Bændelorme

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge

Resumé

Diagnose

  • Fund af (bevægelige) led af bændelorm i afføringen eller i undertøjet
  • Mikroskopi af afføringsprøve med morfologisk identifikation af æg
  • Parasitten er per definition uden for kroppen og kan ikke identificeres ved serologi
  • Ved den sjældne neurocysticercose kan der ses epilepsi

Behandling

  • Praziquantel (tilladelsespræparat)
  • Niklosamid (tilladelsespræparat)

Henvisning

  • Til infektionsmedicinsk afdeling ved mistanke om tilstanden

Senest væsentlige ændringer

  • Diagnostik og behandling opdateret

Diagnose

Diagnostiske kriterier 

  • Fund af led af bændelorm i afføringen eller i undertøjet
  • Mikroskopi af afføringsprøve med morfologisk identifikation af orm, cyster og æg
  • Fæces/hele orme/proglottider af orme til PCR ved mistanke om taenia-arter1

Sygehistorie

  • De fleste mennesker, som er bærere af bændelorm, er asymptomatiske
  • Patienter vil af og til udskille proglottider fra tarmen - evt. som længere sammenhængende stykker
  • Progolottider fra oksebændelormen (Taenia saginata) er motile - større eller mindre stykker af sammenhængende proglottider kan spontant afgå fra endetarmsåbningen og simulere hele, bevægelige orm
  • Infestationen opdages som regel ved, at patienten finder proglottider i afføring, undertøj eller sengetøj
  • Der kan forekomme uspecifikt maveubehag (smerter, kvalme eller nedsat appetit)

Kliniske fund

  • Normal objektiv undersøgelse

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Mikroskopi af afføringsprøve kan påvise æg og orme 
  • Orm eller æg påvises først, når ormen er fuldvoksen, dvs. 2-3 måneder efter smitte - bemærk at æggene udskilles intermitterende, hvorfor en enkelt afføringsprøve kan være falsk negativ
  • Serologi er kun anvendelig ved invasiv sygdom, hvor mennesket fungerer som mellemvært (cysticercose ved infektion med svinebændelormen Taenia solium)2
  • Hvis et barn har hymenolepiasis (dværg-bændelorm), bør hele familien undersøges eller behandles, fordi person-til-person smitte er mulig

Andre undersøgelser hos specialist eller undersøgelse på sygehus

  • Se ovenstående

Behandling

Behandlingsmål

  • Eliminere ormen

Generelt om behandlingen

Håndtering i almen praksis

  • Henvisning ved mistanke om tilstanden

Råd til patienten

  • Grundig håndhygiejne når tilstanden diagnosticeres - reelt er det dog kun æg fra svinetintebændelormen (Taenia solium) og dværgbændelormen, (Hymenolepis nana) der kan smitte andre mennesker

Medicinsk behandling

  • Praziquantel
    • Førstevalg til behandling
    • 25mg / kg. Ved H Nana gentages behandlingen efter 10 dage
    • Tilladelsespræparat, som kun kan udleveres fra infektionsmedicinske afdelinger
    • Yderst effektivt og stort set bivirkningsfrit
    • Fører til lammelse af ormen, som slipper taget i tarmen og forlader tarmkanalen med afføringen
    • Dræber kun voksne orme og ikke æg - vær ved svinebændelorm omhyggelig med at undgå smittespredning i forbindelse med, at ormen udskilles med afføringen
  • Niklosamid
    • Tilladelsespræparat, som kun kan udleveres fra infektionsmedicinske afdelinger
    • Et alternativ til praziquantel til behandling af Taenia og andre bændelorm
    • Knap så anvendt, fordi praziquantel er yderst effektivt og samtidig stort set bivirkningsfrit
  • Albendazol
    • data er begrænsede

Andre medicinske behandlinger

Anden behandling

  • Neurokirurgi kan komme på tale ved visse former for neurocysticercose

Forebyggende behandling

  • Undgå indtag af ikke-tilstrækkelig tilberedt kød i egne, hvor bændelorm forekommer

Henvisning

  • Ved mistanke om tilstanden

Opfølgning

  • Fæces til mikroskopi for ormeæg og cyster efter 4 uger (H. nana og D. latum) eller 12 uger (T. solinum og T. saginata)

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Vanligvis symptomfrit
  • Kan ved invasiv infektion med svinebændelorm debutere med epileptiske anfald

Komplikationer

  • Ved neurocysticercose kan ses fokale neurologiske udfald

Prognose

  • God ved almindelig tarminfestation
  • Kan forløbe dødeligt i tilfælde af invasiv CNS-infektion med svinetintebændelorm

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Infestation med cestoder
  • Er hermafroditiske organismer, der kan leve som voksne parasitter i lumen af den menneskelige intestinalkanal
  • Nogle bændelorm er primært humanpatogene; andre er zoonoser, som også kan forårsage infektion hos mennesker

Forekomst

  • Bændelorm er nu meget sjældent forekommende i Danmark og stort set altid erhvervet i udlandet - sygdommen er dog ikke anmeldelsespligtig, hvilket kan underestimere prævalensen3

Ætiologi og patogenese

De for mennesker mest relevante bændelorm er:

  • Taenia saginata og T. solium (okse- og svinetintebændelorm)
  • Diphyllobothrium latum (fiskebændelorm)
  • Hymenolepis nana (dværgbændelorm)
  • Dipylidium caninum ("loppe-bændelorm")

Generelt om bændelorm

  • Mennesket smittes typisk med bændelorm ved indtag af larvecyster i kød fra en inficeret mellemvært (kvæg, svin, fisk)4
  • I tyndtarmen nedbrydes larvecysterne og frigør forstadiet protoscolex, som ved hjælp af kroge eller sugekopper adhererer til tarmvæggen og bliver til ormens hoveddel (scolex)  
  • Fra scolex' halsdel dannes proglottiderne (led eller enkeltdele), som kan bestå af få til flere tusinde led med en totallængde på få mm til 8-15 meter
  • Hvert proglottid bliver til et ægholdigt uterus, og afhængig af typen af bændelorm, kan den voksne orm bestå af hundrede- til tusindvis af proglottider
  • Proglottiderne modnes distalt efterhånden som ormen vokser, hvilket sker ved en stadig generering af proglottider fra halsdelen
  • Hos Taenia kan de mest distale proglottider brække af fra resten af kroppen og passere ud af tarmkanalen med afføringen
  • Hos Hymenolepis degenererer proglottiderne inde i værten, så kun æggene findes i afføringen
  • Bændelormeæg, der forlader værtens tarmkanal med afføringen, er levedygtige i lang tid i vand, i jord og på vegetation
  • Mellemværten inficeres ved, at befrugtede æg indtages og dernæst klækkes i tarmsystemet, hvorved den såkaldte oncosfære eller tinte frigøres
  • Tinterne penetrerer tarmvæggen og følger blodstrømmen eller lymfebanerne ud til tværstribet muskulatur, underhud og andre organer
  • Her udvikler tinterne sig til larvecyster (cysticerci) over 2-3 måneder, og når larvecysterne i muskulaturen fortæres af mennesker, er bændelormens livscyklus fuldendt

Taenia

Der findes to Taenia-arter, hvor mennesker er den endelige vært: T. solium (svinetintebændelorm) og T. saginata (oksetintebændelorm). 

  • Svin eller kvæg, som er mellemværter, erhverver infektionen ved at indtage føde eller vand, som er kontamineret med inficeret menneskeafføring
  • T. solium er udbredt i Latinamerika, Afrika og Centralasien som følge af indtag af utilstrækkeligt opvarmet svinekød
    • i landlige områder, hvor svin går frit, og hvor human afføring kontaminerer jorden, er forholdene ideelle for transmission fra menneske til svin
  • T. saginata forekommer over hele verden og er almindelig i Europa og dele af Asien, hvor det er almindeligt at spise utilstrækkeligt opvarmet oksekød
  • For T. solium, men ikke for T. saginata, gælder det, at mennesket ved indtag af parasittens æg kan komme til at fungere som mellemvært med dannelse af cysticerci i muskulatur og indre organer - f.eks. i CNS (neurocysticercose)
  • Mennesket er den eneste definitive vært for Taenia, og mennesker i alle aldersgrupper kan blive inficerede, men infektion er usædvanlig blandt spædbørn/småbørn, som endnu ikke spiser kød
  • De voksne Taenia-orm bliver ofte 10-12 m lange, men længder på 25 m er beskrevet
  • De fleste infektioner hos mennesker er med en enkelt eller nogle få voksne bændelorm

Diphyllobothrium latum

  • Larvecysterne findes i kødet fra ferskvandsfisk (mellemvært)
  • Forekommer over hele verden hvor rå eller utilstrækkeligt tilberedt ferskvandsfisk indtages
  • Er den største humane bændelorm og kan blive 25 m lang og bestå af 3000-4000 proglottider
  • Kan overleve i menneskets tarmsystem i årtier
  • Fiskebændelorm er afhængig af B12-vitamin fra værten, så ved massiv infestation kan patienten udvikle B12-vitaminmangel 

Hymenolepis nana

  • Smitter fæko-oralt fra menneske til menneske (udelukkende humanpatogen)
  • Den almindeligste bændelormeinfestation på verdensplan og forekommer hyppigst i tropiske og subtropiske egne
  • Bliver kun knap ½ cm lang og 1 mm i diameter
  • Almindeligvis asymptomatisk

Dipylidium caninum

  • Bændelorm, som er udbredt hos hund og kat i alle egne af verden
  • Intermediær vært er dyrelopper, som huser cystestadiet - hunde og katte erhverver infektionen ved at spise de inficerede lopper
  • Småbørn kan accidentielt indtage inficerede dyrelopper og blive slutvært for bændelormen
  • Kan blive godt ½ m lang og 3 mm i diameter
  • Vanligvis asymptomatisk, men fund af sammenhængende og motile proglottider i undertøj eller bleer kan skabe furore hos forældrene  

Disponerende faktorer

  • Bændelorm kan erhverves efter indtag af råt oksekød, råt svinekød eller rå/gravad ferskvandsfisk
  • Småbørn kan i forbindelse med leg med hund eller kat komme til at indtage dyrelopper
  • Dårlig håndhygiejne i såkaldte varme lande kan disponere til infestation med dværgbændelorm eller til cysticercose forårsaget af T. solium

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

  • Forløbsbeskrivelser og regionale pakkeforløb

  • CDC, Taeniasis

Kilder

Referencer

  1. SSI, Bændelorm, 2019. Vis kilde
  2. SSI, Taenia antistof (Cysticerose) (R-nr. 384), 2025. Vis kilde
  3. Bændelorm påvist på SSI i perioden 1990-2015. EPI-Nyt uge 4, 2017. Vis kilde
  4. John E. Bennett, Raphael Dolin, and Martin J. Blaser. Mandell, Douglas & Bennett's Principles and Practice of Infectious Diseases, 8th edit. London, UK. Churchill Livingstone (Elsevier). 2015.

Fagmedarbejdere

Lene Fogt Lundbo

Afdelingslæge, Afdeling for Lunge- og infektionssygdomme, Bispebjerg Hospital

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen