Vaginisme

Ditte Trolle

speciallæge

Resumé 

Diagnose

  • Ufrivillige muskelkramper omkring skeden ved forsøg på:
    • Vaginalt samleje
    • At sætte en tampon ind
    • Penetration med en finger
  • Sommetider er tanken om penetration nok til at fremkalde kramperne
  • Kan opleves som, at skeden er helt lukket til
  • Der er ikke altid smerter i forbindelse med tilstanden
  • Tilstanden kan være primær eller erhvervet
  • Udelukker ikke sexlyst eller evnen til ophidselse og orgasme

Behandling

  • I første omgang information om, at der ikke er noget anatomisk galt
  • Man skal være opmærksom på, at tilstanden ofte går kvinden meget på. Mange har valgt at være single pga. tilstanden
  • Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste tilstande kan behandles
  • Behandlingsmuligheder er sansetræning, dilatatorer og knibeøvelser

Henvisning

  • Kan være påkrævet ved behandlingsresistens

Diagnose1

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles på grundlag af typisk sygehistorie og objektivt fund af muskelkramper

Sygehistorie

  • Ufrivillige muskelkramper omkring skeden ved forsøg på penetration
  • Forsøg på penetration - evt. kun med en tampon eller en finger - forårsager angst, smerte og afværgereaktion
  • Forsøg på penetration fører til smerte, frygt, ydmygelse og frustration, og patienten sidder ofte tilbage med en følelse af mindreværd 
  • Problemet kan føre til seksuel afholdenhed, og at kvinden undgår andre typer kærtegn og nærhed
  • Kramperne kan optræde - ikke kun ved forsøg på penetration - men også ved tanken om penetration eller under forspillet
  • Tilstanden udelukker ikke sexlyst, ophidselse eller orgasme
  • Ubehaget og reaktioner kan føre til sekundære muskelstramninger i bækken, lår og mave
  • De fleste af disse kvinder vil have problemer med gynækologiske undersøgelser 

Kliniske fund

  • Hel eller delvis tillukning af skeden ved forsøg på at føre spekel eller finger ind
  • Ingen objektive fund, der kan forklare smerter eller ømhed
  • Kvinden vil ofte samtidig vise en tydelig afværgereaktion

Gynækologisk undersøgelse

  • Forbered kvinden ved at fortælle, hvordan undersøgelsen foregår, og at du vil stoppe, så snart hun ønsker det
  • Det er vigtigt, at hun har kontrol over forløbet
  • Start med en forsigtig berøring af vulva, der herefter inspiceres
  • Skil labia og inspicer introitus
  • Før en lillefinger ind i skeden og stop umiddelbart, hvis kvinden ønsker det
  • Hvis inspektion er mulig: Brug mindste spekel, der bør være opvarmet
  • Noter kvindens reaktioner under undersøgelsen

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen er almindeligvis påkrævet

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelser på sygehus

  • Evt. sexolog/psykolog/psykoterapeut   

Differentialdiagnoser: Årsager til smerter i vulva og vagina

Behandling

Behandlingsmål

  • At kvinden er i stand til at gennemføre et samleje uden ubehag

Generelt om behandlingen

  • Behandlingen omfatter information, rådgivning og konkrete tiltag
  • Seksuelle problemer er sædvanligvis en par-problematik, men det gælder ikke vaginisme

Håndtering i almen praksis

  • Generel gynækologisk anamnese
  • Kvindens egne tanker om årsagen
  • Fokuseret undersøgelse, hvor respekten for og interaktionen med kvinden er vigtig
  • Information om anatomi og normale reaktioner i forbindelse med sex
  • Knibeøvelser kan være gode for at lære kontrol over musklerne
  • Hvis kvinden ikke selv ved, hvordan hendes underliv ser ud, bør hun undersøge det med spejl og egne fingre
  • Hvis kvinden er i en parrelation, er sansetræning et godt redskab til intimitet uden krav om sex
  • Desensibilisering ved hjælp af dilatatorbehandling, som kvindes selv gennemfører, er central i behandlingen

Råd til patienten

  • Afhænger af årsagen til problemet. Det vil ofte være gavnligt at understrege, at hun selv skal have kontrollen over, hvornår og hvordan hendes seksuelle aktivitet skal foregå

Medicinsk behandling

  • Der er ingen etableret medicinsk behandling

Andre medicinske behandlinger

  • Botox er forsøgt

Anden behandling

  • Fysioterapi
    • Indføring i praktiske teknikker, biofeedback, bækkenbundsstimulering, udspændingsøvelser, perineal ultralyd, brug af vaginal dilatator kan være behandlingsmuligheder
  • Psykoterapi
    • Tilpasses patientens individuelle behov, og der opfordres til at medinddrage en eventuel partner2
    • Ved vaginisme rettes behandlingen mod patientens frygt for vaginal penetration og tillader hende at vinde stigende fortrolighed med egne kønsorganer og til sidst vaginal penetration2
  • Kognitiv adfærdsterapi
    • Kan gives som gruppeterapi
    • Fokuserer på smertens relation til angst og muskelsammentrækninger
    • Der gives også generel seksuel oplæring
    • Behandling kan reducere smerten ved samleje og øge den seksuelle tilfredsstillelse for kvinder med vulva vestibulit3
  • Hypnose er prøvet i mindre studier

Forebyggende behandling

  • Ingen

Henvisning

  • Ved manglende kompetence til at tackle problemet

Opfølgning

  • Bør ske efter f.eks. tre måneders behandling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Komplikationer

  • Psykologiske sekvelae
  • Problemer i parforhold

Prognose

  • Der findes få studier
  • Ved vaginisme er prognosen generelt god, idet 80-90% opnår at kunne gennemføre samleje

Baggrundsoplysninger

Definition      

  • Vedvarende eller recidiverende smerte ved tanken om eller forsøg på eller opnået penetration og/eller penilt-vaginalt samleje4
  • Tilstanden kan være primær - seksuel aktivitet har altid været forbundet med smerte - eller sekundær opstået efter at der ikke tidligere har været problemer
  • Kvinder med vaginisme og deres partnere beskriver følelsen af en mur i vaginas yderste tredjedel
  • Ved dyspareuni er det den fysiske påvirkning af genitalia, der er smertefuld, ved vaginisme er det angsten for påvirkning, der fremkalder muskelkramperne5

Forekomst

  • Varierer betydeligt i forskellige populationer: Fra få til 70 %

Ætiologi og patogenese

  • Ætiologien er ofte ukendt
  • Kvinder med vaginisme omtaler følgende: Religiøsitet, generelt negativ holdning til sex og seksuel aktivitet, dårlige seksuelle oplevelser, overgreb inklusive ufølsomt gennemført GU, skrækhistorier om smertefuld sex og svære fødsler
  • Kan udløses af andre smertetilstande i genitalia
  • Generel afsky for seksuel berøring og kontakt
  • Mange kvinder kan ikke genkalde sig en udløsende faktor
  • Er et betinget psykisk respons, idet patienten associerer vaginal penetration med smerte og frygt
  • Består af involuntære spasmer i den perineale muskulatur og bækkenbunden omkring nedre tredjedel af vagina
  • Der skelnes mellem primær og sekundær vaginisme
  • Kan være situationsbetinget (fx ved gynækologisk undersøgelse og ikke ved samleje - eller omvendt)
  • Kan være betinget af frygt for at vagina er for lille, problemer i parforhold eller frygt for graviditet
  • De fleste kvinder med vaginisme har ikke nedsat seksuel lyst og kan få orgasme

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder          

    Patientinformation

    Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      Kilder

      Referencer

      1. Crowley T, Goldmeier D, Hiller J. Diagnosing and managing vaginismus. BMJ. 2009; 338.; b2284. Vis kilde
      2. Crowley T, Richardson D, Goldmeier D. Recommendations for the management of vaginismus: BASHH Special Interest Group for Sexual Dysfunction. Int J STD AIDS. 2006; 17.; 14-8. Vis kilde
      3. Ter Kuile MM, Weijenborg PTM. A cognitive-behavioral group program for women with vulvar vestibulitis syndrome (VVS): factors associated with treatment success. J Sex Marital Ther. 2006; 32.; 199-213. Vis kilde
      4. CHRISTIAN GRAUGAARD ANNAMARIA GIRALDI BO MØHL (RED.). Sexologi. København. Munksgaard. 2019.
      5. van der Velde J, Laan E, Everaerd W. Vaginismus, a component of a general defensive reaction. an investigation of pelvic floor muscle activity during exposure to emotion-inducing film excerpts in women with and without vaginismus. Int Urogynecol J Pelvic Floor Dysfunct. 2001; 12.; 328-31. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Ditte Trolle

      læge, specialist i kvindesygdomme og fødsler,

      Annika Norsk Jensen

      speciallæge i almen medicin, ph.d.,

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen