Keratosis pilaris

Tove Agner

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Keratosis pilaris er en godartet keratinophobning i hårfolliklerne 
  • Klinisk findes hårde papler i relation til hårfolliklerne på overarme
  • Kan også ses i ansigtet og på lår

Behandling

  • Keratosis pilaris kræver ikke nødvendigvis behandling
  • Ved gener kan områdes skrubbes let og paplerne kan blødgøres med fugtighedscreme, evt med indhold af carbamid eller laktat
  • A-vitaminsyre creme kan anvendes ved sværere tilfælde

Henvisning

  • Henvisning kun ved tvivl om diagnosen

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Papuløse elementer lokaliseret til hårsækkene på ekstensorsiden af overarme. Medfører typisk ikke nogen gener
  • Kan også være lokaliseret til ansigt og lår.

Sygehistorie

  • Tørre, ikke-kløende hudforandringer med papler i relation til hårsækkene på overarme

Kliniske fund

  • På ekstensorsiden af overarme ses tør hud og papler relateret til hårsækkene. Tilstanden er ikke kløende

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Diagnosen bliver stillet ud fra de kliniske fund. Ved tvivl om diagnosen kan der tages biopsi

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Ingen

Differentialdiagnose

Behandling

Behandlingsmål

  • At afhjælpe den tørre hud og minimere de kosmetiske gener

Generelt om behandlingen

  • Huden skrubbes let, hvorved nogle af skællene kan fjernes
  • Fugtighedscreme afhjælper den tørre hud og mindsker paplerne
  • Fugtighedscremer med indhold af mælkesyre (laktat) eller urea (carbamid) er mest effektive
  • A-vitaminsyre creme kan bruges i sværere tilfælde

Håndtering i almen praksis

  • Henvises ved tvivl om diagnosen

Råd til patienten

  • Skrubbe huden (forsigtigt) 
  • Behandle med fugtighedscreme hver dag på de involverede hudområder

Medicinsk behandling

  • Fugtighedscreme, evt. med indhold af keratolytika
    • Mælkesyre (laktat)
    • Carbamid (urea)
    • Salicyl-vaselin

      Forebyggende behandling

      • Daglig brug af fugtighedscreme til tør hud vil nedsætte risiko for udvikling af keratosis pilaris

      Henvisning

      • Ved tvivl om diagnosen
      • Tilstanden er en variation over det normale og vil meget sjældent kræve henvisning til dermatolog

      Opfølgning

      Plan

      • Diagnosen stilles ud fra det kliniske billede
      • Patienten informeres om den godartede tilstand og om behandlings- og forebyggelsesmuligheder

      Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

      Sygdomsforløb

      • Keratosis pilaris er en vedvarende tilstand, der vil forværres om vinteren og bedres om sommeren
      • Den kan holdes nede ved at bruge fugtighedscreme, evt. med keratolytika
      • Mest udtalt hos børn og unge, og svinder med alderen

      Komplikationer

      • Ingen kendte komplikationer

      Prognose

      • God. Symptomerne svinder spontant med alderen. Generne ved keratosis pilaris kan forebygges ved anvendelse af fugtighedscreme

      Hvad bør man kontrollere?

      • Kontrol ikke nødvendig

      Baggrundsoplysninger

      Definition

      • Keratosis pilaris er en godartet hudforandring, hvor der ses forstørrelse af hårsækkene. Klinisk ses og føles huden "knoppet" på overarmene, og forandringerne kan også forekomme på hofter, lår og i ansigtet

      Sammendrag

      • Keratosis pilaris er en keratinansamling i hårsækkene, lokaliseret på overarmene, sjældnere på hofter, lår og i ansigtet. Symptomerne ved denne hudsygdom er beskedne og snarere en variation over en normaltilstand end en egentlig sygdom. Forandringerne er hverken ømme eller kløende. Findes hos op mod halvdelen af alle yngre mennesker i Skandinavien. Mest udtalt om vinteren

      Forekomst

      • Forekommer hos ca. halvdelen af alle børn og unge i Skandinavien. Mest udtalt i teenageårene. Symptomerne aftager med alderen

      Ætiologi og patogenese

      • En abnorm keratinisering af hårfolliklen medfører ophobning af skæl i hårsækkene, som dermed bliver prominerende og skællende, hudfarvede eller rødlige.
      • Mangel på talgkirtler kan være relateret
      • Sygdommen er genetisk betinget

      Disponerende faktorer

      • Genetisk disposition 
      • Overhyppighed hos personer med ichthyosis vulgaris og hos personer med atopisk eksem. Overhyppighed hos personer med filaggrinmutationer, som disponerer til en tør hud og nedsat hudbarrierefunktion
        • Ses hyppigere hos personer med tør hud, eller hvis man lever i et tørt klima
        • Er mere prominerende om vinteren end om sommeren
        • Er rapporteret opstået efter medikamentel behandling af cancer med RAF-inhibitors1 

      ICPC-2

      ICD-10/SKS-koder

      DL208C

      Patientinformation

      Hvad du bør informere patienten om

      • At keratosis pilaris er relateret til tør hud, og kan derfor til dels afhjælpes med brug af fugtighedscreme

      Link til patientinformation

        Link til vejledninger

        • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

        Illustrationer

        Billeder

        Foto venligst udlånt af DermNet

        Foto venligst udlånt af DermNet

        Kilder

        Referencer

        1. Okereke UR, Colozza S, Cohen DE. A case of new onset keratosis pilaris after discontinuation of erlotinib. J Drugs Dermatol. 2014; 13(11).; 1410-1. Vis kilde

        Fagmedarbejdere

        Tove Agner

        overlæge, dr. med., Dermatologisk-venerologisk afd., Bispebjerg Hospital

        Annika Norsk Jensen

        speciallæge i almen medicin, ph.d.,

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        DisclaimerLægehåndbogen