Brugadas syndrom

Albert Marni Joensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Brugada mønster i EKG
  • Et eller flere tillægskriterier:
    • Dokumenteret ventrikelflimmer
    • Polymorf ventrikel takykardi
    • Familieanamnese med pludselig død hos personer under 45 år
    • Familiemedlemmer med Brugada mønster i EKG
    • Synkope
    • Søvnapnø

Behandling

  • Forebygge pludselig død
  • Undgå medikamenter som kan udløse arytmien
  • Liberal temperaturnedsættelse ved feber
  • Evt. profylaktisk ICD

Henvisning

  • Alle nydiagnosticerede med en arvelig (eller formodet arvelig) hjertesygdom kan henvises til klinik for arvelige hjertesygdomme
 

Diagnose

Diagnostiske kriterier 1,2

  • Brugada-mønster i EKG:
    • ST-elevation minimum 2 mm, buet form, efterfulgt af negativ T-tak i mindst 2 af afledningerne V1-V3
    • Højresidig grenblok, komplet eller inkomplet
  • Brugadas syndrom:
    • Brugada-mønster i EKG - og et eller flere tillægskriterier:
      • Dokumenteret ventrikelflimmer
      • Polymorf ventrikeltakykardi
      • Familieanamnese med pludselig hjertedød hos person under 45 år
      • Familiemedlemmer med Brugada-mønster i ekg
      • Inducérbar ventrikeltakykardi ved programmeret elektrofysiologisk stimulering
      • Synkope
      • Natlig agonal respiration
  • EKG-forandringerne kan være intermitterende, og kan provokeres frem af forskellige faktorer:
    • Feber
    • Antiarytmika
    • Overdosering af tricykliske antidepressiva
    • Kokainindtag
    • Anæstesimidler
    • Stort alkoholforbrug
    • Stort fødeindtag
  • Provokationstest: Injektion af natriumkanal-blokker (ajmaline) kan udløse forandringerne
    • Testen har ukendt sensitivitet og bruges kun på specielle indikationer på specialafdelinger under telemetriovervågning

Sygehistorie

  • Symptomdebut er ofte synkope, eventuelt pludselig død
  • Det angives at være typisk, at synkoperne eller dødsfaldene forekommer under hvile eller søvn

Kliniske fund

  • Karakteristiske EKG-forandringer i et ellers raskt hjerte
  • EKG-forandringerne kan være intermitterende og kun til stede under påvirkning af ydre faktorer

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • EKG ved mistanke:
    • Synkope uden anden åbenbar forklaring
    • Natlig agonal respiration
    • Familieanamnese med pludselig død før 45-årsalderen

Andre undersøgelser hos specialist

  • Gentestning kan være aktuelt hos familiemedlemmer af patienter med diagnosticeret Brugadas syndrom
    • Nytten af gentestning er begrænset, eftersom patologiske genmutationer kun er fundet hos 20-30 % af patienterne med syndromet

Differentialdiagnoser

  • Lang QT-tid syndrom
    • Forstyrrelse af ionkanal med øget risiko for ventrikeltakykardi, synkoper og pludselig død
  • ST-elevation hos veltrænede idrætsudøvere
    • ST-segmentet horisontalt eller opadstigende

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge pludselig død ved diagnosticeret Brugadas syndrom

Generelt om behandlingen1,2,3

  • Undgå medikamenter som kan udløse arytmien:
    • Antiarytmika klasse Ia og Ic
    • Betablokkere
    • Tricykliske antidepressiva
    • Lokalanæstetika
    • Propofol
    • Litium
    • Kokain
  • Liberal febernedsættende behandling ved behov: paracetamol

Håndtering i almen praksis

  • EKG ved synkope patienter
  • Vurder diagnostiske tillægskriterier hos synkope patienter med Brugada mønster i EKG
  • Henvise patienter til kardiologisk speciallæge/specialafdeling ved mistanke om kardiel synkope, (og især, hvis mistanke om Brugada syndrom, eller påvist Brugada mønster i EKG)

Råd til patienten

  • Undgå medikamenter der kan udløse arytmien (ved tvivl konferer med kardiolog)
  • Undgå høj feber (febernedsættende medicin ved febrilia)

Medicinsk behandling

  • Kinidin er rapporteret at kunne normalisere EKG-forandringerne (kontraindiceret ved iskæmisk hjertesygdom og hjertesvigt). Men yderligere forskning er påkrævet for at afklare medikamentets plads i behandlingen 2,3

Anden behandling

  • Implantation af defibrillator (ICD enhed) hos patienter med Brugada Syndrom og overlevet hjertestop eller dokumenteret spontant udløst sustained ventrikluær takykardi. 

Henvisning

Der henvises til klinik for arvelige hjertesygdomme i følgende tilfælde:

  • Alle nydiagnosticerede med en arvelig (eller formodet arvelig) hjertesygdom
  • Slægtninge til (levende eller døde) med påvist Brugada syndrom, der skønnes at kunne have gavn af udredningen
  • Ved overvejelser om familieforøgelse hos patenter med arvelig hjertesygdom

Opfølgning

Plan

  • Individuel opfølgningsplan, der udarbejdes af kardiologisk specialeafdelinger afhængig af vurderet risiko
  • Patienter behandlet med defibrillator følges på kardiologisk afdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Da EKG-forandringerne kan være intermitterende, er det ikke muligt at beregne prævalens sikkert
  • Det naturlige forløb af tilstanden er ikke kendt og afhængig af kliniske og genetiske faktorer

Komplikationer

  • Ventrikeltakykardi eller ventrikelflimmer og pludselig død

Prognose2

  • Afhængig af kliniske (f.eks. overlevet hjertestop eller påvist ventrikulær takykardi)  og genetiske faktorer
  • Patienter med Brugada Syndrom, der har overlevet et hjertestop har ca 50% risiko for at få recidiv med ventrikulær takykardi i løbet af 10 år
  • Patienter med uforklaret synkope, men uden dokumenteret ventrikulær takykardi har 4 gange øget risiko for alvorlig hjerterytmeforstyrrelse i forhold til asymptomatske patienter
  • Risikoen for alvorlige hjerterytmeforstyrrelser hos asymptomatiske patienter er ellers svær at vurdere, men er estimeret til at være ca 0,5% per år. Påvisning af EKG med type 1 Brugada  mønster øger risikoen 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Arvelig tilstand med ledningsforstyrrelse i hjertet og øget risiko for ventrikulær arytmi, synkoper og pludselig død4
  • Karakteristiske EKG-forandringer (Brugada-mønster): Højresidigt grenblok og ST-elevation i V1-V3, kan være intermitterende
  • Første gang beskrevet af brødrene P Brugada og J Brugada i 19924

Forekomst

  • Prævalens af EKG-forandringerne er fundet at være 0,01 % i Europa, og 0,4 % i Japan - men kan i enkelte dele af Sydøstasien være helt op til 1 %
  • Blandt de hyppigste årsager til pludselig død hos mænd under 40 år i lande i Sydøstasien med høj forekomst               
  • Brugadas syndrom er 8 gange hyppigere hos mænd end kvinder

Ætiologi og patogenese

  • Kun delvis kendt ætiologi
  • Regnes som autosomalt arvelig, dog mange sporadiske tilfælde, årsagen til skæv kønsfordeling er ukendt
  • Der er påvist genmutation hos 20-30 % af patienterne i genet SCN5A. Dette gen koder for kardiale natriumkanaler
    • Det antages, at der også kan findes ikke erkendte forandringer i andre gener

Disponerende faktorer

  • Arvelig disposition

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Kendte udløsende faktorer (se ovenfor)

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Animation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og pakkeforløb

     
 

Kilder

Referencer

  1. Sigurd B, Pehrson S, Hansen PS. Klinisk Elektrokardiologi. FADLs Forlag. 2014; 3. udgave.. Vis kilde
  2. Zeppenfeld K, Tfelt-Hansen J, de Riva M, Winkel BG, Behr ER, Blom NA, Charron P, Corrado D, Dagres N, de Chillou C, Eckardt L, Friede T, Haugaa KH, Hocini M, Lambiase PD, Marijon E, Merino JL, Peichl P, Priori SG, Reichlin T, Schulz-Menger J, Sticherling C, Tzeis S, Verstrael A, Volterrani M, ESC Scientific Document Group. 2022 ESC Guidelines for the management of patients with ventricular arrhythmias and the prevention of sudden cardiac death. Eur Heart J. 2022; 43.; 3997-4126. Vis kilde
  3. Dansk Cardiologisk Selskabs Nationale Behandlingsvejledning 2025. Kapitel 32 Arvelige hjertesygdomme. Vis kilde
  4. Brugade P, Brugada J. Right bundle branch block, persistent ST segment elevation and sudden cardiac death: a distinct clinical and electrocardiographic syndrme. A multicenter report. J Am Coll Cardiol. 1992; 20.; 1391-96. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen