Diagnostisk hjælpemiddel ved objektiv undersøgelse af pigmenterede og upigmenterede hudlæsioner, først og fremmest malignt melanom. Dermatoskopi bruges i kombination med kliniske oplysninger og inspektion med det blotte øje3
Gør det muligt at se strukturer, som ikke er synlige for det blotte øje (dybere strukturer i epidermis og øvre dermis)
Kræver viden om de forskellige strukturer og særlige kendetegn ved de aktuelle hudlæsioner, som bliver synlige ved dermatoskopi
Målet er at opdage malignt melanom på et tidligt tidspunkt, reducere antal unødvendige kirurgiske indgreb og øge andelen af maligne melanomer i henvisningerne til dermatolog/plastikkirurg
Er ikke diagnostisk ved malignt melanom - excision med histo-patologisk undersøgelse er fortsat guldstandard
Aktuelle indikationer for dermatoskopi
Det findes ikke tilstrækkelig data til at anbefale generel screening for hudkræft4
Dermatoskopi kan være et nyttigt supplement når:
Patienten præsenterer en hudlæsion, vedkommende er bekymret for
Lægen observerer en mistænkelig hudlæsion
Personer der har øget risiko for malignt melanom:5,6
Tidligere melanom
Familiær forekomst
Mænd > 50 år med lys hud
Personer med væsentlig solforbrænding eller langvarig solarie brug i anamnesen
Personer med mange nævi eller flere atypiske nævi
Rødhårede
Erstatter ikke en målrettet undersøgelse med anamnese og inspektion, men kan give tillægs information
Undersøgelse og Procedure
Dermatoskopet er et håndholdt mikroskop, en lyskilde med et forstørrelsesglas, normalt op til 10-20 x forstørrelse
Lyskilden består af polariseret eller upolariseret lys, evt. begge
Ved at reducere lysreflektionen i hudens overflade kan strukturer lige under hudoverfladen ses
Nogen dermatoskoper kan sættes på et mobilkamera eller computer og dermed optage digitale dermatoskopi billeder
Upolariseret eller polariseret lys
Polariseret lys og upolariseret lys giver forskellig information, for eksempel giver polariseret lys bedre fremstilling af blodårer og hvide områder
Upolariseret lys
Upolariseret lys bruges sammen med et polariseringsfilter eller en emulsionsvæske (olie, gel) som giver glaspladen god kontakt til huden og mulighed for at presse blod ud af det dermatokoperede hudområde, så evt pigmentstrukturer visualiseres bedre.
Kræver brug af emulsionssvæske, giver god billedkvalitet og god kontakt mellem dermatoskop og hud ved brug af kamera/mobilkamera
Polariseret lys
Hudkontakt undgås, emulsionsvæske er ikke nødvendig
Risikoen for smittespredning nedsættes
Undersøgelse af multiple hudlæsioner går hurtigere med polariseret lys da emulsionsvæske ikke er nødvendig
Enkelte dermatoskoper har både polariseret og upolariseret lys
Dermatoskopi i praksis
En praktiserende læge vil ikke møde et tilstrækkeligt antal patienter med hudkræft til at få samme udbytte af dermatoskopi som hudlægen
En praktiserende læge kan med træning
Skelne mellem godartede læsioner og mistænkelige læsioner herunder malignt melanom, som bør vurderes og evt fjernes af dermatolog/plastikkirurg
Identificere hudkræft af typen basalcellekarcinom
Påvise fnat, lus eller lokalisere små fremmedlegemer
Identificere godartede læsioner som seborrhoisk keratose, angiomer, dermatofibrom og blå nævi
Dermatoskopi hos hudlægen
Hudlægen vil kunne diagnosticere forskellige typer nævi, atypiske nævi og maligne melanomer, hvilket kræver betydelig erfaring
Hudlægen kan også foretage dermatoskopisk overvågning af atypiske nævi eller præmaligne tilstande eventuelt med fotomonitorering.
Testegenskaber
Diagnostisk nøjagtighed ved påvisning af malignt melanom med det blotte øje er omkring 60-80%7,8
Uden tilstrækkelig træning kan dermatoskopi reducere diagnostisk sensitivitet9
Flere studier har vist, at én dags træning i brug av dermatoskopi, øger den diagnostiske nøjagtighed ved malignt melanom7
Der er fundet øget sensitivitet fra 54 til 79% ved vurdering af hudkræft, inklusiv malignt melanom, i almen praksis med dermatoskopi kontra det blotte øje, forudsat en vis grad af træning10
Fra at finde 54% (46% falske negative) fandt lægerne efter træning op til 79% (21% falske negative)11
En canadisk metaanalyse af brug af dermatoskopi i almen praksis konkluderer, at undersøgelsen giver højere sensitivitet uden at reducere specificiteten ved diagnostik af malignt melanom12
Undersøgelsen
Farver
I dermatoskopet kan ses farverne sort, brun, gul, orange, lilla, blå, grå, rød, rosa og hvid i huden
Farverne svarer til forskellige hudstrukturer og strukturerne kan have forskellige farver i de forskellige hudlag
Melaninet kan fremstå sort, brunt eller blåt afhængigt af, om det ligger overfladisk i epidermis, dybt i epidermis eller i dermis.
Farveintensiteten kan variere efter koncentrationen af melanin
Figur 1: Dermatoskopi af pigmenterede elementer i forskellige hudlag
Figur 3: Compound nævus: Pigment beliggende både ved dermo-epidermal junction og danner retikulært pigmentnet og ved dermale papiller, hvor det ses om brostensmønster
Symmetriske runde eller ovale strukturer over 0,1 mm, findes i forskellige farver, samlet i klaser, spredt, liggende langs kanten av læsionen eller jævnt fordelt.
Centralt beliggende og regelmæssige i størrelse og form ved godartede nævi
Brune og/eller sorte ved melanom
Ligger perifert med uregelmæssig form og farve ved melanom
Dots/prikker
Små runde sorte, brune, grå, blågrå strukturer under 0,1 mm
Sorte dots kan forekomme i godartede nævi, og er ofte beliggende centralt
Ved melanom irregulære i størrelse og udbredelse
Hyppigst beliggende perifert i læsionen
Blotch/sorte strukturløse områder
Områder med koncentreret pigment i hele epidermis og hornlag, giver sorte homogene strukturer
Streaks/linjer
Linjer fra tumor og ud mod normal hud, ensartede og symmetrisk i hele læsionen ved Spitz nævus
Uregelmæssig og beliggende i randzonen ved melanom
Pseudopodier
Reder af atypiske melanocytter langs overgangen mellem epidermis og dermis
Fingeragtige bulbus dannelse med mørkpigmenterede strukturer i kanten af læsionen og reder af atypiske melanocytter langs overgangen mellem epidermis og dermis
Blåhvidt slør/mælkeslør
Ansamling af pigment i dermis
Homogent blåt pigment i hele læsionen ved blå nævus
Blåhvidt slør i dele af nævus er tegn på malignitet
Mønster
Beskrivelse
Pigmentnetværk/
Pigment anordning
Netværk dannes af pigment, som ligger langs rete tapper -epidermis som strækker sig ned mellem de dermale papiller (figur 2)
Normalt netværk er regelmæssigt, dækker stort set hele læsionen og bliver gradvis tyndere mod kanten
Atypiske netværk er uregelmæssige, breddeøget, har tydelig/skarpt afgrænset pigmentnetværk mod normal hud
Cobbelstone/ brostens pigmentering ses i områder hvor pigmentet er anordnet nede i dermis/ dermale papiller (figur 3 og 4)
Pseudonetværk
Ansigtshuden har ikke rete ridges, men talgkirtelåbninger som giver hvide åbninger i pigmentering og indtryk af et groft netværk
Negativt netværk
Sammenhængende hypopigmenterede linjer mellem uregelmæssig formede pigmenterede strukturer som aflange globuli
Muligvis et resultat af pigmentcelle-reder som udvider papillerne i papillære dermis og giver et billede af lyst/hvidt netværk
Regressionsstrukturer
Hvide ar lignende strukturer, fibrose som følger af nedbrydning af melanocytter i melanomet
Strukturløse områder
Områder uden netværk er områder med korte eller få pigmenterede rete ridges
Kendetegn ved malignt melanom
Atypiske pigmentnetværk
Blåhvidt slør
Atypisk karmønster
Irregulære linjer
pseudopodier
Atypiske dots eller globuli
Regressionsstrukturer
Algoritmer
Udviklet for at forenkle dermatoskopi for ikke-eksperter, og skal bruges med forsigtighed, da det er vist, at det har moderat diagnostisk nøjagtighed13
Mønsteranalyse ser ud til at have højere diagnostisk nøjagtighed end algoritmer ved dermoskopisk vurdering af mistænkelige pigmenterede læsioner14
Baserer sig på negative træk og positive træk ved læsionen. Et eller flere positive træk kombineret med ingen af de negative, giver mistanke om melanom
Definerer fem elementer - linjer, pseudopods (linjer med bulbus for enden), cirkler, større dots og mindre dots. I tillæg deles linjer ind i fem undergrupper - retikulære, forgrenede, parallelle, radiære/udstrålende og buede. Hvis nogen af disse strukturer er tilstede, asymmetrisk fordelt, bør der foretages yderligere diagnostik
Opfølgning ved unormale fund
Ved unormale fund eller tvivl henvises patienten til dermatolog. Ved mistanke om malignt melanom henvises patienten i filterfunktion/kræftpakkeforløb for modermærkekræft.
Billeder
Dårlig dermatoskopi teknik af nævus uden brug af sprit og kompression. Der er refleksion fra stratum corneum, og pigmentet kan ikke visualiseres. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Korrekt dermatoskopi teknik af nævus (samme som ovenstående billede). Der er anvendt sprit og kompression, og det finmaskede pigmentnet træder frem. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Basalcellekarcinom makroskopisk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Basalcellekarcinom dermatoskopisk. Bemærk kaliber-vekslende, forgrenede tumorkar og large blue-grau ovoid nests. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Fnat med midegang og lysebrun fnatmide for enden. Billede venligst udlånt af Christian Tørring
Angiom uden dermatoskop. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Angiom med dermatoskop med udprægede rød-blå lakuner. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Seboroisk keratose, makroskopisk foto. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Dermatoskopi af samme element som i A. Der ses horncyster, cerebruforme folder, lysebrun fingerprints foreneligt med seboroisk keratose. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Angiom makroskopisk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Dermatoskopi af angiom med blodkar i lakuner.
Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Atypisk nævus med diameter >6mm, uregelmæssigt pigmenteret. Elementet er monitoreret over tid og er uændret. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Ink spot nævus makroskopisk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Ink spot nævus dermatoskopisk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Akralt nævus dermatoskopisk. Der ses pigment anordnet i parallelt fure mønster. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Malignt melanom, makroskopisk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Malignt melanom, dermatoskopi med asymmetri, uregelmæssig afgrænsning, >3 farver, >6mm. Desuden forgrovet pigmentnetværk, pseudopodier, streaks og globuli til venstre og mindre område med hvidlig sløring. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Malignt melanom, makroskopisk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Malignt melanom, dermatoskopisk med atypisk pigmentnetværk, blotch, blålig-hvidt mælkeslør, breddeøget pigmentnetværk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Malignt melanom, makroskopisk. Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Malignt melanom, dermatoskopisk med blå-hvidt mælkeslør, blotch, perifere globuli, regression.
Foto venligst udlånt af Katrine Karmisholt
Ink spot lentigo, hyppig hos mørke hudtyper. Foto venligst udlånt af DermNet
Kilder
Referencer
Kliniske guidelines - Dansk Dermatologisk Selskab.
Vis kilde
Dinnes J, Deeks JJ, Chuchu N, Ferrante di Ruffano L, Matin RN, Thomson DR, Wong KY, Aldridge RB, Abbott R, Fawzy M, Bayliss SE, Grainge MJ, Takwoingi Y, Davenport C, Godfrey K, Walter FM, Williams HC, Cochrane Skin Cancer Diagnostic Test Accuracy Group.. Dermoscopy, with and without visual inspection, for diagnosing melanoma in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2018; 12.; CD011902.
Vis kilde
Wernli KJ, Henrikson NB, Morrison CC, Nguyen M, Pocobelli G, Blasi PR. Screening for Skin Cancer in Adults: Updated Evidence Report and Systematic Review for the US Preventive Services Task Force. JAMA. 2016; 316.; 436-47.
Vis kilde
Soura E, Eliades PJ, Shannon K, Stratigos AJ, Tsao H. Hereditary melanoma: Update on syndromes and management: Genetics of familial atypical multiple mole melanoma syndrome. J Am Acad Dermatol. 2016; 74.; 395-407; quiz 408-10.
Vis kilde
Belbasis L, Stefanaki I, Stratigos AJ, Evangelou E. Non-genetic risk factors for cutaneous melanoma and keratinocyte skin cancers: An umbrella review of meta-analyses. J Dermatol Sci. 2016; 84.; 330-339.
Vis kilde
Vestergaard ME, Macaskill P, Holt PE, Menzies SW. Dermoscopy compared with naked eye examination for the diagnosis of primary melanoma: a meta-analysis of studies performed in a clinical setting. Br J Dermatol. 2008; 159.; 669-76.
Vis kilde
Kittler H, Pehamberger H, Wolff K, Binder M. Diagnostic accuracy of dermoscopy. Lancet Oncol. 2002; 3.; 159-65.
Vis kilde
Binder M, Puespoeck-Schwarz M, Steiner A, Kittler H, Muellner M, Wolff K, Pehamberger H. Epiluminescence microscopy of small pigmented skin lesions: short-term formal training improves the diagnostic performance of dermatologists. J Am Acad Dermatol. 1997; 36.; 197-202.
Vis kilde
Westerhoff K, McCarthy WH, Menzies SW. Increase in the sensitivity for melanoma diagnosis by primary care physicians using skin surface microscopy. Br J Dermatol. 2000; 143.; 1016-20.
Vis kilde
Argenziano G, Puig S, Zalaudek I, Sera F, Corona R, Alsina M, Barbato F, Carrera C, Ferrara G, Guilabert A, Massi D, Moreno-Romero JA, Muñoz-Santos C, Petrillo G, Segura S, Soyer HP, Zanchini R, Malvehy J. Dermoscopy improves accuracy of primary care physicians to triage lesions suggestive of skin cancer. J Clin Oncol. 2006; 24.; 1877-82.
Vis kilde
Herschorn A. Dermoscopy for melanoma detection in family practice. Can Fam Physician. 2012; 58.; 740-5, e372-8.
Vis kilde
Carrera C, Marchetti MA, Dusza SW, Argenziano G, Braun RP, Halpern AC, Jaimes N, Kittler HJ, Malvehy J, Menzies SW, Pellacani G, Puig S, Rabinovitz HS, Scope A, Soyer HP, Stolz W, Hofmann-Wellenhof R, Zalaudek I, Marghoob AA. Validity and Reliability of Dermoscopic Criteria Used to Differentiate Nevi From Melanoma: A Web-Based International Dermoscopy Society Study. JAMA Dermatol. 2016; 152.; 798-806.
Vis kilde
Annessi G, Bono R, Sampogna F, Faraggiana T, Abeni D. Sensitivity, specificity, and diagnostic accuracy of three dermoscopic algorithmic methods in the diagnosis of doubtful melanocytic lesions: the importance of light brown structureless areas in differentiating atypical melanocytic nevi from thin melanomas. J Am Acad Dermatol. 2007; 56.; 759-67.
Vis kilde
Jaimes N, Marghoob AA. Triage amalgamated dermoscopic algorithm. J Am Acad Dermatol. 2020; 82.; 1551-1552.
Vis kilde
Argenziano G, Fabbrocini G, Carli P, De Giorgi V, Sammarco E, Delfino M. Epiluminescence microscopy for the diagnosis of doubtful melanocytic skin lesions. Comparison of the ABCD rule of dermatoscopy and a new 7-point checklist based on pattern analysis. Arch Dermatol. 1998; 134.; 1563-70.
Vis kilde
Menzies SW, Ingvar C, Crotty KA, McCarthy WH. Frequency and morphologic characteristics of invasive melanomas lacking specific surface microscopic features. Arch Dermatol. 1996; 132.; 1178-82.
Vis kilde
Rosendahl C, Cameron A, McColl I, Wilkinson D. Dermatoscopy in routine practice - 'chaos and clues'. Aust Fam Physician. 2012; 41.; 482-7.
Vis kilde
Fagmedarbejdere
Katrine Elisabeth Karmisholt
Overlæge, klinisk lektor, ph.d., Bispebjerg
Annika Norsk Jensen
speciallæge i almen medicin, ph.d.,
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.
