Ebola - hæmoragisk feber

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Hæmoragisk feber med påvisning af Ebola-virus eller antistoffer mod virus

Sygehistorie

• Sygdommen starter med feber, hovedpine, muskel- og halssmerter
• Dette følges af opkast, hyppig vandig diarré (op til 10L/døgn), brystsmerter, hoste og svigtende lever- og nyrefunktion
• Efter 5-7 dage kan man udvikle blødninger fra mave-/tarmkanalen og lungerne og et udslæt, som kan sprede sig til hele kroppen. Massiv blødning beskrives ikke lige så hyppigt under de seneste epidemier
• Blødninger/væskedeficit efterfølges ofte af shock og DIC
• Patienter, der overlever, bliver typisk bedre i 2. sygdomsuge
• Rekonvalescens kan være meget lang - op til 2 år med bl.a. fatigue, muskel- og ledsmerter, hovedpine, søvnproblemer, hukommelsesproblemer, manglende vægtstigning efter vægttab i forbindelse med infektionen
• WHO arbejder med følgende case definition under udbrud: Ebola and Marburg virus outbreak toolbox

Kliniske fund

• Feber
• Mavesmerter, kvalme og opkastninger
• Hæmorragisk diatese
• Cirkulatorisk shock

Laboratoriefund

• Leukopeni, trombocytopeni, forhøjet ALAT, påvirkede nyretal, hypoglykæmi, abnormal koagulation, elektrolytderangering

Supplerende undersøgelser i almen praksis

• Irrelevant - pt. skal visiteres til indlæggelse på specialafdeling til højisolation, så snart mistanken opstår

Andre undersøgelser på sygehus

• Påvisning af virus (PCR) (blod foretrækkes) - bliver positiv i løbet af de første 3 dage efter symptomdebut
• Påvisning af antistof rettet mod virus

Differentialdiagnoser

• Malaria
• Tyfus
• Leptospirose
• Meningokoksepsis 
• Mæslinger
• Hæmoragisk feber af andre årsager:
  • Marburg-virus
  • Lassafeber
  • Krim-Congo hæmoragisk feber

Behandling

Behandlingsmål

• Redde patientens liv
• Begrænse smittespredning

Generelt om behandlingen

• Symptomatisk, dvs. stabilisere patienten, standse blødninger, behandle smerter og korrigere væskedeficit
• Forebyggelse af sekundær smitte er helt afgørende i begrænsningen af udbrud
• Patienterne isoleres, og personalet anvender maksimal personlig beskyttelse
• En række eksperimentelle behandlinger med monoklonale antistoffer rettet mod Ebola-virus har været gennemført i udbrudsområder
• Der er udviklet vacciner til anvendelse i endemiske områder i forbindelse med udbrud

Håndtering i almen praksis

• Pt. skal visiteres til indlæggelse på specialafdeling, så snart mistanken opstår.
• Se info om højisolation her: Det østdanske beredskab for alment farlige smitsomme sygdomme

Råd til patienten

• Tror pt. sig smittet, skal vedkommende straks kontakte læge telefonisk og lade sig indlægge på specialafdeling

Medicinsk behandling

• Symptomatisk
• Der findes 2 monoclonale antistoffer (Atoltivimab, Maftivimab og Odesivimab (REGN-EB3) og Ansuvimab (mAb114)), der er effektive over for Zaire Ebola virus
• ZMapp (en kombination af 3 monoklonale antistoffer mod Ebola virus overflade-glycoprotein) og nucleotid-analogen remdesivir er vist mindre effektive end ovenstående antistoffer¹

Andre medicinske behandlinger

• Respiratorbehandling
• Dialyse

Kirurgi

• Ikke relevant

Forebyggende behandling

• Rejser i områder med pågående udbrud frarådes
• Vacciner er blevet udviklet, men anvendes ikke til almindelige rejsende

Henvisning

• Patienter med mistænkt Ebolavirus-infektion skal straks konfereres med infektionsmedicinsk specialafdeling (Skejby eller Hvidovre) med henblik på indlæggelse

Opfølgning

• Foregår på infektionsmedicinsk specialafdeling

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Inkubationstiden er 2-21 dage, gennemsnitligt cirka en uge

Komplikationer

• Hvis pt. overlever, er der sjældent komplikationer til selve sygdommen

Prognose

• Dødelighed er mellem 50-90 % for patienter med klinisk sygdom - dog betydelig lavere ved behandling på et vestligt hospital med alle tilgængelige behandlingsmuligheder²
• Dødeligheden i epidemien i Vestafrika i 2014-2016 var samlet set på godt 40 %

Baggrundsoplysninger

Definition

• Hæmoragisk feber forårsaget af infektion med Ebola-virus

Forekomst

• Forekommer i Vest- og Centralafrika³ 
• Ebola blev først beskrevet i et udbrud i 1976 og har fået sit navn efter en flod i DR Congo (daværende Zaire)
• Optræder i større eller mindre epidemier i det centrale og vestlige Afrika 
• Indtil 2014 var de fleste rapporterede tilfælde fra Congo, DR Congo, Gabon og Sudan/Sydsudan
• Større epidemier:
  • Første beskrevne udbrud i Zaire i 1976 med 318 tilfælde og en mortalitet på næsten 90 %
  • Stort set samtidigt udbrud i Sudan med 286 tilfælde og en mortalitet på godt 50 %
  • Fra 1995-2007 var der en række udbrud i DR Congo, Uganda, Gabon og Congo, hver gang med nogle hundrede tilfælde og med en dødelighed på mellem 50 og 90 %
  • I marts 2014-2016 forløb det største beskrevne udbrud af Ebola nogensinde med mere end 28.000 registrerede tilfælde i Vestafrika (Guinea, Liberia og Sierra Leone) og en samlet mortalitet på 40 %⁴
  • Det næststørste beskrevne Ebolaudbrud forløb i det nordlige Kivu/Ituri, DR Congo 2018-2020 med knap 3500 påviste tilfælde

Ætiologi og patogenese

• Ebola-virus er et enkelt-strenget RNA-virus, som tilhører gruppen filovirus (sammen med Marburg virus). Dets oprindelse er ukendt, men der er formentlig tale om en zoonose, som findes naturligt i regnskoven i Afrika og Asien - mennesket er ikke naturligt reservoir⁵
• Der er fem typer af Ebola-virus: Zaire, Bundibugyo, Sudan, Tai Forest, Reston og Bombali. Kun de fire førstnævnte resulterer i human sygdom
• Virus spredes via blodige sekreter eller kropsvæsker fra en person med klinisk sygdom
• Der er intet som tyder på, at virus spredes som inhalationssmitte
• Smitte:
  • Smitter først når værten udvikler symptomer
  • Sker ved direkte kontakt med blod, sæd eller andre kropsvæsker og eventuelt ved kontakt med indre organer fra inficerede personer
  • Smittefaren er størst, når patienten bløder, men man skal som udgangspunkt i nærkontakt med den syge for at blive smittet; de fleste, der smittes, er derfor familiemedlemmer og sundhedspersonale
  • Det er rapporteret, at smitte kan ske via sæd mange uger efter overstået sygdom⁶
  • Sundhedspersonale er oftest blevet smittet ved kontakt med patienter
  • Spredningen af sygdommen kan stoppes ved isolation af patienterne og ved personalets anvendelse af personligt beskyttelsesudstyr
• Inkubationstiden er gennemsnitligt cirka en uge, men kan variere fra to dage til 3 uger

Disponerende faktorer

• Ikke relevant

Anmeldelsespligt

• Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2.
• Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonationer, konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet.

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patient information

• Ebolainfektion

Link til vejledninger

• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb