Keloid og hypertrofisk ardannelse

Diagnose

• Diagnosen baseres på de kliniske fund
• Histologisk undersøgelse er som udgangspunkt ikke indiceret
• Hypertrofiske ar er fortykket ardannelse på området for den primære skade. Starter kort tid efter traumet og vil ofte normaliseres over tid
• Keloid defineres som ardannelse, der strækker sig ud over området for den primære skade. Keloid svinder ikke spontant, og recidiverer efter excision.
• Keloid dannes 3-4 måneder efter traumet.

Sygehistorie

Tidligere traume (kirurgi, brandskade, ulykke), akne, ørepiercing, skoldkopper, vaccinationer, biopsiprocedurer er de hyppigst disponerende hændelser

• Keloid optræder på overkroppen, arme, hals og ører
• Keloid er ikke kun kosmetisk skæmmende, men kan også føre også til kløe og ubehag og stramning i huden
• Der er ingen forskel i hyppighed eller lokalisation mellem mænd og kvinder

Kliniske fund

• Hypertrofisk ar opstår som en fortykkelse af området kort efter traumet
• Keloid opstår senere, typisk efter 3-4 måneder,  og er ikke blot fortykket men også meget hårdt at føle på
• Hyppige lokalisationer er øreflip (efter piercing), skulder (efter vaccination) og sternum (forårsaget af akne), 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Spørg om reaktioner i tidligere ar

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Ingen

Differentialdiagnoser

• Brede cicatricer/ar
  • Disse ar har i modsætning til keloider ingen fortykkelse
• Dermatofibrom er en benign neoplasi, dannet som en reaktion på forskellige stimuli, f.eks. traume
• Desmoid tumor
• Fremmedlegeme granulom

Behandling

Behandlingsmål

• Mindske hypertrofisk ar eller keloid
• Begrænse risiko for recidiv i forbindelse med behandlingen

Generelt om behandlingen

• Behandling af hypertrofiske ar: Svinder ofte af sig selv. Kan evt. behandles med silikoneplaster og kompression
• Behandling af keloid:
  • Behandling er vanskelig
  • ¹Behandlingsmulighederne er
    • Tryk (kan foretages i almen praksis)
    • Silikone (kan foretages i almen praksis)
    • Injektioner i keloidet (hos dermatolog)
    • Kirurgi kombineret med anden behandling  (specialistregi)

Tryk

• Tryk har længe været standardbehandling ved hypertrofiske ar efter brandskader
• Ved at øve tryk på arret, opnår man fibroblastdegeneration og reduceret kollagenproduktion
• Behandlingen skal vare i 6-12 måneder, og skal være konstant til stede (bør kun ophæves 30 minutter dagligt)

Silikone

• Behandling med silikoneplaster reducerer omfanget af hypertrofisk ardannelse samtidig med at arvævet bliver blødere og giver mindre kløe
• En af fordelene med silikonebehandling er, at den er smertefri og dermed egner sig særlig godt til behandling af børn
• Behandling med tryk og silikoneplaster er førstevalgsbehandling inden medicinsk eller kirurgisk behandling til både hypertrofiske ar og keloid

Håndtering i almen praksis

• Behandling med tryk og med silikoneplaster kan foregå i almen praksis

Medicinsk behandling

Kortikosteroider

• Indikationer
  • Injektioner af kortikosteroider kan udføres ved utilfredsstillende effekt af tryk og silikonebehandling eller i kombination med dette  
• Effekt
  • Responsraten varierer fra 50 % til 100 %, men med en vis recidivhyppighed
  • Effekten skyldes en reduktion af kollagenproduktionen, og at inflammation og mitoseaktivitet undertrykkes
  • Behandling med steroider i form af cremer eller salver har kun mindre effekt
• Dosering
  • Injektionerne med triamcinolon gives med måneders intervaller fordelt over læsionen 
• Bivirkninger
  • Bivirkninger ved denne behandling forekommer ret hyppigt. Omfatter komplikationer som atrofi, depigmentation og teleangiektasier

Andre medicinske behandlinger

• Andre medicinske behandlinger i form af injektion, samt røntgenbehandling er en mulighed. Foregår i speciallægeregi, og er eksperimentelt

Anden behandling

• Laser
  • Der foregår en del forskning på dette område, men effekten er ikke entydig positiv. Farvestoflaser kan dæmpe rødlig misfarvning.

Kirurgi

• Foregår oftest i et samarbejde mellem plastikkirurger og dermatologer
• Patienter, som ikke har haft effekt af de konservative behandlingsalternativer i løbet af et år, kan være kandidater til operativ behandling. Recidivrisiko er meget høj, og keloiddannelser der er værre end udgangspunktet er en risiko ved kirurgisk behandling. Denne skal derfor altid ledsages af efterfølgende tryk- silikone - eller steroidinjektionsbehandling, eller andre behandlinger, som skal startes umiddelbart efter det kirurgiske indgreb

Kryoterapi

• Kan være nyttig ved mindre læsioner, f.eks. efter akne, og kan blødgøre huden således, at injektion med binyrebarkhormon lettere finder sted
• Kryoterapi kan medføre hypopigmentering hos personer med mørk hud

Forebyggende behandling

• Risikoen for keloid skal huskes før kirurgiske indgreb, biopsier og lignende på synlige hudområder på overkroppen. Tænk især på risikoen hos personer med mørkpigmenteret hud samt yngre personer og personer, der tidligere har vist sig at være keloiddannere (spørg ind til tidligere ardannelse). Fraråd piercing til personer med  mørkpigmenteret hud
• Ved kirurgiske indgreb er det vigtigt at følge hudens spalteretning. God subkutan lukning nedsætter risikoen for træk på arret og dermed for hypertrofiske ar og keloiddannelse
• Aflastning af tension, okklusion og kompressionsforbinding kan mindske risiko for keloiddannelse, og hos personer i risiko for keloiddannelse bør ar tilses efter 8 uger mhp. forebyggende indsats. 

Henvisning

• Ved store og skæmmende keloiddannelser henvises til dermatolog med henblik på behandling
• Excision af keloid fører i mange tilfælde til recidiv med endnu større keloiddannelse til følge

Opfølgning

• Ikke nødvendig

Baggrundsoplysninger

Definition

• Hypertrofiske ar er fortykket ardannelse på området for den primære skade. Starter en måneds tid efter traumet og vil ofte normaliseres over tid
• Keloid defineres som ardannelse, der strækker sig ud over området for den primære skade. Keloid svinder ikke spontant, og recidiverer efter excision. Der kan gå længere tid før keloid udvikles

Forekomst

• Keloid
  • Hos den nordiske befolkning er keloidudvikling relativt sjælden, men eksakte tal mangler
  • Keloider er hyppigere blandt personer under 30 år, samme risiko for mænd og kvinder
• Hypertrofisk ar
  • Incidensen for hypertrofisk ardannelse er ukendt, men anslås at være højere end keloiddannelse

Etnicitet og klima

• Keloider optræder ca. 10 gange hyppigere hos mørkpigmenterede personer
• Personer fra Afrika og Asien udvikler langt hyppigere keloid end personer fra Europa. Også spaniere synes at have øget risiko for udvikling af keloid

Patofysiologi

• Træk på sårkanterne øger risikoen for hypertrofiske ar og keloid
• I hypertrofiske ar og keloid findes en øget kollagenproduktion

Disponerende faktorer

• Mørk hudfarve er den vigtigste risikofaktor for keloid og øger risikoen ca. 10 gange
• Træk på sårkanterne
• Keloid forekommer hyppigst på overkroppen (øvre del af trunkus, hals, arme, og ører)
• Infektioner i cicatricer disponerer for keloid

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Overdreven ardannelse

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb