Nogle lægemidler kan medføre uønskede reaktioner, hvis du får stærk sol. Disse bivirkninger betegnes som en fotosensitivitet. Det vil sige, at lægemidlet gør din hud ekstra følsom for sollys og kan udløse hududslæt. Dette kaldes også lysudslæt pga. lægemidler.
Nogle lægemidler kan forstærke virkningen af solens stråler, og i andre tilfælde kan solstråler i kombination med et lægemiddel udløse velkendte hudsygdomme som fx eksem eller lupus.
Der er to typer lysudslæt, der skyldes behandling med lægemidler som man indtager eller smører på huden: Fototoksisk og fotoallergisk lysudslæt.
Lysreaktionerne ses først, når sollyset har nået et tilstrækkeligt højt niveau.
Om foråret er huden ofte mere lys og derfor mere sårbar. Pas især på med sol midt på dagen og ved rejser til syden.
De fototoksiske udslæt er lidt hyppigere hos mennesker med lys hud - men alle kan få de fotoallergiske udslæt uafhængigt af hudfarve.
En del lægemidler kan forstærke virkningen af sollyset, så man hurtigere bliver forbrændt. Lysreaktioner ved lægemiddelbrug viser sig som regel som en forbrænding med rød hud og nældefeber, hævelse af huden og blærer. Der kan også komme mere eksem-agtige reaktioner i huden.
Det ses først og fremmest på hud, som er direkte udsat for sollys, fx ansigt, nakke, hals, hænder og fødder.
Hudforandringerne kan også sprede sig til tilgrænsende hudområder, som ikke udsættes for direkte sollys, som underarme og lægge. Hudreaktionerne ledsages ofte af brænden, stikken, svie, kløe og smerte.
Selvom der er mange lægemidler, der kan give disse reaktioner, er det ofte få som giver problemer. Det drejer sig primært om:
P-piller, der har et højt indhold af østrogen, kan fremkalde øget pigmentering men ikke hudreaktioner i øvrigt.
Det er også vigtigt at huske, at ting man smører på huden, kan give disse reaktioner. Dette gælder særligt parfumer, som indeholder citrus eller ekstrakt fra figen. Solcremer kan også give fotoallergiske reaktioner i huden.
Risikoen for lysreaktion stiger med mængden af sollys, du bliver udsat for. Nogle lægemidler giver først uønskede lysreaktioner efter, at man har været i solen gentagne gange.
Man bliver forbrændt af solen selv ved små mængder sollys, eller udvikler et rødt, brændende, kløende udslæt i solen efter, man har indtaget nye lægemidler.
Det vigtigste er at finde ud af, hvilken medicin der har givet dig udslæt, efter at du har været udsat for sol.
Får du et lysudslæt, er det som regel tilstrækkeligt at bruge en kortisonsalve eller -creme samt eventuelt fugtige, kølende omslag. Undtagelsesvis kan det være nødvendigt at tage binyrebarkhormon (prednisolon) som tablet.
I nogle tilfælde kan det medføre varige pigmentforandringer i huden (den bliver mørkere). Her kan behandling med blegecremer komme på tale.
Det kan i sjældne tilfælde give arforandringer og pigmenttab i huden (den bliver lysere).
Hvis du bruger lægemidler, som kan give lysreaktion, bør du diskutere med din læge, om du kan undvære medicinen. Det er vigtigt at stoppe i god tid, inden du går i solen, gerne 1-2 uger før, fx hvis du rejser til syden.
Hvis det ikke er muligt at stoppe brugen af lægemidlet, skal du undgå sol midt på dagen og anvende maksimal beskyttelse med solcremer med høj faktor mod både UVA og UVB filter.
Vær opmærksom på, at UVA-stråler trænger gennem vinduesglas, bilrudeglas og tynde tekstiler, således at lysreaktionen kan optræde indendørs, når man kører i bil og i påklædt tilstand.
En del af det ultraviolette lys reflekteres og spredes af vanddråber og iskrystaller, lysreaktioner kan således også opstå i overskyet vejr.
En del af de fotoallergiske reaktioner kan desværre ikke forebygges
Fagmedarbejdere
Indhold leveret af
