Stilles ud fra kliniske fund som er rød, blank og evt. væskende hud i de intertriginøse områder, dvs. der hvor hud ligger mod hud (axiller, lyske og under mammae)
Forekommer hyppigere hos personer med diabetes mellitus
Behandling
Mild binyrebarkhormoncreme anvendes i korte perioder, dvs. få uger
Lokal behandling med imidazoler ved mistanke om candidainfektion - kombinationspræparat med lokalsteroid kan evt. anvendes
Obs for komplicerende bakteriel infektion
Henvisning
Komplicerede og behandlingsresistente tilfælde kan henvises til hudlæge
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Diagnosen stilles på grundlag af typiske kliniske manifestationer på intertriginøse hudområder (hudfolder og hvor hud ligger mod hud, f.eks. axillier, lyske og under mammae, kan også ses i navlen, under stort, nedfaldende abdomen, samt mellem tæer
Patienter med intertrigo bør undersøges for diabetes
Sygehistorie
Intertrigo er karakteriseret ved erytem, som i starten kan præsentere sig som røde pletter. Huden kan være næsten spejlblank
Erytemet kan tiltage, der kan opstå erosioner og området kan blive væskende
Typisk lokalisation er i axiller, i lyske, i navlen, under mammae og under abdomen pendens
Patienten er generet af kløe, brændende fornemmelse og smerter i det aktuelle hudområde
Udtalt inflammation tyder på sekundærinfektion
Intertrigo mellem tæerne
Giver som regel en brændende fornemmelse, ofte med erosioner og kløe
Tilstanden kan også være beskeden og asymptomatisk
Kliniske fund
Erytem, erosioner, exudation
Udtalt inflammation tyder på sekundærinfektion
Candida præsenterer sig typisk som satellitpapler eller -pustler uden for det angrebne område
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Evt. D+R
Evt. svampeundersøgelse (candida)
Woods lys kan udelukke erytrasma (koralrød flourescens ses ved erytrasma)
Intertrigo med udtalt inflammation tyder på sekundærinfektion. Candida ses typisk som satellitpapler eller -pustler.
Kilder
Fagmedarbejdere
Tove Agner
overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.