Koronar angiografi og hjertekaterisation

Basisoplysninger

• Under røntgenvejledning kan et kateter føres ind i hjertets forskellige kamre, i de store hjertenære kar og i hjertets kranspulsårer
• Kontrastinjektioner gennem katetret gør det muligt at tage røntgenbilleder af hjertet, de store hjertenære kar og kranspulsårerne
• Formålet med undersøgelserne er at diagnosticere abnorm hjertefunktion, hjertearytmier, medfødte hjertesygdomme og kranspulsåreforsnævringer

Højresidig hjertekateterisering

• Indstik oftest i vena femoralis, eller via vener fra halsen
• Kateter føres gennem vena cava inferior til højre atrium, højre ventrikel og ud i lungearterien
• Ved punktur af atrieseptum kan venstresidige forhold tillige belyses
• Ved højresidig hjertekateterisering måles tryk på venesiden, i højre hjertehalvdel, i arteria pulmonalis og ved at føre katetret tilstrækkeligt langt ud, kan der måles tryk i lungekapillærer, som udtryk for trykket i venstre atrium
• Undersøgelsen kan kombineres med biopsitagning i højre ventrikel

Koronar angiografi

• Indstik i arteria i arteria radialis. (Kan også gennemføres via indstik i arteria femoralis, hvis det ikke er muligt at gennemføre undersøgelsen via a. radialis.)
• Via kateter sprøjtes kontrast direkte ind i kranspulsårene samtidig med, at der filmes med røntgenudstyr
• Hvis der påvises stenose eller atherosklerotiske forandringer i koronarkarterierne, kan undersøgelsen suppleres med trykmålinger over stenosen, eller evt. intrakoronar ultralydskanning for at afgøre, om den er behandlingskrævende

Venstresidig hjertekateterisering

• Venstresidig hjertekateterisering anvendes stort set ikke længere, men blev tidligere anvendt til f.eks. at vurdere venstre ventrikels ejektionsfraktion eller undersøgelse af venstresidige klapper. Denne undersøgelse er overflødiggjort af ekkokardiografi og MR skanning af hjertet, som er bedre til disse formål

Normale fund

• Normale hjertestrukturer og -funktion
  • Klapper, minutvolumen, iltmætning
  • Normal hjertevolumen (venstre hjertekammer)
    • Slutdiastolisk volume: 50-90 ml/m²
    • Slutsystolisk volume: 25 ml/m²
    • Slagvolume: 45 ± 12 ml/m²
    • Ejektionsfraktion: 0.67 ± 0,07
  • Koronarkarrenes tilstand

Aktuelle indikationer

Hjertekateterisering

• Udredning af pulmonal hypertension 
• Udredning af constricito cirdis
• Udredning af forskellige medfødte hjertesygdomme
• Som led i ablationsbehandling af atrieflimren og flagren, samt ventrikel takykardi- eller flimren
• Biopsitagning af hjertemusklen

Hjertevenografi

• I forbindelse med anlæggelse af pace-elektrode i venstre ventrikel (resynchroniserende pacemakerbehandling/biventrikulær pacemaker) via sinus coronarius, eller hvis der er problemer med veneokklusioner ved anlæggelse af pace-elektroder

Koronar angiografi

• Udredning af koronarsygdom, præoperativ undersøgelse
• Akut og subakut ved STEMI, hjertestop og Non-STEMI
• Angina pectoris, ukarakteristiske brystsmerter, abnormt belastnings-ekg
• Præoperativ udredning hos patienter, som skal opereres for klapfejl
• Nyopdaget svært hjertesvigt eller uforklaret udtalt dyspnø
• Recidiv af symptomer hos revaskulariserede patienter (såvel PCI som efter bypass kirurgi)

Undersøgelsen

Hjertekateterisering

• Et kateter føres ind til hjertet via en perifer arterie eller vene
  • Arteriel tilgang fører til venstre hjertekammer
    • Kateteret føres fra a. radialis eller a. femoralis
    • Venstre ventrikel kontraktilitet, konturstørrelser, aorta- og mitralklapfejl vurderes ved kontrastinjektion
    • Trykmåling over aortaklappen
  • Venøs tilgang fører til højre forkammer, h. hjertekammer og a. pulmonalis
    • Enten fra albuen (eller halsen) via v. cava sup. eller fra lysken via v. cava inf.
    • Trikuspidal- og pulmonalklapperne vurderes, evt. vurderes shunter ved kontrast eller trykmålinger
• Venstre atriums tryk måles indirekte ved registrering af tryk i lungekapillærer (pulmonary capillary wedge = PCW-tryk)
• Indføringen af katetret sker under røntgengennemlysning

Andre registreringer som kan foretages

• Patientens puls, hjerterytme og tryk monitoreres kontinuerligt
• Trykmålinger kan foretages via katetret, således at man kan udrede, om der er unormale trykforhold
• Minutvolumebestemmelser kan foretages ved hjælp af forskellige teknikker
  • Ficks metode, termodilution
• Blodprøver kan tages for at måle iltindhold og iltmætning

Proceduren

• Undersøgelsen foretages i et speciallaboratorium under sterile betingelser og med dæmpet belysning
• Patienten ligger på et specielt undersøgelsesleje, ekg monitoreres kontinuerligt
• Peroral sedation bliver som regel givet, og indstiksstedet lokalbedøves
• Kateteret føres ind via venøs eller arteriel indgang
  • Trykmålinger foretages på ønskede lokalisationer
  • Blodprøver tages på ønskede lokalisationer til PO₂-bestemmelser
• I forbindelse med kontrastinjektioner tages film og billeder
• Efter at katetret er fjernet, manuelt komprimeres indstikstedet i 10-20 min ved højresidig hjertekateterisering. Ved venstresidig kateterisering med indgang i lysken anvendes oftest lukning med lukkedevice eller manuel kompression 10-20 min.  
• Kateterisation via a. radialis lukkes med steril trykbandage eller kompressionsarmbånd

Patientforberedelser

Før undersøgelsen

• Forklar patienten hensigten med undersøgelsen og proceduren, fordele og hvilken risiko der er ved undersøgelsen
• Tjek for allergier (røntgen kontrast)
• Medicineringen skal ikke ændres, men antikoagulationsbehandling skal ligge mellem INR 2-3
• Patienten bør lade vandet, før indgrebet starter
• Sedation kan gives før undersøgelsen
• Bortset fra indstikket, er undersøgelsen ikke forbundet med smerte, men mindre ubehag kan opleves af enkelte
• Ved kontrastinjektionen i ventrikler kan man føle hjertebanken og varme i kroppen i 30-60 sek.

Opfølgning efter undersøgelsen

• Mobilisering af patienterne varierer fra hospital til hospital fra sengeleje i 2 timer til umiddelbar mobilisering
  • Ved indstik i arteria radialis kan patienten typisk mobiliseres efter en time med armen i slynge
• Undgå træk og belastning på indstiksstedet disse timer, hold benet ekstenderet
• Tjek at der ikke udvikler sig hæmatom, i så fald bliver ekstra mekanisk kompression nødvendig
• Opfordre til at drikke rigeligt, evt. intravenøst drop

Komplikationer

• Blødning fra indstikssted (mindre risiko ved brug af arteria radialis)
• Pseudoaneurisme i lysken
• Hjerterytmeforstyrrelser
• Allergisk reaktion på kontrastmidlet
• Emboli/apopleksi
• Kateter induceret dissektion af coronarkar
• Hjerteinfarkt
• Tromboflebit

Vurdering af unormale fund

Hjertekateterisering

• Unormale hæmodynamiske tryk
  • Konstriktiv perikarditis
  • Vurdering af årsag til pulmonal hypertension
• Blodgasanalyser bekræfter kardiale, cirkulatoriske og pulmonale problemer 
  • Medfødt eller erhvervet cirkulatorisk shunting
  • Septumdefekter
  • Andre kardiale eller pulmonale defekter

Opfølgning af unormale fund

• Afhænger af de fund som bliver gjort

Koronar angiografi

Normale fund

• Normale koronararterier uden stenoser eller okklusioner

Unormale fund

• Aterosklerotiske forandringer i koronararterierne
  • Stenoser
  • Okklusioner
  • Tromber
  • Aneurismer

Opfølgning af unormale fund

• Fundene ved koronar angiografi danner grundlag for valg af videre behandling, som enten vil være koronarkirurgi, PCI (perkutan coronar intervention) eller fortsat medicinsk behandling
• PCI bliver som udgangspunkt udført i samme seance, som man foretager koronarangiografi, med den samme arterielle tilgang (radialis eller femoralis)

Patientinformation

• Hjertekateterisering
• Video om koronar angiografi