Bartholinitis

Benny Kirschner

Speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Ensidig hævelse tæt på commissura posterior med eller uden infektionstegn
  • Cysten føles som en velafgrænset udfyldning bagtil mellem vagina og huden
  • Fra millimeter til centimeter stor

Behandling

  • Typisk kirurgisk ved brug af Word-kateter, marsupialisation eller excision

Henvisning

  • Ved generende cyste eller tegn på infektion henvises til gynækolog eller gynækologisk hospitalsafdeling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Sygehistorie med tiltagende unilateral hævelse tæt på commissura posterior med eller uden infektionstegn. Hævelsen kan være fra få millimeter til flere centimeter stor
  • En Bartholins cyste kan typisk ses ved gynækologisk inspektion, men diagnosticeres bedst ved palpation.
  • Cysten kan typisk mærkes som en velafgrænset udfyldning bagtil imellem vagina og huden 

Sygehistorie

  • De Bartholinske kirtler sidder bilateralt i labia majora og har udførselsgang i vestibulum vagina1
  • Hvis kirtlernes udførselsgang tilstoppes, ophobes sekret i kirtlerne, som bliver cystisk forstørrede
  • En mindre, ikke inficeret Bartholincyste er typisk asymptomatisk
  • Bartholincyster medfører typisk hævelse i området, som generer, men er først smertefulde, når de bliver store og evt. inficerede.
  • Infektion i en Bartholincyste, Bartholinitis, medfører typisk smerte bagtil i labium majus og evt. feber og nedsat almentilstand. At gå, sidde eller have samleje er ofte smertefuldt
  • Almentilstanden kan være påvirket 

Kliniske fund

Inspektion af vulva

  • Der ses ensidig millimeter til centimeter stor hævelse mellem vagina og huden i området omkring commissura posterior i vestibulum, hvor udførselsgangen fra de Bartholinske kirtler åbner sig
  • Ved abscesdannelse ses typiske infektionstegn med rødme, hævelse og varme i området, og der findes purulent sekretion, hvis der er perforation fra abscessen
  • Ved vaginaleksploration mærkes millimeter til centimeter stor, velafgrænset udfyldning bagtil i labia
  • Tilstanden er sjældnere hos ældre kvinder, og man bør i disse tilfælde vurdere muligheden for underliggende malignitet 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ved mistanke om infektion i Bartholincyste/ absces, kan infektionsparametre og febrilia indikere behov for akut vurdering på hospital
  • Ved spontan perforation af absces og purulent sekretion, er podning for bakterier relevant 

Supplerende undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ved fund af større absces svt. Bartholinske kirtel, Bartholinitis, kan infektionsparametre og febrilia indikere behov for akut behandling
  • Ved spontan perforation af absces og purulent sekretion, er podning for bakterier relevant 

Differentialdiagnoser

  • Vulva- absces
  • Epidermal inklusionscyste (keratinøs cyste)
    • Almindeligvis lokaliseret til labia majora
    • Benign, mobil, uøm, skyldes traume eller obstruktion af hårfolliklerne
  • Mucincyste i vestibulum
    • Lokaliseret til labia minora, vestibulum eller rundt om klitoris
    • Blød, mindre end 2 cm i diameter, glat overflade, overfladisk lokalisation, solitær eller multiple, som regel asymptomatisk
  • Hidradenoma papilliferum
    • Lokaliseret mellem labia majora og labia minora
    • Benigne, langsomt voksende, små knuder (fra 2 mm til 3 cm), opstår fra de apokrine svedkirtler
  • Cyster/ hydrocele i Nucks kanal
    • Lokaliseret til labia majora og mons pubis
    • Bløde, komprimerbare
    • Peritoneum indestængt i det runde ligament, kan minde om et inguinalhernie
  • Skenes gang-cyste
    • Lokaliseret nær urinrørsåbningen
    • Benign, asymptomatisk
    • Kan forårsage urethral- obstruktion og urinretention, hvis tilstrækkeligt stor
  • Benigne tumores
    • leiomyom
    • Lipom
    • Neurofibrom
  • Malignitet svt. Bartholinske kirtel
    • Først og fremmest hos ældre kvinder2

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Forebygge recidiv

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen afhænger af symptomerne
  • En asymptomatisk cyste behøver ingen behandling
  • En symptomatisk cyste eller absces kræver drænage3   
    • medmindre en større spontan ruptur indtræder, vil en absces sjældent forsvinde spontant

Håndtering i almen praksis

  • Vurdering af behandlingsindikation 

Råd til patienten

  • Ved mindre, asymptomatiske cyster svt. Bartholinske kirtler, er behandling typisk ikke nødvendigt 

Medicinsk behandling

  • Antibiotika er unødvendig i de fleste tilfælde

Kirurgi

  • Word kateter
    • Et mindre kateter med ballon i spidsen der anlægges i lokal bedøvelse. Efter incision og drænage indføres ballonspidsen straks. Ballonen fyldes, og kateteret skal herefter sidde i 4 uger, hvorved afløbet fra glandlen epitheliseres. Kateterenden placeres i vagina. Kateteret seponeres, når der er opnået epithelisering. Word kateter er lige så effektivt som marsupialisation, men gener fra kateteret eller displacering kan gøre, at behandlingen ikke fuldføres
  • Marsupialisation  
    • Udføres i lokalbedøvelse eller generel anæstesi
    • Cysten fikseres mellem to fingre, og der foretages en incision på vaginalsiden over cysten/ abscessen
    • Cysten marsupialiseres, dvs. cystemembranens vægge sutureres til huden med knuder
    • Der skabes hermed permanent afløb og bevares en vis funktion af kirtlen
    • Der anbefales typisk skylning med håndbruser efter toiletbesøg i dagene efter kirurgisk behandling
  • Excision
    • Ved recidiverende cyste eller absces i Bartholinske kirtler, anbefales typisk excision af kirtlen 

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Ved generende cyste eller tegn på infektion henvises til gynækolog eller gynækologisk hospitalsafdeling 

Opfølgning

  • Ved anlæggelse af Word- kateter, skal dette fjernes 4 uger efter anlæggelse 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Kan være asymptomatisk længe før der indtræder infektion og ubehag

Komplikationer

  • Infektion
  • Blødning og/ eller hæmatom efter kirurgisk behandling
  • Dyspareuni 

Prognose

  • Recidiverende tilstand, hvis den ikke behandles adækvat
  • Efter marsupialisering recidiverer 5-15 % af cysterne 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • De Bartholinske kirtler sidder bilateralt i labia majora og har udførselsgang i vestibulum vagina1
  • Hvis kirtlernes udførselsgang tilstoppes, ophobes sekret i kirtlerne, som bliver cystisk forstørrede
  • Ikke inficerede Bartholincyster føles af patienten som en hævelse, der kan give ubehag ved samleje
  • Bartholincyster kan blive inficeret, Bartholinitis og absces kan udvikles 

Forekomst

  • 2 % af alle kvinder udvikler Bartholincyster eller Bartholinitis i løbet af livet4
  • Der diagnosticeres 3 gange flere abscesser end cyster
  • Både cyster og abscesser forekommer hyppigst mellem 20 og 29 år

Ætiologi og patogenese

Anatomi5

  • Bartholins kirtler (glandula vestibularis majoris) svarer til de bulbourethrale kirtler hos mænd (Cowpers kirtler)
  • Kirtlerne træder i funktion ved puberteten og sikrer fugtighed i vestibulum
  • Kirtlerne er lokaliseret bilateralt ved basis af labia minora og dræneres gennem en 2-2,5 cm lang udførselsgang, som udmunder i vestibulum svarende til klokken 4 og 8 for introitus vagina
  • Kirtlerne har normalt en størrelse som en ært og er sjældent over 1 centimeter store
  • Kirtlerne kan ikke føles, medmindre der opstår cyste eller infektion
  • Bartholinkirtlerne begynder at regrediere fra ca. 30-årsalderen 

Patologi

  • Obstruktion distalt i udførselsgangen kan medføre retention af sekret og dilatation af kirtlen med dannelse af en cyste
  • Cysten kan blive inficeret og udvikles til absces
  • Forskellige bakterier kan forårsage infektion
  • Tidligere var op til en tredjedel af infektionerne seksuelt overførte6, hvorimod disse infektioner i nyere studier kun udgør 0-2 %7,8
    • E. coli er den hyppigst forekomne bakterie
    • Klamydia kan også forårsage Bartholinitis9

Disponerende faktorer

  • Ingen kendte

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

Kilder

Referencer

  1. Omole F, Simmons BJ, Hacker Y. Management of Bartholin's duct cyst and gland abscess. Am Fam Physician. 2003; 68.; 135-40. Vis kilde
  2. Lee MY, Dalpiaz A, Schwamb R, Miao Y, Waltzer W, Khan A. Clinical Pathology of Bartholin's Glands: A Review of the Literature. Curr Urol. 2015; 8.; 22-5. Vis kilde
  3. Hill DA, Lense JJ. Office management of Bartholin gland cysts and abscesses. Am Fam Physician. 1998; 57.; 1611-6, 1619-20. Vis kilde
  4. Bora SA, Condous G. Bartholin's, vulval and perineal abscesses. Best Pract Res Clin Obstet Gynaecol. 2009; 23.; 661-6. Vis kilde
  5. Wilkinson EJ, Stone IK. Atlas of vulvar disease, 5th ed. Baltimore. Williams.
  6. Brook I. Aerobic and anaerobic microbiology of Bartholin's abscess. Surg Gynecol Obstet. 1989; 169.; 32-4. Vis kilde
  7. Kessous R, Aricha-Tamir B, Sheizaf B, Shteiner N, Moran-Gilad J, Weintraub AY. Clinical and microbiological characteristics of Bartholin gland abscesses. Obstet Gynecol. 2013; 122.; 794-799. Vis kilde
  8. Tanaka K, Mikamo H, Ninomiya M, Tamaya T, Izumi K, Ito K, Yamaoka K, Watanabe K. Microbiology of Bartholin's gland abscess in Japan. J Clin Microbiol. 2005; 43.; 4258-61. Vis kilde
  9. Saul HM, Grossman MB. The role of Chlamydia trachomatis in Bartholin's gland abscess. Am J Obstet Gynecol. 1988; 158.; 76-7. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Benny Kirschner

Overlæge, Amager og Hvidovre Hospital, Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling

Annika Norsk Jensen

speciallæge i almen medicin, ph.d.,

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen