Loppebid

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Kløende udslæt efter loppestik

Sygehistorie

• Kløende udslæt, papler med indstikssted i midten, ofte flere papler på række. Ofte nær bukselinningen eller ved sokkekanten
• Hyppigst om foråret - kontakt med mulige loppebefængte emner?
• Er der fuglereder uden for soveværelsesvinduet, under tagsten eller i luftventilen?
• Har patienten kæledyr, fuglekasser, hønsehus eller minkfarm?
• Har katten eller hunden gener, eller kan den have taget lopper med hjem?
• Er det andre personer, som klør?
• Om foråret, ofte i forbindelse med påskeferien, får mange insektstik, specielt på benene og ved taljen
• Det er stor individuel variation med hensyn til hudreaktion på loppebid. Nogle får store reaktioner og kraftig kløe over længere tid, andre mærker lidt eller intet til dem
• Hvis ikke loppernes tilholdssted saneres, vil man blive bidt igen og igen

Kliniske fund

• Ved loppebid findes som regel nogle få asymmetrisk lokaliserede, meget kløende, urtikarielle papler, evt. med centralt indstikssted og en lille papulovesikel
• Andre sygdomme med blæredannelse i huden må overvejs

Loppebid

Fugleloppe 

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Fuglelopper Ceratophyllus gallinae er brunsorte, 2-3 mm lange og sammentrykt fra siderne, således at de seks ben synes at være sat fast på den ene side af kroppen

Differentialdiagnoser

• Stik fra andre insekter
• Bulløse hudsygdomme

Behandling

Behandlingsmål

• Mennesker skal ikke behandles for dyrelopper, men smittekilden skal identificeres og elimineres
• Der er ikke kendt sygdomsoverførsel til mennesker med fuglelopper som vektor her i landet

Generelt om behandlingen

• Mennesker skal ikke behandles, men smittekilden skal findes og fjernes 

Råd til patienten

• Smittekilden skal identificeres og fjernes
• Lopperne kommer ofte fra en fuglerede. Gamle reder skal rengøres eller fjernes
• Sprøjt med insektmiddel på stedet, hvor fuglereden har været
• Insektspray i værelser, hytter eller hus er ikke nødvendig
• Fuglelopper tåler ikke opvarmet indendørsklima i mere end 1-2 uger
• Lopperne kan findes i sengetøj og soveposer, som skal rystes grundigt

Rengøring af fuglekasser

• Fuglekasser rengøres 
• Gammelt rede-materiale fjernes

Indendørs rengøring

• Indendørs støvsuges inficerede rum, samt senge og liggepladser for kæledyr
• Lopper er lyssky, og det er vigtigt at støvsuge langs lister og sprækker
• Loppeinficerede tekstiler rystes grundigt
• Kulde dræber ikke lopperne

Medicinsk behandling

• Kløen kan dæmpes ved brug af antihistaminer og applikation af potent binyrebarkhormoncreme eller salve 

Forebyggende behandling

• Fuglekasser bør tømmes for gammelt rede-materiale
• Børnehave/dagpleje
  • Ingen smittefare, barnet kan fortsætte med at gå i børnehave

Henvisning

• Henvisning hvis der er tvivl om diagnosen, eller hvis forløbet bliver langvarigt

Opfølgning

• Ingen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Lopper formerer sig ikke på værten og dør under tempererede forhold, oftest i løbet af 1-2 uger
• Sanering af smittekilden nødvendig for at fjerne loppeangrebet

Komplikationer

• Det er ikke vist, at lopper overfører sygdomme i Skandinavien

Prognose

• Prognosen er god, hvis smittekilden fjernes

Baggrundsoplysninger

Definition

• Kløende udslæt efter bid fra lopper
• Lopper tilhører en insektorden, Siphonaptera, med over 2000 beskrevne arter
• I Skandinavien findes over 60 arter eller underarter: ca. 20 arter lever i fuglereder eller på fugle, mens ca. 40 lever på pattedyr

Forekomst

• Fuglelopper er dominerende, og er ret udbredt forekommende
• Højeste frekvens af loppebid om foråret: april til juni

Ætiologi og patogenese

• Fuglelopper (Ceratophyllus gallinae) er årsagen til 90 % af loppebid hos mennesker
• De resterende 10 % skyldes andre dyrelopper (egernlopper, rottelopper, pindsvinelopper, samt kattelopper)
• Menneskelopper (pulex irritans) fremkommer stort set ikke i Skandinavien længere, men kan findes i Sydeuropa, Afrika og Asien, og kan importeres herfra
• Det er ikke påvist, at lopper i Skandinavien kan overføre sygdomme

Fuglelopper (Ceratophyllus gallinae)

• Fuglelopper holder sig som regel til fugle, så længe der er fugle i nærheden
• Fuglelopper findes i fuglereder og kasser, under tagsten, i ventiler, i væggen, og er almindeligt forekommende. De kan også findes i hønsehuse (hønselopper)
• Fuglelopper formerer sig om foråret og har larver i fuglerederne. De overvintrer som færdige lopper i gamle fuglereder
• Lopperne vågner op, når forårssolen varmer. Fra marts til juni er lopperne parate til at tage springet over på en vært
• Lopperne hopper på fugle, men også på mennesker, katte og andre dyr
• Fuglelopper er de hyppigst forekommende lopper på hunde og katte. Katte får ofte lopper på sig, fordi de opsøger fuglereder, og bringer lopperne med indendørs. Her kan de komme over på husets andre beboere, også mennesker
• Fuglelopper kan også komme direkte ind i huse via ventiler og åbne vinduer
• Lopperne kan overleve i flere uger indendørs, men formerer sig ikke 

ICPC-2

ICD-10

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Om rengøring af fuglekasser
• Om indendørs rengøring for at blive af med lopperne

Link til patientinformation

• Fuglelopper
• Information om lopper

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb
   

Illustrationer

Billeder