Dracunculiasis

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Lang, hvid orm (som tynd spaghetti), der protruderer fra blærer og sår i huden - især på underekstremiteter
• Udseende af sår og orm er patognomonisk og er velkendt i endemiske områder

Sygehistorie

• Fra smitte og frem til ormens fremkomst lige under hudoverfladen, er der som regel ingen symptomer
• Først dannes en blære i huden, hvor ormen efterhånden kommer ud - i denne fase kan patienten få almensymptomer med feber
• Blæredannelsen er smertefuld - efter et par døgn brister blæren og omdannes til et smertende sår, der yderligere kan blive superinficeret
• Ormen ekstraheres mekanisk ved langsom oprulning på en pind eller lignende - det kan tage fra dage til uger, før hele ormen er ude
• Sygdommen er stort set udryddet, også i tidligere højendemiske egne

Kliniske fund

• Blærer i huden forekommer i over 90 % af tilfældene på underben eller fødder
• Efterhånden sårdannelse og synlig, hvid, trådlignende orm i såret

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Ikke relevant

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Klinisk diagnose
• Ingen serologiske tests tilgængelige
• Guineaormen udskiller en væske, hvori der kan påvises store mængder larver

Differentialdiagnoser

• Anden smertefuld blære- eller sårdannelse på huden
• Protrusion af ormen i såret er patognomonisk 

Behandling

Behandlingsmål

• Forebygge infektion
• Lindre gener ved etableret infektion

Generelt om behandlingen

• Der findes ingen medicinsk behandling og ingen vaccine
• Ormen trækkes ud, nogle få centimeter om dagen, ved at patienten snor den op på en tændstik, kvist eller andet tilgængeligt
• Såret tildækkes for at forebygge sekundær infektion

Håndtering i almen praksis

• Henvisning ved mistanke om tilstanden

Råd til patienten

• Rent drikkevand ved rejser i udlandet

Medicinsk behandling

• Ingen

Andre medicinske behandlinger

• Antibiotisk behandling ved superinfektion
• Tetanus-vaccination

Anden behandling

• Ormen ekstraheres langsom og nogle få centimeter om dagen, ved at patienten snor den op på en tændstik, lille pind eller andet tilgængeligt

Kirurgi

• Ikke relevant

Forebyggende behandling

• Drikkevandshygiejne
  • Drik kun vand fra dybtliggende vandkilder, borehuller eller brønde, som ikke er forurenede
  • Forhindre personer med åbne sår forårsaget af guineaorm i at komme i nærheden af drikkevandskilder
  • Filtrér altid drikkevand ved hjælp af et stoffilter for at fjerne inficerede vandlopper
• Usikre eller forurenede drikkevandskilder behandles med desinfektionsmidler, som dræber vandlopperne og larverne
• God sårbehandling og tætsluttende forbindinger forhindrer spredning af sygdommen fra smittede personer

Henvisning

• Ved mistanke om tilstanden

Opfølgning

• Forestås af infektionsmedicinsk afdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Umiddelbart inden hudforandringerne indtræder, kan der være almene symptomer så som feber, svimmelhed, kvalme, opkast og diarre.
• Ca. 1 år efter smitte når hun-ormen hudoverfladen, hvor de smertefulde hudforandringer optræder..
• Forløbet er godartet, men meget plagsomt - i perioden med åbne sår er patienterne ofte invalideret af smerter
• Infektion medfører ikke immunitet - reinfektion var almindelig i endemiske områder

Komplikationer

• Sekundære sårinfektioner med nekrotiserende bløddelsinfektion eller sepsis
• Tetanus

Prognose

• Uden komplikationer er prognosen god

Baggrundsoplysninger

Definition

• Dracunculiasis kaldes også Guinea-orm, og er en vandbåren infektionssygdom forårsaget af Dracunculus medinensis¹
• Synonym: Guinea-orm

Forekomst

• Sygdommen er stort set udryddet globalt
• Omkring 1985 var der ca. 3,5 millioner nye tilfælde hvert år
• I 2022 blev der rapporteret 13 tilfælde på verdensplan. Disse tilfælde var fordelt på en række fattige lande i tropisk Afrika
• Krige og social nød er dog medvirkende til, at sygdommen fortsat vil kunne bryde frem i områder, som ellers er erklæret fri for smitte med Guinea-orm

Ætiologi og patogenese

• Dracunculus medinensis er en rundorm (nematode), som lever i underhuden hos mennesker og visse andre pattedyr, f.eks. hunde
• De voksne orm udskiller store mængder larver, som inficerer mikroskopiske skaldyr (vandlopper) i ferskvand
• Når ferskvandet indtages, vil vandlopperne opløses og frigøre larver i menneskets tarmsystem
• Mennesker kan også smittes via indtagelse af fisk
• Larverne trænger gennem tarmvæggen og spredes i kroppen, hvor de modnes og udvikler sig til voksne orm
• Befrugtede hunorme vandrer i underhuden og når i løbet af adskillelige måneder til hudoverfladen
• Der dannes et sår, oftest på fødderne, hvor ormen, som kan blive over 1 m lang, bryder gennem hudoverfladen
• Når den frie ende af hunormen kommer i kontakt med vand, udskiller den store mængder larver, der på ny kan optages i vandlopper

Disponerende faktorer

• Indtag af forurenet vand i områder, hvor guineaormen er endemisk

ICPC

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Information om dracunculiasis

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

• CDCs kliniske overblik over Guinea orm