Keratoakantom

Mette Mogensen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Nodulær hudfarvet tumor med centralt gulligt keratinfyldt krater
  • Hurtigt vækstmønster over uger 
  • Forekommer oftest hos lyshudede, massivt soleksponerede, ældre mænd
  • Biopsi fra basis og kirurgisk behandling anbefales på grund af den histologiske lighed med spinocellulære/planocellulære karcinomer

Behandling

  • Total excision og histologisk undersøgelse er den anbefalede behandling
  • For mindre læsioner er curettage tilstrækkelig incl histologisk undersøgelse
  • Røntgenstrålebehandling er et alternativ for inoperable patienter
  • Små læsioner kan dog spontant regrediere

Henvisning

  • Da tumorerne ofte er ret store, vil henvisning til lokal plastikkirurg eller hudlæge ofte være relevant
  • Ved tvivl om diagnosen, fx multiple tumorer hos immunsupprimerede patienter

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Morfologien, i form af en nodulær tumor oftest med centralt keratinfyldt krater, og det hurtige vækstmønster, er ofte diagnostisk
  • Biopsi fra basis og kirurgisk behandling anbefales på grund af den histologiske lighed med et spinocellulaer-carcinom

Foto venligst udlånt af DermNet

Nærbillede af keratinkrater i keratoakantom
Foto venligst udlånt af DermNet

Rødligt, irriteret keratoakantom
Foto venligst udlånt af DermNet

Sygehistorie

  • Forekommer oftest hos lyshudede, massivt soleksponerede ældre mænd
  • Keratoakantomer begynder som papuløse, vorteagtige læsioner, der vokser over to til fire uger til en størrelse på 2 cm eller mere
  • Oftest ses karakteristisk keratin krater (hornpløk) centralt
  • Efter fire til seks måneder tilbagedannes læsionen, kernen (hornpløkken) afstødes
  • Læsionen efterlader oftest et hypopigmenteret ar

Kliniske fund

  • De fleste læsioner findes i ansigtet og på ekstremiteterne
  • Papuløs halvkugleformet glat læsion som ofte har et centralt keratinfyldt krater
  • Læsionerne er ofte 0,5-2 cm store
  • Keratoakantomer er som regel solitære, men multiple læsioner forekommer
  • Sjældne varianter ses ifm forskellige syndromer 

Keratoakantom på underarm
Foto venligst udlånt af DermNet

Keratoakantom på næsen
Foto venligst udlånt af DermNet 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Hudbiopsi eller excision
  • Klinisk kan keratoakanthomer ligne karcinomer, og derfor skal lokale lymfeknuder palperes for at udelukke spredning til disse

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Da tumorerne ofte er ret store, vil henvisning til lokal plastikkirurg eller hudlæge ofte være relevant
  • Ved tvivl om diagnosen, fx multiple tumorer hos immunsupprimerede patienter
  • Ved mistanke om syndrom, fx xeroderma pigmentosum, Muir-Torre syndrom, incontinentia pigmenti og flere andre 

Differentialdiagnoser

  • Spinocellulært carcinom
  • Basocellulaer carcinom
  • Amelanostisk modermærkekræft
  • Store mollusker eller store verruca vulgaris (hos immunsupprimerede)
  • Prurigo nodularis

Behandling

Behandlingsmål

  • Fjernelse fordi tilstanden er potentielt malign i form af underliggende spinocellulært karcinom

Generelt om behandlingen

  • Total excision og histologisk undersøgelse er den anbefalede behandling
  • For mindre læsioner er curettage tilstrækkelig, dog inkluderes histologisk undersøgelse
  • Strålebehandling forudgået af biopsiverificering er et alternativ for patienter med recidiv eller større læsioner

Håndtering i almen praksis

  • Stillingtagen til, om det drejer sig om et klassisk enkeltstående keratoakantom hos ældre, solskadet patient, eller om det er opstået på baggrund af immundefekt eller genetisk lidelse
  • Små læsioner kan nemt fjernes med curretage
  • Vurdering af eventuelle andre behandlingskrævende solskader i huden

Råd til patienten

  • Læsionen er opstået pga solskade, derfor solbeskyttelse fremover
  • Kan regrediere spontant
  • Patienten skal være opmærksom på eventuelle nye hudkræftlæsioner fremover

Medicinsk behandling

  • Sjældent relevant, men vær opmærksom på, at nye targeterede kræftbehandlinger kan have keratoakantomer som bivirkning
  • Topikal eller intralæsional behandling med 5-FU, imiquimod eller methotrexat er eksperimentelle muligheder 
  • Hos patienter med syndromer, der kan forårsage multiple læsioner kan systemisk behandling i hospitalsregi var relevant

Anden behandling

  • Strålebehandling kan være relevant hos patienter, der er inoperable

Kirurgi

  • Total excision og histologisk undersøgelse obs spinocellulært karcinom
  • For mindre læsioner er curettage og kaustik tilstrækkelig, dog inkluderes histologisk undersøgelse
  • Ved helt små læsioner, der allerede regredierer, kan suppleres med kryoterapi

Forebyggende behandling

  • Solbeskyttelse
  • Rygestop
  • Undgå karcinogener som asfalt tjære

Henvisning

  • Patienten bør henvises til dermatolog med henblik på diagnose og videre behandling - eller ved større tumorer direkte til lokal plastikkirurg

Opfølgning

  • I de tilfælde man vælger at se et lille keratoakantom an, da de jo regredierer spontant
  • Keratoakantomer, der er fjernet ved curretage eller excision, bør følges som lav-maligne spinocellulære carcinomer i dermatologisk regi i minimum 2 år

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Keratoakantom har ligheder med spinocellulært karcinom, og kan ikke altid adskilles histopatologisk og klinisk. 
  • Læsionen kan regrediere spontant

Komplikationer

  • Ardannelse
  • Destruktion af omkringliggende væv
  • Sårdannelse
  • Blødning

Prognose

  • Små læsioner kan forsvinde af sig selv, men i alle keratoakantomer kan der gemme sig et mere aggressivt spinocellulært karcinom

Baggrundsoplysninger1,2

Definition

  • Er en hurtigt voksende kuppelformet hudfarvet til rødlig læsion med centralt keratin krater
  • Forekommer primært på soleksponeret hud hos ældre lyshudede personer

Forekomst

  • Ret almindelig hos lyshudede individer
  • Forekomsten stiger med alderen

    Ætiologi og patogenese

    • Årsagen er usikker, men hyperplasien opstår i hårsække
    • Tumoren har ligheder med spinocellulaer-carcinom
    • Ultraviolet lys, humant papillomavirus og langvarig kontakt med tjærederivater disponerer
    • Tumor opfattes godartet, men usikkert om de virkelig er benigne, eller om de har et malignt potentiale

    Disponerende faktorer

    • Jo mere sol og des lysere hud - jo større risiko
    • Immunhæmmende behandling
    • Human papillomavirus infektion
    • Tidligere bestråling
    • Hyppigere hos immunsupprimerede patienter, fx organtransplanterede
    • Flere nye targeterede kræftbehandlinger giver øget risiko, fx BRAF hæmmere såsom vemurafenib og dabrafenib der anvendes til metastaserende modermærkekræft og hedgehog pathway hæmmere som vismodegib, der anvendes til de sjældne invasive basalcelle karcinomer

    ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Hvad bør du informere patienten om

      • Læsionen bør fjernes, fordi man ofte er usikker på, om forandringen kan udvikle sig til hudkræft

            Link til vejledninger

              Illustrationer

              Kilder

              Referencer

              1. Kwiek B, Schwartz RA. Keratoacanthoma (KA): An update and review. J Am Acad Dermatol. 2016; 74.; 1220-33. Vis kilde
              2. Gleich T, Chiticariu E, Huber M, Hohl D. Keratoacanthoma: a distinct entity?. Exp Dermatol. 2016; 25.; 85-91. Vis kilde

              Fagmedarbejdere

              Mette Mogensen

              overlæge, klinisk lektor, ph.d., Dermato-Venerologisk afd. D, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

              Annika Norsk Jensen

              speciallæge i almen medicin, ph.d.,

              Har du en kommentar til artiklen?

              Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

              Indhold leveret af

              Lægehåndbogen

              Lægehåndbogen

              Kristianiagade 12

              2100 København Ø

              DisclaimerLægehåndbogen