Sol og solbeskyttelse

UVB og UVA

To typer ultraviolet stråling fra solen og solarier påvirker huden:

• UVB-stråler: Giver solskoldning og med tiden celleskader og ældning af huden
• UVA-stråler: Giver pigmentering, men kan også give soleksem og ælder på længere sigt huden

UVA giver også solskoldning, men først ved en energimængde, som er 1000 gange højere end for UVB. Det har været antaget, at det er UVB, der giver hudkræft, men billedet er ikke længere entydigt og UVA har også betydning.

Både UVA og UVB fører til en hurtigere aldringsproces i huden, bl.a. rynker, pigmentforandringer, der ofte er spættede, aktiniske komedoner, solare lentigines, og aktiniske keratoser. Flere slags medicin kan derudover øge lysfølsomheden i huden. I de seneste år er man blevet mere opmærksom på, at personer med mørk hud også får øget pigmentering af synligt lys. I så fald bør man anbefale  solcremer med beskyttelse mod synligt lys.

Nedenfor ses de typer lys med forskellige bølgelængder, der udsendes fra solen. Kun UVA og UVB-lys når jorden. UVC har været i fokus som desinficering i fx aircon-anlæg, under Covid-19 pandemien, idet det har vist sig at dræbe coronavirus.

Effekter af UVA og UVB

UVA (320-400 nm) giver både strakspigmentering og en mere varig pigmentering, der ses efter 2-3 døgn. Der afgives altså pigment i form af melanin fra hudens celler med det samme, men processen med at danne mere melanin aktiveres også i melanocytterne.

UVB (290-320 nm) giver forsinket synlig pigmentering, tre døgn efter huden har været rød. Dette har baggrund i DNA-skade i keratinocytterne, der medfører aktivering af pigmentcellerne.

Ovenstående kræver dog, at huden er i stand til at danne pigment. Helt lyse rødhårede hudtyper (hudtype 1) kan fx stort set ikke danne pigment og har derfor ingen beskyttelse mod solens stråler. Helt mørke hudtyper, med næsten helt sort hud (Hudtype 6), er rigtigt godt beskyttet mod både UVA og UVB-stråler, da huden er maksimalt pigmenteret. Se illustration af de seks hudtyper herunder.

Forskellen mellem solskader i mørk og lys hud

Mørk hud er bedre beskyttet mod hudkræft, solskader og fotoældning end lysere hud. Personer med mørkere hud har dog højere forekomst af pigmentforandringer, der kan have en væsentlig indvirkning på livskvaliteten. Derudover har en større undersøgelse med 1080 personer vist, at soleksem og kronisk aktinisk dermatose er mere almindelig i mørk hud. Det er en af de mest almindelige tilstande, der fører patienter med mørk hud til hudlæge.¹

I en nyligt offentliggjort undersøgelse blandt voksne afroamerikanere havde < 20 % diskuteret solbeskyttelse med deres læge. Skadelige virkninger af UV-lys omfatter solskoldning, kroniske skader såsom fotocarcinogenese, fotoaldring og fotodermatoser såsom polymorf lysudslæt, kronisk aktinisk dermatitis og aktinisk prurigo. Men skade i huden som følge af ultraviolet lys inkl. sollys påvirker altså både personer med lys hud og personer med mørkere hud.

Hudkræft tegner sig for cirka 40 % af alle neoplasmer hos lyshudede, men kun for 1-4 % hos personer med mørkere hud. Solbeskyttelse ændrer muligvis ikke markant risikoen for fotokarcinogenese hos mørkhudede individer, da hudkræft hos patienter med mørkere hud ofte opstår på steder, hvor man ikke er udsat for sol: Akralt lentiginøst melanom på fodsålen, slimhindemelanom og spinocellulært karcinom (SCC) i det perianale område eller i kroniske sår.

Selv om hudkræft er sjældnere hos personer med mørk hud, er prognosen ofte dårligere. Afroamerikanere har fx fire gange øget risiko for at blive diagnosticeret med malignt melanom i fremskredet stadium og 2-3 gange højere risiko for dødelighed af hudkræft end patienter med lys hud.

Når SCC udvikler sig i kroniske sår eller ar hos afroamerikanere, er metastaseringsraten 20-40 % sammenlignet med en frekvens på 1-4 %, når SCC udvikler sig fra soleksponering i lyshudede populationer. Basalcellekarcinom (BCC) repræsenterer 12-35 % af hudkræfttilfældene hos afroamerikanere.¹

Melasma og postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH)

Patienter med mørk hud har en øget tendens til at udvikle pigmentforstyrrelser såsom melasma og postinflammatorisk hyperpigmentering (PIH). Melasmas indvirkning på livskvaliteten skal understreges, da disse patienter kan have en mindre livskvalitet end patienter med pigmentforstyrrelsen vitiligo, hvor man taber pigment. I en vitiligo-undersøgelse af 53 personer i Indien blev der rapporteret om svær depressiv lidelse i 57 % af tilfældene og selvmordstanker i 28 %.¹

Patienter med mørkere hud fra Østasien og Sydasien blev rapporteret at være mere modtagelige for pigmentforstyrrelser end andre etniske grupper. I en stor indisk undersøgelse (n = 1204) fik 30 % af kvinder i alderen 40-65 år ansigts melasma. Sydamerikanere er også tilbøjelige til at udvikle hyperpigmentering og melasma, der tegnede sig for 4-10 % af nye dermatologiske hospitalshenvisninger og afficerede op til 50 % af gravide kvinder i Mexico. En undersøgelse af acne hos personer med mørkere hudtyper viste, at 65 % af afroamerikanere og 53 % af latinamerikanske patienter udviklede acne-induceret PIH.

Fysisk beskyttelse mod UV-stråling

Den bedste måde at mindske UVB-bestrålingen er at undgå at opholde sig i solen. Tildækning af huden giver beskyttelse, men ultraviolette stråler kan trænge igennem:

• Et tyndt skydække, hvor 60-80 % slipper igennem
• Vådt bomuld, hvor 20-30 % slipper igennem

En hat skal være bredskygget for at beskytte ansigt, ører og nakke. UV-beskyttende badetøj, også kaldet UV-tøj er også effektivt og populært i lande som Australien og New Zealand.

Børn beskyttes bedst mod UV-lys ved at tilbringe mindre tid i direkte sol i de timer, hvor UV-strålingen er stærkest, dvs. mellem kl. 12 og 15 fra april til september. Omkring halvdelen af dagens samlede mængde UV-stråling i Danmark falder netop i dette tidsrum.

I Australien, hvor der er tropisk sol og mange lyshudede mennesker, er antallet af solskader meget højt. Aktiniske keratoser findes således hos over 40% af den lyshudede befolkning. Disse solskader kan føre til hudkræft, og lidt under 20% af befolkningen har endda mere end 10 aktinske keratoser.

Solcremer

Generelt om solfilter, der er kemisk eller fysisk

• Solcremer indeholder kemiske filtre, som absorberer UV-stråler. De kan også indeholde fysiske sol blokkere, som reflekterer solens stråler. Præparatets effekt angives med en solbeskyttelsesfaktor, også kaldet SPF, sun protection factor.
• Fysiske blokkere indeholder partikler og mikropigmenter som titanoxid og zinkoxid, der både absorberer men hovedsageligt reflekterer ultraviolet lys.
• Solfaktoren angiver, hvor meget længere man kan opholde sig i solen, før der kommer rødme af huden, i forhold til, hvis man ikke er beskyttet. Det er som regel UVB-faktor, der er opgivet.
• Husk på, at solcremen kun virker svarende til solfaktoren, hvis du smører et relativt tykt lag på huden. Køb derfor ikke meget dyre solcremer, da man typisk sparer for meget på dem. Et tyndt lag medfører, at en faktor 30 måske kun svarer til en faktor 4.
• Brug som udgangspunkt en solcreme med mindst faktor 15 (mellembeskyttelse). I udlandet bør vælges en højere faktor 30-50. Husk, at solcreme ikke forhindrer al UV-stråling i at nå huden – en lille del vil altid trænge igennem.
• For at undgå solskader bør man bruge solcreme med både UVB og UVA-beskyttelse.Har man mørk hud og pigmentpletter bør der også være beskyttelse imod synligt lys, ofte i form af farvede cremer, ”tinted” solcremer.

Vigtigt at vide ved brug af solcremer

• Det et vigtigt at bruge rigelige mængder af solcreme, dvs. en god håndfuld til en voksen person.
• Solcremer nedbrydes over tid og ved bestråling. Derfor skal du smøre dig ind flere gange dagligt
• Brug fede solcremer i koldt vejr. Mere vandholdige solcremer kan benyttes om sommeren
• Allergi ses over for de kemiske solfiltre.  Mange tror de er blevet "forbrændte" og smører mere på, hvorved tilstanden bliver værre. Ved mistanke om allergi kan man vælge cremer med et fysisk filter
• Det er specielt vigtigt at beskytte børn, da de 20 første år af vores liv synes at være vigtigst for udviklingen af stråleskader og for risikoen for senere hudkræft
• Man får ikke D-vitamin-mangel af at bruge solcreme²
• Undgå makeup ved massiv soludsættelse, medmindre din makeup indeholder et solfilter. Parfume kan give rød, irriteret hud og varige pigmentpletter.

Gradering af vandbestandighed

• "Water resistant" - solbeskyttelsesfaktor er uforandret efter 40 minutters ophold i vand
• "Waterproof" - solbeskyttelsesfaktor er uforandret efter 80 minutters ophold i vand

Links

• Soleksem - for sundhedsfaglige
• Skru ned for solen - Kræftens Bekæmpelse