Lægehåndbogen

SARS

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Svær nedre luftvejsinfektion
  • Bekræftes ved PCR på nedre luftvejsmateriale
  • Ingen kendte tilfælde siden 2004

Behandling

  • Ingen specifik behandling
  • Respiratorbehandling ved respiratorisk svigt

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden efter aftale med vagthavende infektionsmediciner - kun på infektionsmedicinske afdelinger på Aarhus Universitetshospital Skejby eller Hvidovre Hospital

Diagnose

Diagnostiske kriterier

WHOs Casedefinition på Svær Akut Respiratorisk Syndrom (SARS)1

Mulig SARS

  • Feber > 38° C og
  • Et eller flere symptomer på nedre luftvejssygdom (hoste, dyspnø) og
  • Opfylder én eller flere af følgende kriterier for eksposition i 10 dage forud for symptomdebut
    • nærkontakt med et muligt eller sandsynlig tilfælde med SARS
    • ophold i område med lokal transmission af SARS

Sandsynlig SARS

  • Mulig SARS med radiologiske holdepunkter for lungeinfiltrater forenelig med lungebetændelse eller respiratory distress (RDS)
  • Mulig SARS, der er positiv for SARS coronavirus
  • Mulig SARS, hvor man ved obduktion finder forandringer, der er forenelige med RDS uden anden årsag

Eksklusionskriterie

  • Anden årsag til patientens symptomer identificeres

Øvrige definitioner

Sygehistorie

  • Ophold i område med udbrud af SARS eller nærkontakt til pt. med SARS
  • Inkubationstid 2-10 dage, hyppigst 3-5 dage
  • Sygdommen adskiller sig initialt ikke fra andre infektiøse luftvejssygdomme
    Tidlig fase (første 3-7 dage):
    • Feber, kulderystelser, hovedpine, myalgi, og hoste
    • mindre hyppigt: halssmerter, diarre, katarralia
    • De fleste viser gradvis tegn til bedring efter 6-7 dage
  • Anden fase:
    • Nedre luftvejssymptomer bliver mere dominerende med non-produktiv hoste, som kan være ledsaget af åndenød og brystsmerter
    • Stigende iltkrav og evt. behov for respiratorbehandling

Kliniske fund

  • Uspecifikke fund med feber, pneumoni og katarralia i starten
  • Siden respiratorisk svært påvirket patient

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Ingen - henvisning ved mistanke

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • PCR på luftvejsmateriale
  • Serologi
  • Radiologiske undersøgelser

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Symptomlindring
  • Behandle komplikationer og respirationssvigt

Generelt om behandlingen

  • Der findes ingen specifik antiviral behandling mod SARS-virus
  • Under epidemien blev patienter behandlet med ribavirin og høj-dosis steroid, men effekten er omdiskuteret
  • Remdesivir, der anvendes til COVID19, har in vitro effekt på SARS 
  • Understøttende behandling inkluderer adækvat væsketilførsel, eventuel respirator-behandling og behandling af komplikationer

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning ved mistanke om tilstanden (NB: Kun til infektionsmedicinske afdelinger på Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital)

Råd til patienten

  • Ikke relevant

Medicinsk behandling

  • Understøttende behandling
  • Antibiotika rettet mod bakterielle superinfektioner

Andre medicinske behandlinger

  • Ikke relevant

Anden behandling

  • Respiratorbehandling ved respiratorisk svigt

Forebyggende behandling

  • Undgå rejser til områder med udbrud af SARS (ingen udbrud siden 2004)
  • Der er efterfølgende arbejdet med en vaccine, som dog ikke er fuldt udviklet

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden (NB: Kun til infektionsmedicinske afdelinger på Skejby Sygehus eller Hvidovre Hospital)

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Tilstanden kan forløbe med meget varierende alvor fra mild sygdom til død

Komplikationer

  • Respirationssvigt
  • Død

Prognose

  • Dødelighed blandt registrerede tilfælde på cirka 10 % (case-fatality-rate)
  • Ældre og personer med andre sygdomme havde højest dødelighed

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Severe Acute Respiratory Syndrome (SARS), på dansk svært akut luftvejssyndrom
  • Et influenzalignende sygdomsbillede med høj infeksiøsitet, sygelighed og en dødelighed på ca. 10 % (case-fatality-rate)
  • Forårsaget af et i 2003 nyopdaget coronavirus2,3,4,5 

Forekomst

  • Verdensomspændende epidemi i 2002-2003
  • Tilstanden startede i Kina i Guangdong provinsen i november 2002, men blev første gang påvist i februar 2003 i Hanoi, Vietnam
  • Senere spredte sygdommen sig til Hong Kong og til andre lande i Østasien og til Canada
  • Sporadiske tilfælde (flybårne) blev meldt på andre kontinenter
  • Hovedparten af patienterne var i alderen 25-70 år, og de fleste havde været raske forud
  • I løbet af epidemien konstateredes globalt lidt mere end 8.000 tilfælde og knap 800 døde
  • I juni 2003 erklærede WHO SARS-epidemien for overstået, og der har ikke været registreret tilfælde siden

Ætiologi og patogenese

  • SARS-virus viste sig at være et nyt virus i coronavirusfamilien (SARS-CoV)
  • Udbrud blandt sundhedspersonale var hyppigt forekommende under epidemien
  • Inkubationstid på 2-10 dage
  • Formentlig mest smitsom i symptomfasen; oftest i sygdommens anden uge med højest risiko for smitte 6-11 dage efter symptomstart, hvilket er sent for et luftvejsvirus
  • Dråbesmitte antages at være smittemåden

Disponerende faktorer

  • Sundhedspersonale, som kommer i tæt kontakt med syge
  • Nærkontakter til syge

Anmeldelsespligt

  • Den læge, der konstaterer eller får mistanke om et tilfælde af denne sygdom, som vedkommende har i behandling, skal straks anmelde tilfældet telefonisk til Styrelsen for Patientsikkerhed, Tilsyn og Rådgivning Øst/Vest nærmest patientens opholdssted, samt foretage en elektronisk anmeldelse i Sundhedsdatastyrelsens Elektroniske Indberetningssystem SEI2
  • Pligten til anmeldelse omfatter endvidere læger, der i forbindelse med ligsyn, obduktion eller organdonationer, konstaterer, at afdøde inden dødsfaldet led af denne sygdom, såfremt anmeldelse ikke er sket inden dødsfaldet.
  • Kontaktinfo til anmeldelse findes via dette link 

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

    Patientinformation

    Link til patientinformation

      Link til vejledninger

        Andre kilder

        Kilder

        Referencer

        1. WHO - Case definitions for surveillance of severe acute respiratory syndrome (SARS). Vis kilde
        2. Drosten C, Günther S, Preiser W, van der Werf S, Brodt HR, Becker S, Rabenau H, Panning M, Kolesnikova L, Fouchier RA, Berger A, Burguière AM, Cinatl J, Eickmann M, Escriou N, Grywna K, Kramme S, Manuguerra JC, Müller S, Rickerts V, Stürmer M, Vieth S, Klenk HD, Osterhaus AD, Schmitz H, Doerr HW. Identification of a novel coronavirus in patients with severe acute respiratory syndrome. N Engl J Med. 2003; 348.; 1967-76. Vis kilde
        3. Ksiazek TG, Erdman D, Goldsmith CS, Zaki SR, Peret T, Emery S, Tong S, Urbani C, Comer JA, Lim W, Rollin PE, Dowell SF, Ling AE, Humphrey CD, Shieh WJ, Guarner J, Paddock CD, Rota P, Fields B, DeRisi J, Yang JY, Cox N, Hughes JM, LeDuc JW, Bellini WJ, Anderson LJ, SARS Working Group.. A novel coronavirus associated with severe acute respiratory syndrome. N Engl J Med. 2003; 348.; 1953-66. Vis kilde
        4. Lee N, Hui D, Wu A, Chan P, Cameron P, Joynt GM, Ahuja A, Yung MY, Leung CB, To KF, Lui SF, Szeto CC, Chung S, Sung JJ. A major outbreak of severe acute respiratory syndrome in Hong Kong. N Engl J Med. 2003; 348.; 1986-94. Vis kilde
        5. Peiris JS, Lai ST, Poon LL, Guan Y, Yam LY, Lim W, Nicholls J, Yee WK, Yan WW, Cheung MT, Cheng VC, Chan KH, Tsang DN, Yung RW, Ng TK, Yuen KY, SARS study group.. Coronavirus as a possible cause of severe acute respiratory syndrome. Lancet. 2003; 361.; 1319-25. Vis kilde

        Supplerende læsning

         

        Fagmedarbejdere

        Lene Fogt Lundbo

        Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

        Erling Peter Larsen

        speciallæge i almen medicin, Silkeborg

        Har du en kommentar til artiklen?

        Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

        Indhold leveret af

        Lægehåndbogen

        Lægehåndbogen

        Kristianiagade 12

        2100 København Ø

        Disclaimer: Lægehåndbogen