekt hos ældre som hos yngre patienter
      • Psykoterapi/samtalebehandling
      • Som udgangspunkt bør begge regimer kombineres
      • Elektrochock, elektrokonvulsiv terapi (ECT) i svære tilfælde, hvor ovenstående har vist sig uden effekt

    Håndtering i almen praksis 

    Vanlig udredning for depression. Desuden udelukkelse af demens, delir, stoffer, alkoholmisbrug og somatisk sygdom

    • Vær opmærksom på atypiske symptomer ved depression hos ældre
    • Gennemgå medicinen kritisk
    • Start med lav dosering af antidepressiv medicin og øg langsomt
    • Inddrag gerne pårørende hvis muligt. Vær opmærksom på isolation og ensomhed
    • Praktiserende læge kan foretage opsøgende hjemmebesøg og kontakte kommunen, som også kan foretage opsøgende besøg

    Råd til patienten 

    • Undgå alkohol, forsøg at være så fysisk aktiv som muligt
    • Prøv at finde aktiviteter du har lyst til sammen med andre

    Medicinsk behandling6

    • Behandling med antidepressiva er den dominerende behandlingsform
    • Medikamentel behandling bør altid ske i kombination med andre behandlingstiltag
    • Øget fare for bivirkninger hos ældre gør det vigtigt at starte med lav dosis og langsom optrapning. Evaluer og juster løbende indtil optimal dosis er fundet - ofte skal denne dosis være lavere end den, der bliver brugt hos yngre
    • SSRI
      • Anbefales som første valg ved medikamentel behandling af depression hos ældre
    • Varighed
      • Adækvat dosis af antidepressiva bør gives i mindst 4 uger, før man bedømmer behandlingen og overvejer eventuel justering af dosis eller skift af præparat
      • Behandlingen bør fortsætte i mindst 6 til 12 måneder, efter at patienten er kommet i remission på grund af høj risiko for tilbagefald (op til 70 % ved for tidligt stop i behandlingen)
      • Ved manglende effekt eller ledsage symptomer som søvnbesvær, angst og nedsat appetit kan bruges NaSSA, enten som monoterapi eller i kombination med SSRI
    • Seponering
      • Hos en patient, som har haft en alvorlig episode med depression, bør behandlingen med antidepressiva fortsætte i mindst 1 år
      • Ved afslutning af behandling bør nedtrapningen foregå over 2-3 uger
    • Ved depression + psykose
      • Behandles med antidepressiva og antipsykotika (ekspertbehandling)
      • Ved afslutningen af vellykket behandling seponeres først antidepressiva, mens man fortsætter i yderligere 6 måneder med antipsykotika

    Anden behandling

    • Psykoterapi
      • Anbefales særligt hvor depressionen er udløst af en bestemt hændelse eller stressfaktor
      • Anbefales også ved mindre alvorlige depressioner, evt. i kombination med antidepressivum
    • Reminiscensbehandling
      • Patienten opfordres til at hente gode minder fra livet frem og standse ved disse
    • Opfordring til øget kontakt og dialog mellem patient og familie
    • Aktivering tilpasset patientens funktionsniveau har både en terapeutisk og en forebyggende effekt

    Elektrokonvulsiv terapi (ECT)

    • Er en effektiv behandling hos ældre med alvorlig depression, især ved behandlingsresistente former eller depression med vrangforestillinger
    • Bivirkningerne er gerne milde og kontraindikationerne få

    Forebyggende behandling

    • Primær forebyggelse
      • Positiv mental sundhed kan forstærkes, hvis mennesker tror, at de kan påvirke muligheden for at nå sine mål
      • Ældre mennesker med kroniske medicinske sygdomme, som er i risiko for depression, har gavn af en række forskellige tiltag, der fremmer denne følelse
    • Sekundær forebyggelse
      • Antidepressiva og psykoterapi alene eller i kombination reducerer risikoen for tilbagefald af depression blandt ældre

    Henvisning

    • Ved dårlig effekt af behandling, ved mistanke om suicidale tanker eller psykotiske symptomer

    Opfølgning

    Plan

    • Patienten bør kontrolleres regelmæssigt og mindst hvert halve år
    • Som grundlag for evalueringen ligger samtale med patienten og tilbagemelding fra tilsynspersoner
    • Efter seponering af antidepressiv behandling bør patienten følges op i mindst et år pga. risikoen for tilbagefald

    Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

    Sygdomsforløb

    • Depression hos ældre recidiverer ofte. I et studie fik 90 % recidiv inden 3 år
    • Ubehandlet depression hos ældre kan vare i årevis og er forbundet med:
      • Dårlig livskvalitet
      • Svækket social og fysisk funktion
      • Dårlig efterlevelse af behandling
      • Forværring af kroniske medicinske problemer
      • Øget morbiditet og mortalitet som følge af suicidium og andre årsager

    Komplikationer 

    • For tidlig død
    • Nedsat evne til at klare sig i eget hjem
    • Ensomhed og isolation
    • Nedsat ernæringstilstand
    • Selvmordsforsøg
    • Pseudodemens (kognitive vanskeligheder udløst af depression)

    Prognose

    • Da tilstanden ofte recidiverer, kan det blive nødvendigt med langvarig behandling eller mangeårig vedligeholdelsesbehandling
    • Fordi depressioner hos ældre ofte opstår på baggrund af ugunstige psykosociale omstændigheder, kronisk medicinsk sygdom og nedsat funktionsevne, bliver prognosen dårligere
    • Effekten af medicinsk behandling er dog ofte god 

    Baggrundsoplysninger

    Definition

    • Depression er en sygdom, hvis kardinalsymptom er sænket stemningsleje1
    • Flere symptomer indgår i varierende grad: koncentrationsbesvær, legemlige symptomer, hæmning eller agitation, selvbebrejdelser, appetitløshed, søvnbesvær og tanker om død eller selvmord2
    • Ældre mennesker med kroniske sygdomme, kognitive forstyrrelser og nedsat funktionsevne udvikler ofte depressive symptomer3
    • Depression vil ofte kunne forværre forløbet af mange medicinske tilstande og resultere i nedsat funktionsevne 
    • Manifest depression hos ældre er ikke en naturlig del af alderdommen
    • Depression hos ældre er underdiagnosticeret og underbehandlet

    Forekomst

    • Prævalens og incidens2
      • Blandt ældre lider 1-4 % af alvorlig depression, svarende til en incidens på 0,15 % pr. år
      • Både prævalens og incidens af alvorlig depression fordobles efter 70-85 år 
      • Moderate depressioner har en prævalens på 8-16 %
      • Dystyme forstyrrelser forekommer hos ca. 2 % af ældre
    • Køn
      • Dobbelt så mange kvinder som mænd har depression
    • På plejehjem
      • I Norge er der fundet en prævalens af depression på 32 % blandt plejehjemsbeboere
      • Prævalensen af depression er særlig høj blandt ældre med demens

    Ætiologi og patogenese4

    • Biologiske aldersforandringer i hjernen
      • Disponerer til depression; f.eks. vaskulær patologi og ikke mindst reduktion i neurotransmitterfunktionen
    • Psykosociale faktorer
      • Som tab af familie og venner eller andet socialt netværk disponerer 
      • Manglende evne til at klare dagligdagsgøremål på egen hånd
    • Komorbiditet
      • Der er høj forekomst af depression ved komorbiditet/somatisk sygdom
      • Depressionen kan enten være en del af det somatiske sygdomsbillede eller komme som en reaktion på sygdommen
    • Polyfarmaci
      • Kan udløse eller forstærke et depressivt stemningsleje

    Disponerende faktorer

    • Generel medicinsk sygdom
      • Infektioner
      • Endokrinologiske sygdomme - hypotyreose, hypertyreose, hypoparatyreoidisme, hyperparatyreoidisme, diabetes
      • Malign sygdom 
      • Cerebrovaskulær sygdom - lakunære infarkter, apopleksi, vaskulær demens
      • Hjerteinfarkt
      • Metaboliske forstyrrelser - B12-mangel, underernæring
    • Medikamentelt udløst
      • Metyldopa, benzodiazepiner, steroider, anti-Parkinson medikamenter, betablokkere, klonidin, hydralazin, tamoxifen, vinblastin, vinkristin, dextropropoxyphen

    ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link patientinformation

      Link til vejledninger

        Socialmedicin

          Animation

          Kilder

          Referencer

          1. Alexopoulos GS. Depression in the elderly. Lancet. 2005; 365.; 1961-70. Vis kilde
          2. Taylor WD . Depression in the elderly. The New England journal of medicine. 2014; 371.; 1228 - 36. Vis kilde
          3. Gulmann NC, Lolk A. [Depression in old age]. Ugeskr Laeger. 2007; 169.; 1462-5. Vis kilde
          4. Referenceprogram for unipolar depression hos voksne, 2007. Vis kilde
          5. Unipolar depression Diagnostik og behandling, Dansk Selskab for Almen Medicin, klinisk vejledning, 2010. Vis kilde
          6. Mottram P, Wilson K, Strobl J, Antidepressants for depressed elderly, Cochrane Database Syst Rev, 2006, 25. Vis kilde

          Supplerende læsning

           

          Fagmedarbejdere

          Lotte Usinger

          Ph.d., overlæge, Geriatrisk område, Medicinsk afdeling O, Herlev Hospital

          Anne Søndergaard

          speciallæge i almen medicin, Trøjborg Lægehus

          Har du en kommentar til artiklen?

          Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

          Indhold leveret af

          Lægehåndbogen

          Lægehåndbogen

          Kristianiagade 12

          2100 København Ø

          DisclaimerLægehåndbogen