Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Dengue feber

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 27.04.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Virussygdom forårsaget af denguevirus (Den), som overføres af myggene Aedes aegypti og Aedes albopictus
  • Denguevirusinfektion spænder fra helt asymptomatisk, via ukarakteristisk febersygdom til klassisk dengue feber, dengue hæmoragisk feber eller til dengue shocksyndrom
  • Denguevirus tilhører gruppen flavivirus og er i familie med gulfebervirus og japansk encephalitis virus 1
    • Virus findes i 4 serotyper (Den 1-4)
  • Overstået sygdom giver kun immunitet mod den aktuelle serotype, og man kan (teoretisk set) smittes 4 gange
  • Førstegangsinfektion giver almindeligvis få komplikationer (klassisk dengue feber), mens andengangsinfektion kan føre til dengue hæmoragisk feber og dengue shocksyndrom

Forekomst

  • Geografi
    • Før 1970 forekom sygdommen hovedsageligt i Sydøstasien, mens den i dag forekommer i mere end 100 lande
    • Udbredt sygdom mellem 25. nordlige og sydlige breddegrad på steder som Thailand, Indien, Filippinerne, Caribien inklusive Puerto Rico og Cuba, Mellemamerika, Afrika og Stillehavsøerne
    • De senere år er der rapporteret et øget antal tilfælde af dengue feber i flere asiatiske lande blandt andet i Pakistan, Indien og Indonesien; der rapporteres også om et stigende antal tilfælde i Sydøstasien (Singapore, Malaysia, Thailand og Vietnam)
    • 40 % af verdens befolkning bor i områder med dengue feber
  • Incidensen i endemiske områder er stigende
    • Markant stigning i forekomsten i Latinamerika de senere år blandt andet epidemi i Brasilien i 2007/08; de fleste tilfælde forekommer almindeligvis i regntiden fra januar til maj i denne region
    • Med 50-100 millioner nye tilfælde årligt på verdensplan er dengue feber verdens vigtigste insektbårne virussygdom og den næst hyppigste tropesygdom efter malaria
    • Der optræder store udbrud af sygdommen med få års mellemrum
    • Figuren viser distributionen af dengue på verdensplan i 2008 (Kilde: CDC 2010, www.cdc.gov)
    • Distribution debgue feber 2008zoom
    • Klik her for at se en større version af figuren

Forekomst hos rejsende

  • Dengue feber er nu én af de hyppigst diagnosticerede, tropiske virussygdomme i Vesteuropa og Nordamerika 2
  • Det antages, at der er i Danmark er mellem 50 og 100 importerede tilfælde årligt
  • De fleste vesteuropæiske turister smittes i Sydøstasien (Thailand, Malaysia, Indonesien og Filippinerne 3, 4

Hæmoragisk dengue feber

  • Hyppig årsag til sygehusindlæggelser i endemiske områder og en hyppig årsag til dødsfald blandt børn i Sydøstasien
  • Hæmoragisk dengue feber er almindeligst hos børn under et år og hos børn i aldersgruppen 7-15 år, men er sjælden hos voksne 2

Ætiologi og patogenese

  • Denguevirus
    • Tilhører flavivirusgruppen og er nært beslægtet med gulfeber- og japansk encephalitisvirus
    • Der er fire serotyper (Den 1-4); infektion giver livslang immunitet, men kun mod den aktuelle serotype
  • Smitteoverføring
    • Denguevirus overføres med bid fra myggen Aedes aegypti eller Aedes albopictus
    • Aedes-myggen formerer sig i menneskeskabte, små vandhuller gamle bildæk, konservesdåser, osv.
    • Aedes-myggen adskiller sig fra malariamyggen ved, at den stikker om dagen, ofte om morgenen før solopgang og sent på eftermiddagen lige før solnedgang; den lever i byområder, store dele af tiden indendørs
    • Stikket fra Aedes-myggen er smertefrit, men ofte kløende i modsætning til malariamyggens stik
    • Sygdommen optræder hele året, men hyppigst i den aktive myggesæson - i eller lige efter regntiden
  • Ingen smitte mellem mennesker
    • Mennesket er hovedvært for virus
    • Smitte overføres ikke mellem mennesker
    • Dengue feber regnes som en zoonose, fordi overføring af virus til mennesker sker fra aber eller myg; inficerede mennesker har store virusmængder i blodet og kan derfor inficere vektormyg 5
  • Hæmoragisk feber og dengue shocksyndrom
    • Karakteriseres af en akut og ofte udtalt kapillærlækage; klinisk ses blodtryksfald, perifere ødemer, ascites og pleuravæske, mens udtalte blødninger er mindre almindeligt
    • Er hyppig årsag til sygehusindlæggelser og en hyppig årsag til dødsfald blandt børn i Sydøstasien
    • Hæmoragisk dengue feber er almindeligst hos børn under 15 år og er mere sjælden hos voksne2
    • Opstår hovedsageligt hos personer med andengangsinfektion, som tidligere har været smittet af en anden serotype, eller som har fået maternelle antistoffer overført i fosterlivet
    • Man tror, at blødningstendensen udløses af immunologiske krydsreaktioner (enhancement)

Disponerende faktorer

  • Ophold i endemisk områder
  • Faktorer, som er skyld i global stigning i forekomsten 6,2:
    • Øget tæthed og geografisk spredning af myggen
    • Upålidelige vandingssystemer
    • Øget rækkevidde af virus som følge af luftfart
    • Øget befolkningstæthed i byområder
  • WHO estimerer, at en global temperaturstigning på 1,0-3,5° kan øge overføringen af virus, fordi den eksterne inkubationsperiode af virus i myggen bliver kortere; dette kan bidrage til yderligere 20.000-30.000 dødsfald årligt

ICPC-2

  • A78 Infektionssygdom IKA

ICD-10

  • A90 Denguefeber
  • A91 Denguefeber m blødninger

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Almindeligvis en klinisk diagnose i endemiske områder, men kan verificeres ved påvisning af specifikke antistoffer
    • Kan medføre varierende grader af influenzalignende symptomer; generelt ses voldsommere symptomer med stigende alder; ofte med typisk udslæt

Differentialdiagnoser

Sygehistorie

Klassisk dengue feber

  • Inkubationstid 2-10 dage
  • Kan være nærmest asymptomatisk
  • Spædbørn og børn under 15 år
    • Kan have en upåfaldende febersygdom med et makulopapuløst udslæt
  • Børn over 15 år og voksne
    • Klassisk dengue feber viser sig som en influenzalignende tilstand med høj feber, kulderystelser, hovedpine, lysskyhed, hududslæt, muskel- og ledsmerter
    • Starter gerne akut; stærke smerter bag øjnene, i ryg og ekstremiteter gør, at tilstanden også kaldes "break bone fever"2
    • Den initiale feberperiode varer typisk i 5-7 dage
    • Forskellige hududslæt forekommer hos ca. halvdelen; kommer efter nogle dage og varer gerne 2-4 dage; kan være ledsaget af kløe og afskalning3, 7
    • Nogle får milde luftvejs- og gastrointestinale gener
  • Forløb postinfeksiøst
    • Den akutte sygdom varer sjældent mere end én uge, men rekonvalesenstiden kan være lang og kan være ledsaget af psykiske symptomer og hårtab
    • Hårtabet er som regel det sidste symptom, som kommer; det optræder gerne ca. to måneder efter, at patienten er blevet rask og varer ca. en måned

Hæmoragisk dengue feber

  • Dengue feber kan i sjældne tilfælde udvikle sig til dengue hæmoragisk feber, som domineres af blødninger i hud og slimhinder
  • Optræder typisk hos børn under 15 år og langt overvejende hos lokalbefolkningen i Sydamerika og Sydøstasien
  • Debuterer med høj feber og almensymptomer som ved almindelig dengue feber
  • Den kritiske fase kommer efter 3-4 dage samtidigt med temperaturfald
    • Petekkiale udslæt og gastrointestinal blødning
    • Samtidig hepatomegali og ofte kredsløbssvigt
    • Ascites og pleuraeksudat
  • Reinfektion med en anden serotype denguevirus kan disponere til udvikling af hæmoragisk dengue feber eller dengue shock syndrom2, 8

Kliniske fund

  • Rødligt udslæt i ansigtet
    • Varer almindeligvis 24-48 timer
  • Hududslæt
    • Forekommer hos halvdelen og adskiller dengue feber fra malaria, gul feber og influenza
    • Der ses forskellige typer udslæt; i starten diffus rødme og senere et makulopapuløst eller skarlatiniformt udslæt på sygdommens 3.-4. dag
  • Petekkier
    • Umiddelbart før temperaturen falder kritisk, opstår af og til petekkier, som kan blive generaliserede med meget karakteristiske og nærmest patognomoniske udsparinger hos ca. 80 %; der vil samtidig være trombocytopeni
    • Det optræder først dorsalt på hænder og fødder, spredes til arme, ben, truncus og hals, men sjældent til ansigtet
    • Dette petekkiale udslæt varer fra få timer til flere dage og følges til tider af hudafskalning
    • Denne tilstand er udtryk for rekonvalescens, og går ikke over i hæmoragiske komplikationer
  • Andre fund
    • Kan forekomme hævede lymfeknuder, injicerede konjunktiva og inflammeret pharynx

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Blodprøver
    • Leukopeni og trombocytopeni er typisk
    • Forhøjede transaminaser

Andre undersøgelser

Hvornår skal patienten henvises?

  • Konference med infektionsmedicinsk afdeling anbefales hurtigt, da differentialdiagnosen over for blandt andet malaria og tyfus kan være vanskelig
  • Indlæggelse ved mindste mistanke om hæmoragisk dengue feber

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring

Generelt om behandlingen

  • Almindelig dengue feber
    • Behandlingen er udelukkende symptomatisk, der findes ingen specifik antiviral behandling
    • Standardbehandling er intravenøs væske
    • Paracetamol foretrækkes som smertestillende
  • Hæmoragisk dengue feber
    • Kræver indlæggelse og behandling med intravenøs væske, blodprodukter og eventuelt anden intensivbehandling

Medicinsk behandling

  • Smertelindrende og febernedsættende ved behov
    • Paracetamol 1g x 3-4 til voksne
    • Til børn paracetamol anvendes 15 mg/kg x 3-4

Forebyggende behandling

Forebyggelse af myggestik

  • For personer, som rejser til endemiske områder, er det vigtigt at undgå myggestik
  • I modsætning til malariamyg, som er aktiv om aftenen og om natten, kan Aedes aegypti stikke når som helst, specielt indendørs og på skyggefulde steder
  • Myggen trives godt i byområder, så der er også smitterisiko selv i storbyer; se billedet nedenfor
  • Denguebekæmpelse i Singapore, 2008zoom
  • Risiko for smitte stiger, hvis antallet af myg øges, hvilket kan ses i regntiden eller ved oversvømmelser

  • Aedes aegypti formerer sig dog året rundt i stillestående vand, f.eks. i drikkevandsbeholdere, gamle bildæk eller tomme dåser. Dette er baggrunden for billedet, hvor entreprenøren tilsyneladende reklamerer med, at på denne byggeplads sørger man for, at der ikke bliver efterladt dåser, bøtter og lignende med stillestående vand, hvor myggen kan formere sig. Billedet ovenfor er fra Singapore.

    Klik her for at se en større version af billedet.

  • Anvend beskyttende tøj
    • Langærmet skjorte, lange bukser og sokker
  • Brug insektmidler, som indeholder dietyltoluamid (DEET) eller lignende
    • Sådanne midler bør benyttes - også om dagen, og indsmøringen skal gentages, hvis man sveder meget
    • Vær særligt opmærksom i de tidlige morgentimer og sidst på eftermiddagen, hvad enten man er på landet eller i byen
    • Se patientinformation: Forebyggelse af myggestik
  • Myggenet
    • Sov under permetrinimpregnert myggenet og sprøjt tøjet med permetrin
  • Sprøjt eventuelt også boligen med insektmiddel
  • Lokale tiltag er drænage af vandpytter og sprøjtning af myggenes yngleplasser med insekticider
  • Følg råd fra lokale sundhedsmyndigheder under rejsen

Personer, som tidligere har haft dengue feber

  • De har teoretisk en større risiko for at få hæmoragisk sygdom ved ny smitte og bør være ekstra omhyggelige med at forebygge myggestik
    • Hæmoragisk sygdom er dog ekstremt sjældent beskrevet blandt turister

Vaccination ved rejser

  • Vacciner er under udvikling5, men er fortsat ikke tilgængelige

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Klassisk dengue feber er en selvbegrænsende febersygdom
  • Hæmoragisk dengue feber
    • Kan i sjældne tilfælde forløbe fatalt
    • Almindeligvis er prognosen også ved denne form god, men rekonvalescensperioden kan være lang

Komplikationer

  • I det akutte forløb ses en sjælden gang encephalitis, synsaffektion, myokarditis, etc.; alvorlige blødning forekommer også ved primær infektion 10
  • Postinfektiøse problemer
    • Træthed, koncentrationsbesvær og psykiske symptomer kan forekomme i måneder efter infektionen - særligt hos voksne

Prognose

  • God hos tidligere raske personer
  • Dengue feber er almindeligvis selvbegrænsende og med en dødelighed <1 %
  • Immunitet
    • Sygdom medfører livsvarig immunitet for den aktuelle serotype (Den 1-4), men der er ikke krydsimmunitet
  • Hæmoragisk dengue feber og dengue shock syndrom
    • Prognosen afhænger af forebyggelse eller tidlig påvisning og behandling af shock 11
    • Dødeligheden er 2,5-5 %, men er beskrevet som ca. 1 % ved optimal intensivbehandling

Patientinformation

Hvad du bør informere patienten om

  • Betydningen af beskyttelse af mod myggestik
  • Myggen Aedes aegypti er aktiv også om dagen specielt tidligt og sent på dagen
  • Tilstanden er hovedsagligt godartet, men rekonvalescensperioden kan være lang

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Buhl MR. Flavivirusinfektioner: gul feber, denguefeber og japansk encefalitis. Ugeskr Læger 2005; 167: 4076-80.Buhl MR. Flavivirusinfektioner: gul feber, denguefeber og japansk encefalitis. Ugeskr Læger 2005; 167: 4076-80.
  2. Wilder-Smith A, Schwartz E. Dengue in travelers. N Engl J Med 2005; 353: 924-32. Wilder-Smith A, Schwartz E. Dengue in travelers. N Engl J Med 2005; 353: 924-32.
  3. Jelinek T, Muhlberger N, Harms G, Corachan M, Grobusch MP, Knobloch J et al. Epidemiology and clinical features of imported dengue fever in Europe: sentinel surveillance data from TropNetEurop. Clin Infect Dis 2002; 35: 1047-1052.Jelinek T, Muhlberger N, Harms G, Corachan M, Grobusch MP, Knobloch J et al. Epidemiology and clinical features of imported dengue fever in Europe: sentinel surveillance data from TropNetEurop. Clin Infect Dis 2002; 35: 1047-1052.
  4. Lindbäck H, Lindbäck J, Tegnell A, Janzon R, Vene S, Ekdahl K. Dengue fever in travelers to the tropics, 1998 and 1999. Emerg Infect Dis 2003; 9: 438-442.Lindbäck H, Lindbäck J, Tegnell A, Janzon R, Vene S, Ekdahl K. Dengue fever in travelers to the tropics, 1998 and 1999. Emerg Infect Dis 2003; 9: 438-442.
  5. Monath TP. Dengue and yellow fever - challenges for the development and use of vaccines. N Engl J Med 2007; 357: 2222-5.Monath TP. Dengue and yellow fever - challenges for the development and use of vaccines. N Engl J Med 2007; 357: 2222-5.
  6. Guzman MG, Kouri G. Dengue: an update. Lancet Infect Dis 2002; 2: 33-42.Guzman MG, Kouri G. Dengue: an update. Lancet Infect Dis 2002; 2: 33-42.
  7. Schwartz E, Mendelson E, Sidi Y. Dengue fever among travelers. Am J Med 1996; 101: 516-20.Schwartz E, Mendelson E, Sidi Y. Dengue fever among travelers. Am J Med 1996; 101: 516-20.
  8. Gubler DJ. Epidemic dengue/dengue hemorrhagic fever as a public health, social and economic problem in the 21st century. Trends Microbiol 2002; 10: 100-3.Gubler DJ. Epidemic dengue/dengue hemorrhagic fever as a public health, social and economic problem in the 21st century. Trends Microbiol 2002; 10: 100-3.
  9. Lindegren G, Vene S, Lundkvist Å, Falk KI. Optimized diagnosis of acute dengue fever in Swedish travelers by a combination of reverse transcription-PCR and immunoglobin M detection. J Clin Microbiol 2005; 43: 2850-5.Lindegren G, Vene S, Lundkvist Å, Falk KI. Optimized diagnosis of acute dengue fever in Swedish travelers by a combination of reverse transcription-PCR and immunoglobin M detection. J Clin Microbiol 2005; 43: 2850-5.
  10. Nilsson J, Vene S, Mattsson L. Dengue encephalitis in a Swedish traveller returning from Thailand. Scand J Infect Dis 2005; 776-8.Nilsson J, Vene S, Mattsson L. Dengue encephalitis in a Swedish traveller returning from Thailand. Scand J Infect Dis 2005; 776-8.
  11. Blacksell SD, Newton PN, Bell D, Kelley J, Mammen MP, Vaughn DW et al. The comparative accuracy of 8 commercial rapid immunochromatographic assays for the diagnosis of acute dengue virus infection. Clin Infect Dis 2006; 42: 1127-34.Blacksell SD, Newton PN, Bell D, Kelley J, Mammen MP, Vaughn DW et al. The comparative accuracy of 8 commercial rapid immunochromatographic assays for the diagnosis of acute dengue virus infection. Clin Infect Dis 2006; 42: 1127-34.

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, Ledende overlæge, klinisk lektor, dr.med., Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk afdeling
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?