EKG, optagelse

Albert Marni Joensen

speciallæge

Basisoplysninger

  • De elektriske signaler fra hjertet registreres på kroppens overflade gennem elektroder, som er forbundet med ekg-apparatet via ledninger
  • Fire elektroder er forbundet med hhv. hver arm og ben (ekstremitetsafledninger), og seks elektroder sættes på brystet på standardiserede steder (prækordialafledningerne V1-6)
  • God elektrisk kontakt mellem elektroderne og huden er afgørende for kvaliteten på registreringen
  • Afledninger:
    • EKG-apparatet sammenligner den elektriske aktivitet, som måles af de forskellige elektroder og præsenterer det som forskellige "afledninger"
    • De forskellige elektroder "ser på" hjertet fra forskellige retninger
    • Eks. sammenlignes registreringer fra højre og venstre arm via afledning I (ekstremitetsafledning I)
    • Hver afledning er et "udsigtspunkt" forskellig fra de øvrige. De fremviser derfor forskellige ekg-mønstre
  • Et korrekt udført ekg kræver, at elektroderne er placeret korrekt (også for senere sammenligning)

Elektrodeplacering

  • Placering af elektroder, se illustration
  • Prækordialafledninger
    • V1 (C1 rød)
      • I 4. intercostalrum, lige til højre for sternum
    • V2 (C2 gul)
      • I 4. intercostalrum, lige til venstre for sternum
    • V3 (C3 grøn)
      • Over 5. costa, midt mellem V2 og V4
    • V4 (C4 brun)
      • I 5. intercostalrum i midclavikulærlinjen lige under venstre papil
    • V5 (C5 sort)
      • I 5. intercostalrum i forreste aksillærlinje
    • V6 (C6 lilla)
      • I 5. intercostalrum i midterste aksillærlinje
  • Ekstremitetselektroder
    • Rød elektrode
      • Højre håndled
    • Gul elektrode
      • Venstre håndled
    • Grøn elektrode
      • Venstre fod
    • Sort elektrode (indifferent)
      • Højre fod
  • I princippet kan ekstremitetselektroderne placeres overalt på arme og ben, men farvernes korrekte placering er meget vigtig

Procedure for ekg-tagning

  • Patienten skal ligge ned og slappe af for så vidt muligt at undgå muskeluro
  • Tilslut ekstremitetselektroderne. Tjek at de er placeret på rigtig ekstremitet
  • Aktiver optagelse af EKG på apparatet. De fleste EKG apparater optager alle 12 afledning, på nogle ældre modeller skiftes manuelt mellem 3 eller 6 ad gangen

Teknisk fejlsøgning

Muskelstøj

  • Opstår fordi patienten bevæger sig eller er anspændt i muskulaturen
  • Tiltag
    • Bed patienten ligge helt rolig og afslappet
    • Ved tremor i hænderne: Placer elektroderne på skuldre i stedet for ved håndled
    • Ved uro i benene: Placer elektroderne på hoftekammen

Statisk elektricitet

  • Kan opstå, hvis patienten bærer syntetisk tøj
  • Tiltag
    • Tag patientens syntetiske klæder af

Basislinjedrift

  • Opstår på grund af dårlig kontakt mellem elektrode og hud
  • Der kan ses varierende ligestrømspotentiale på grund af bevægelse i thorax fremkaldt af respiration
  • Tiltag
    • Tjek elektroderne. Hvis de er tørre, skal de skiftes
    • Sidder elektroderne for løst? Tryk let på kontaktpunkterne. Kraftig brystbehåring skal oftest raseres for at sikre god kontakt
    • Evt. godtag ujævn grundlinje

Ingen udslag - kun lige linjer

  • Opstår ved dårlig kontakt elektrode/hud
  • En eller flere elektroder løs?
  • EKG-kabler dårlig koblet til elektroderne?
  • Tiltag
    • Tryk let på elektrodernes kontaktpunkt. Evt. skift dem
    • Tjek at ekg-kablerne er fæstnet til elektroderne

Netstøj

  • Opstår på grund af forstyrrelser fra magnetfelt skabt af strømførende ledninger
  • Denne støj kan forekomme, hvor der findes strømførende apparater
  • Undgå at netkabel og "patientkabel" ligger for tæt på hinanden
  • Tiltag
    • Hvis ekg-apparater har batteri, tag stikket ud af stikkontakten ud og kør AUTO
    • Tryk på knap for FILTER - kør AUTO igen. Noter på EKG, at FILTER er anvendt
    • Tjek om der er ledningsbrud/ fejl på apparatet
    • Sluk for evt. andre andre elektriske apparater i nærheden, f.eks. automatisk hæve-sænkefunktion på sengeleje

Store udslag

  • Ved meget store udslag på udskriften (QRS går over i hinanden), f.eks. hos pacemaker-patienter, bør størrelsen (amplituden) reduceres
  • Ekg-size = mm/mV: Normalt køres EKG på 10 mm/mV
  • Tiltag
    • Reducer ekg-size til 5 mm/mV ved at trykke på knappen for dette. Noter på ekg'et, at dette er gjort

Apparat-tjek

  • Tjek om alle elektroder sidder godt fast i boksen
  • Tjek om alle ledninger er hele
  • Ved fortsat fejl/problemer med apparatet:
    • Udskift apparatet og giv besked til udstyrsansvarlig

12 afledninger - Husk lokalisation 

  • I vertikalplanet
    • Afledning I, II og aVL
      • Giver information om hjertets venstre laterale overflade
    • Afledning (II), III og aVF
      • Giver information om hjertets underside (inferiore)
    • Afledning aVR
      • Giver information om hjertets højre atrium
  • I horisontalplanet
    • Brystelektroderne (præcordial-afledningerne)
      • Registrerer fra seks forskellige positioner over 4. og 5. interkostalrum
      • De seks afledninger ser på hjertet i et horisontalplan, forfra og ud mod venstre side
      • Afledning V1 og V2
        • Fremstiller højre ventrikel
      • Afledning V3 og V4
        • Fremstiller septum mellem ventriklerne
      • Afledning V5 og V6
        • Fremstiller forreste og laterale væg af venstre ventrikel
      • Det må dog bemærkes, at der er individuelle forskelle blandt patienter, bl.a. grundet forskellig kropsbygning, højtstående diafragma etc. I alle tilfælde vil man kunne vurdere, om der hos den enkelte patient sker ændringer i forhold til tidligere ekg
  • Standardrækkefølge på udskrift
    • I, II, III, aVR, aVL, aVF, V1, V2, V3, V4, V5, V6

Amplitude- (højde-) udslag

  • Amplituden på P-takken, QRS-komplekset og T-takken formidler nogen information
  • Påfaldende små QRS udslag i ekstremitetsafledningerne kan indikere perikardievæske eller aflejringssygdom i hjertemusklen
  • Store QRS udslag kan indikere ventrikelhypertrofi

Animation

Kilder

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen