Atypisk mykobakterieinfektion

Ann-Brit Eg Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Påvisning af bakterien ved standard mykobakterie mikroskopi og dyrkning af ekspektorat eller biopsi suppleret med PCR-analyser og andre molekylærbiologiske metoder  
  • Ved fremskreden HIV-infektion eller anden svær immundefekt kan undersøgelse for mykobakterier også udføres på blod og eventuelt urin
  • Billeddiagnostik afhængig af sygdomsmanifestationer; ofte røntgen af thorax, CT-scanning af thorax og evt. abdomen, ultralydsundersøgelse af halsen

Behandling 

  • Langvarig behandling med tuberkulostatika (specialistopgave)
  • Kombinationsbehandling med tre eller flere præparater

Henvisning

  • Ved mistanke om sygdommen henvises til lunge- eller infektionsmedicinsk afdeling

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Påvisning af bakterien ved direkte mikroskopi af ekspektorat eller biopsi1
  • Der suppleres med PCR-analyser og andre molekylærbiologiske metoder
  • Prøven sendes også til dyrkning

Sygehistorie

  • Inkubationstid for M. marinum er 2-3 uger
  • Asymptomatiske infektioner er almindelige
  • Forskellige sygdomsbilleder: Lungesygdom, hudsygdom, lymfadenitis eller dissemineret sygdom
  • Mykobakterier findes udbredt i naturen og kan i visse miljøer fx bassiner og akvarier (M. marinum) føre til smitte hos mennesker
  • Smitter ved inhalation, inokulation eller gennem gastrointestinalkanalen
  • Smitter normalt ikke mellem mennesker

Kliniske fund

Almindelige sygdomsbilleder

  • Lungesygdom - kan være vanskelig at adskille fra tuberkulose2
    • Bronkitis-symptomer hos personer med kronisk lungesygdom - fx børn med cystisk fibrose
    • Invasiv sygdom med kavernedannelser hos personer med tidligere lungesygdom; kan ikke adskilles klinisk eller radiologisk fra tuberkulose
    • Der skelnes mellem klinisk betydende infektion og kolonisering. Patienten skal have symptomer og radiologiske fund, der er forenelige med lungeinfektion. Man skal kunne påvise den pågældende mykobakterie i minimum to ekspektorater1
  • Hudsygdom3
    • Hudabscesser, starter som knuder i huden, efterhånden ulcerationer og abscesser
  • Cervikal lymfadenitis4
    • Lymfadenitis med abscesudvikling
    • Ofte uden almensymptomer og med få eller ingen lokale inflammationstegn
    • Først og fremmest hos børn
  • Dissemineret sygdom
    • Hos immundefekte patienter f.eks. ved HIV-infektion

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Eventuelt røntgen af thorax eller ultralyd af hals  
  • HIV-test
  • Udredning foregår primært på sygehus

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Røntgen af thorax, CT-scanning af thorax, (ved mistanke om dissemineret sygdom også CT abdomen, ultralydsundersøgelse af halsen)
  • Ekspektoratprøver eller vævsprøver sendes til mikroskopi og dyrkning suppleret med PCR-analyse eller andre molekylærbiologiske metoder

Differentialdiagnoser

Behandling

Behandlingsmål

  • Sanere symptomgivende infektioner

Generelt om behandlingen

  • Ingen behandling ved asymptomatisk sygdom
  • Medikamentel behandling ved lungeinfektion, hudinfektion eller dissemineret sygdom

Håndtering i almen praksis

  • Udredning og behandling er specialistopgave

Medicinsk behandling

  • Tuberkulostatika ved lungesygdom eller dissemineret sygdom1
  • Invasiv infektion kræver langvarig behandling (specialistopgave)

Andre medicinske behandlinger

  • Behandle underliggende lungesygdom eller immundefekt

Kirurgi

  • I udvalgte tilfælde kirurgisk behandling ved lymfadenitis

Forebyggende behandling

  • BCG-vaccine har ingen beskyttende effekt

Henvisning

  • Ved mistanke om sygdommen
  • Henvises til lunge- eller infektionsmedicinsk afdeling

Opfølgning

Tiltag ved sygdom

  • Ved enkelttilfælde er miljøundersøgelse ikke indiceret
  • Ved ophobning af tilfælde skal eventuel smittekilde forsøges lokaliseret
    • Klorering af bassiner er bedste desinfektionsmetode
    • Ved mistænkt smitte fra akvarium: Udskiftning af fisk, kogning af bundmaterialet og grundig rengøring af akvariet

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Asymptomatiske infektioner går som regel over af sig selv
  • Gode resultater ved langvarig behandling med tuberkulostatika ved symptomatisk sygdom
  • Ved invasiv sygdom hos immundefekte kan behandlingen dog være langvarig og udfordrende  

Prognose

  • God prognose, men afhængig af grundsygdomme 

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infektion med atypiske mykobakterier
  • Atypiske mykobakterier kaldes også MOTT (mycobacteria other than tuberculosis) eller NTM (non tuberculous mycobacteria)
  • Atypiske mykobakterier er en stor gruppe mykobakterie-arter, som ikke tilhører Mycobacterium tuberculosis komplekset
  • Almindeligvis opportunistisk infektion hos personer med svækket immunsystem

Forekomst

  • Der er i Danmark årligt godt 100 tilfælde af mulig og manifest sygdom med atypiske mykobakterier5
  • Atypiske mykobakterier var tidligere blandt de almindeligste opportunistiske infektioner hos patienter med HIV-infektion

Ætiologi og patogenese

  • Størst betydning for sygdom hos mennesker har M. avium og M. intracellulare, M.abscessusM. scrofulaceum, M. kansasii og M. marinum
    • M. avium og M. intracellulare kaldes også M. avium-intracellulare komplekset forkortet MAC
  • Smittemåde:
    • Mykobakterier findes udbredt i naturen og kan i visse miljøer, fx bassiner og akvarier (M. marinum), føre til smitte hos mennesker
    • Smitter ved inhalation, inokulation eller gennem gastrointestinalkanalen
    • Smitter normalt ikke mellem mennesker
  • Personer med immundefekter er mere udsat for sygdom
  • Ved alvorlig immundefekt kan ses dissemineret sygdom
  • Ved infektioner udvikles som regel granulomer med central nekrose (som ved tuberkulose)
  • Lungesygdom
    • Almindeligvis forårsaget af M. avium, M.abscessusM. intracellulare eller M. kansasii
  • Hudsygdom
    • Almindeligvis forårsaget af M. marinum
  • Cervikal lymfadenit
    • Almindeligvis forårsaget af M. aviumM. intracellulare eller M. scrofulaceum
  • Der er set tilfælde med M. chimaera endocarditis efter åben hjertekirurgi i Danmark, der er ikke set tilfælde siden 2019.

Disponerende faktorer

  • Sygdomme, som medfører svækket immunsystem
  • Personer med en kronisk lungesygdom som for eksempel cystisk fibrose er især udsatte

ICPC-2

    ICD-10/SKS-koder

      Patientinformation

      Link til patientinformation

      Link til vejledninger

      Kilder

      Referencer

      1. Daley CL, Iaccarino JM, Lange C, Cambau E, Wallace RJ, Andrejak C, Böttger EC, Brozek J, Griffith DE, Guglielmetti L, Huitt GA, Knight SL, Leitman P, Marras TK, Olivier KN, Santin M, Stout JE, Tortoli E, van Ingen J, Wagner D, Winthrop KL. Treatment of Nontuberculous Mycobacterial Pulmonary Disease: An Official ATS/ERS/ESCMID/IDSA Clinical Practice Guideline. Clin Infect Dis. 2020; 71.; 905-913. Vis kilde
      2. Johnson MM, Odell JA. Nontuberculous mycobacterial pulmonary infections. J Thorac Dis. 2014; 6.; 210-20. Vis kilde
      3. Atkins BL, Gottlieb T. Skin and soft tissue infections caused by nontuberculous mycobacteria. Curr Opin Infect Dis. 2014; 27.; 137-45. Vis kilde
      4. Penn R, Steehler MK, Sokohl A, Harley EH. Nontuberculous mycobacterial cervicofacial lymphadenitis--a review and proposed classification system. Int J Pediatr Otorhinolaryngol. 2011; 75.; 1599-603. Vis kilde
      5. Fløe A, Hermansen TS, Lillebæk T, Hilberg O. [Pulmonary infections with non-tuberculous mycobacteria]. Ugeskr Laeger. 2016; 178.. Vis kilde

      Fagmedarbejdere

      Ann-Brit Eg Hansen

      overlæge, ph.d., klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

      Erling Peter Larsen

      speciallæge i almen medicin, Silkeborg

      Har du en kommentar til artiklen?

      Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

      Indhold leveret af

      Lægehåndbogen

      Lægehåndbogen

      Kristianiagade 12

      2100 København Ø

      DisclaimerLægehåndbogen