Sinus caroticus syndrom

Albert Marni Joensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Detaljeret sygehistorie
  • Carotis massage med påvisning af >3 sekunders ventrikulær asystoli med synkope (eller > 6 sekunders asymptomatisk asystoli) 
  • Udelukkelse af andre væsentlige årsager til synkope

Behandling

  • information om forebyggelse af anfald er ofte tilstrækkeligt
  • Ved alvorlige gener og risiko for tilskadekomst ved fald kan dobbeltkammer pacemaker overvejes

Henvisning

  • Synkope er et almindeligt forekommende symptom med mange forskellige årsager, der spænder fra de harmløse tilstande til livstruende hjertesygdom
  • Er der efter nærmere vurdering og overvejelse høj risiko for kardiovaskulær hændelse/død, bør patienten henvises til kardiologisk vurdering

Seneste væsentlige ændringer

  • Specificering af forskel mellem sinus caroticus syndrom og hypersensitivitet af sinus caroticus

Diagnose

Diagnostiske kriterier1,2,3

  • Sygehistorie, som giver mistanke om kardiel synkope
  • Positivt klinisk respons på carotismassage

Sygehistorie

  • Kortvarige episoder med (nær-)synkope og svimmelhed
  • Patienten genvinder bevidstheden næsten umiddelbart i liggende stilling
  • Udløsende forhold
    • Udløses gerne af rotation eller drejning af hovedet, især i yderstillinger
    • Evt. i forbindelse med barbering, stram halskrave/skjorteflip
    • Evt. udfyldning (svulst) på halsen
  • Prodromer?
    • Tab af bevidsthed kan optræde uvarslet, men kan også være forudgået af prodromer som kvalme, svedtendens, ørhed, synsforstyrrelse, hovedpine, hjertebanken, bleghed
  • Tilstanden kan være skyld i uvarslede fald og besvimelser hos især ældre mennesker

Kliniske fund

  • Under anfald
    • Hypotension
    • Bradykardi
    • Evt. asystoli

Carotismassage

  • Indiceret, hvis patienten er over 40 år
  • Kontraindikationer
    • Bør ikke udføres ved stenoselyd over halskarrene eller ved nylig apopleksi, TCI eller myokardieinfarkt indenfor de seneste 3 måneder eller svær aortastenose
    • Sygehistorie med alvorlig ventrikulær takykardi-/flimmer
  • Forsigtighed
    • Udføres oftest og mest sikkert på hospital
    • Samtidig kontinuerlig ekg-optagelse. BT-overvågning anbefales
  • Procedure
    • Patienten skal ligge med let stræk på halsen
    • Tilstanden bekræftes, hvis ensidig carotismassage i 5-10 sekunder fører til asystoli af mindst 3 sekunders varighed og synkope (eller > 6 sekunders asystoli uden synkope) eller BT fald på mindst 50 mmHg (eller 30 mmHg hvis samtidig typiske symptomer)
    • Et evt. BT-respons indtræder først efter 10-20 sekunder, mens det elektriske respons sker prompte
    • Der bør gå mindst 30 sekunder før massage på den anden side
  • Ved negativ test bør undersøgelsen gentages i siddende og evt. stående stilling

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Formålet er at udelukke
    • Kardiogen synkope
    • Vasovagal synkope
    • Syg-sinus-syndrom
    • Ortostatisk hypotension
    • Andre årsager til synkope (neurogen)
  • Ekg

Andre undersøgelser hos specialist

  • Afhænger af behovet for at udrede differentialdiagnoser

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Reducere anfaldshyppigheden

Generelt om behandlingen1,2,3

  • De fleste behandles med information og råd til patienten
  • Nogle få patienter har svære og tilbagevendende gener, som tilsiger mere aktiv behandling

Håndtering i almen praksis

  • Bør håndteres som generel synkope udredning
  • Initialt overvejes:
    • Skyldes bevidsthedstabet synkope
    • Er der væsentlige træk i sygehistorien, der peger på synkope
    • Er der forhold som tyder på høj risiko for kardiovaskulær hændelse/død
  • Kan høj risiko for kardiovaskulær hændelse udelukkes, er en afventende holdning med forebyggelse af anfald ofte tilstrækkeligt 
  • Patienten kan henvises, hvis man ikke opnår tilfredsstillende effekt ved rådgivning og tiltag beskrevet nedenfor

Råd til patienten

  • Ingen restriktioner i aktivitet er nødvendig
  • Udløsende faktorer som stramme skjortekraver eller pludselige roterende nakkebevægelser bør undgås

Medicinsk behandling

  • Der findes ikke noget medikament, som har vist at have nogen langvarig effekt. Sanering af igangværende medicin, specielt vasodilaterende præparater ved vasodepressor-typen kan have effekt. Støttestrømper overvejes ligeledes ved vasodepressor-respons

Anden behandling

  • Pacemaker (2-kammer) i specielle tilfælde ved alvorlige synkoper med overvejende kardioinhibitorisk karakter, dvs. med asystoli og ikke dominerende vasodepressiv/hypotensiv effekt 

Forebyggende behandling

  • Kendskab til tilstanden og undgåelse af aktiviteter, som kan fremprovokere anfald
  • Forsigtighed i situationer, hvor der er risiko for at udløse anfald

Henvisning

  • Ved uklarhed om diagnosen
  • Ved vurdering af evt. behandlingsbehov
  • Ved manglende effekt af forebyggende foranstaltninger 

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Sygdommen er benign. Ved svære gener (sikker synkope og dokumenterede asystoli over 3 sekunder ved provokation) er der indikation for pacemakerbehandling

Komplikationer

  • Komplikationer til synkope (fald, tilskadekomst) forebygges med pacemaker

Prognose

  • Der er ikke beskrevet øget mortalitet i denne gruppe patienter
  • Ubehandlede symptomatiske patienter har en recidivrate på over 60 % over en 4-års periode
  • Patienter behandlet med pacemaker har lavere recidivrate

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Svimmelhed og besvimelser som følge af hypersensitivitet i sinus caroticus
  • Skyldes et kraftigt refleksrespons på stimulering af baroreceptorerne i sinus caroticus1
  • Kan give sinus arrest, SA-blok, AV-blok, fald i blodtryk

Forekomst3

  • Forekomsten af hypersensitivitet i sinus caroticus er sjælden før 50-årsalderen, men er påvist hos op til 40% hos personer over 65 år, og prævalens tiltager med alderen og komorbiditet (kardiovaskulær, cerebrovaskulær, neurodegenerativ) og er hyppigst blandt mænd
  • Forekomsten af sinus caroticus syndrom, som opfylder kriterierne med typisk sygehistorie og positiv carotismassage, er beskrevet til at være ca.10% blandt patienter > 40 år, der blev henvist til udredning for synkope og op imod 45 % blandt ældre mænd med synkope, fald og svimmelhed 

Ætiologi og patogenese

Normalt blodtryks-respons

  • Sinus caroticus og andre baroreceptorer i kroppen spiller en central rolle i kontrollen af blodtrykket
  • Ændringer i stræk og transmuralt tryk registreres af baroreceptorerne i hjertet, sinus caroticus, aortabuen og andre større kar
  • Afferente impulser sendes fra sinus caroticus via n. glossopharyngeus og n. vagus til nuclei tractus solitarius og de paramediane kerner i hjernestammen
  • Efferente impulser sendes via sympatiske nervebaner og vagusnerven til hjertet og karsystemet, og kontrollerer på den måde hjertefrekvensen og den vasomotoriske tonus

Patofysiologi

  • Baroreceptorfunktionen aftager typisk med alderen, og nogle mennesker oplever hypersensitive baroreflekser i carotiderne. Hos disse personer vil selv en mild stimulering mod halsen kunne udløse bradykardi og fald i blodtryk
  • Dette refleksrespons har to komponenter:
    • En kardioinhibitorisk komponent (70-75 %)
      • Skyldes øget parasympatikus tonus
      • Optræder prompte i forbindelse med carotismassagen
      • Manifesterer sig som RR-intervaller over 3 sekunder i form af sinusbradykardi, sinusarrest eller eventuelt AV-blok af forskellig grad
    • En vasodepressor komponent (5-10 %)
      • Skyldes nedsat sympatikus aktivitet
      • Optræder i reglen først ca. 10-20 sekunder efter carotisstimulation
      • Medfører tab af vaskulær tonus og hypotension, uafhængig af reduktionen i hjertefrekvens
    • En blanding af disse komponenter (20-25 %)

Disponerende faktorer

  • Høj alder
  • Hypertension
  • Koronarsygdom
  • Arteriosklerotisk karsygdom
  • Rygning

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om:

  • Undgå udløsende faktorer, som trange skjortekraver, pludselige roterende nakkebevægelser, hoveddrejning til yderstillinger

Hvad findes af skriftlig information?

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Den Nationale Behandlingsvejledning. DCS.https.://www.nbv.cardio.dk/synkope. Vis kilde
  2. Den Nationale Behandlingsvejledning. DCS.https://www.nbv.cardio.dkpacemakerbehandling. Vis kilde
  3. Michele Brignole, Angel Moya, Frederik J de Lange, Jean-Claude Deharo, Perry M Elliott, Alessandra Fanciulli, Artur Fedorowski, Raffaello Furlan, Rose Anne Kenny, Alfonso Martín, Vincent Probst, Matthew J Reed, Ciara P Rice, Richard Sutton, Andrea Ungar, J Gert van Dijk; ESC Scientific Document Group. 2018 ESC Guidelines for the diagnosis and management of syncope. Eur Heart J. 2018; 39(21).; 1883-1948. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen