Fund af (bevægelige) led af bændelorm i afføringen eller i undertøjet
Mikroskopi af afføringsprøve med morfologisk identifikation af æg
Parasitten er per definition uden for kroppen og kan ikke identificeres ved serologi
Ved den sjældne neurocysticercose kan der ses epilepsi
Behandling
Praziquantel (tilladelsespræparat)
Niklosamid (tilladelsespræparat)
Henvisning
Til infektionsmedicinsk afdeling ved mistanke om tilstanden
Senest væsentlige ændringer
Diagnostik og behandling opdateret
Diagnose
Diagnostiske kriterier
Fund af led af bændelorm i afføringen eller i undertøjet
Mikroskopi af afføringsprøve med morfologisk identifikation af orm, cyster og æg
Fæces/hele orme/proglottider af orme til PCR ved mistanke om taenia-arter1
Sygehistorie
De fleste mennesker, som er bærere af bændelorm, er asymptomatiske
Patienter vil af og til udskille proglottider fra tarmen - evt. som længere sammenhængende stykker
Progolottider fra oksebændelormen (Taenia saginata) er motile - større eller mindre stykker af sammenhængende proglottider kan spontant afgå fra endetarmsåbningen og simulere hele, bevægelige orm
Infestationen opdages som regel ved, at patienten finder proglottider i afføring, undertøj eller sengetøj
Der kan forekomme uspecifikt maveubehag (smerter, kvalme eller nedsat appetit)
Kliniske fund
Normal objektiv undersøgelse
Supplerende undersøgelser i almen praksis
Mikroskopi af afføringsprøve kan påvise æg og orme
Orm eller æg påvises først, når ormen er fuldvoksen, dvs. 2-3 måneder efter smitte - bemærk at æggene udskilles intermitterende, hvorfor en enkelt afføringsprøve kan være falsk negativ
Serologi er kun anvendelig ved invasiv sygdom, hvor mennesket fungerer som mellemvært (cysticercose ved infektion med svinebændelormen Taenia solium)2
Hvis et barn har hymenolepiasis (dværg-bændelorm), bør hele familien undersøges eller behandles, fordi person-til-person smitte er mulig
Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus
Grundig håndhygiejne når tilstanden diagnosticeres - reelt er det dog kun æg fra svinetintebændelormen (Taenia solium) og dværgbændelormen, (Hymenolepis nana) der kan smitte andre mennesker
Medicinsk behandling
Praziquantel
Førstevalg til behandling
25mg / kg. Ved H Nana gentages behandlingen efter 10 dage
Tilladelsespræparat, som kun kan udleveres fra infektionsmedicinske afdelinger
Yderst effektivt og stort set bivirkningsfrit
Fører til lammelse af ormen, som slipper taget i tarmen og forlader tarmkanalen med afføringen
Dræber kun voksne orme og ikke æg - vær ved svinebændelorm omhyggelig med at undgå smittespredning i forbindelse med, at ormen udskilles med afføringen
Niklosamid
Tilladelsespræparat, som kun kan udleveres fra infektionsmedicinske afdelinger
Et alternativ til praziquantel til behandling af Taenia og andre bændelorm
Knap så anvendt, fordi praziquantel er yderst effektivt og samtidig stort set bivirkningsfrit
Albendazol
data er begrænsede
Andre medicinske behandlinger
Ved neurocysticercose kan anvendes steroid og antikonvulsiva (specialistbehandling på hospital)
Anden behandling
Neurokirurgi kan komme på tale ved visse former for neurocysticercose
Forebyggende behandling
Undgå indtag af ikke-tilstrækkelig tilberedt kød i egne, hvor bændelorm forekommer
Henvisning
Ved mistanke om tilstanden
Opfølgning
Fæces til mikroskopi for ormeæg og cyster efter 4 uger (H. nana og D. latum) eller 12 uger (T. solinum og T. saginata)
Sygdomsforløb, komplikationer og prognose
Sygdomsforløb
Vanligvis symptomfrit
Kan ved invasiv infektion med svinebændelorm debutere med epileptiske anfald
Komplikationer
Ved neurocysticercose kan ses fokale neurologiske udfald
Prognose
God ved almindelig tarminfestation
Kan forløbe dødeligt i tilfælde af invasiv CNS-infektion med svinetintebændelorm
Baggrundsoplysninger
Definition
Infestation med cestoder
Er hermafroditiske organismer, der kan leve som voksne parasitter i lumen af den menneskelige intestinalkanal
Nogle bændelorm er primært humanpatogene; andre er zoonoser, som også kan forårsage infektion hos mennesker
Forekomst
Bændelorm er nu meget sjældent forekommende i Danmark og stort set altid erhvervet i udlandet - sygdommen er dog ikke anmeldelsespligtig, hvilket kan underestimere prævalensen3
Ætiologi og patogenese
De for mennesker mest relevante bændelorm er:
Taenia saginata og T. solium (okse- og svinetintebændelorm)
Diphyllobothrium latum (fiskebændelorm)
Hymenolepis nana (dværgbændelorm)
Dipylidium caninum ("loppe-bændelorm")
Generelt om bændelorm
Mennesket smittes typisk med bændelorm ved indtag af larvecyster i kød fra en inficeret mellemvært (kvæg, svin, fisk)4
I tyndtarmen nedbrydes larvecysterne og frigør forstadiet protoscolex, som ved hjælp af kroge eller sugekopper adhererer til tarmvæggen og bliver til ormens hoveddel (scolex)
Fra scolex' halsdel dannes proglottiderne (led eller enkeltdele), som kan bestå af få til flere tusinde led med en totallængde på få mm til 8-15 meter
Hvert proglottid bliver til et ægholdigt uterus, og afhængig af typen af bændelorm, kan den voksne orm bestå af hundrede- til tusindvis af proglottider
Proglottiderne modnes distalt efterhånden som ormen vokser, hvilket sker ved en stadig generering af proglottider fra halsdelen
Hos Taenia kan de mest distale proglottider brække af fra resten af kroppen og passere ud af tarmkanalen med afføringen
Hos Hymenolepis degenererer proglottiderne inde i værten, så kun æggene findes i afføringen
Bændelormeæg, der forlader værtens tarmkanal med afføringen, er levedygtige i lang tid i vand, i jord og på vegetation
Mellemværten inficeres ved, at befrugtede æg indtages og dernæst klækkes i tarmsystemet, hvorved den såkaldte oncosfære eller tinte frigøres
Tinterne penetrerer tarmvæggen og følger blodstrømmen eller lymfebanerne ud til tværstribet muskulatur, underhud og andre organer
Her udvikler tinterne sig til larvecyster (cysticerci) over 2-3 måneder, og når larvecysterne i muskulaturen fortæres af mennesker, er bændelormens livscyklus fuldendt
Taenia
Der findes to Taenia-arter, hvor mennesker er den endelige vært: T. solium (svinetintebændelorm) og T. saginata (oksetintebændelorm).
Svin eller kvæg, som er mellemværter, erhverver infektionen ved at indtage føde eller vand, som er kontamineret med inficeret menneskeafføring
T. solium er udbredt i Latinamerika, Afrika og Centralasien som følge af indtag af utilstrækkeligt opvarmet svinekød
i landlige områder, hvor svin går frit, og hvor human afføring kontaminerer jorden, er forholdene ideelle for transmission fra menneske til svin
T. saginata forekommer over hele verden og er almindelig i Europa og dele af Asien, hvor det er almindeligt at spise utilstrækkeligt opvarmet oksekød
For T. solium, men ikke for T. saginata, gælder det, at mennesket ved indtag af parasittens æg kan komme til at fungere som mellemvært med dannelse af cysticerci i muskulatur og indre organer - f.eks. i CNS (neurocysticercose)
Mennesket er den eneste definitive vært for Taenia, og mennesker i alle aldersgrupper kan blive inficerede, men infektion er usædvanlig blandt spædbørn/småbørn, som endnu ikke spiser kød
De voksne Taenia-orm bliver ofte 10-12 m lange, men længder på 25 m er beskrevet
De fleste infektioner hos mennesker er med en enkelt eller nogle få voksne bændelorm
Diphyllobothrium latum
Larvecysterne findes i kødet fra ferskvandsfisk (mellemvært)
Forekommer over hele verden hvor rå eller utilstrækkeligt tilberedt ferskvandsfisk indtages
Er den største humane bændelorm og kan blive 25 m lang og bestå af 3000-4000 proglottider
Kan overleve i menneskets tarmsystem i årtier
Fiskebændelorm er afhængig af B12-vitamin fra værten, så ved massiv infestation kan patienten udvikle B12-vitaminmangel
Hymenolepis nana
Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske (udelukkende humanpatogen)
Den almindeligste bændelormeinfestation på verdensplan og forekommer hyppigst i tropiske og subtropiske egne
Bliver kun knap ½ cm lang og 1 mm i diameter
Almindeligvis asymptomatisk
Dipylidium caninum
Bændelorm, som er udbredt hos hund og kat i alle egne af verden
Intermediær vært er dyrelopper, som huser cystestadiet - hunde og katte erhverver infektionen ved at spise de inficerede lopper
Småbørn kan accidentielt indtage inficerede dyrelopper og blive slutvært for bændelormen
Kan blive godt ½ m lang og 3 mm i diameter
Vanligvis asymptomatisk, men fund af sammenhængende og motile proglottider i undertøj eller bleer kan skabe furore hos forældrene
Disponerende faktorer
Bændelorm kan erhverves efter indtag af råt oksekød, råt svinekød eller rå/gravad ferskvandsfisk
Småbørn kan i forbindelse med leg med hund eller kat komme til at indtage dyrelopper
Dårlig håndhygiejne i såkaldte varme lande kan disponere til infestation med dværgbændelorm eller til cysticercose forårsaget af T. solium
SSI, Taenia antistof (Cysticerose) (R-nr. 384), 2025.
Vis kilde
Bændelorm påvist på SSI i perioden 1990-2015. EPI-Nyt uge 4, 2017.
Vis kilde
John E. Bennett, Raphael Dolin, and Martin J. Blaser. Mandell, Douglas & Bennett's Principles and Practice of Infectious Diseases, 8th edit. London, UK. Churchill Livingstone (Elsevier). 2015.
Fagmedarbejdere
Lene Fogt Lundbo
Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital
Erling Peter Larsen
speciallæge i almen medicin, Silkeborg
Har du en kommentar til artiklen?
Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.