Aksillær hyperhidrose

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Diagnosen primær axillær hyperhidrose hviler på nedenstående kriterier:
  • Fokal, udtalt svedproduktion ≥ 6 mdr. uden kendt årsag, bilateral affektion, negativ indflydelse på daglig aktivitet, udbrud mindst én gang om ugen, forekommer ikke under søvn.
  • Sygdommen debuterer ofte før 25-årsalderen, og der er en betydelig arvelig disposition

Sygehistorie

• Øget svedproduktion der generer daglige aktiviteter og er socialt hæmmende
• Tilstanden debuterer ofte tidligt i puberteten
• Stress og emotionelle stimuli kan øge svedproduktionen
• Patienten skal ofte skifte tøj flere gange om dagen
• Lidelsen kan give store psykosociale konsekvenser med tendens til isolation

Relevante spørgsmål til patienten:

• Hvornår er symptomerne værst?
  • Er symptomerne konstant til stede eller kun i forbindelse med stress og stærke følelser?
• Varighed?
  • Har symptomerne været vedvarende siden puberteten, eller er de opstået for nylig?
• Er der også øget svedproduktion fra hænder og fødder?
• Påvirkes relationen til andre mennesker?
• Hvor udtalte er symptomerne?
  • Er det tilstrækkeligt med daglig vask og brug af deodorant?
  • Skal du skifte tøj flere gange dagligt?
• Har du forsøgt anden behandling?
  • Hvilken og hvordan har den virket?
  • Patientens rating af sværhedsgrad

Kliniske fund

• Aktuelle tegn på øget svedproduktion

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ingen specielle, men sekundær hyperhidrose og mulige underliggende sygdomme skal overvejes, og ved mistanke skal der udredes for disse

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Opmåling af svedtendens (gravimetrisk undersøgelse) foretages i nogle praksis og hospitalsafdelinger
• Der findes sygdomsspecifikke spørgeskemaer til vurdering af påvirket livskvalitet

Differentialdiagnoser

Generaliseret hyperhidrose

• Tilstanden ofte sekundær til anden sygdom, og svedtendensen er da oftest generaliseret.
• Overvej:
  
  • Medikamentelt betinget: Acyclovir, ciprofloxacin, visse antidepressiva
  • Rusmidler: Alkohol, kokain
  • Endokrine sygdomme: Hyperthyreose, diabetes
  • Neurologiske sygdomme: Fokale læsioner i centralnervesystemet, Parkinsons sygdom
  • Andet: Menopause, lymfom, myeloproliferative sygdomme, fedme

Behandling

Behandlingsmål

• At reducere svedproduktionen til et acceptabelt niveau

Generelt om behandlingen

• Lokal og systemisk behandling
• Anden behandling
  • Botulinum toxin injektioner
  • Iontoforese
  • Mikrobølgemedieret thermolyse          
• Kirurgisk behandling
  • Anvendes i dag kun når anden behandling har svigtet

Håndtering i almen praksis 

Lokalbehandling

• Lugtgener kan afhjælpes med vask med klorhexidinholdig sæbe

• Aluminium salte
  • Svedmængden kan reduceres ved applikation af aluminiumklorid hexahydrat på tør hud. Påføres typisk om aftenen og afvaskes om morgenen
  • Aluminiumklorid kan give lokal irritation, og ikke alle kan tåle denne behandling. Kan afhjælpes med lokalsteroid gr 1-2
  • Behandlingen gennemføres initialt x 3 om ugen i mindst 6 uger og kan efterfølgende anvendes x 1-3 om ugen. Huden skal være tør ved applikation (ellers dannes saltsyre), hvorfor produktet bør påsmøres om aftenen. Det afvaskes om morgenen. Bør ikke anvendes de første to døgn efter barbering
  • Aluminiumklorid hexahydrat kan affarve tøj
• Glycopyrroniumbromid         
  • Et antikolinergt lægemiddel som kan bruges til lokalbehandling. Kan give systemiske bivirkninger. Fremstilles magistrelt - kommer med en doseringspumpe. Anvendes initialt dagligt, senere få gange ugentligt 

Systemisk behandling

•   Anvendes ved behandlingssvigt af lokalbehandling, Varetages i specialistregi (dermatologer) 

• Glycopyrrolat tabletter anbefales som første valgs systemisk behandling

Andre behandlinger (specialistregi)

Botulinum toxin

• Hæmmer frigivelsen af acetylkolin fra perifere kolinerge synapser. Det kan udnyttes til at blokere neurogen stimulering af svedkirtlerne
• Ved behandlingen injiceres botulinumtoksinet intradermalt en række steder i axillerne
• Injektionerne er smertefulde. Bedøvende creme er ofte tilstrækkelig bedøvelse i aksiller, mens håndflader kræver mere effektiv anæstesi.
• God effekt hos 90 % af patienterne
• Gentagne injektioner synes at give samme eller bedre virkning som første injektion, og effekten varer typisk 6-9 måneder
• Den største ulempe er de gentagne injektioner og de økonomiske omkostninger forbundet hermed

Iontoforese

• Iontoforese indebærer, at en svag strøm sendes ind i huden. Den eksakte virkning er uklar. Metoden blev tidligere anvendt først og fremmest ved stærk svedtendens på hænder og fødder, men der findes nu også udstyr til brug ved udtalt svedproduktion i armhulerne
• Viden om effekten af denne behandling er beskeden, men den synes at kunne lindre symptomerne hos nogen, både ved fod-, hånd- og armhulesved
• Iontoforesebehandling udføres i nogle dermatologiske praksis. Bør ikke anvendes til patienter med pacemaker, hjertesygdom, større metalimplantater, epilepsi eller til gravide

Mikrobølgemedieret thermolyse

• Virker ved selektiv opvarmning og destruktion af ekkrine og apokrine kirtler
  • Behandlingen foregår i lokalanæstesi, og der kræves 1-2 behandlinger for at opnå et blivende resultat
  • Behandlingen er effektiv, udføres få steder i Danmark
  • Kan tilbydes til patienter, der ikke har tilstrækkelig effekt af behandling med botulinum toxin

Kirurgi

• Kirurgi anvendes sjældent nu, hvor der er effektive alternativer til svær axillær hyperhidrose

Forebyggende behandling

• Lugtgener kan forebygges ved regelmæssige afvaskninger med klorhexidinholdig sæbe

Henvisning

• Når lokalbehandling ikke giver tilfredsstillende effekt, og patienten har betydelige symptomer

Opfølgning

• Ikke nødvendigt

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Selv om der er svingninger i intensitet, er tilstanden kronisk

Komplikationer

• Psykosociale gener
• Lugtproblematik
• Misfarvning af tøj - mørke skjolde i aksillerne
• Nedsat livskvalitet

Prognose

• Er god ved behandling, men for nogle er tilstanden en livslang plage

Baggrundsoplysninger

Definition

• Aksillær hyperhidrose er fokal hyperhidrose karakteriseret ved patologisk øget svedproduktion i aksillerne uden kendt årsag

Forekomst

• Incidensen er ukendt, men det antages, at op til 5 % af befolkningen har tilstanden

Ætiologi og patogenese

•  Årsagen til hyperhidrosen er ukendt, men øget kolinerg sympatisk stimulering af svedkirtlerne i aksillen og sekundær hypertrofi synes at være patogenesen

Disponerende faktorer

• Stress
• Stærke emotioner
• Varme
• Motion
• Alkohol

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Hvad bør du informere patienten om

• Lokale behandlingsmetoder bør afprøves i første omgang
• Hvis det ikke er tilstrækkeligt, er botulinum toxin en mulighed
• Mikrobølgemedieret thermolyse anvendes aktuelt kun, hvis botox ikke har haft tilstrækkelig effekt. Tilbydes kun få steder
• Kirurgi er sidste valg

Link til patientinformation

• Svedgener fra armhulen

Link til vejledninger

• DDS, Klinisk vejledning for udredning og behandling af hyperhidrose, 2024
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb