Lassafeber

Diagnose

Diagnostiske kriterier

• Rejseanamnese (Vestafrika) og sygehistorie giver mistanke om tilstanden
• RT-PCR-påvisning af virus-RNA i blod og urin
• Serologi forenelig med overstået infektion

Sygehistorie

• Sygdommen er mild eller forløber asymptomatisk hos hovedparten af de smittede; cirka hver femte smittede udvikler alvorlig multisystemsygdom
• Inkubationstiden er 6-21 dage
• Efter overstået sygdom (typisk efter to uger) kan virus udskilles i urin og i sæd i uger til måneder, men omfanget af seksuel transmission er ukendt
• Neurogen hørenedsættelse er hyppigt forekommende i forbindelse med Lassavirus-infektion, og det antages, at tilstanden er en almindelig årsag til pludseligt høretab i endemiske områder. Hos halvdelen af patienterne bedres hørelsen efter 1-3 måneder

Sygdomsforløbet

• Lassafeber præsenterer sig med symptomer og tegn, som klinisk gør det umuligt at adskille den fra andre febrile sygdomme i endemiske områder (malaria og andre virale hæmoragiske febertilstande, f.eks. Ebola)
• Tilstanden bør mistænkes hos patienter, der har rejst i et endemisk område inden for de seneste tre uger, som har feber >38°C, og som ikke responderer på behandling mod malaria og bakterielle infektioner
• Symptomer
  • Feber, brystsmerter, hoste, halssmerter, ødem af ansigt og hals, muskelsmerter, kvalme, opkastninger og diarré
  • Senere tilkommer konfusion, universelle kramper, profus blødningstendens (hos <20% af indlagte) og shock
• Komplikationer
  • Neurogen hørenedsættelse
  • Pleura- og perikardieeffusion
  • Akut nyresvigt
• Prognosen
  • Er relateret til graden af viræmi - jo højere viræmi, des dårligere prognose

Dødelighed

• Dødeligheden ved klinisk sygdom afhænger af graden af viræmi - i en opgørelse fra Sierra Leone i 2008-2012 var dødeligheden mellem 30 og 70 % og højest blandt børn < 1 år¹
• Samlet mortalitet: 1% - men case-fatality rate på 15-30% hos indlagte
• Infektion i svangerskabet medfører hyppigt maternel død og oftest intrauterin eller neonatal død

Kliniske fund

• Feber, cervikal adenit, conjunktivitis. 30 % har hævelse i hoved-hals-området. Makulopapuløst udslæt på thorax, ansigt og overekstremiteter (<5%)
  konfusion, uro, blødningstendens, shock 

Supplerende undersøgelser i almen praksis

•  Ingen - skal indlægges på specialafdeling på mistanken alene 

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

• Påvisning af virus ved RT-PCR
• Serologi

Differentialdiagnoser

• Malaria
• Ebola-virus
• Marburg-virus
• Tyfus
• Leptospirose
• Dengue
• Gul feber
• Influenza
• Invasiv meningokoksygdom

Behandling

Behandlingsmål

• Stabilisere patienten
• Forebygge sekundær smitte

Generelt om behandlingen

• Aktiv behandling skal gives så tidligt i forløbet som muligt (inden for 6 dage efter symptomdebut)
• Symptomatisk behandling af dehydrering, blodtab (internt og eksternt) og shock

Håndtering i almen praksis

• Skal indlægges på specialafdeling på mistanken alene

Råd til patienten

• Ikke relevant

Medicinsk behandling

• Det antivirale stof ribavirin er virksomt overfor Lassa-virus

Andre medicinske behandlinger

• Symptomatisk - bl.a. væskebehandling

Anden behandling

• Respiratorbehandling ved respiratorisk svigt
• Blodtransfusion og koagulationsfaktorer efter behov

Kirurgi

• Ikke relevant

Forebyggende behandling

• Alle nære kontakter til patienten indenfor de seneste 3 uger før symptomdebut skal så vidt muligt identificeres
• Brug af personlige værnemidler ved håndtering af mistænkte eller verificerede tilfælde
• Undgå ubeskyttet sex i 3 måneder efter overstået infektion
• Der kan gives post eksposure profylakse med ribavirin, som må overvejes til bl.a. nærkontakter, personale med stikuheld hos patient med Lassa mv. 
• En vaccine til humant brug er ikke tilgængelig

Henvisning

• Ved mistanke om tilstanden - alle mistænkte tilfælde skal isoleres (højisolation)
• Telefonisk kontakt til Infektionsmediciner på specialafdeling - Infektionsmedicinsk Afdeling Skejby i vest og Hvidovre i Øst (Se video om højisolation)

Opfølgning

• I infektionsmedicinsk ambulatorium

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

• Se sygehistorie og kliniske fund

Komplikationer

• Neurogen hørenedsættelse
• Pleura- og perikardieeffusion

Prognose

• Er relateret til graden af viræmi - jo højere viræmi, des dårligere prognose

Baggrundsoplysninger

Definition

• Lassafeber er en hæmoragisk febersygdom, der skyldes Lassa-virus, og som overføres til mennesker fra rotter (via rotternes urin og fæces)

Forekomst

• Tilstanden forekommer endemisk i Vestafrika, primært i Guinea, Sierra Leone, Liberia, Nigeria, Benin, Ghana og Mali men er også påvist i nabolande hertil.
• Blev første gang påvist i 1969 i Lassa, Nigeria
• Lassa-virus har formentlig cirkuleret i Nigeria i mere end et årtusinde, med regelmæssig transmission fra gnavere til mennesker; først i nyere tid er der sket spredning til det øvrige Vest- og Centralafrika²
• Transmitteres mellem mennesker i blod, urin, fæces og andre kropsvæsker
• Der er høj seroprævalens af antistoffer mod virus i befolkningen i endemiske lande
• Forekommer hele året men med flest tilfælde i marts 
• Hovedparten af infektionerne forløber subklinisk
• Sporadiske tilfælde er rapporteret fra rejsende, som er vendt hjem til Storbritannien, Holland og Tyskland

Ætiologi og patogenese

• Lassa-virus er et enkelt-strenget RNA-virus (Arenavirus), og Lassafeber er en systemisk, primær virusinfektion³
• Fatal sygdom er karakteriseret ved svækket eller forsinket cellulær immunitet, som fører til fulminant viræmi

Vektor

• Den naturlige vært for Lassa-virus er rotter (Mastomys natalensis), der har høj formeringshastighed, og som er vidt udbredt i tropisk Afrika
• Den er sandsynligvis den mest almindelige gnaver i tropisk Afrika, og den lever oftest i eller i nær relation til boliger
• Rotterne er vedvarende inficerede og udskiller virus gennem deres ekskreter
• Mennesker smittes ved kontakt med rotter, f.eks. ved at fødevarer forurenes med rotteurin og -ekskrementer, eller ved at rotter indfanges, tilberedes og spises

Disponerende faktorer

• Ophold i endemiske områder med høj forekomst af sygdomsbærende gnavere

Anmeldelsespligt

• Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2.
• Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonationer, konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

• Lassafeber

Link til vejledninger

• CDC: Lassafeber
• Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb