Seboroiske vorter

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Diagnosen stilles klinisk ud fra det typiske udseende

Behandling

  • Seboroiske vorter (seboroiske keratoser) har ikke et malignt potentiale, men kan behandles med frysning, curretage eller laser, hvis de generer

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnosen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Diagnosen stilles ud fra de kliniske fund 

Sygehistorie

  • Tilstanden er som regel asymptomatisk, men undertiden bliver den seborroiske keratose irriteret og inflammeret, evt. som følge af mekanisk irritation fra tøj
  • Vorterne tiltager i antal med alderen og ses stort set aldrig hos yngre mennesker

Kliniske fund

  • En velafgrænset vortelignende tumor med fedtet overflade og med en farve, som varierer fra lys til brunsort
  • Læsionen kan minde om en flad rosin, og findes hyppigst på trunkus, men den forekommer også i ansigtet, på skalpen og (sjældnere) på ekstremiteterne
  • Størrelsen varierer almindeligvis fra nogle få millimeter til 3 cm i diameter, men større elementer forekommer
  • Stucco keratose
    • Er en variant af seborroisk keratose
    • Består af multiple lyse eller hvide, tørre, skællende læsioner som oftest findes på ekstremiteterne
  • Dermatosis papulosa nigra
    • Ligeledes en variant af seborroisk keratose
    • Består af multiple, små, brune eller sorte papler, findes hyppigst i ansigtet og på halsen hos personer med mørk hud

 

 



Foto venligst udlånt af DermNet

Foto venligst udlånt af DermNet

Supplerende undersøgelser i almen praksis 

  • Fjernet materiale sendes til histologisk undersøgelse

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ingen

Behandling

Behandlingsmål

  • Evt. fjerne seboroiske keratoser, der er generende

Generelt om behandlingen

  • Kirurgi (curretage), frysning, evt. laser

Håndtering i almen praksis

  • Fjerne keratoserne ved tvivl om diagnosen

Råd til patienten

  • Seboroiske keratoser kan ikke forebygges 

Anden behandling

  • Seboroiske vorter skal ikke nødvendigvis behandles men kan skrabes væk, hvis de er generende
  • Fjernes med skarpske eller currette (der er en vis recidivtendens), evt. laser
  • Kryoterapi giver et godt resultat, undtagen ved tykke læsioner
  • Binyrebarkhormoncreme kan dæmpe irritationen, hvis en seboroisk keratose bliver irriteret

Forebyggende behandling

  • Kan ikke forebygges

Henvisning

  • Ved tvivl om diagnose

Opfølgning

  • Ikke nødvendigt

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Seboroiske keratoser har ikke malignt potentiale og kan let fjernes
  • En pludselig stigning i antallet af seboroiske keratoser kan opstå som følge af en underliggende malign sygdom (Leser-Trélat tegn), men denne tilstand er sjælden1

Komplikationer

  • Sjældent

Prognose

  • Man kan forvente flere seboroiske keratoser med alderen
  • Undertiden falder de seboroiske keratoser af sig selv

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Betegnes seboroisk vorte eller seboroisk keratose
  • Er en hyppigt forekommende epidermal vorte, som skyldes en benign proliferation af overfladeepitelet

Forekomst

  • De fleste udvikler mindst en seboroisk keratose i løbet af livet
  • Antallet stiger med alderen og forekommer lige hyppigt hos kvinder og mænd
  • Ses sjældent eller aldrig hos unge mennesker

Etnicitet, klima og geografi

  • Dermatosis papulosa nigra er en variant af seboroiske keratoser, og ses hos op til 35 % af personer med mørk hud

Foto venligst udlånt af DermNet

Ætiologi og patogenese

  • Årsagen er ukendt
  • Seboroisk keratose udvikler sig fra en initial hyperpigmenteret macula til en karakteristisk vorte

Differentialdiagnose

  • Malignt melanom
    • Overfladen er mere fedtet ved den seboroiske keratose
    • Seboroisk keratose sidder "ovenpå" huden
    • Kan skelnes ved dermoskopi, hvor der ses talgcyster (hornløg) ved de seboroiske keratoser

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

    Illustrationer

    Billeder

    Størrelsen på seboroiske vorter varierer almindeligvis fra nogle få millimeter til 3 cm i diameter

    Seboroiske vorter er hyppigst forekommende på trunkus, men den kan også forekomme på ekstremiteterne, i ansigtet og på skalpen


    Dermaskopi af seboroiske vorter viser små talgcyster i epidermis

    Seboroiske vorter ses som brungrå hudlæsioner med fedtet og let skællende hudoverflade

    Seboroiske keratoser kan variere i farve fra lyse til brun/sort. Foto venligst udlånt af DermNet

    Dermatosis papulosa nigra (pigmenterede papler) er en variant af seboroiske vorter. Ses på ansigt og hals, og forekommer hos op til 35% af personer med mørk hud. Foto venligst udlånt af DermNet

    Seboroiske vorter på kroppen. Foto venligst udlånt af DermNet

    Plancher eller tegninger

    Kilder

    Referencer

    1. Heaphy MR Jr, Millns JL, Schroeter AL. The sign of Leser-Trelat in a case of adenocarcinoma of the lung. J Am Acad Dermatol. 2000; 43.; 386-90. Vis kilde

    Fagmedarbejdere

    Tove Agner

    overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

    Annika Norsk Jensen

    speciallæge i almen medicin, ph.d.,

    Har du en kommentar til artiklen?

    Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

    Indhold leveret af

    Lægehåndbogen

    Lægehåndbogen

    Kristianiagade 12

    2100 København Ø

    DisclaimerLægehåndbogen