Kontakteksem

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Hudinflammation som udløses af et irritanter eller allergener
• Karakteriseret ved inflammation i hudens øverste lag, dvs. der er epidermale forandringer
• Typiske symptomer er kløe, erytem, infiltration, vesikler og skældannelse

Sygehistorie

Generelt

• Hyppigste form er håndeksem, næsthyppigst ses ansigtseksem
• Typisk starter et udbrud med kløende vesikler
• Kløe og svie kan være intens og påvirke livskvaliteten negativt
• Eksemet opstår primært der, hvor eksponeringen for irritanter/allergenener finder sted, og kan derfor give et vink om årsagen

Irritativt kontakteksem

• Hvilke irritative stoffer kommer patienten i kontakt med på arbejdspladsen, i hjemmet, i haven, i fritiden?
• Hyppigste irritative påvirkning er "vådt arbejde"
• Vigtigt at kvantitere påvirkningerne (antal timer per dag)
• Passer påvirkningerne med eksemets lokalisation?
• Er der mistanke om arbejdsbetinget eksem?

Allergisk kontakteksem

• Ved allergisk kontakteksem opstår eksem (ligesom ved irritativt eksem) der hvor påvirkningen finder sted, men der er en tendens til spredning af eksemet til dele af huden, som ikke har været i kontakt med allergenet
• Patienten kan undertiden selv fortælle om forværring efter kontakt med et allergen (metaller, parfumestoffer, konserveringsmidler, gummi, planter mm)
• Spørg ind til eksponering for hyppigste allergener (se disponerende faktorer)

Kliniske fund

• Ved akut kontakteksem er det ramte hudområde erytematøst og infiltreret, med vesikler og erosioner
• Kronisk eksem giver tør, skællende, fissureret og licheniseret hud
• Kontakteksem er næsten altid kløende
• Man kan ikke klinisk skelne allergisk og irritativt kontakteksem fra hinanden

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Epikutantest (lappeprøver). Patienter med kontakteksem henvises efter 1 måned til allergitest (epikutantest/lappeprøver) hos hudlægen
• Udføres som regel ikke i den akutte fase (risiko for forværring af eksemet)
• Ved epikutantesten anlægges en standardserie på ca. 30 allergener og specifikke allergener, som omfatter de eksponeringer patienten har haft, og det undersøges om patienten har en allergi (hudallergi; type 4 allergi). Hudlægen tager for hver enkelt positiv reaktion stilling til aktuel relevans af allergien. Allergien har kun betydning, såfremt der er en aktuel eksponering for allergenet

Differentialdiagnoser

• Impetigo
• Mikrobielt eksem
• Endogent eksem
  • Nummulat eksem  
  • Seboroisk eksem
  • Keratotisk eksem
  • Atopisk eksem
  • Staseeksem
• Kontakturticaria
• Neurodermatit
• Scabies

Behandling

Behandlingsmål

• Symptomlindring og helbredelse
• Forhindre komplikationer
• Forebygge fremtidige anfald

Generelt om behandlingen

Egenbehandling

• Undgå kontakt med irritative påvirkninger og relevante allergener
• Behandling med fugtighedscreme medvirker til at genopbygge hudens barrierefunktion
• Behandling med binyrebarkhormoncremer

Håndtering i almen praksis

• Behandlingen bør indsættes straks, da forsinket behandling af kontakteksem kan føre til kroniske eksemer
• Allergitest (epikutantest) foregår i dermatologisk regi, og hurtig henvisning til dermatolog med henblik på dette er vigtig

Råd til patienten

• Råd til patienten om, hvordan han eller hun skal forebygge og behandle eksem
• Hvis der er påvist allergi ved epikutantest (lappeprøver) er allergien i princippet livslang, patienten skal undgå kontakt med det pågældende stof, og der skal gives mundtlig/skriftlig og evt. gentagen information

Medicinsk behandling

Lokalbehandling med binyrebarkhormoncremer

• Præparatets styrke afhænger af patientens alder og eksemets lokalisation
• Til voksne anvendes generelt gruppe I-II binyrebarkhormoncreme til ansigtet, genitalregion og axiller, og gruppe III til eksem på krop, arme, ben og hænder
• Gruppe IV binyrebarkhormoncremer anvendes kun ved svært eksem og kun i korte perioder, idet der hurtigt udvikles atrofi
• Applikation en gang dagligt, det er ikke dokumenteret at behandling flere gange dagligt øger effekten
• Behandlingsvarighed afhænger af eksemets sværhedsgrad og lokalisation, ca. 1-3 uger
• Vedligeholdelsesbehandling med applikation 2 gange ugentlig i længere tid, typisk 3-6 uger eller længere, kan ofte være nødvendigt, hvis eksemet ikke er gået helt i ro

Anden behandling

• Ved inficerede eksemer behandles med antibiotika, lokalt eller systemisk. Behandlingen kan - især til håndeksemer - suppleres med kaliumpermanganatbade
• I hudlægeregi kan tilbydes lysbehandling, oftest UVB, men PUVA-behandling kan også anvendes
• I tilfælde af svært kronisk kontakteksem kan hudlægen indlede en systemisk behandling

Andre medicinske behandlinger

• Langvarig eller gentagen behandling med systemisk binyrebarkhormon bør undgås
• Der er nye topikale lægemidler til behandling af eksem under udvikling (JAK-hæmmere mm.)

Anden behandling

• Patientuddannelse er vigtig ved kroniske eksemer
• Hudplejeprogrammer til patienter med kontakteksem på hænder
• UV-behandling i hudlægeregi

Forebyggende behandling

• Fugtighedscremer medvirker til genopbygning af hudens barrierefunktion og er en væsentlig del af behandlingen ved kontakteksem
• Hudplejeprogrammer (se videncenterforallergi.dk). Sekundær profylakse forebygger tilbagefald af håndeksem, især hos patienter med lette eksemer. De fleste hudafdelinger tilbyder patientundervisning i håndeksemprofylakse
• Personlige værnemidler:
  • Fugtighedscremer med højt fedtindhold holder stratum corneum intakt
  • Handsker ved vådt arbejde, og bomuldshandsker under beskyttelseshandsker hvis disse anvendes i længere tid
  • Undgå direkte kontakt med sensibiliserende stoffer, og især i høje koncentrationer (fx epoxy)

Henvisning

• Henvise til hudlæge ved:
  • Kontakteksem, der har varet en måned
  • Henvises med henblik på allergiudredning (epikutantestning)
• Arbejdsbetingede eksemer

Opfølgning

• Opfølgning af eksem er vigtig for at forebygge kroniske eksemer
• Husk anmeldelse til AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) ved mistanke om at eksemet er forårsaget eller forværret af udsættelser på arbejdspladsen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Varierende forløb, der veksler mellem rolige perioder og pludselig forværring
• Ved påvist kontaktallergi har patienten en livsvarig opgave med at undgå det pågældende stof
• Risikoen for at udvikle nye kontaktallergier er større, hvis man allerede har en kontaktallergi
• Efter et udbrud af kontakteksem vil hudens barrierefunktion normaliseres langsomt over 3-6 måneder

Komplikationer

• Sekundær infektion
• Irritativt kontakteksem kan kompliceres med et allergisk kontakteksem oveni, og omvendt

Prognose

• Menskontaktallergien er livsvarig, kan det allergiske kontakteksem behandles, og symptomerne svinder, hvis udsættelse for det pågældende allergen ophører
• Irritativt kontakteksem kan helbredes ved at undgå irritativ belastning af huden. Typiske årsager til udvikling af irritativt eksem er vådt arbejde, dvs. påvirkning af huden med vand, sæbe og okkluderende handsker, men også andre påvirkninger, som olier, snavs og mekanisk irritation, kan medføre irritativt eksem

Baggrundsoplysninger

Definition

• Kontakteksem er en inflammation, som udløses af et toksisk (= irritativt) agens eller et allergen
• Irritativt (toksisk) kontakteksem udgør 60-70% af tilfældene og er hyppigere end allergisk kontakteksem
• Hyppigste form for kontakteksem er håndeksem, men kontakteksem kan sidde overalt på kroppen

Forekomst

• Kontakteksem opdeles i irritativt og allergisk kontakteksem
• Irritativt eksem kaldes også for toksisk eksem
• Ca. 1/5 af alle danskere har en kontaktallergi, men først når de udsættes for det pågældende allergen, opstår et kontakteksem
• Incidensen af kontaktallergi for mange af allergenerne er stigende i industrialiserede lande - i takt med at vi eksponeres for flere allergener

Håndeksem

• Punktprævalens i Danmark er ca. 5 %, et-års prævalensen er 10 %
• 2 gange så hyppigt blandt kvinder, især i 20-40-årsalderen
• Hyppigst i aldersgruppen 20-40 år

Etnicitet, klima og geografi

• Kontakteksem afhænger af eksponeringer, og der er ikke etniske forskelle. Der er geografiske forskelle, idet eksponeringerne jo varierer
• Irritativt kontakteksem kan provokeres af kulde, og ses hyppigere om vinteren hvor luftfugtigheden er lav

Ætiologi og patogenese

Generelt

• Irritativt kontakteksem er en ikke-allergisk reaktion på en direkte celleskade
• Patienter med atopisk eksem er særligt udsat for at få kontakteksem på hænder på grund af dårligere barrierefunktion i huden
• Patienter med vådt arbejde er ligeledes særligt udsatte
• Irritativt kontakteksem: Reaktionen afhænger af typen af den irritative påvirkning, koncentration og kontakttid, samt af hudens barrierefunktion. Hyppige årsager til irritativt kontakteksem er vådt arbejde, sæber, desinfektionsmidler, olier og kontakt med fødevarer
• Allergisk kontakteksem er en type IV allergisk reaktion (T-cellemedieret hudallergi). Nikkel, kobolt, krom, parfumestoffer, konserveringsmidler, gummitilsætningsstoffer og epoxy er eksempler på allergener, der ofte giver kontaktallergi

Type IV allergi

• Er en cellemedieret forsinket reaktion, som varetages af sensibiliserede T-lymfocytter
• Haptener i huden bliver transporteret og præsenteret af langerhanske celler for CD4- og CD8-positive T-celler i lymfeknuderne, og fører til aktivering og opregulering af T-cellerne (sensibilisering)
• Kontakteksem opstår, når en person med en kontaktallergi eksponeres for det pågældende allergen (elicitering, dvs. allergien udløses)
• Type IV reaktion giver kontakteksem, og diagnosen stilles ved hjælp af epikutantest (lappeprøver)

Nikkelallergi

• Nikkelallergi er den hyppigst forekommende kontaktallergi i Danmark (se videncenterforallergi.dk) 
• Nikkel findes i mange metallegeringer (blankt metal)
• Nikkel kan påvises i diverse genstande ved anvendelse af nikkelanalysetest (dimethylglyoxim-test), som kan købes på apoteket
• Nikkel må ikke forekomme i genstande, der kommer i direkte kontakt med huden (smykker, bælter, briller, ure, bukseknapper) i en sådan mængde, at det kan påvises ved ovennævnte nikkeltest (nikkelregulering i EU)

Gummikemikalieallergi

• Gummikemikalier findes i næsten alt gummi, som vi kommer i kontakt med i Danmark
• Sensibilisering for gummi er ofte fra handsker
• Gummikemikalieallergi er den hyppigste arbejdsbetingede kontaktallergi og en hyppig årsag til håndeksem
• Gummikemikalieallergi påvises som anden form for kontaktallergi ved epikutantest, og må ikke forveksles med latexallergi som er en type 1 allergi, der forårsager kontakturticaria og påvises med priktest.

Disponerende faktorer

• Direkte kontakt med hudbelastende kemikalier eller allergener
• Erhvervsmæssig eksponering, hvor typiske risikojob for udvikling af kontakteksem er ansættelse i sundhedssektoren (plejearbejde), rengøringsassistent, kontakt med fødevarer (bager, slagter, kok mm), maskinarbejder, mekaniker, frisør og en række industrier¹ 
• Atopisk eksem - 25-50 % af personer med atopisk eksem i barneårene udvikler (irritativt) kontakteksem på hænderne som voksne

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

• Om egenbehandling
• Om prognosen ved allergisk eller toksisk kontakteksem
• Spørge ud til om eksemet er arbejdsbetinget
• Vejledning om erhvervsvalg

Link til patientinformation

• Information om kontakteksem
• Generelle råd ved håndeksem

Animationer

• Allergier

Link til vejledninger

• Dansk Dermatologisk Selskab: Håndeksem- operationelle retningslinjer for udredning og behandling 
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

Illustrationer

Foto

Allergisk kontakteksem på overlæbe forårsaget af behandlingsmiddel mod forkølelsessår

Direkte kontakt med hudbelastende kemikalier eller allergener disponerer for kontakteksem - obs erhvervsmæssig eksponering

Kontaktallergi, positiv lappeprøve.

Nikkeleksem forårsaget af nøglebundt som har ligget i bukselommen

Kronisk irritativt kontakteksem på hænder hos rengøringsassistent

Kontakteksem i øjenomgivelser. Foto venligst udlånt af DermNet