Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Brystsmerter

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 23.08.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Smerter af alle typer som patienten oplever lokaliseret i brystet/brysthulen 1, 2, 3
  • Akut koronarsyndrom
    • Omfatter akut hjerteinfarkt og ustabil angina pectoris

Forekomst

  • Brystsmerter er en meget hyppig kontaktårsag i almen praksis
  • Fordeling af årsag til brystsmerter som kontaktsymptom i almen praksis:
    • 50 % - Psykogene smerter og muskel-skeletsygdom
    • 15 % - hjerte-karsygdom
    • 15 % - sygdom i respirationsorgan
    • 15 % - gastrointestinal sygdom
  • Hjertelidelser udgør op til 1/2 af patienter, som indlægges på sygehus for brystsmerter

Diagnostisk tankegang

  • Epidemiologien af brystsmerter varierer markant mellem almen praksis og akutmedicinske situationer3

Generelt

  • De fleste patienter frygter alvorlig sygdom, f.eks. hjertesygdom. Men kun 15 % viser sig at have det
  • Psykogene smerter og smerter relateret til muskel- bevægeapparatet er den hyppigste årsag til brystsmerter i almen praksis
  • Med tiltagende alder bliver det mindre sandsynligt, at patientens symptom kommer fra muskel- og bevægeapparat, og mere sandsynlig at symptomet er udtryk for sygdom i respirations- eller hjerte- og karsystemet
  • I akutmedicinske modtagelser udgør hjerteinfarkt, angina, lungeemboli og hjertesvigt mere end 50 % af tilfældene 4

Specielt

  • Familieanamnese, tidligere sygdomme, risikofaktorer og levevis er vigtige indikatorer på sandsynligheden for organisk sygdom
  • Mænd har større sandsynlighed for hjerte- og karsygdom end kvinder. Debut typisk fra 40 årsalder
  • Sygehistorien og den fysiske undersøgelse har sine klare begrænsninger i diagnostikken af akut hjerteinfarkt eller akut koronar syndrom 5

Hvorfor henvender patienten sig?

  • Kun 5-10 % af dem som har brystsmerter, kontakter læge
  • Kvinder og mænd konsulterer læge lige ofte ved mistanke om smerter relateret til hjertet

Diagnostiske faldgruber

ICPC-2

ICD-10

  • R07 Smerter i hals og bryst
  • R070 Smerter i svælg
  • R071 Smerter i thorax v vejrtrækning
  • R072 Prækordialsmerter
  • R073 Andre brystsmerter
  • R074 Brystsmerter UNS

Differentialdiagnoser

Interkostalmyoser

  • Meget almindelig tilstand i almen praksis
  • Skyldes muskelspændinger i interkostalmuskulaturen, ofte forbundet med stress
  • Smerterne er gerne vedvarende, uden sammenhæng med fysiske anstrengelser, opleves også i hvile
  • Normale kliniske fund, men patienten kan være palpationsøm i thoraxmuskulaturen
  • Ingen yderligere diagnostik er påkrævet
  • Ingen behandling behøves udover at forklare patienten, at tilstanden er ufarlig og almindelig

Angina pectoris

  • Tre kardinalsymptomer - retrosternal smerte, smerte i relation til anstrengelse og hurtig smertelindring ved hvile
  • Ustabil angina pectoris er anginaanfald som optræder ved stadig mindre anstrengelser, eventuelt i hvile
  • Myokardiskæmi kan også udløses af anæmi, aortastenose, arytmier, koronarspasme, myokardiehypertrofi
  • Diagnosen kan ofte stilles klinisk, arbejds-EKG kan evt. bekræfte formodningen, medens direkte påvisning med hjerte-CT skanning eller koronarangiografi kan demonstrere forandringerne i koronarkarrene

Hjerteinfarkt

  • Ofte midaldrende eller ældre patient
  • Retrosternale smerter som ikke lindres af nitroglycerin, varer længere end 30 min
  • Atypiske smerter (ryg, mave) kan forekomme
  • Kan også debutere som akut hjertesvigt
  • Ofte kvalme, svimmelhed, sved og dyspnø, samt påvirket cirkulation med hypotension
  • Diagnosen kan stilles, når karakteristisk stigning af iskæmi markører følger et klinisk billede med brystsmerter, og bestyrkes yderligere ved samtidige tegn på iskæmi i EKG (ST-elevation eller depression)

Aortadissektion

  • En rift i intimavæggen i aorta som tillader blod at strømme ind i en klivage i aortavæggen
  • Almindeligste årsag til degenerationen er hypertension og arteriosklerose. 2/3 af tilfældene er hypertensive patienter
  • Kraftig og pludselig central brystsmerte, skærende karakter; ofte udstråling til ryg mellem skulderblade, hals eller overekstremiteter
  • Ofte shock udvikling med cirkulatorisk kollaps, mortalitet 2-5 % per løbende time
  • Transthorakal ekkokardiografi kan evt. påvise dissektion i aorta ascendens og ledsagende aortaklapinsufficiens eller perikardieexsudat. En normal undersøgelse bør dog, ved fortsat klinisk mistanke om dissektion, følges op med transøophageal undersøgelse eller CT skanning med kontrast mhp. påvisning af dobbeltlumen i aorta

Pneumothorax

  • Efter traume eller spontant særlig hos høje yngre, især mænd
  • Akut indsættende, stikkende, respirationsrelaterede ensidige brystsmerter og dyspnø
  • I milde tilfælde få objektive fund, i mere udtalte tilfælde hypersonor perkussionstone, resonans, svækket respirationslyd, evt. cyanose
  • Obs. ventilpneumothorax med hypotoni og takykardi
  • Rtg. thorax viser pleural luftkappe

Lungeemboli, lungeinfarkt

  • Øget risiko postpartum, postoperativt (især hofte-, knæ- og bækkenkirurgi), ved langvarig sengeleje, fly-og busrejser, p-pillebrug og ved trombose i underekstremiteterne
  • Symptomernes sværhedsgrad afhænger af emboliens størrelse - fra moderat dyspnø, hoste, hæmoptyse og forbigående pleurale brystsmerter til pludselig indsættende kraftig oppression, udtalt dyspnø, brystsmerter, cyanose, akut højre ventrikelsvigt og hurtig shockudvikling
  • Få kliniske fund udover at patienten er generelt påvirket med takypnø, takykardi, lavtrykket, ængstelig
  • Diagnosen stilles ved at sammenholde kliniske oplysninger med resultat af EKG, A-punktur, d-dimer, transthorakal ekkokardiografi og CT-skanning med kontrast. Ved mindre perifere embolier kan evt. udføres ventilations-perfusionsscintigrafi

Gastroøsofageal reflukssygdom

  • En typisk patient er 30-60 år, overvægtig, ryger
  • Halsbrand, sure opstød, sviende smerter i epigastriet, lindring af antacida, forværring ved fremoverbøjning
  • Ved tvivl om smerterne skyldes myokardie iskæmi eller gastroøsofageal refluks, bør behandling for myokardie iskæmi gennemføres, indtil diagnosen er afkræftet
  • Diagnosen kan stilles klinisk, men kan bekræftes ved gastroskopi, eller en kort kur med protonpumpehæmmer 11, 12

Mavesår, uspecificeret; ulcus pepticum

  • Oftest ældre end 45 år, tidligere ulcus eller perioder med dyspepsi
  • Tidligere mavesår hvor H. pylori ikke er elimineret, patienten har da fortsat ulcussygdom
  • Perioder med dyspepsi, spiselindring, lindring af antacida, natlige smerter, ofte ryger, lokaliserede smerter centralt eller til højre i epigastriet
  • Bortset fra evt. palpationsømhed, ingen kliniske fund
  • Den kliniske diagnose er meget usikker, diagnosen stilles ved gastroskopi

Mavesår, perforerende; ulcus perforans

  • Ofte kendt ulcussygdom og forudgående typiske ulcussymptomer
  • Akut indsættende, stærke smerter i epigastriet som breder sig hurtigt til hele maven
  • Kvalme og opkast, takykardi, BT-fald, evt. feber
  • Patienten ligger stille med optrukkede ben
  • Peritonit-tegn med "bræthård" abdominalvæg, sparsomme eller ingen tarmlyde
  • CT-skanning af abdomen sandsynliggør diagnosen
  • Diagnosen bekræftes ved operation

Perikardit

  • Ses hyppigst i efterforløbet af virale luftvejsinfektioner, sjældnere på grund af uræmi, malignitet, bindevævssygdomme eller som komplikation til åben hjertekirurgi
  • Feber, smerter centralt i brystet som forværres ved respirationsbevægelser og i liggende stilling, bedres ved at sidde fremoverbøjet
  • Perikardiel gnidningslyd over cor, ofte forbigående
  • Rtg. af thorax kan give mistanke om tilstanden (ved betydelig væskeansamling ses teltformet hjerte), ekkokardiografi er diagnostisk til påvisning af væske i perikardiet.

Trakeobronkitt, akut

  • Almindeligvis virusbetinget og kan optræde i forløbet af en banal øvre luftvejsinfektion
  • Mistænkes ved hoste som er intensiv og som varer udover en uge, først tør og irritativ, senere mere produktiv; øm fornemmelse i hals og bryst
  • Sparsom feber og dyspnø, ikke særlig medtaget almentilstand
  • Auskultation ofte normal, men pipelyde er almindelige, krepitationer sjældnere

Lungebetændelse (pneumoni)

  • Som regel bakteriel ætiologi, oftest blandt ældre og personer med svækket almentilstand
  • Produktiv hoste med gulgrønt eller rustbrunt ekspektorat, feber, medtaget almentilstand, ofte besværet vejrtrækning, hoste, evt. pleurasmerter
  • Bilyde hos ca. halvdelen, krepitationer oftere end pipelyde; svækket respirationslyd og dæmpning ved perkussion findes af og til
  • Forhøjet CRP sandsynliggør diagnosen
  • Diagnosen bekræftes ved rtg. af thorax

Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

  • Kronisk obstruktiv lungesygdom hos tidligere eller nuværende rygere, tiltagende prævalens frem mod 70 årsalder
  • Progredierende tilstand med stadier af astma, kronisk bronkit, kronisk obstruktiv bronkit og emfysem
  • Eksacerbationer ved luftvejsinfektioner, kronisk hoste og sputumproduktion ved kronisk bronkit, og dyspnø ved emfysem
  • Fund er afhængig af, hvilken fase sygdommen er i. Almindelig er tiltagende obstruktion med takypnø, forlænget ekspirium og brug af aksessorisk respirationsmuskulatur, emphysematisk thoraxform evt. svage hjertetoner og manglende hjertedæmpning
  • Konstant luftvejsobstruktion ved spirometri, aldrig mere end 70 % af forventet FEV1-værdi

Astma

  • Som regel barn- og ungdom, kendt atopi eller allergi
  • Anfald med åndedrætsbesvær; evt. recidiverende perioder med plagsom og langvarig hoste, besværet vejrtrækning, sibilerende rhonchi
  • Afebril
  • Mærkbar ekspiratorisk stridor, takypnø, indtrækninger, ekspiratoriske hvæselyde ved auskultation
  • Normal CRP, nedsat FEV1 ved spirometri, positiv reversibilitets- og/eller provokationstest

Galdesten

  • Oftest hos voksne, midaldrende og ældre; kvinder tre gange så hyppig som mænd
  • Episoder med vedvarende smerter af timers varighed, desuden med intense koliksmerter af minutters varighed, som regel lokaliseret under højre kurvatur, evt. udstråling til ryggen eller til højre skulder
  • Sparsomme eller ingen gener udenfor anfald
  • Under anfald urolig patient, palpations- og perkussionsøm under højre kurvatur
  • Feber tyder på kolecystitis
  • Diagnosen stilles ved ultralyd, evt. ERCP

Herpes zoster

  • Udbruddet starter med brændende smerter langs et dermatom på den ene kropshalvdel
  • Efter nogle dage får patienten vesiculært udslæt
  • Blærerne tørrer ind efter nogle dage, og der dannes kruster
  • Hudlæsionerne heler almindeligvis op i løbet af 2-3 uger

Andre gastrointestinale sygdomme

Muskel- og skelet-sygdomme

  • Almindeligste årsag til brystsmerter i almen praksis. Muligt udgangspunkt:
    • Myalgier
    • Discus læsioner i nakke- og brystcolumna
    • Vertebralledsartrose i nakke- og brystcolumna
    • Dysfunktioner i skuldre, nakke- og brystcolumna
    • Frakturer i ribben eller hvirvellegemer
    • Kostokondrit
    • Xifodyni
    • Coxsackie-infektion (Bornholms syge)

Psykogene smerter

Sygehistorie

Centrale elementer

Hvor sidder smerterne?

  • Koronarsmerter sidder oftest retrosternalt, men den prædiktive værdi er begrænset 13, 14
  • Gastroøsofageal refluks giver ofte retrosternale opadstigende smerter
  • Smerter i venstre side af thorax er ofte myalgi
  • Epigastriesmerter kan skyldes gastrit og ulcus, men også inferior myokardieiskæmi. Smerter under højre kurvatur skyldes ofte galdevejslidelser
  • Ved hjerteinfarkt er der ingen sammenhæng mellem lokalisationen af smerterne og lokalisationen af infarktet 15, 16, 17

Flytter eller stråler smerterne ud andre steder?

  • Hals, arm, underkæbe - ofte knyttet til angina
  • Højre skapula - kan være galdevejsrelateret

Kan du beskrive smerten?

  • Typisk klemmende og trykkende ved myokardieskæmi 18, 19
  • Ofte stikkende smerter ved myalgi, gerne lokaliseret i venstre side af thorax
  • Ofte respirationsrelaterede smerter ved pneumoni og pneumothorax

Hvor længe varer smerterne?

  • Klassisk angina svinder efter få minutters hvile
  • Ustabil angina kan vare 10-30 min
  • Smerte som varer længere end 30 min tyder på akut koronarsyndrom eller ikke-kardial årsag (oftest gastroøsofageal reflukssygdom) 20, 21

Kan du gøre noget for at lette smerterne?

  • Har nitroglycerin virkning? Tænk på angina pectoris. Ingen effekt udelukker ikke akut koronarsyndrom 22, 23
  • Virkning af syreneutraliserende midler? Tænk på gastroøsofageal reflukssygdom og ulcussygdom

Kommer smerterne når du anstrenger dig?

  • Tænk angina pectoris

Forsvinder smerterne når du hviler, og i så fald hvor hurtigt?

  • Tænk stabil angina pectoris ved lindring i løbet af 1-5 min
  • Varighed udover 10 min i hvile kan tyde på akut koronarsyndrom

Er det værre, hvis det er koldt?

  • Tænk angina pectoris

Smerter ved dyb inspiration?

  • Er et tegn på pleurit-smerte eller lungeinfarkt 24, 25 men ses ofte ved myalgi, som er den hyppigste årsag til brystsmerter

Andre symptomer foruden smerten?

  • Kvalme, hoste, opspyt, besværet vejrtrækning?
  • Kvinder har oftere end mænd atypisk fremtoning og andre tillægssymptomer til iskæmiske smerter - hvilesmerter, smerter ved mentalt stress, kvalme og træthed

Hvordan ser opspyttet ud?

  • Skummende ved hjertesvigt
  • Purulent ved infektioner
  • Blodig ved lungeemboli og tumor
  • Sejt ved astma

Forandrer smerterne sig ved bevægelse?

  • Tænk på lidelser i bevægeapparatet20
  • Smerter ved positionsændring kan tyde på perikardit 26 men også på smerter fra bevægeapparatet.

Er smerterne relateret til måltider?

  • Tænk ulcussygdom eller funktionel dyspepsi

Er smerterne ledsaget af sure opstød?

  • Bliver smerterne værre ved fremoverbøjning, eller når patienten lægger sig ned? Tænk gastroøsofagal reflukssygdom

Har du udslæt, hvor du har smerter?

  • Tænk på herpes zoster

Har du slået dig, der hvor du har smerter, har du belastet eller skadet nakken eller ryggen?

  • Tænk på smerte fra bevægeapparatet

Familiær ophobning af sygdom?

  • Hjerte- og karsygdom eller pludselig død i nær familie
  • Forekomst af metaboliske tilstande som familiær hyperkolesterolæmi, Marfans syndrom, eller tromboembolisk sygdom

Tidligere sygdomme

  • Diabetes, hyperkolesterolæmi, hypertension, anden hjerte- og karsygdom
  • Indtrådt menopause ledsaget af diabetes og/eller hypertension øger sandsynligheden for hjerte- og karsygdom hos kvinder
  • Astma eller anden atopisk sygdom, recidiverende luftvejsinfektioner
  • Gastrointestinal sygdom som ulcussygdom, gastroøsofageal refluks, galdevejssygdom
  • Angst og depressioner disponerer for psykogene smerter
  • Kendt reumatologisk lidelse

Adfærd og risikofaktorer

  • Ryge- og motionsvaner, medicinforbrug - f.eks. p-pille, blodtryk og lipidstatus
  • Evt. immobilisering, f.eks. efter operation
  • Psykosociale belastninger

Imitatortilstande for hjertelidelser

  • Depression, angsttilstande, somatoforme tilstande og lidelser i columna kan alle give smertetilstande, som ligner smerter ved hjertelidelser

Depression

  • Ofte ledsaget af muskel- og knoglesmerter, specielt i nakke-, trapezius- og pektoralisregionen
  • Lyt efter udsagn knyttet til «energi», interesse, søvn, tristhed, irritabilitet og angst

Angst

  • Ofte udgangspunkt for fejldiagnostik
  • Specielt akutte angsttilstande, f.eks. panikangst, kan forveksles med akutte tilstande i hjerte- og respirationsorganer

Nakke og brysthvirvel-syndromer

  • Kan give smerter i brystkasse - oftest referred pain, skuldre og arme, med eller uden nerverodkompression
  • Undersøg om der foreligger bevægelsessmerter, indskrænket bevægelighed eller lokal ømhed ved palpation

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Almentilstand - er patienten bleg, svedende, dyspnøisk eller takypnøisk?
  • Temperatur
  • Blodtryk for risikovurdering og klinisk vurdering
  • Puls i a. radialis og femoralis bilat.
    • Vurder rytme, frekvens, pulsfylde
    • Fravær af femoralpuls ved dissekerende aneurisme
  • Hjerte - ictus, mislyde, rytme, frekvens, hjertesvigt?
  • Lunger - bilyde, infektion eller insufficiens, obstruktive tegn

Specielt

  • Palpation af brystvæg, nedre cervikal- og thorakalcolumna, led efter
    • tegn til lokal ømhed - er en af de stærkeste indikatorer på ikke-koronart syndrom 5
    • herpes zoster
    • ømhed og evt. ledhævelse i kostokondralleddene
    • ømhed over processus xifoideus
    • bevægelsessmerter i columna
  • Palpation af lægmuskulatur
  • Palpation af øvre abdomen - galdeveje, lever

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

  • Hb
    • Anæmi kan give symptomatisk myokardieiskæmi uden, at signifikant koronarstenose foreligger
  • Hvile-EKG ved mistanke om infarkt
    • Initialt EKG har en sensitivitet på 20-60 % for akut koronarsyndrom 27, 28
    • Negativt hvile-EKG ved akutte brystsmerter udelukker ikke hjerteinfarkt
    • Ved stærk infarktmistanke kan det være unødvendigt at tage EKG, fordi man alligevel vil indlægge patienten
    • Hvile-EKG kan bekræfte arytmier som kan give iskæmiske smerter
    • EKG - tjekliste. Se efter ST-elevation, Q-takker, tegn på overledningsforstyrrelser, T-taks invertering18
  • CRP ved mistanke om infektion
  • Troponin-T hurtigtest har for lav sensitivitet og specificitet til at være nyttig i almen praksis, og stigning kan først forventes efter 4-6 timer fra symptomdebut

Test af sublingual nitroglycerin

  • Nitro-effekt indenfor 1-2 minutter fra symptomdebut kan tyde på iskæmiske smerter, men fundet har relativ lav sensitivitet og specificitet

Andre undersøgelser

  • Rtg.af thorax
    • Ved mistanke om pneumothorax eller pneumoni 29, 30
    • Giver også oplysninger om hjertestørrelse, lungeødem
  • Skeletrøntgen
    • Kan være aktuelt ved mistanke om costafraktur eller sygdomme i nakke- og thorakalcolumna

Mistanke om øsofagal årsag

  • Forsøgsvis behandling med antacida
    • Kan give værdifuld information ved mistanke om gastroøsofagal reflukssygdom
  • Endoskopi - foreligger øsofagit? Negativ skopi udelukker ikke reflukssygdom
  • 24 timers pH-registrering kan være indiceret for at afgøre, om refluks er forklaringen
  • Manometri kan give værdifuld afklaring om spastiske tilstande i spiserør (akalasi, diffus spasme), hvis kontrastrøntgen ikke har sandsynliggjort diagnosen
    • Rekvireres af endoskopøren/gastroenterologen

På sygehus

  • Infarktstatus
    • Gentagen testning med EKG, troponin, CK-MB 31, 32, 33
    • Men sensitiviteten for de forskellige tests kan initialt være lav27,28, 34
    • Brystsmerter + normalt EKG + normale troponiner efter seks timer gav en lav sandsynlighed for hjerteinfarkt og død på ca. 1 % 35
  • Lungeemboli: EKG, a-punktur, d-dimer, ekkokardiografi og evt. CT skanning med kontrast

Billeddiagnostik ved mistanke om koronarsygdom

  • Flere billeddiagnostiske metoder er tilgængelige 36, 37
  • Ekkokardiografi
    • Er den mest valide undersøgelse til afklaring af hjertefunktion, klapabnormiteter, abnorme vægbevægelser, perikardieeksudat og højresidig trykbelastning
    • Transtorakal ekkokardiografi36
      • Kan foretages ved sengen og er ikke-invasiv
    • Transøsofagealt ekkokardiografi
      • Er mere invasiv og mindre nyttig i vurderingen af akutte brystsmerter
      • Undersøgelsen kan komme på tale efter transthorakal undersøgelse, når mistanken om aortadissektion opretholdes (CT er dog oftest den foretrukne undersøgelse) 38, 39
  • Evt. koronarangiografi når sandsynligheden for nødvendig PCI foreligger
    • Kan gøres som koronar CT-angiografi som er minimalt invasiv. Billeder korrelerer godt med almindelig koronar angiografi 40, 41 og er især karakteriseret ved sin høje negative prædiktive værdi. Det vil sige, at normal undersøgelse udelukker iskæmisk hjertesygdom.
  • Evt. konventionel CT
    • Bruges særlig til at påvise aortaaneurisme, aortadissektion og lungeemboli,
  • Evt. myokardiescintigrafi
    • For at se efter reversible perfusionsdefekter
    • Undersøgelsen er mindre tilgængelig, og falske positive og negative resultater er ikke ualmindelige
  • Evt. MR af hjertet
    • Er nyttig til at påvise infarkter, myokarditisforandringer, ændringer i hjertevæggens motilitet og perikardiale effusioner41,41, 42
  • Evt. PET
    • Er kostbar og sparsomt tilgængeligt

Tiltag og råd

Indlæggelser

  • Ved mistanke om alvorlig hjertekarsygdom
  • Ved mistanke om infarkt eller ustabil angina pektoris

Præhospital infarktbehandling

  • Smertebehandling
    • Nitroglycerin 0,25-0,5 mg sublingualt eller 0,4 mg som spray. Kan gentages efter 5 min og senere hvert 15. min. Forsigtig ved lavt blodtryk - systolisk BT bør være over 90 mmHg
    • Oksygen gives kontinuerligt med ansigtsmaske eller næsekateter (10-12 l/min)
    • Morfin 5-10 mg intravenøst. Kan give 2,5 mg i gentagne doser indtil smertefrihed. Totaldosis bør helst ikke overstige 20 mg
  • Anlæg venflon
  • Kvalme
    • Metoklopramid: 10-20 mg i.v.
  • Antitrombotisk behandling
    • Acetylsalicylsyre 300 mg gives straks (evt. brusetablet, evt. supp.)
    • Skal gives selv om patienten står på lavdose acetylsalisylsyre
  • Angst/uro
    • Morfin evt.: 2 - 5 mg i.v. - jfr. smertebehandlingen
    • Evt. diazepam 2,5-5 mg i.v.
  • Symptomgivende bradykardi
    • Atropin 0,5 mg i.v.
  • Dyspnø/lungestase
    • Furosemid 20-40 mg i.v., evt. gentaget
  • Ved takykardi over 100/min (og blodtryk over 100 mm Hg)
    • Overvej metoprolol, f.eks. 5+5+5 mg langsomt i.v. med 5 minutters mellemrum
    • Tilstræb hjertefrekvens på 50-80/min
    • Husk adækvat smertelindring og ro
  • Ventrikeltakykardi eller ventrikelflimmer
    • Defibrillering
  • Adækvat observation under transport

Præhospital monitorering

  • Kontinuerlig monitorering af
    • hjerterytme
    • BT
    • respiration og frekvens
    • evt. pulsoxymetri
  • EKG
    • Om muligt tages 12-aflednings EKG, der overføres elektronisk til vagthavende kardiolog til vurdering mhp. evt. akut PCI behandling
  • Giv patienten ro og varme, undgå stress
  • Ved påvist ST-elevations myokardieinfarkt bør der evt. også gives clopidogrel 600 mg per os i samråd med vagtlæge/sygehus

Råd

  • Ved lette til moderate brystsmerter og ringe sandsynlighed for ustabil angina, prøv f.eks. e juvantibus behandling
    • Med nitroglycerin
    • Med antacida

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information?

Spørgeskema

Overvægt og vægttab

Illustrationer

Plancher eller tegninger

Video

Kilder

Referencer

  1. Swap CJ, Nagurney JT. Value and limitations of chest pain history in the evaluation of patients with suspected acute coronary syndromes. JAMA 2005; 294: 2623-9.JAMA
  2. Spalding L, Reay E, Kelly C. Cause and outcome of atypical chest pain in patients admitted to hospital. J R Soc Med. 2003; 96: 122-5.PubMed
  3. Cayley WE. Diagnosing the cause of chest pain. Am Fam Physician 2005; 72: 2012-21.AFP
  4. Buntinx F, Knockaert D, Bruyninckx R, de Blaey N, Aerts M, Knottnerus JA, et al. Chest pain in general practice or in the hospital emergency department: is it the same? Fam Pract 2001; 18: 586-9.PubMed
  5. Bruyninckx R, Aertgeerts B, Bruyninckx P, Buntinx F. Signs and symptoms in diagnosing acute myocardial infarction and acute coronary syndrome: a diagnostic meta-analysis. Br J Gen Pract 2008; 58: 105-11.PubMed
  6. McCarthy BD, Beshansky JR, D'Agostino RB, Selker HP. Missed diagnoses of acute myocardial infarction in the emergency department: results from a multicenter study. Ann Emerg Med 1993; 22: 579-82.PubMed
  7. Rouan GW, Lee TH, Cook EF, et al. Clinical characteristics and outcome of acute myocardial infarction in patients with initially normal or nonspecific electrocardiograms (a report from the Multicenter Chest Pain Study). Am J Cardiol 1989; 64: 1087-92.PubMed
  8. Pope JH, Aufderheide TP, Ruthazer R, et al. Missed diagnoses of acute cardiac ischemia in the emergency department. N Engl J Med 2000; 342: 1163-70.NEJM
  9. Hollander JE, Sease KL, Sparano DM, et al. Effects of neural network feedback to physicians on admit/discharge decision for emergency department patients with chest pain. Ann Emerg Med 2004; 44: 199-205.PubMed
  10. Tosteson AN, Goldman L, Udvarhelyi IS, Lee TH. Cost-effectiveness of a coronary care unit versus an intermediate care unit for emergency department patients with chest pain. Circulation 1996; 94: 143-150.Circulation
  11. Cremonini F, Wise J, Moayyedi P, Talley N. Diagnostic and therapeutic use of proton pump inhibitors in non-cardiac chest pain. Am J Gastroenterol 205; 100: 1226-32.PubMed
  12. Wang WH, Huang JQ, Zheng GF, et al. Is proton pump inhibitor testing an effective approach to diagnose gastroesophageal reflux disease in patients with noncardiac chest pain. A meta-analysis. Arch Intern Med 2005; 165: 1222-28.PubMed
  13. Summers RL, Cooper GJ, Carlton FB, Andrews ME, Kolb JC. Prevalence of atypical chest pain descriptions in a population from the southern United States. Am J Med Sci 1999; 318: 142-5.PubMed
  14. Everts B, Karlson BW, Wahrborg P, et al. Localization of pain in suspected acute myocardial infarction in relation to final diagnosis, age and sex, and site and type of infarction. Heart Lung 1996; 25: 430-7.PubMed
  15. Pasceri V, Cianflone D, Finocchiaro ML, Crea F, Maseri A. Relation between myocardial infarction site and pain location in Q-wave acute myocardial infarction. Am J Cardiol 1995; 75: 224-7.PubMed
  16. Droste C, Roskamm H. Pain mechanisms in symptomatic and silent ischemia. Isr J Med Sci 1989; 25: 487-92.PubMed
  17. Eriksson B, Vuorisalo D, Sylven C. Diagnostic potential of chest pain characteristics in coronary care. J Intern Med 1994; 235: 473-8.PubMed
  18. Panju AA, Hemmelgarn BR, Guyatt GH, Simel DL. Is this patient having a myocardial infarction? JAMA 1998; 280: 1256-63.JAMA
  19. Chun AA, McGee SR. Bedside diagnosis of coronary artery disease: a systematic review. Am J Med 2004; 117: 334-43.PubMed
  20. Constant J. The diagnosis of nonanginal chest pain. Keio J Med 1990; 39: 187-92.PubMed
  21. Fruergaard P, Launbjerg J, Hesse B, et al. The diagnoses of patients admitted with acute chest pain but without myocardial infarction. Eur Heart J 1996; 17: 1028-34.EHJ
  22. Diercks DB, Boghos E, Guzman H, et al. Changes in the numeric descriptive scale for pain after sublingual nitroglycerin do not predict cardiac etiology of chest pain. Ann Emerg Med 2005; 45: 581-5.PubMed
  23. Henrikson CA, Howell EE, Bush DE, et al. Chest pain relief by nitroglycerin does not predict active coronary artery disease. Ann Intern Med 2003; 139: 979-86.AIM
  24. Lee TH, Rouan GW, Weisberg MC, et al. Clinical characteristics and natural history of patients with acute myocardial infarction sent home from the emergency room. Am J Cardiol 1987; 60: 219-24.PubMed
  25. Mittleman MA, Maclure M, Tofler GH, et al. Triggering of acute myocardial infarction by heavy physical exertion: protection against triggering by regular exertion. N Engl J Med 1993; 329: 1677-83.NEJM
  26. Jouriles NJ. Atypical chest pain. Emerg Med Clin North Am 1998; 16: 717-40.PubMed
  27. Speake D, Terry P. Towards evidence based emergency medicine: best BETs from the Manchester Royal Infirmary: first ECG in chest pain. Emerg Med J 2001; 18: 61-2.PubMed
  28. Fesmire FM, Percy RF, Wears RL, MacMath TL. Initial ECG in Q wave and non-Q wave myocardial infarction. Ann Emerg Med 1989; 18: 741-6.PubMed
  29. Buenger RE. Five thousand acute care/emergency department chest radiographs: comparison of requisitions with radiographic findings. J Emerg Med 1988; 6: 197-202.PubMed
  30. Templeton PA, McCallion WA, McKinney LA, Wilson HK. Chest pain in the accident and emergency department: is chest radiography worthwhile? Arch Emerg Med 1991; 8: 97-101.PubMed
  31. McCord J, Nowak RM, Hudson MP, McCullough PA, Tomlanovich MC, Jacobsen G, et al. The prognostic significance of serial myoglobin, troponin I, and creatine kinase-MB measurements in patients evaluated in the emergency department for acute coronary syndrome. Ann Emerg Med 2003; 42: 343-50.PubMed
  32. Ebell MH, Flewelling D, Flynn CA. A systematic review of troponin T and I for diagnosing acute myocardial infarction. J Fam Pract 2000; 49: 550-6.PubMed
  33. Ebell MH, White LL, Weismantel D. A systematic review of troponin T and I values as a prognostic tool for patients with chest pain. J Fam Pract 2000; 49: 746-53.PubMed
  34. American College of Emergency Physicians. Clinical policy: critical issues in the evaluation and management of adult patients presenting with suspected acute myocardial infarction or unstable angina. Ann Emerg Med 2000; 35: 521-44.PubMed
  35. Hamm CW, Goldmann BU, Heeschen C, Kreymann G, Berger J, Meinertz T. Emergency room triage of patients with acute chest pain by means of rapid testing for cardiac troponin T or troponin I. N Engl J Med 1997; 337: 1648-53.NEJM
  36. Lim SH, Sayre MR, Gibler WB. 2-D echocardiography prediction of adverse events in ED patients with chest pain. Am J Emerg Med 2003; 21: 106-10.AJEM
  37. Kim Fox el al. Guidelines on the management of stable angina pectoris. Eur. Heart J 2006; 27: 1341-81.PubMed
  38. Ward RP, Lang RM. Innovations in transesophageal echocardiographic imaging. Echocardiography 2003; 20: 755-61.PubMed
  39. Leitman M, Peleg E, Rosenblat S, Sucher E, Wolf R, Sedanko S, et al. Transesophageal echocardiography-an overview. Isr Med Assoc J 2001; 3: 198-206.PubMed
  40. Mollet NR, Cademartiri F, van Mieghem CA, Runza G, McFadden EP, Baks T, et al. High-resolution spiral computed tomography coronary angiography in patients referred for diagnostic conventional coronary angiography. Circulation 2005; 112: 2318-23.Circulation
  41. Kwong RY, Schussheim AE, Rekhraj S, Aletras AH, Geller N, Davis J, et al. Detecting acute coronary syndrome in the emergency department with cardiac magnetic resonance imaging. Circulation 2003; 107: 531-7.Circulation
  42. van Rugge FP, van der Wall EE, de Roos A, Bruschke AV. Dobutamine stress magnetic resonance imaging for detection of coronary artery disease. J Am Coll Cardiol 1993; 22: 431-9.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Ole Gøtzsche, overlæge, dr.med., Med. kardiologisk afd., Århus Universitets hospital
  • Bjarne V. Lühr Hansen, ph.d., lektor, alm. prakt. læge, Syddansk Universitet, Odense
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.