Koronar angiografi

Albert Marni Joensen

speciallæge

Basisoplysninger

  • Røntgenoptagelse af koronararterierne
  • Koronar angiografi indebærer, at man fører et kateter via aorta ind i koronararterierne. Dette kan enten gøres via håndleddet (arterie radialis), eller via lysken (arteria femoralis), hvorfra der injiceres kontrast
  • Formålet er at vurdere koronararteriernes tilstand
    • Se efter tegn til aterosklerose, stenose, tromber eller okklusioner
    • Lokalisere forandringerne
    • Undersøge grafter ved tidligere bypass opererede
  • Koronar angioplastik - terapeutisk intervention - bliver som udgangspunkt udført i samme seance, som man foretager koronar angiografi

Aktuelle indikationer1,2,3 

  • Udredning af koronarsygdom
    • Angina pectoris, ukarakteristiske brystsmerter, abnormt belastnings-ekg eller fund ved hjerte-CT
    • Udredning forud for større operationer
  • Recidiv af symptomer hos koronaropererede eller tidligere PCI behandlede
  • Som led i en koronar angioplastik
    • Fx i forbindelse med akut hjerteinfarkt

Undersøgelsen1,2

  • Et kateter føres ind til hjertet via en perifer arterie
    • Indstik foretages som regel i a. radialis på armen, men kan også  ske i a. femoralis i lysken. Kateteret føres via aorta til koronarostierne
  • Indføringen af kateteret sker under røntgengennemlysning
  • Åbningerne til koronararterierne identificeres lige ved aortaklappen og kateteret føres ind i arterierne
  • Kontrastinjektion visualiserer koronararterierne
    • Fundene lagres i videosekvenser, evt. afbildes i "stillbilleder"

Proceduren

  • Undersøgelsen foretages i et speciallaboratorium under sterile betingelser og med dæmpet belysning
  • Patienten ligger på et special undersøgelsesleje, og ekg bliver monitoreret kontinuerligt
  • Intravenøs sedation kan gives ved behov og der lokalbedøves på indstiksstedet
  • Patienten er vågen under proceduren
  • Kateteret føres ind via a. radialis eller a. femoralis
  • I forbindelse med kontrastinjektionerne tages film og billeder i forskellige projektioner
  • Efter at kateteret er fjernet i a. radialis anlægger man steril trykbandage, der kan fjernes efter et par timer
  • Ved fjernelsen af kateteret fra lysken, og der er hæmostase, skal patienten normalt ligge et par timer
  • Ved fjernelse af kateteret fra a. femoralis kan der benyttes forskellige lukke-devices (der går i opløsning af sig selv over tid og ikke kræver senere fjernelse)

Patientforberedelser

Før undersøgelsen eller indgrebet

  • Forklar patienten formålet med undersøgelsen og proceduren, fordele og ulemper
  • Tjek for allergier
  • Medicineringen skal ikke ændres. Antikoagulationsbehandling bør dog være i niveau (INR 2-3)
  • Patienten bør lade vandet, før indgrebet starter
  • Sedation kan gives før undersøgelsen
  • Bortset fra indstikket, er undersøgelsen ikke forbundet med smerte. Enkelte oplever mindre ubehag
  • Ved kontrastinjektionen kan man føle hjertebanken og varme i kroppen i 30-60 sek.

Opfølgning efter undersøgelsen eller indgrebet

  • Patienter undersøgt via a. radialis behøver ikke sengeleje, men kan sidde i en stol i 2 timer efter undersøgelsen
  • Sengeleje anbefales typisk 2 timer efter undersøgelse via a. femoralis - afhængig af patientens tilstand
  • Undgå træk og belastning på indstiksstedet disse timer. Hold ekstremiteten ekstenderet
  • Tjek, at der ikke udvikler sig hæmatom. I så fald bliver ekstra mekanisk kompression nødvendigt
  • Opfordre til at drikke rigeligt, evt. intravenøst drop

Komplikationer (sjældne)

  • Hjerterytmeforstyrrelser
  • Allergisk reaktion på kontrastmidlet
  • Tromboflebit
  • Infektion på indstiksstedet
  • Blødning fra indstiksstedet
  • Pneumothorax
  • Hæmoperikardium
  • Kateter induceret dissektion af koronarkar
  • Emboli
  • Udvikling af pseudoaneurisme i lysken

Vurdering af unormale fund

  • Aterosklerotiske forandringer i koronararterierne
    • Stenoser
    • Okklusioner
    • Tromber
    • Anatomiske anomalier
  • Lokalisering angives svarende til relevante kar

Opfølgning af unormale fund

  • Afhængig af hvilke fund som bliver gjort
    • Fx PCI som led i undersøgelsen
    • Forebyggende medicinsk behandling

Patientinformation

 

Kilder

Referencer

  1. Dansk Cardologisk Selskabs National behandlingsvejledning (NBV) Kapitel 3. Kronisk koronart syndrom. Vis kilde
  2. Dansk Cardiologisk Selskabs National behandlingsvejledning (NBV) Kapitel 1. Akut Koronart Syndrom. Vis kilde
  3. Dansk Selskab for Almen Medicin klinisk vejledning for iskæmisk hjerte-kar-sygdom. Vis kilde

Fagmedarbejdere

Albert Marni Joensen

overlæge, Afdeling for Hjerte- og Hormonsygdomme, Regionshospitalet Nordjylland

Bo Christensen

professor, ph.d., praktiserende læge, Institut for Folkesundhed - Almen Medicin, Aarhus Universitet

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen