Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Hårtab

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 03.02.2014

Basisoplysninger

Definition

  • Hårtab (alopeci) afficerer mænd og kvinder i alle aldre og kan ofte påvirke livskvaliteten markant i negativ retning
  • Androgen alopeci, som er den dominerende årsag, fører typisk til temporalt-frontalt hårtab hos mænd, og til central udtynding hos kvinder (toppen af issen)

Forekomst

  • 75 % af kaukasiske mænd og > 20 % af kvinderne rammes af androgen alopeci med varierende sværhedsgrad
    • Hos 5 % starter hårtabet før 20 års alderen
  • Mere end 95 % af konsultationerne for hårtab i almen praksis drejer sig om ikke-ardannende hårtab

Diagnostisk tankegang

  • Hårtab inddeles i ardannende og ikke-ardannende hårtab
    • Ardannende (cicatricielt) hårtab er mindre hyppigt forekommende, og skyldes hudskade eller ardannede hudlidelser med permanent tab af hårfollikler (eksempler er Lupus Erythematosus, lichen planus og follikulitis Decalvans)
    • Både ardannende og ikke-ardannende hårtab kan inddeles videre i fokalt eller diffust hårtab
    • Ikke-ardannende fokal alopeci skyldes ofte tinea capitis eller alopecia areata, evt. trikotillomani
  • Visse medikamenter kan give hårtab (se under det enkelte lægemiddel i lægemiddelkataloget)
  • Kroniske infektioner og sygdomme i indre organer, samt mangeltilstande, herunder jernmangel, kan forårsage hårtab

Normal hårvækst

  • Håret vokser ca. en cm om måneden
  • Man taber ca. 100 hår om dagen
  • Håret kan befinde sig i tre forskellige vækstfaser
    • Anagene fase, 85-90 % af hårene er til enhver tid i denne fase, hvor hårene vokser, og forbliver der i flere år
    • Katagene fase, overgangsfasen, karakteriseret ved follikulær regression, 2-3 % af hårene er i denne fase
    • Telogene fase, i denne fase gennemgår 10-15 % af hårene en hvilefase på ca. 3 måneder. Ved slutningen af denne fase tabes håret.

Hvorfor henvender patienten sig?

  • På grund af kosmetiske gener og angst for progression
  • Med ønske om information og behandling

ICPC-2

ICD-10

  • L63 Alopecia areata
  • L64 Hårtab fa mandligt kønshormon
  • L65 Andre former for hårtab uden ardannelse
  • L66 Hårtab m ardannelse

Differentialdiagnoser

Konstitutionelt hårtab

  • Ved stigende alder

Androgent hårtab

  • Mandligt hårtab i et M-formet mønster
  • Arveligt, men arvegangen er kompleks 1
  • Ved typisk maskulint mønster dannes i starten høje tindinger og måne
  • Hos kvinder er androgent hårtab mere beskedent og diffust, ofte lokaliseret over vertex, almindeligvis uden total skaldethed
Skaldethed, mandligzoom

Alopecia areata

  • Antages at skyldes en autoimmun reaktion
  • Der kan være familiær ophobning
  • Forekommer lige hyppigt hos mænd og kvinder
  • Afgrænset område med hårtab, ingen inflammation eller skældannelse
  • Almindeligvis lokaliseret til hårbunden, men forekommer også i skæg og øjenbryn
  • Prognosen er usikker, tilstanden kan recidivere
  • Kan inddrage hele hårbunden, samt kropsbehåring, og kaldes da alopecia totalis
Alopecia, areatazoom Alopecia, totaltzoom

Kvindelig type hårtab (androgent hårtab hos kvinder)

  • Almindeligt forekommende 2
  • Typisk foreligger hårtyndning over de centrale dele af skalpen, men med bevaring af den frontale hårlinje
  • I nogle tilfælde findes andre tegn på andogenoverskud, men de fleste kvinder med denne tilstand har normalt androgenspejl
  • Starter ofte tidligt i livet
  • Minoksidil er en mulig behandling 3

Lokale infektioner

  • Tinea capitis
    • Ses hyppigst hos børn
    • Forårsages af dermatophytinfektion
    • Viser sig typisk som en rund plet med hårtab, oftest med skældannelse og let eller sværere inflammation
  • Follikulit (mild)
  • Der findes både bakterielle follikulitter og sterile follikulitter i hårbunden. Ofte anskelige at behandle, kan give anledning til ardannende hårtab, og bør snarest henvises til dermatolog.

Psykiatriske lidelser

  • Trichotillomania
    • Er en tvangslidelse, som indebærer udrivning af hår
    • Tilstanden er hyppigst hos børn, men den kan ses også hos unge voksne
    • Der ses knækkede hår
  • Undertiden associeret med anorexia nervosa
Trichotillomanizoom

Telogent effluvium

  • Tilstanden indtræder, når et øget antal hår (30-50 %) går ind i den telogene (hvile-) fase i hårcyklus og disse hår tabes ca. tre måneder senere
  • Langvarige infektioner med feber, fysisk stress f.eks. i form af store operative indgreb og psykisk stress kan føre til synkronisering af de enkelte hårs vækstfaser og lede til telogent effluvium
  • Medikamenter kan være årsag - se under det enkelte produkt. Nogle medikamenter kan give hårtab ved seponering (systemisk steroid, p-piller)
  • Hvis årsagen er forudgående sygdom eller stress vil situationen normaliseres af sig selv

Anagen effluvium

  • Er brat tab af 80-90 % af kropshår, som indtræder når den anagene vækstfase forstyrres
  • Hovedårsagen er kemoterapi

Traumatisk alopeci

  • Traktions alopeci
  • F.eks. efter brug af hårruller og varmebørste eller ved stramt tilbageredt hår
  • Hårbehandling i form af blegning, farvning, permanent, kan undertiden have en sådan konsekvens
  • Eliminering af årsagen til hårskaden helbreder som regel problemet og hårvæksten genoptages

Endokrine ændringer

Mangeltilstande

  • F.eks. jern, zink, magnesium, vitamin A, B og C, samt proteinmangel kan (muligvis medføre hårtab)

Toksisk

  • A-vitaminose, tallium, borsyre, arsenik

Svangerskab/p-pille

  • Under svangerskab går færre hår over i telogen fase, men dette ændres efter fødsel, og der ses ofte et større fysiologisk hårtab nogle måneder efter fødsel
  • Tilsvarende fænomen kan ses efter ophør med p-piller

Ardannende hårtab

  • Permanent, udtalt tab af hårfollikler
  • Kan opstå efter skade, brandskade, stråleskade, svampeinfektioner, selvpåført skade
  • Ekesmpler på ardannende hudsygdomme i hårbunden er Lupus Erythematosus, lichen planus og follikulitis Decalvans

Sygehistorie

Hårplejevaner og uvaner som kan skade håret?

  • Traktionsalopeci?

Hvor længe har hårtabet varet?

  • Langsomt og tiltagende - tænk androgent hårtab
  • Hurtigt - tænk telogent effluvium

Fysiske eller psykiske traumer?

  • Hvis ja, tænk telogent effluvium

Medikamenter?

  • Bruger eller har patienten brugt medikamenter, som kan give hårtab?

Tegn til generel sygdom?

  • Tænk på endokrin sygdom. Husk at syfilis i sekundærstadiet kan give diffust hårtab ("mølædt" udseende)

Mangeltilstand?

  • Har patienten brugt ekstrem diæt af anden årsag?

Arv?

  • Er der hårtab af androgen type i familien?

Klinisk undersøgelse

Generelt

  • Ved klinisk undersøgelse forsøger man at adskille ardannende fra ikke-ardannende hårtab ved at inspicere huden
  • Biopsi i hudlægeregi kan være nødvendig
  • Ved lokalt hårtab er det vigtigt at se efter hudforandringer, som kan tyde på skade, infektion (svamp?) eller hudlidelse
  • Ved traumatisk hårtab ses afrevne hår
  • Ved androgent hårtab hos kvinder ses efter andre viriliseringstegn, specielt øget ansigts- og kropsbehåring

Supplerende undersøgelser

I almen praksis

Generelt

  • Ved inflammatorisk hudaffektion skal bakterie- og svampeinfektion udelukkes
  • Ved ardannende hudlidelse kan hudbiopsi være aktuelt som led i diagnostikken
  • Mulige supplerende undersøgelser er blodprøver for at udelukke mangeltilstande eller endokrine sygdomme eller infektioner (ex: Hb, LPK, elektrolytter, B12 - og folinsyre og jernstatus, magnesium og zink i serum, thyreoidea- og parathyroideafunktion, test for syfilis)

Tiltag og råd

Henvisninger

  • En påvist grundlidelse skal behandles, og ved mistanke om medikamentel årsag, skal man overveje dette
  • Hvis det drejer sig om telogent effluvium, er det vigtigste tiltag at informere patienten om, at håret vil komme igen, som regel inden 6-18 måneder
  • Det er vigtigt at informere kvinder med androgent hårtab om, at de ikke bliver skaldede på samme måde som mænd
  • Patienten bør bruge skånsomme hårplejemidler, hvis der er tale om traktionsalopeci

Behandling

Androgen alopeci

  • Information til patienten om, at det er en almindeligt forekommende og hos mænd en "naturlig" tilstand
  • Behandling med minoxidilopløsning kan stoppe hårtabet, men vedvarende behandling er nødvendig
  • Behandling med finasterid er godkendt i Danmark til behandling af skaldethed hos mænd. Behandlingen kan stoppe hårtabet hos de fleste, virker så længe præparatet tages. Behandling med finasterid eller spironolakton af kvinder foregår i speciallægeregi

Telogen effluvium

  • Patienten informeres om, at situationen vil normaliseres
  • Ingen behandling er påkrævet, fordi normal genvækst af hår som regel kommer spontant

Alopecia areata

  • Alopecia areata er en immunologisk lidelse, og hos 90 % vil sygdommen være afspillet inden for en periode på 2 år, dog med risiko for senere recidiv
  • Behandling med potente lokalsteroider gennem 2-3 uger vil undertiden kunne fremskynde ny hårvækst, men ændrer ikke på det grundlæggende forløb
  • Behandlinger med irritation af hårbunden har traditionelt været brugt til at fremskynde nyhårvækst, men der foreligger ikke evidens for behandlingen
  • Ved længerevarende alopecia areata kan patienterne have glæde af henvisning til hudlæge med henblik på udvidet information om sygdommen og behandlingsmuligheder, selv om disse er få

Trichotillomani

  • Er en psykiatrisk impuls-kontrol sygdom, hvor vedkommende trækker hår ud fra hovedbunden
  • Forekommer først og fremmest blandt børn 8-12 år
  • Behandling er rådgivning og psykiatrisk hjælp

Traktionsalopeci

  • Skyldes mekanisk påvirkning af håret
  • Hårtabet sker som regel frontalt og temporalt
  • Behandling indebærer information og ændring af frisure

Tinea capitis

  • Svampeinfektion i hårbunden, almindeligvis forårsaget af dermatofytterne Microsporum og Trichophyton
  • Optræder oftest hos børn
  • Kan give udbredt hårtab, ofte med knækkede hår og med inflammation i hårbunden
  • Microsporum svampe giver grønlig flourescens i Woods lys
  • Behandles med systemiske svampemidler, når diagnosen er sikret ved mikroskopi/dyrkning

Cikatriciel alopeci

  • Giver varigt hårtab og kan skyldes en lang række underliggende sygdomme
  • Hårfolliklerne ødelægges permanent, og tilstanden har et irreversibelt forløb

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig information?

Animation

Illustrationer

Billeder

Skaldethed, mandligzoom

Adrogent hårtab rammer med alderen de fleste mænd, men hos 5 % starter hårtabet før 20 års alderen.

Alopecia, areatazoom

Alopecia areata skyldes en immunologisk reaktion. Typisk ses afgrænset område med hårtab, ingen inflammation eller skældannelse.

Alopecia, totaltzoom

Alopecia totalis.

Trichotillomanizoom

Trichotillomani er hårtab som følge af, at patienten selv trækker hår ud.

Kilder

Referencer

  1. Zhuo FL, Xu W, Wang L, Wu Y, Xu ZL, Zhao JY. Androgen receptor gene polymorphisms and risk for androgenetic alopecia: a meta-analysis. Clin Exp Dermatol 2012 Mar;37(2): 104-11PubMed
  2. Price VH. Treatment of hair loss. N Engl J Med 1999; 341: 964–973.NEJM
  3. Vexiau P, Chaspoux C, Boudou P, et al. Effects of minoxidil 2% vs. cyproterone acetate treatment on female androgenetic alopecia: a controlled, 12-month randomized trial. Br J Dermatol 2002; 146: 992–9.PubMed
  4. Christenson GA, Crow SJ. The characterization and treatment of trichotillomania. J Clin Psychiatry 1996;57(Suppl 8):42-7.PubMed
  5. Kemna ME, Elewski BE. A U.S. epidemiologic survey of superficial fungal diseases. J Am Acad Dermatol 1996;35:539-42.PubMed
  6. Elewski BE. Treatment of tinea capitis: beyond griseofulvin. J Am Acad Dermatol 1999;40(6 Pt 2):S27-30.PubMed
  7. Headington JT. Cicatricial alopecia. Dermatol Clin 1996;14:773-82.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Tove Agner, overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel

Lægehåndbogen findes også som app, hent den gratis til iOS eller Android.

Hver uge fremhæver vi en nyredigeret artikel. Bliv fagligt opdateret på Facebook.