Tromboseprofylakse, flyrejser

Erik Lerkevang Grove

speciallæge

Diagnose

Behandling - forebyggende behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge udvikling af dyb venetrombose (DVT) eller lungeemboli (LE) i forbindelse med flyrejser eller tilsvarende længerevarende transport (mere end 4 timer)

Generelle råd

  • Aktiv mobilisering med brug af venepumpen under rejsen
    • Bedste effekt fås ved at rejse sig og gå frem og tilbage og evt. foretage nogle knæbøjninger, fx en gang hver time
    • Supplerende eller som alternativ kan man vippe med foden (skiftevis strække vristen/løfte foden) ved brug af lægmusklerne i 5-10 min een gang i timen
  • Drik rigeligt med non-alkoholisk væske under turen - hvilket også bidrager med bevægelse til og fra toilettet 
  • Forsigtig med alkohol og store mængder kaffe
  • Undgå sovemedicin 
  • Undgå stram påklædning

Kompressionsstrømper

  • Der er evidens for, at kompressionsstrømper til under knæet kan reducere forekomsten af DVT - risikoen halveres 1
  • Anbefales især ved forekomst af yderligere risikofaktorer, f.eks. tidligere tromboemboli eller trombofili og ældre der evt. i forvejen er dårligt mobiliseret

Medikamentel profylakse

  • Lavmolekylært heparin (LMH) inj. subkutant 4-6 timer før længerevarende flyrejse (mere end 4 timer) har traditionelt været anbefalet til personer med tidligere DVT eller LE 2
  • DOAK-præparater er ikke undersøgt i aktuelle kontekst, men har forventeligt samme effekt og kan anvendes på samme indikation, særligt til de mange personer, der har erfaring med DOAK, men som aldrig tidligere har prøvet at foretage selvinjektion med lavmolekylært heparin.
  • Blodpladehæmmere, fx acetylsalicylsyre, har ingen effekt, da det kun virker på arterielle tromboser. 

Henvisning

  • Der vil som udgangspunkt kun være behov for rådgivning fra egen læge. 

Opfølgning

Hvad bør man kontrollere?

  • Hvis man får hævelse i en læg efter en længere flytur, bør det give mistanke om DVT
  • Pludselig hoste og vejrtrækningsproblemer i forbindelse med eller kort tid efter en længere flyrejse bør give mistanke om lungeemboli, særligt hvis der tillige er symptomer på DVT

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Prognose

  • Som udgangspunkt er der en meget lille risiko for blodprop i forbindelse med flyrejser
  • Risikoen er størst hos personer, som tidligere har haft blodprop i læg eller lunger, eller hos personer som på grund af anden sygdom har øget risiko for blodprop - se listen med risikofaktorer nedenfor

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Risikoen for at udvikle dyb venetrombose (DVT) eller lungeemboli (LE) er let forhøjet ved længerevarende flyrejser og andre rejser, hvor mulighederne for at bevæge sig er begrænsede 

Forekomst

  • Risikoen for tromboembolisk sygdom er øget 2-3 gange i forbindelse med flyrejser af 4 timers varighed eller længere
  • Den absolutte risiko for at udvikle DVT inden for 8 uger efter en længerevarende flyrejse er 2 per 10.000 rejser eller 0,02 %
  • Tidligere DVT, trombofili, aktiv cancer, nylig kirurgi, gipsbandagering, graviditet, p-piller mm. øger risikoen 5-10 gange2

Ætiologi og patogenese

Der er sandsynligvis tre forhold, der bidrager til DVT under længerevarende flyrejse:

  • Stase i underekstremiteter
    • Venøs stase opstår dels, fordi man sidder stille med benene passivt nedadhængende i mange timer, og dels fordi stillingen sammen med stramtsiddende tøj kan hæmme det venøse tilbageløb. Kan forværres af søvn, fx pga rejsetræthed eller brug af sovemedicin.
    • Disse forhold gør sig også gældende ved andre rejseformer, hvor man kommer til at sidde stille i mange timer i fx bil eller tog
  • Hypobar hypoxi
    • Lufttrykket i en flykabine svarer til lufttrykket i 2.400 meters højde
    • Det er vist, at lufttryk i dét niveau reducerer iltsaturationen perifert og aktiverer koagulationen
    • Det trykfald, som opstår ved flyrejser, øger koagulationen, i modsætning til en langsom opstigning eller efter akklimatisering
  • Dehydrering
    • Luftfugtigheden i flyluft er sædvanligvis lavere end i almindelige hjem
    • Der kan være problemer med at få erstattet naturlige væsketab. Indtag af kaffe, te og alkoholiske drikke kan yderligere bidrage til dehydrering
    • Dehydrering kan medføre øget viskositet og dermed en let øget risiko for blodprop

Disponerende faktorer

  • Længerevarende (mere end 4 timer) flytransport øger risikoen for DVT og LE med en faktor 3, som skal "lægges oven i" en evt. øget risiko for DVT af anden årsag for venøs trombose af anden årsag
  • Det er faktorer som3,2
    • Tidligere DVT, især hvis idiopatisk
    • Kendt trombofili
    • Kirurgi eller større traume inden for 6 uger
    • Aktiv cancer
    • Immobilisering pga. gips eller > 3 dages sengeleje
    • P-piller/hormonbehandling
    • Graviditet
    • Post-partum op til 6 uger efter fødsel
    • Legemshøjde over 1.90 m eller under 1.60 m
    • Adipositas
    • Alder (risikoen stiger med alderen)

ICPC-2

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

  • Brug kompressionsstrømper til under knæet ved rejser over 4 timer
  • Rådgivning i forhold til indtagelse af non-alkoholisk væske, aktiv mobilisering, løst tøj og undgå uheldige sovestillinger
  • Specielle tiltag for personer med øget risiko for blodprop, hvor der ofte kan være indikation for antikoagulerende behandling i forbindelse med flyrejser på mere end 4 timers varighed

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Clarke MJ, Broderick C, Hopewell S, Juszczak E, Eisinga A. Compression stockings for preventing deep vein thrombosis in airline passengers. Cochrane Database of Systematic Reviews 2016, Issue 9. Vis kilde
  2. Cannegieter SC. Travel-related thrombosis. Best Pract Res Clin Haematol. 2012; 25.; 345-50. Vis kilde
  3. Kuipers S, Venemans A, Middeldorp S et al. The risk of venous thrombosis after air travel: contribution of clinical risk factors. Br J Haematol. 2014; 165.; 412-13. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Erik Lerkevang Grove

Lektor, overlæge, ph.d., Hjertesygdomme, Aarhus Universiteshospital

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen