Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Apopleksi, rehabilitering

Tip en ven

Oprettet: 03.11.2010

Forløbet

  • Forløbet efter en apopleksi kan inddeles i forskellige faser 1
  • Længden af de forskellige faser vil variere ud fra den enkelte patients funktionssvigt, ledsagende sygdomme, motivation, spontan bedring, komplikationer og netværk

Opgaver i forskellige faser

Akut og subakut fasen, 0-3 uger

  • Inddeling
    • Akutfase: 0 - 24 timer
    • Subakut fase 1: 24 - 72 timer
    • Subakut fase 2: 3 dage - 2(3) uger
  • Opgaver
    • Diagnostik
    • Akut behandling
    • Akut rehabilitering
    • Forhindre komplikationer
    • Sekundær forebyggelse
    • Vurdere rehabiliteringspotentiale
    • Planlægge videre rehabilitering og opfølgning

Overgangsfase, 2(3) uger - 3mnd

  • Gennemføre planlagt opfølgning
  • Udvikle rehabiliteringstilbud til patienter med rehabiliteringspotentiale
  • Rehabilitering mens patienten bor hjemme hvis muligt
  • Rehabilitering i institution for dem som har behov for det
  • Fortsætte sekundær forebyggelse
  • Behandle komplikationer
  • Tilpasning til et meningsfyldt liv på plejehjem for dem som ikke har rehabiliteringspotentiale

Tilpasningsfase, fra 3 mnd

  • Kompensere for varig funktionshæmning
  • Tilpasning til varig funktionshæmning
  • Tilrettelæggelse af et aktivt meningsfyldt liv
  • Tilrettelæggelse af evt. videre opfølgning tilpasset den enkeltes behov
  • Evt. rehabiliteringstilbud ved specielle behov

Apopleksienhed

  • I akutfasen (første døgn) og den subakutte fase (perioden fra anden dag til to-tre uger) bør behandling og rehabilitering organiseres i en specialenhed 2, 3
  • Mange patienter har behov for videre mobilisering og rehabilitering efter afsluttet behandling i apopleksienhed

Dokumenterede effekt

  • Behandlingseffekt
    • Behandling og rehabilitering i apopleksienhed er i dag det eneste tiltag som har givet reduceret dødelighed, bedret funktionsevne og livskvalitet efter apopleksi 4, 5, 6 7 8
  • Dokumentation i forhold til behandlingsfase
    • For den første hovedfase i behandlingskæden som består af behandling/rehabilitering i apopleksienhed, foreligger således god dokumentation og klare retningslinjer2,3, 9, 10, 11, 12
    • For den anden hovedfase (perioden fra to/tre uger og op til tre måneder) er der mindre dokumentation for hvordan behandling, rehabilitering og opfølgning bør organiseres
    • Dog viste en nylig (2005) publiceret metaanalyse (Ia), at særlig patienter med let til moderat alvorlig apopleksi kan have stor gavn af hjemmebaseret rehabilitering efter hjerneslag (Ia) 13

Behandling og rehabilitering i apopleksienhed

Funktionstræning i apopleksienhed

  • Et grundlæggende princip i apopleksienhedsbehandling er, at rehabiliteringstiltag og funktionstræning igangsættes samtidig med akut behandling, udredning og observation 14, 15

Tidlig mobilisering

  • Alle patienter bør som hovedregel mobiliseres ud af sengen i løbet af det første døgn
  • Tidlig mobilisering har vist at kunne reducere komplikationer og fremme funktionel bedring15
  • En del apopleksipatienter har bevidsthedspåvirkning de første døgn som følge af ødem af det skadede område. Hævet hoved og overkrop, eventuelt mobilisering op i siddende stilling, er enkle tiltag som kan reducere ødem/tryk, og hos nogle patienter føre til bedring i bevidsthedstilstanden 16

Mobilisering

  • Tilpasses den enkelte patient, men de fleste apopleksipatienter tolererer at sidde op i en stol, selv om de har reduceret bevidsthed
  • De fleste er vågne eller vækbare, og kan tage imod noget instruktion. Disse bør starte med aktiviteter som at vaske sig, forsøge at klæde sig på, bistå ved forflytning, og eventuelt forsøge at stå og gå allerede fra første dag15

Forsigtighed

  • Nogle få patienter får et betydelig fald i BT (mere end 30 mm Hg) under mobilisering eller et meget højt BT (BT >220/120 mm Hg)
    • Hos disse bør mobiliseringen foretages med forsigtighed eller afbrydes, indtil tilstanden er afklaret
  • Korte aktiviserings- og mobiliseringsperioder på 10-30 minutter med fokus på daglige meningsfyldte aktiviteter repeteret flere gange om dagen, synes at tolereres bedst i akutfasen

Tidlig mobilisering fører til færre komplikationer

  • Tidlig mobilisering kan reducere eller i bedste fald forhindre immobiliseringsrelaterede komplikationer som dyb venetrombose, lungebetændelse, fejlstillinger, kontrakturer, muskelatrofi og depression

Funktionel træning

  • Funktionel træning er basis for rehabiliteringen fra tredje dag og udover
  • Det betyder, at de typiske daglige aktiviteter som forflytning i sengen og ud af sengen, personlig hygiejne, spisning, påklædning og toiletbesøg udnyttes i træningsøjemed
  • Patienten opmuntres til selv at bidrage så meget som mulig og får vejledning og hjælp ved problemer
  • Opgaverne tilpasses, således at patienten oplever mestringsfølelse
  • Risikoen for immobiliseringsrelaterede komplikationer øges i denne fase, og mobilisering er derfor meget vigtig

Kortlægning af basale aktiviteter

  • Med ADL-skala som for eksempel Barthels Index 17
  • Samtidig indhentes oplysninger om patientens tidligere funktionsniveau, interesser, hobbyer, familie og netværk, som er vigtige ressourcer i den videre planlægning og gennemførelse af rehabiliteringen

Afslutning på opholdet i apopleksienheden

Vurderinger før udskrivelse

  • Hvilke tilbud patienten har behov for
  • Det tages stilling til:
    • Hvor skal patienten udskrives til? (hjem, genoptræningsinstitution, plejehjem)
    • Hvilken opfølgning/kontrol af sekundær profylakse er nødvendig?
    • Hvilke komplikationer har patienten haft, og hvilke truer i fremtiden?
    • Har patienten behov for rehabilitering? Hvilket rehabiliteringspotentiale har patienten?
    • Hvad kan opnås ved træning af de forskellige dysfunktioner?

Opfølgende rehabilitering

Opfølgende rehabilitering og specialiseret træning

  • Tidsfase
    • Fra to-tre uger til tre måneder (flere måneder/år)
  • Er det behov for hjælp?
    • Avancerede og intensive rehabiliteringstilbud opleves som unødvendig af patienter som kommer sig hurtigt og godt uden specifik træning
    • For patienter som ikke har mulighed for at nyttiggøre sig ved træning, vil et træningstilbud kunne opleves som frustrerende, og de opnår ingen gevinst
    • En vurdering af den generelle prognose og af rehabiliteringspotentialet er derfor vigtig for at kunne tage stilling til, hvilket tilbud som er gunstigt for den enkelte
  • Fagrettet arbejdstræning?
    • Fagligt aktive kan have gavn af specielle arbejdstræningsoplæg
  • Funktionstræning når patienten bor hjemme
    • En række undersøgelser har vist, at mange apopleksipatienter har hurtigere funktionel fremgang, hvis de udskrives til hjemmet relativt tidligt, og får den videre funktionstræning mens de bor hjemme 18, 19, 20
    • Træningen kan gives som dagrehabilitering et par gange om ugen på et træningscenter eller som træning i hjemmet
    • Et sådant tilbud kan også være hensigtsmæssigt for mange apopleksipatienter med udtalte funktionsproblemer, men hvor problemerne ikke er så omfattende, at de trænger til kontinuerlig hjælp
    • Modeller hvor et ambulant team (bestående af sygeplejer, fysioterapeut, ergoterapeut og eventuelt andre aktuelle faggrupper) koordinerer og organiserer et "hjemmetilbud", har vist lovende resultater18,19
  • Hjemmerehabilitering ved specielle udfald
    • Patienter med specielle problemer som delir, nedsat hukommelse, eller neglektsymptomer og apraksi synes også at have gavn af hjemmerehabilitering
  • Overføring til rehabilitering på institution
    • Er aktuelt hos patienter med omfattende sequelae, og som har et rehabiliteringspotentiale for yderligere bedring, samtidig med de har et så stort hjælpebehov, at de behøver hel eller delvis kontinuerligt tilsyn
  • Overføring til plejehjem eller anden langtidsinstitution
    • Patienter med store funktionsforstyrrelser og dårlig prognose for funktionel bedring efter rehabilitering bør vurderes mhp plejehjem eller anden langtidsinstitution som kan give adækvat hjælp og omsorg
    • Patientens ønsker bør der lægges vægt på i de valg og alternativer som forsøges
    • Personer som udskrives til institution, bør som hovedregel revurderes i løbet af en til tre måneder

Rehabiliteringsplan

  • Der bør udarbejdes en rehabiliteringsplan tidlig i forløbet
  • Planen skal konkretisere de mål som ønskes opnået, og hvilke tiltag som skal benyttes for at nå målene
  • Der skal være klare mål og tidsangivelser for tiltagene, samt tidsangivelser for hvornår planen skal evalueres

Hvornår bør funktionstræningen afsluttes?

  • Når der ikke spores mere fremgang
  • Vedligeholdende træning skal herefter iværksættes

Vedligeholdelsestræning

  • Uden vedligeholdelsestræning vil funktionsniveauet falde
  • Det er naturligt, at lægen har et centralt ansvar i opfølgningen

Komplikationer og specielle følgetilstande

  • Apopleksipatienter har stor risiko for komplikationer både i akutfasen og i det videre forløb 21, 22, 23, 24, 25
  • Komplikationerne kan påvirke prognosen i negativ retning samt føre til, at behandling og rehabilitering bliver mindre effektiv
  • Konsekvensen af komplikationerne kan i værste fald blive livstruende og fører i mange tilfælde til, at patienten ikke når det funktionsniveau eller aktivitetsniveau som tidligere var aktuel målsætning
  • Tabellen nedenfor viser de mest almindelige komplikationer efter apopleksi
  • En af hovedårsagerne til at apopleksienhedsbehandling er effektiv, er at apopleksienheder magter at forebygge komplikationer på en god måde, og opdage og behandle de komplikationer som opstår, på et tidligt tidspunkt

Tabel. komplikationer ved Apopleksi

Forekomst i procent Typiske tidspunkt for debut af kompli-
kation
Aktuelle tiltag
Central-
nerve-
systemet
Øget intra-
kranielt tryk
20–25 2.–3. døgn Hævet hoved, ved bevidstheds-påvirkning evt. hemikraniek-
tomi
Progression af neurologiske symptomer 15–40 1. døgn Korrigere forværrende faktorer
Kramper 5–10 1. uge Diazepam ved gentagne anfald: antiepileptika
Depression 30–50 3.–12. uge Vurdere anti-
depressiva
Emotionel inkontinens 5–10 1.–12. uge Vurdere anti-
depressiva
Delir 20–50 1.–2. uge Eliminere udløsende faktorer, ro, neuroleptika
Hjertekar Højt blodtryk (>200/120) 10–30 1. døgn Vurdere BT-behandling
Lavt blodtryk (m symptomer) (<120/80) 5–10 1. døgn Væske-
behandling mm
Hjertearytmi 30–40 1. døgn Typisk arytmi-
behandling
Hjerte-
insufficiens
5–10 1.–3. døgn Typisk inotropi-
behandling
AMI 5–10 1.–3. døgn Alm. infarkt-
behandling
Dyb vene-
trombose
10–40 1.–4. uge Heparin
Lunger Aspiration 0–50 1. uge Synketest
Lunge-
betændelse
10–15 1.–2. uge Antibiotika, oxygen
Lungeemboli 5–20 1.–4. uge Anti-
koagulation, oxygen
Neurogent lungeødem 1–2 1.–2. døgn Lungeødem-
behandling
Søvnapnø 5–15 1.–4. uger Special-
behandling
Muskel
/skelet
Fald 20–40 1.–2. uge Forebyggelse
Fraktur 3–15 1. uge Typisk behandling
Smerter i paretisk side (udover skulder/arm) 10–50 1.–4. uge Mobilisering
Analgetika
Smerter skulder/arm 10–60 1.–4. uge Undgå traume/
analgetika
Kontraktur 10–40 2.–6. uge Mobilisering/
vending
Spasticitet 10–30 2.–6. uge Mobilisering
Antispastisk medicin/
botulinum-
toksin
Mave/
tarm
Dysfagi 30–60 1.–2. uge Synketest. Tilpasset mad-
indtagelse
Sonde/PEG
Mave/tarm-
blødninger
1–3 1. uge Syre-
hæmmende behandling
Fækal inkontinens 5–10 1. uge Kost mm
Obstipation 30–60 1.–6. uge Mobilisering, laksantia
Urinveje Infektion 20–40 1.–4. uge Undgå kontinuerlig kateter
Antibiotika
Inkontinens 30–60 1.–4. uge Cysto-
flowmetri, medicin
Retention 30–60 1.–4. uge Medikamenter
Hud Decubitus <5 1.–2. uge Tidlig mobilisering. Hyppig stillings-
ændring
Special-
madras
Infektion <5 1.–2. uge Udredning, antibiotika
Syste-
miske
Feber 30–50 1.–2. uge Paracetamol, vurdere infektion, trombo-
emboli, CNS-årsag
Hyper-
glykæmi
10–30 1.–3. døgn Undgå glukose-
infusion 1. døgn. Give insulin ved glukose >10 mmol
Dehydrering 10–30 1.–3. døgn I.v. væske-
behandling.
Under-
ernæring
10–30 2.–6. uge Vægt. Sonde-
ernæring, PEG
Smerter 30–50 1.–4. uge Udredning, analgetika
Øget træthed 30–50 2.–26. uge Kombination aktivitet/
hvile

Neurologiske komplikationer

  • I de første døgn ses øget intrakranielt tryk/hjerneødem og progression af neurologiske symptomer 7

Delir

  • Forekommer hos over halvdelen af patienterne de første døgn24,8
  • Hos 10-20% vedvarer delirsymptomerne. Når symptomerne varer i over én uge, er det et negativt prognostisk tegn
  • Infektion, hypoksi, depression, hydrocephalus og medicinbivirkning kan udløse eller forværre delirsymptomer
  • Det er vigtigt at identificere og eventuelt behandle eventuel udløsende årsag
  • Behandling
    • Tæt opfølgning, stadig realitetsorientering og repetition af, hvad der er sket, begrænsning af antal personer som patienten skal forholde sig til
    • Ved meget angst eller psykomotorisk uro kan det være nødvendigt med medicin
    • Ofte bruges neuroleptika som haloperidol i små doser

Depression

  • Kan være hæmmende i rehabiliteringsprocessen
  • Information, realitetsorientering og støttende samtaler er vigtig
  • Medicin (ofte SSRI) ofte nødvendig og virker typisk hurtigere end ved anden depression

Emotionel inkontinens

  • Ukontrollerede udbrud af gråd eller latter i situationer hvor dette ikke opleves naturligt
  • Personerne isolerer sig ofte socialt, og har frygt for at omgås andre
  • Hos mange aftager denne overfølsomhed over tid, men hos en del forbliver dette et problem
  • Seretoninreoptagelseshæmmere i lille dosis har ofte god effekt i løbet af få dage 26

Vaskulær demens

  • Ved vedvarende eventuelt progredierende dysfunktion efter apopleksi må mistænkes vaskulær demens
  • Vaskulær demens forekommer hos omkring 10-15% med apopleksi. Disse har dårlig prognose og profiterer mindre af rehabilitering 27
  • Hos patienter som har reduceret kognitiv funktion fra før apopleksien, kan det være vanskeligt at skelne vaskulær demens fra andre former for kognitiv svigt og demenstilstande
  • Man diskuterer, om der er vaskulære komponenter i Alzheimers sygdom
  • Medikamenter som benyttes ved Alzheimers demens, synes også at have effekt ved vaskulær demens
  • Hypertensionsbehandling kan reducere progression af vaskulær kognitivt svigt 28

Hjerte-karproblemer

Koronarsygdom

  • Næsten halvdelen af apopleksipatienter har koronar sygdom
  • I tilknytning til akut apopleksi ses relativt hyppigt AMI, angina eller og hjerteinsufficiens
  • Behandlingen følger de sædvanlige principper
  • Hos en del patienter vil koronarsygdom føre til begrænsninger i genoptræningsfasen 29, 30
  • Omkring ¼ af akutte apopleksipatienter har stigning i hjerteinfarktmarkører (troponiner) i akutfasen. Dette synes at medføre øget risiko for død og funktionshæmning 31. Årsagen er uafklaret

Hjerterytmeforstyrrelser og blodtryksproblemer

  • Behandlingen af hjerterytmeforstyrrelser følger sædvanlige principper
  • Når det gælder optimalt blodtryksniveau i akutfasen, er dette ikke afklaret, men i sekundærprofylakse er blodtryksbehandling vigtig 32

Dyb venetrombose

  • Almindelig og bør vurderes hos alle med smerter og/eller hævelse i underekstremiteterne
  • Profylakse er vigtig med tidlig mobilisering, god hydrering og/eller lavmolekylær heparin 33

Lungeproblemer

  • Ved dyspnø eller smerter i brystet bør pulmonal udover kardial årsag vurderes
  • Aspiration og udvikling af pneumonier er hyppige årsager til dyspnø
  • Over 50% af patienter med bevidsthedspåvirkning og eller synkeproblemer udvikler lungeinfektioner23,24
  • Tidlig mobilisering virker forebyggende
  • Ernæring
    • Alle apopleksipatienter bør have synketest før oral føde
    • Nasogastrisk sonde benyttes ved mistanke om synkeproblemer
  • Hvis nødvendig behøves assisteret hostning og tidlig fysioterapi

Lungeemboli

  • Er sandsynligvis en overset diagnose
  • Ved feber, brystsmerter og/eller dyspnø bør man overveje lungeemboli
  • Behandlingen følger standardregimer for lungeembolibehandling
  • Speciel vurdering hos patienter med blødning

Muskel-/skeletproblemer

Smerteproblemer

  • Smerteproblemer i muskler og skelet er almindelig efter apopleksi, 34
  • Ved smerter i underekstremiteter bør muligheden for dyb venetrombose og arterielle cirkulationsforstyrrelser vurderes
  • Spasticitet kan også give smerter
  • Hos patienter som er faldet, bør røntgenundersøgelser udføres for at udelukke fraktur

Skuldersmerter

  • Er hyppig efter apopleksi, med forekomst som varierer fra 10% til 80%34, 35, 36
  • Hos de fleste kommer skuldersmerterne inden en til to uger efter apopleksien
  • Årsag
    • Diskuteres
    • Pareser i stabiliserende muskulatur omkring om skulderleddet medfører øget risiko for træk- eller trykskade og subluksation
    • Nogle mener, at skuldersmerterne er neurogent betinget
  • Komplikationer
    • En del patienter udvikler tegn til kapsulær affektion med nedsat udadrotation
    • Nogen få ender med at have refleksdystrofi
  • Forebyggende tiltag
    • Skuldersmerter kan begrænses eller forebygges ved adækvat håndtering
    • Skader opstår lettest ved påklædning og forflytning
    • Skulder og arm bør have god støtte i alle situationer
  • Behandling
    • Få kontrol over smerterne før træningen fortsætter

Central post apopleksi smerte

  • Forekommer hos omkring 15% 37
  • Ofte ledsaget af en kombination af nedsat sensibilitet og hyperæstesi
  • Lindres af medicin for neurogen smerte
  • Førstevalg i henhold til internationale rekommendationer 38 og tilskudsregler er tricykliske antidepressiva, gabapentin, pregabalin.
  • Andet valg er tramadol eller lamotrigin, hvis der er allodyni (smerte ved ikke smertefuldt stimulus
  • Tredievalg er stærke opioider

Spasticitet

  • Hastighedsafhængig tonusøgning
  • Tilstanden er ofte ledsaget af pareser og/eller koordinationsforstyrrelser
  • Umiddelbart efter apopleksi er tonus ofte reduceret, men kan også være normal eller øget
  • Hos nogle apopleksipatienter er spasticitet blevet et vedvarende problem
  • Behandling
    • Udstrækning
    • Smertestillende
    • Antispasticitetsmedicin for eksempel baklofen 39
    • Ved risiko for fejlstilling/kontraktur eventuelt skinne/bandagering
    • Injektion af botulinumtoksin kan forsøges, når problemet især er i enkelte muskler, men skal gentages efter få måneder 40

Fald

  • Er en af de hyppigste komplikationer efter apopleksi24
  • 25-40% oplever fald i løbet af et ophold i apopleksienhed eller rehabiliteringsafdeling
  • Omkring 5% af faldene giver alvorligere skader, og omkring 1% resulterer i fraktur 41, 42
  • Alle apopleksipatienter skal vurderes med henblik på faldrisiko både i akutfasen og senere
  • Patienter med delir og neglekt er specielt udsat for fald42

Svælgfunktion og mave/tarm

Synkeproblemer

  • Forekommer i akutfasen hos op til 50% af vågne apopleksipatienter, og hos alle med bevidsthedspåvirkning24
  • Hos mange (75-80%) kan synkeproblemerne opdages ved enkle "bed-side"-tests som for eksempel at prøve synkefunktionen med et par skeer vand, og vurdere stemme og hosterespons efter synkning 43, 44
  • I en del tilfælde vil for eksempel videofluoroskopi kunne være gavnlig, men tilgængeligheden er begrænset
  • Virkningen af træning er uafklaret
  • Vejledning og information til patienten og patientens familie er vigtig 45

Ernæringsproblemer og dehydrering

  • Patienter uden synkeproblemer ernæres på normal måde, men mange har reduceret madlyst
  • Tykkere gelelignende væsker giver mindre tendens til aspiration, og kan forsøges
  • Hvis synkeproblemerne fortsætter udover to til tre døgn, bør nasogastrisk sonde anlægges
  • Fortætter synkeproblemer længere tid, bør anlæggelse af PEG-sonde (perkutan endoskopisk gastrotomi) vurderes

Obstipation

  • Er almindelig i akutfasen
  • Hurtig mobilisering er det bedste "fysiologiske tiltag"
  • Laksantiaregimer er ofte nødvendigt, men man bør forsøge at undgå langtidsbehandling
  • Vurder altid om laksantia kan seponeres før udskrivelse
  • Langvarig inkontinens for afføring er et prognostisk dårlig tegn 46, 47

Urinvejsproblemer

  • Urininkontinens og urinretention
    • Opstår hos 1/3 til 2/3 af apopleksipatienter24, 48, 49
    • Blæretømningsproblemer er hyppigst hos ældre patienter, patienter med alvorlig apopleksi eller med diabetes
    • Omkring 20% af apopleksipatienter har haft blærefunktionsforstyrrelser før apopleksien. Hos de øvrige vil bevidsthedshedspåvirkning, immobilitet, kommunikationsproblemer, sensibilitetsproblemer, prostatisme, detrusor instabilitet, medicinbivirkninger og urininfektioner kunne bidrage til inkontinens eller retention
    • Urininkontinens som fortsætter udover de første to uger, er associeret med dårlig prognose både for overlevelse og funktionel bedring46,47
  • Blærefunktionsproblemer
    • Fører ofte til urinvejsinfektion
    • Disse patienter bør få undersøgt residualurin
    • Blærescannere gør det enkelt med standardiseret og systematisk vurdering af blæretømningen
    • Ved betydelig resturin, >150-200 ml, der ikke afhjælpes af triplevoiding, bør overvejes intermitterende kateterisering
  • Udredning?
    • Hos somnolente, komatøse patienter eller andre ustabile patienter er det ofte nødvendig at kortlægge døgnurinmængde, og hos disse "tillades" derfor permanent kateter i initialfasen
    • Hos alle med vandladningsproblemer skal infektion udelukkes eller saneres. Der bør derfor foretages bakteriologiske undersøgelser
    • Ved vedvarende/recidiverende infektionstendens kan flowcystometri være gavnlig. Oftest er det dog rimeligt at vente mindst to til fire uger, før en sådan undersøgelse foretages, da cystoflowmetri-resultater ofte ændrer sig betydeligt i den første tid efter apopleksien

Hudproblemer

  • Traditionelt har tryksår været en hyppig komplikation ved apopleksi. Tidlig mobilisering og mere bevidst behandling har dog ført til, at tryksår nu er en sjælden komplikation24, 50
  • Andre hudproblemer repræsenterer sædvanligvis ikke nogen stort problem i rehabiliteringen

Andre komplikationer og problemer

Feber

  • Er hyppig ved apopleksi, og eftersom de fleste apopleksipatienter har øget risiko for infektioner, skal infektionsudredning foretages
  • En sjælden gang er feberen forårsaget af svækket temperaturkontrol i centralnervesystemet
  • I de første par døgn efter apopleksi bør feber, uanset årsag, sænkes med paracetamol12, 51, 52

Hovedpine

  • Forekommer i akutfasen hos omkring 25% af patienter med iskæmiske apopleksi, hos 50% af patienter med intracerebral blødning og hos næsten 100% af patienter med subaraknoidal blødning
  • Vedvarende hovedpine er hyppigst hos patienter med blødning
  • Hvis hovedpinen er mest udtalt om morgenen eller er ledsaget af kvalme og opkastninger, kan det være betinget i en sekundær hydrocephalus. CT af cerebrum er indiceret
  • Vaskulit/temporalisarterit
    • Kan en sjælden gang være årsag til apopleksi
    • Hovedpine er et hyppigt symptom
    • Betydelig forhøjet sænkningsreaktion og CRP er ofte til stede. Dog ses isoleret CNS vaskulit

Seksualproblemer

  • Overses efter apopleksi fordi så mange andre alvorlige problemer dominerer 53
  • Der forekommer nedsat libido, samlejefrekvens og seksuel tilfredshed
  • Denne reduktion kan have fysiske årsager som pareser og nedsat fysisk bevægelsesevne. Hos mange er det dog også psykosociale faktorer, som helt eller delvis bidrager til den nedsatte seksuelle aktivitet
  • Apopleksipatienter skal opfordres til at genoptage deres seksuelle aktivitet og forsikres om, at det er ufarligt
  • Med undtagelse af subaraknoidalblødning, hvor aneurismet ikke er behandlet, findes der ingen holdepunkter for, at seksuel aktivitet fremprovokerer et ny apopleksi
  • Seksuel dysfunktion
    • Kan være betinget af medikamenter (for eksempel betablokkere)
    • De nyere impotens-medikamenter kan have gunstig effekt hos apopleksipatienter, men erfaringerne med brug af for eksempel sildenafil hos apopleksipatienter er fortsat begrænset

Træthedssymptomer

  • Optil 2/3 med apopleksi, klager over træthed og manglende udholdenhed 54
  • Forekomsten er dobbelt så høj som i normalbefolkningen
  • Hos en del kan dette træthedssyndrom være et led i en depression, hos nogle betinget af medikamentbivirkninger (for eksempel betablokkere). Hos mange finder man dog ingen tilgrundliggende årsag
  • Symptomerne synes ikke relateret til størrelse eller lokalisation af apopleksien
  • Behandlingen består i at stimulere til aktivitet kombineret med hyppige pauser
  • Træthedssyndromet aftager hos mange i løbet af det første år

Effekter af rehabilitering og rehabiliteringsmetoder

  • Omkring 3/4 af patienterne har vedvarende neurologiske udfald med funktionssvigt 2-3 uger efter apopleksien
  • Det er vigtigt at individualisere rehabilitering

Rehabiliteringspotentialet, faktorer som der bør lægges vægt på

Kommunikationsevne

  • Al genoptræning efter en apopleksi forudsætter kommunikation, verbal eller nonverbal. Det er nødvendigt, at patienten forstår instruktioner for at profitere af træningen
  • Kommunikationsproblemer skal derfor som hovedregel løses, før træningen kan begynde
  • Imidlertid kan mange patienter både med nedsat bevidsthed, delir og afasi forstå enkel verbal eller non verbal instruktion

Kognitive funktioner

  • Generelle kognitive funktioner som indprentningsevne og hukommelse - patienten skal have et minimum af indprentningsevne og huske noget af det som foregik for 15 minutter siden, for at træning skal give effekt
  • Hos patienter med forvirring og reduceret indprentningsevne, er træning i hjemmet ofte en fordel, da overføringsværdien ved træning i en institution er begrænset

Andre forhold

  • Tidligere funktionsniveau
    • Patienter med meget reduceret funktionsniveau forud for apopleksien vil som regel have reducerede muligheder for væsentlig fremgang ved træning47
  • Ledsagende tilstande (hjertesvigt, KOL, artrose, kræft)
    • Alvorlige ledsagende tilstande som hæmmer funktionen skal altid vurderes
  • Omgivelser (netværk, social stimulation)
    • Stimulerende omgivelser og interesserede pårørende synes at fremme træningsresultatet 55, 56
  • Motivation (til stede eller kan udvikles?)
    • Afgørende
    • "Tvangsrehabilitering" lykkes aldrig

Effekt af rehabilitering på specifikke neurologiske funktionsproblemer

Motoriske funktionsproblemer

  • Pareser i arm, hånd eller ben, forflytnings/gangproblemer eller reduceret trunkal kontrol med reduceret siddebalance
  • Som ledsagende problem ved motorisk funktionssvigt ses spasticitet, kontraktur og smerteproblemer som ofte er lokaliseret til skulder/arm
  • Ved meget udtalte motoriske problemer er effekten af træning begrænset:
    • Ved komplet manglende trunkal stabilitet efter én til to uger, er rehabiliteringspotentialet lille
    • Ved fortsat paralyse i arm/hånd én til to uger efter apopleksien, er støttefunktion ofte det bedste som kan opnås
    • Med paralyse efter tre-fire uger opnås sjældent nogen nyttefunktion af arm/hånd til trods for træning 57
  • Træning og træningsmetoder
    • Motorisk funktion kan påvirkes ved træning, og effekten synes at stige med træningsintensiteten. Optimal intensitet er imidlertid ikke kendt 58, 59
    • Generel funktionstræning i daglige gøremål
      • Medfører stor bedring både i motoriske udfald og i funktionsniveau 60
      • Mest benyttet i dag er metoder som bygger på "Bobath-konceptet" 61 eller på "Motor Relearning-konceptet" 62
      • Der findes nogle få studier 63, 64, 65 som har forsøgt at sammenligne effekten af disse specifikke motoriske træningsmetoder. Enkelte resultater kan indikere, at der ved et Motor Relearning-program opnås hurtigere bedring end ved for eksempel Bobath-konceptet
    • Ud fra dagens kendskab er det rimeligt at konkludere, at motorisk træning bør ske i form af funktionel træning i praktiske meningsfyldte opgaver. Dette er vigtigere, end hvilke teoretiske behandlingskoncepter der foreligger
    • "Constraint Induced Therapy (CIT)" 66, 67
      • I de senere år er en træningsmetode med høj intensitet og med fokus på træning af den afficerede side afprøvet
      • Den afficerede side højintensitetstrænes mindst 5-6 timer dagligt i 10-14 dage
      • Foreløbige resultater er lovende, men metoden kræver patienter som er kognitivt velfungerende, motiverede og med en vis motorisk funktion
  • Elektrisk stimulation
    • Forskellige former for elektrisk stimulation (EMG -elektromyelografi, feedback-automove, funktionel elektrisk stimulering) er forsøgt for at bedre motorisk funktion 68, 69
    • Transkutan nervestimulering og akupunktur er afprøvet, men resultaterne er modstridende 70, 71

Sensoriske funktionsforstyrrelser

  • Det er ofte vanskeligt at bedømme sensibilitetsudfald, specielt hos personer med neglektproblemer
  • Proprioception og tab af ledsans giver dårlig balance, men tab af temperatursans kan også være generende. Træning af balance/prorpioception har effekt.
  • En del patienter har også generende følelsesløshed

Visuelle forstyrrelser

  • Omkring 20% af apopleksipatienter har synsfeltdefekt
  • 15-20% af apopleksipatienter kan ikke testes på grund af bevidsthedspåvirkning, dårlig kommunikation eller påvirket kognition
  • Isolerede synsfeltudfald forsvinder sjældent helt, men man kan lære at kompensere
  • Fuld restitution af synsfeltet opstår som regel i løbet af de første to uger, såfremt det bedres
  • Forstyrrelser i øjenmotorik/dobbeltsyn
    • Prismeglas eller eventuelt klap over det ene øje kan mindske problemet

Visiospatiale forstyrrelser - negligeringssymptomer

  • Intense træningsprogrammer kan øge visuel opmærksomhed ved visuelt neglekt
  • I hvor stor grad denne træning har betydning for daglige praktiske gøremål, er foreløbig ikke afklaret
  • Det er også uklart, hvem der profiterer af denne behandling
  • Omkring 10% af apopleksipatienter har neglekt som fortsætter udover nogle måneder 72, 73
  • Funktionelle aktiviteter og metoder som tager sigte på at lære patienten at mestre opgaver trods neglekt (kompensation), er indtil videre den bedste tilgang
  • Information til pårørende er meget vigtig ved neglekt

Sprog

  • Der findes en række studier, som indikerer at sproglig stimulation er af betydning for kommunikationsevnen
  • Om denne sprogstimulation gives af logopæd eller af andre vejledt af logopæd, synes at være af mindre betydning
  • I et Cochrane Review fremhæves det, at de foreliggende studier ikke giver grundlag for sikre konklusioner om effekten af sprogtræning 74, 75
  • Det ser ud til, at patienter med globale afasiproblemer som ikke har opnået væsentlig bedring i løbet af de første tre uger, vil få store varige kommunikationsproblemer

Apraksi

  • Apraksi er svigt i udførelse af viljestyrede, målrettede handlinger som ikke kan tilskrives parese, sensibilitetstab, koordinationsforstyrrelse
  • Der er typisk vanskelighed med tillærte færdigheder som for eksempel at køre på cykel, klæde sig på eller spise
    • Apraksi ses oftest ved skader i venstre parietallap, og ofte samtidig med afasi
      • det kan være vanskeligt at skelne de to symptomer fra hinanden; patienten kan virke apraktisk, fordi han som en følge af sprogproblemer ikke ved, hvad han skal gøre
    • Apraksi kan undersøges ved at bede patienten demonstrere, hvordan han udfører en dagligdagsaktivitet som f.eks. at rede håret med en imaginær kam eller børste tænder med en imaginær tandbørste
  • Det er vigtigt at informere patient og ikke mindst pårørende om, at dette skyldes apopleksien, da symptomerne ved apraksi af og til kan opleves som skræmmende
  • Det er stor tendens til spontanbedring i første fase, men vedvarer symptomerne udover en-to uger, repræsenterer det ofte en betydelig hindring i det videre rehabiliteringsarbejde
  • Forskellige træningsmetoder er afprøvet, uden at man klart kan dokumentere nogen effekt 76, 77
  • Træning i hjemmemiljø kan være lige så effektivt eller mere effektivt end institutionstræning

Andre kognitive funktioner

  • Ved dysfunktion som tab af hukommelse og nedsat indprentningsevne, findes der ud fra dagens kendskab ingen dokumenteret behandling 78
  • Er der dog tale om vaskulær demens behandles som ved Alzheimers sygdom
  • Dysartri
    • 40% af har utydelig tale i akutfasen
    • Størstedelen oplever bedring i løbet af de første 2-6 uger. Det er dog foreløbigt uklart, om denne bedring kan påvirkes/fremskyndes ved træning 79
    • Betydelig dysartri er associeret med synkeproblemer

Hjælpemidler

  • I den akutte fase af rehabiliteringen efter apopleksi er der typisk tilbageholdenhed med hjælpemidler, hvis det ikke er helt nødvendig for at gennemføre aktiviteter
  • Siden det at komme op i siddende og stående prioriteres i akutfasen, får patienter ofte tidlig adgang til en gangstøtte, da dette kan benyttes i balance- og gangtræning
  • Senere kan ortopædiske hjælpemidler, som en skinne mod dropfod eller skinne som forhindrer overstræk i knæ, være gavnlig
  • Andre hjælpemidler bruges i forbindelse til spisning, badning og påklædning
  • Boligmæssige tilpasninger er også aktuelt

Socialmedicin

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information

Animation

Kilder

Referencer

  1. Fjærtoft H, Indredavik B. Rehabilitering av pasienter med hjerneslag. Tidsskr Nor Lægeforen 2007; 127: 442-5.Tidsskriftet
  2. Stroke Unit Trialists` Collaboration. A collaborative systematic review of the randomised controlled trials of organised inpatient (stroke unit) care after stroke. BMJ 1997; 314: 1151-9.BMJ
  3. Stroke Unit Trialists` Collaboration. A systematic review of organized inpatient(stroke unit) care for stroke. In: The Cochrane Library, issue 4, 2002.Cochrane
  4. Indredavik B, Slørdahl SA, Bakke F, Rokseth R, Håheim LL. Stroke unit treatment : Long-term effects. Stroke 1997; 28: 1861-6.Stroke
  5. Indredavik B, Slørdahl SA, Bakke F, Rokseth R, Håheim LL, Holme I. Benefit of a stroke unit: a randomised controlled trial. Stroke 1991; 22: 1026-31.Stroke
  6. Indredavik B, Bakke F, Slørdahl SA, Rokseth R, Håheim LL. Stroke unit treatment: 10 years follow-up. Stroke 1999; 30: 1524-7.Stroke
  7. Hacke W, Scwab S, Horn M, Spranger M, DeGeorgia M, Kummer R. Malignant middle cerebral artery territory infarction:clinical course and prognostic signs. Arch Neurol 1996; 53: 309-15.PubMed
  8. Pedersen PM, Jørgensen HS, Nakayama H, Raschou HO, Olsen TS. Impaired orientation in acute stroke: frequency, determinants, and time course of recovery. Cerebrovasc Dis 1998; 8: 90-6.PubMed
  9. Statens Helstilsyn. Veileder i rehabilitering av slagrammede. Statens Helsetilsyns veiledningsserie 4-96. Oslo 1996.PubMed
  10. Norges Forskningsråd. Behandling av slagpasienter. Konsensuskonferanse, Rapport nr 8 fra Komiteen for medisinsk teknologivurdering. Oslo, 1995.PubMed
  11. Aboderin I, Venables G for the Pan European Consensus Meeting (WHO) on Stroke Management . J Int Med 1996; 240: 173-80.PubMed
  12. European Stroke Initiative Executive Commiteee and Writing Committee. Recommendations for stroke management. Cerebrovasc Dis 2003; 16: 311-8.PubMed
  13. Langhorne P, Taylor G, Murray G et al. Early supported discharge services for stroke patients: a meta-analysis of individual patients' data. Lancet 2005; 365: 501-6.PubMed
  14. Langhorne P, Pollock A, in conjunction with the Stroke Unit Trialists` Collaboration. What are the components of effective stroke unit care. Age Ageing 2002; 31: 365-71.PubMed
  15. Indredavik B, Bakke F, Slørdahl SA, Rokseth R, Håheim. Treatment in a combined acute and rehabilitation stroke unit. Which aspects are most important ? Stroke 1999; 30: 917-23.Stroke
  16. Feldman Z, Kanter MJ, Robertson CS et al. Effect of head elevation on intracranial pressure, cerebral perfusion pressure, and cerebral blood flow in head injuried patients. J Neurol, Neurosurg, Psychiatry 1992; 76: 207-11.PubMed
  17. Mahoney FI, Barthel DW. Functional evaluation. The Bartel Index. Md State Med J 1965; 14: 61-5.PubMed
  18. Early Supported Discharge Trialists`. Service for reducing duration of hospital care for acute stroke patients (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, issue 3, 2001.Cochrane
  19. Indredavik B, Fjærtoft H, Egeberg G, Løge AD, Mørch B. Benefit of an extended stroke unit service with early supported discharge. A randomised controlled trial. Stroke 2000; 31: 2989-94.Stroke
  20. Bautz-Holter E, Sveen U, Rygh J, Rodgers H, Bruun Wyller T. Early supported discharge of patients with acute stroke: a randomised controlled trial. Disability and Rehabilitation 2000; 24: 348-55.PubMed
  21. Oppenheimer S, Hachinski V. Complications of acute stroke. Lancet 1992; 339: 721-4.PubMed
  22. Dromeric A, Reding M. Medical and neurological complications during inpatient stroke rehabilitation. Stroke 1994; 25: 358-61.Stroke
  23. Kalra L, Yu G, Wilson K, Roots P. Medical complications during stroke rehabilitation. Stroke 1995; 26: 990-4.Stroke
  24. Langhorne P, Stott D, Robertson L, MacDonald J, Jones L, McAlpine C. Medical complications after stroke: a multicenter study. Stroke. 2000; 31: 1223-9.PubMed
  25. Evans A, Peres I, Harraf F, Melbourn A, Steadman J, Donaldson N, Kalra L. Can differences in mangement processes explain different outcomes between stroke units and stroke-team care ? Lancet 2001; 358: 1586-92.PubMed
  26. Andersen G, Vestergaard K, Riis JO. Citalopram for poststroke pathological crying. Lancet 1993; 342: 837-9.PubMed
  27. Desmond DW, Mooney JT, Bagiella E, Sano M, Stern Y. Dementia as a predictor of adverse outcomes following stroke. An evaluation of diagnostic methods. Stroke 1998; 29: 69-74.Stroke
  28. Forrette F, Seux MI, Staesen JA. Prevention of dementia in randomised double-blind placebo-controlled Systolic Hypertension in Europe (Syst-Eur) trial. Lancet 1998; 352: 1347-51.PubMed
  29. Roth EJ. Heart disease in patients with stroke: Incidence, impact, and implications for rehabilitation. Part 1. Classification and prevalence. Arch Phys Med Rehabil. 1993: 74: 752-60.PubMed
  30. Roth EJ. Heart disease in patients with stroke: Part 2. Impact, and implications for rehabilitation. Arch Phys Med Rehabil. 1994; 75: 94-101.PubMed
  31. Troøyen M, Indredavik B, Rossvoll O, Slørdahl SA. Myocardskade ved akutt hjerneslag bedømt med Troponin I. Tidskr Nor Legeforen 2001; 121: 421-5.Tidsskriftet
  32. Wolf PA, Clagett P, Easton D, et al . Prevention of ischemic stroke in patients with prior stroke and transient ischemic attack. A statement for healthcare professionals from the Stroke Council of the American Heart Association. Stroke 1999; 30: 1991-4.Stroke
  33. Pambianco G, Orchard T, Landau P. Deep vein thrombosis: prevention in stroke patients during rehabilitation. Arch Phys Med Rehabil 1995; 76: 324-30.PubMed
  34. Roy. C. Shoulder pains in hemiplegia: a literature review. Clin Rehabil 1988; 2: 35-44.PubMed
  35. Wanklyn P, Forster A, Young J. Hemiplegic shoulder pain: Natural history and investigation of associated features. Disability and Rehabilitation 1996; 18: 497-501.PubMed
  36. Green S. A systematic review of randomised controlled trials of intervention for painful shoulder. selection criteria, outcome assessment, and efficacy. BMJ. 1998; 316: 354-60.PubMed
  37. Andersen G, Vestergaard K, Ingeman-Nielsen M, Jensen TS. Incidence of central post-stroke pain. Pain 1995; 61(2):: 187-93.PubMed
  38. Attal N, Cruccu G, Baron R, Haanpää M, Hansson P, Jensen TS, Nurmikko T. EFNS guidelines on the pharmacological treatment of neuropathic pain: 2009 revision. Eur J Neurol. 2010; Apr 9: Epub ahead of print.PubMed
  39. Katrak Ph, Cole AM, Poulos CJ, McCauley JC. Objective assessement of spasticity, strength, and function with early exhibition of dantrolene sodium after cerebrovascular accident: a randomised double-blind study. Arch Phys Med Rehabil 1992; 73: 4-9.PubMed
  40. Hesse S, Reiter F, Konrad M, Jahnke MT. Botulinum toxin type A and short term electrical stimulation in the treatment of upper limb flexor spasticity after stroke: a randomised double-blind, placebo- controlled trial. Clin Rehabil 1998; 12: 381-8.PubMed
  41. Nyberg L, Gustafson Y. Patient falls in stroke rehabilitation. A challenge to rehabilitation strategies. Stroke 1995; 26: 838-42.Stroke
  42. Nyberg L, Gustafson Y. Fall prediction index for patients in stroke rehabilitation. Stroke 1997; 28: 716-21.Stroke
  43. Smithard DG, O`neill PA, Park C. Complication and outcome after stroke. Does dysphagia matter ? Stroke 1996; 27: 1200-4.Stroke
  44. DePippo KL, Holas MA, Reding MJ. Validation of the 3-oz water swallowing test for aspiration following stroke. Arch Neurol 1992; 49: 1259-61.PubMed
  45. Bath PMW, Bath FJ. Smithard DG. Interventions for dysphagia in acute stroke (Cochrane Review). In The Cochrane Library, issue 1, 2003.Cochrane
  46. Counsell C. The prediction of outcome in patients with acute stroke. Thesis Cambridge 1998.PubMed
  47. Jongbloed L. Prediction of function after stroke. a critical view. Stroke 1986; 17: 765-76.Stroke
  48. Nakayama H, Jørgensen HS, Pedersen PM, Raaschou HO, Olsen TS. Prevalence and risk factors of incontinence after stroke. The Copenhagen Stroke Study. Stroke 1997; 28: 58-62.Stroke
  49. Brittain KR, Peet SM, Castleden CM. Stroke and incontinence. Stroke 1998; 29: 524-8.Stroke
  50. Cullum N, Deeks JJ, Sheldon TA, Song F, Fletcher AW. Beds, mattreses and cushions for preventing and treating prssure sores (Cochrane Review) In: The Cochrane Library, issue 1, 2003.Cochrane
  51. Urbach H, Flacke S, Keller E Textor J, Berlis A, Hartmann A. Dectability and detection rate of acute cerebral hemispheric infarcts on CT and diffusion-weighted MRI. Neuroradiology 2000; 42: 722-7.PubMed
  52. Hajat C, Hajat S, Sharma P. Effects of post-stroke pyrexia on stroke outcome. A meta-analysis of studies in patients. Stroke 2000; 31: 410-4.Stroke
  53. Korpelainen JT, Nieminen P, Myllyla VV. Sexual functioning among stroke patients and their spouses. Stroke 1999; 30: 715-9.Stroke
  54. Inglis JL, Eskes GA, Phillips SJ. Fatique after stroke. Arch Phys Med Rehabil 1999; 80: 173-8.PubMed
  55. Johansson BB, Ohlsson AL. Environment, social interaction and physical activities as determinants of functional outcome after cerebral infarction in the rat. Exp Neurol 1996; 139: 322-7.PubMed
  56. Glass TA, Matchar DB, Beleya M, Feusssner JR, Impact of social support on outcome in first stroke. Stroke 1993; 24: 64-70.Stroke
  57. Nakayama K, Jørgensen HS, Raaschou HO, Olsen TS: Recovery of upper extremity function in stroke patients: the Copenhagen Stroke Study. Arch Phys Med Rehabil 1994; 75: 394-8.PubMed
  58. Langhorne P, Wagenaar R, Patridge C. Physiotherapy after stroke:more is better ? Physiotherapy Research International 1996; 1: 75-88.PubMed
  59. Kwakkel G, Wagenaar RC, Koelman TW, Lankhorst GJ, Koetsier JC. Effects of intensity of rehabilitation after stroke. A research synthesis. Stroke 1999; 28: 1550-6.Stroke
  60. Richards CL, Malouin F, Wood-Douphniee S, Williams JI, Bouchard JP, Brunet D. Task-specific physical therapy for optimisation of gait recovery in acute stroke patients. Arch Phys Med Rehabil 1993; 74: 612-20.PubMed
  61. Bobath B. Hemiplegia.. Evaluation and Treatment 2nd ed. London; Butterworth-Heinemann Medical Books 1978.PubMed
  62. Carr JH. Sheperd RB. A Motor Relearning Programme for Stroke. Oxford: Butterwort-Heimnemann 2nd ed 1987.PubMed
  63. Dickstein R, Hocherman S, Pillar T, Shaham R. Stroke rehabilitation: three exercise approaches. Phys Therapy 1986; 66: 1233-8.PubMed
  64. Langhammer B, Stanghelle JK. Bobath or motor relearning programme? A comparision of two different approaches of physiotherapy in stroke rehabilitation.: a randomised controlled trial. Clin Rehabil 2000; 14: 361-9.PubMed
  65. Patel M, Potter J, Perez I, Kalra L. The process of rehabilitation and discharge planning in stroke: a controlled comparision between stroke units. Stroke 1998; 29: 2484-7.Stroke
  66. Dromerich AW, Edwards DF, Hahn M. Does the application of constraint-induced movement therapy during rehabilitation reduce arm impairment after ischemic stroke? Stroke 2000; 31: 2984-8.Stroke
  67. van der Lee JH, Wagenaar RC, Lankhorst GJ, Vogelaar TW Deville WL, Bouter LM. Forced use of the upper extremity in chronic stroke patients: results from a single-blind randomised trial. stroke 1999; 30: 2369-75.Stroke
  68. Glance M, Klawansky S, Stason W. Biofeedback therapy in post stroke rehabilitation: a meta-analyses of the randomised controlled trials. Arch Phys med Rehabil 1995; 76: 508-15.PubMed
  69. Glance M, Klawansky S, Stason W. Functional electrostimulation in post-stroke rehabilitation. a meta-analyses of the randomised controlled trials. Arch Phys Med Rehabil 1996; 77: 549-53.PubMed
  70. Johansson BB, Haker E, von Arbin M et al. Acupuncture and transcutaneous nerve stimulation in stroke rehabilitation.: a randomised controlled trial. Stroke 2001; 32: 707-13.Stroke
  71. Kjendahl A, Sallstrom S, Osten PE, Stanghelle JK, Borchrevink CF. A one year follow-up study on the effects on acupuncture in the treatment of stroke patients in the subacute stage: a randomised controlled study. 1997; 11: 192-200.PubMed
  72. Stone SP, Halligan PW, Greenwood RJ. The incidence of neglect phenomena and related disorders in patients with an acute right or left hemispheric stroke. Age Ageing 1993; 22: 46-52.PubMed
  73. Pedersen PM, Jørgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Olsen TS. Hemineglect in acute stroke-incidence and prognostic implications. The Copenhagen Stroke Study. 1997, American Journal of Phys Med and Rehabil 1997; 76: 122-7.PubMed
  74. Pedersen PM, Jørgensen HS, Nakayama H, Raaschou HO, Olsen TS. Aphasia in acute stroke. incidence, determinants, and recovery. Annals of Neurology 1995; 38: 659-66.PubMed
  75. David R, Enderby P, Bainton D. Treatment of acquired aphasia: Speech therapist and volunteers compared. J Neurol, Neurosurg Psychiatry 1982; 45: 957-61.PubMed
  76. Greener J, Enderby P, Whurr R, Speach and language therapy for aphasia following stroke (Cochrane Review) In: The Cochrane Library, issue 1, 2003.Cochrane
  77. van Heugten CM, Dekker J, Deelman BG, Stephmann-Saris JC, Kinebanian A, Rehabiltation of stroke patients with apraxia: the role of additional cognitive and motor impairments. Disabil Rehabil 2000; 22: 547-54.PubMed
  78. Lincoln NB, Majid MJ, Weyman N. Cognitive rehabilitation for attention deficits following stroke (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, issue 1, 2003.Cochrane
  79. Sellars C, Hughes T, Langhorne P. Speech and language therapy for dysarthria due to non-progressive brain damage. (Cochrane Review). In: The Cochrane Library, issue 3, 2001.Cochrane

Fagmedarbejdere

  • Nanna Witting, afdelingslæge, ph.d., Neurologisk Klinik, Rigshopspitalet
  • Finn Klamer, speciallæge i almen medicin, tidl. prakt. læge, lægefaglig rådgiver i Den fælles offentlige sundhedsportal - sundhed.dk,
  • Bent Indredavik, dr. med., seksjonsoverlege, Seksjon for hjerneslag, Medisinsk avdeling, Regionsykehuset i Trondheim
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.