Børneorm

Ann-Brit Eg Hansen

speciallæge

Resumé

Diagnose

  • Typisk sygehistorie med oplysninger om intens natlig analkløe
  • Børneorm kan ofte observeres udenpå afføringen eller omkring endetarmsåbningen
  • Påvisning af æg ved mikroskopi af et analaftryk (tape prøve)

Behandling

  • Mebendazol
  • Gives til hele husstanden
  • Til børn og voksne gives mebendazol 100 mg som enkeltdosis i alt tre gange med to ugers mellemrum
  • Ved recidiv gentages mebendazol behandlingen, der gives seks behandlinger med en uges interval
  • Ved fortsat recidiv eller meget hyppige re-infektioner kan en af følgende regimer forsøges 
    • mebendazol 100 mg hver 14. dag i 16 uger
    • mebendazol 100 mg en gang månedligt i 6 til 12 måneder

Henvisning

  • Ved persisterende infektion trods korrekt behandling eller ved objektive tegn til vulvovaginitis (rødme, hævelse, udflåd) med børneorm henvises til infektionsmedicinsk eller pædiatrisk ambulatorium

Seneste væsentlige faglige ændringer

  • Der er tilføjet to forslag til længere behandlingsregimer til brug ved gentagne recidiver/re-infektioner
  • Information om forholdsregler ved obstipation: der anbefales samtidig optimering af obstipationsbehandlingen for at sikre udskillelsen af de lammede orme

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Typisk sygehistorie og kliniske fund

Sygehistorie

  • Intens analkløe om aften og natten, når ormen kravler ud på huden for at lægge æg
  • Insomni, rastløshed og irritabilitet er hyppige symptomer, specielt hos børn
  • Ormen kan observeres udenpå afføringen eller omkring endetarmsåbningen
  • Når værten klør sig, fæstner æggene under fingerneglene, hvilket øger smitterisikoen
  • De fleste infektioner med E. vermicularis er asymptomatiske
  • Hos piger/kvinder kan det forekomme, at ormen migrerer fra perianalområdet til skeden og forårsager en vulvovaginit1

Abdominalsymptomer

  • Helt undtagelsesvis kan mængden af orme blive så høj, at det giver mavesmerter, kvalme og opkastninger
  • Det hænder, at voksne børneorm bliver fundet i normale og inflammerede blindtarme, som fjernes ved kirurgi, men om de er skyld i blindtarmsbetændelse, er uklart2

Kliniske fund

  • Småorm kan ofte observeres omkring endetarmsåbningen; diagnosen kan som regel stilles på forældres anamnese, men regelret diagnose kræver fund af æg på den perianale hud
  • Kløen i anusområdet kan føre til afskrabning af hud og sårdannelse

Supplerende undersøgelser i almen praksis

  • Andre undersøgelser end påvisning af æg har mindre værdi
  • Enterobiasis giver som regel ikke perifer eosinofili, da der almindeligvis ikke er nogen vævsinvasion
  • Voksne hunorme, som er hvide og nåleformet - 8 til 13 mm lange, kan også findes perianalt
  • Voksne børneorme kan visualiseres ved anoskopi eller koloskopi, men dette er ofte unødvendige undersøgelser

Prøvetagning

  • Tryk et stykke tape mod huden omkring anus, lægges direkte på et objektglas og mikroskoper på laveste forstørrelse
  • Se eventuelt Statens Serum Instituts vejledning: Børneorm (Enterobius vermicularis): Mikroskopi af analaftryk
  • I mikroskopet ses da ofte karakteristiske æg i rigelige mængder
  • Æggene er 50 x 25 µm og er asymmetrisk flade på den ene side. Det giver dem et karakteristisk bønneformet udseende
  • Den diagnostiske "fangst" er størst, hvis prøven tages om natten eller om morgenen før badet
  • Gentagne test kan være nødvendige for at øge sensitiviteten, idet en enkel prøve kun vil påvise æg i ca. 50 % af tilfældene, mens man ved tre prøver øger sensitiviteten til 90 %
  • Æg påvises sjældent i afføringsprøver

Differentialdiagnoser

  • Andre årsager til analkløe
    • Proktit
    • Mykotisk infektion
    • Allergi
    • Eksem
    • Hæmorider

Behandling

Behandlingsmål

  • Udrydde ormen

Generelt om behandlingen

  • Medicinsk behandling
  • Reinfektion
    • Selv om behandlingen er effektiv, er reinfektion hyppig
    • Fordi andre familiemedlemmer ofte også er inficerede og kan være en kilde for reinfektion, er samtidig behandling af alle familiemedlemmerne indiceret
  • Bemærk forebyggende tiltag

Råd til patienten

Medicinsk behandling

Anthelmintikum

  • Mebendazol
    • Gives ved mikrobiologisk verifikation eller sikker anamnese med observation af orm
    • Gives til hele husstanden
    • Til børn og voksne gives mebendazol 100mg som enkeltdosis i alt 3 gange med to ugers mellemrum
    • Behandlingen hæmmer ormenes glukoseoptag, og derved lammes eller dræbes ormene, hvorefter de føres bort af peristaltikken          
      • OBS: Ved obstipation anbefales samtidig optimering af obstipationsbehandlingen for at sikre udskillelsen af de lammede orme
    • Ved den lave dosis som anvendes til behandling af børneorm kan mebendazol formentlig anvendes til gravide under hele graviditeten. En stor dansk registerundersøgelse har ikke vist øget hyppighed af forstermisdannelser hos kvinder, der var eksponeret for mebendazol under graviditeten3
  • Ved recidiv gentages mebendazol behandlingen, der gives seks behandlinger med en uges interval
  • Ved meget hyppige recidiver/re-infektioner kan andre regimer anvendes: der kan gives:
    • Mebendazol 100 mg hver 14. dag i 16 uger 4
    • Mebendazol 100 mg hver måned i 6 til 12 måneder
    • Hvis der før opstart af disse regimer gives en behandling til hele familien, vil det oftest være rimeligt kun at fortsætte den mere langvarige behandling hos den symptomatiske person
  • Albendazol (kræver udleveringstilladelse) kan anvendes ved vaginal infektion med objektive tegn til vulvovaginitis og gentagne behandlingssvigt

Forebyggende behandling

  • Hvis det er vanskeligt at få udryddet ormen, bør man tilråde
    • At neglene klippes korte og renses dagligt
    • Grundig håndvask efter toiletbesøg og før hvert måltid
    • Daglige bad/dusch og vask omkring anus
    • Vask af håndklæder, sengetøj og undertøj ved 60 grader

Henvisning

  • Patienter med mistanke om behandlingsresistent persisterende infektion med børneorm, trods gentagne behandlinger af hele husstanden og god hygiejne, kan henvises til infektionsmedicinsk eller pædiatrisk ambulatorium. I disse tilfælde bør diagnosen verificeres mikrobiologisk
  • Patienter med objektive tegn til vulvovaginit (rødme, hævelse, udflåd) eller anden ekstraintestinal infektion med børneorm kan også henvises. Observation af få orme og let irritation i vagina er et hyppigt fund og kræver ikke henvisning, men blot mebendazol behandling af den primære infektion i tarmen

Sygdomsforløb, komplikationer og prognose

Sygdomsforløb

  • Ofte få eller ingen symptomer. Kardinalsymptom er intens analkløe, som forstyrrer nattesøvn

Komplikationer

  • Børneorm er en godartet tilstand. I sjældne tilfælde er andre gastrointestinale eller urogenitale symptomer beskrevet, men uvist om disse symptomer rent faktisk kan tilskrives børneorm

Prognose

  • Der er risiko for reinfektion, hvorfor gentagne behandlinger ofte er nødvendige

Baggrundsoplysninger

Definition

  • Enterobius vermicularis
  • Kaldes også småorm og oxyuris
  • Mennesket er den eneste naturlige vært for parasitten

Forekomst

  • Er hyppig over hele verden - både i tempererede og tropiske klimaer
  • Alder
    • Forekommer hyppigst blandt skolebørn i alderen 5 til 10 år og er forholdsvis usædvanlig blandt børn under 2 år
    • Tilstanden er sjældnere hos voksne
  • Multiple infektioner kan forekomme i en husstand eller institutioner med små børn

Ætiologi og patogenese

  • Enterobius vermicularis er en lille, gulhvid orm - 8-13 mm x 0,5 mm
  • Mennesket er den eneste vært og kan huse fra nogle få til flere hundrede orme
  • Æggene kan overleve i uger udenfor kroppen - særligt ved høj fugtighed
  • Autoinfektion via kontaminerede fingre er hyppig, ligesom sandsynligvis smitteoverføring via kontamineret tøj og sengetøj er det
  • Symptomerne kan tilskrives mekanisk stimulering og irritation, allergiske manifestationer eller transport af organismer til steder, hvor de bliver patogene

Ormens livscyklus

  • Den voksne orm slår sig ned i coecum og nærliggende tarmområder og fæster sig til slimhinden
  • Gravide hunner migrerer gennem anus til den perianale hud, hvor de kan producere 10.000 eller flere æg. Dette sker om natten
  • Æggene bliver infektiøse i løbet af ca. 6 timer og kan inficere andre, eller de bliver autoinfektiøse, når de transporteres til munden via kontamineret mad, drikke eller hænder
  • Når de synkes, vil æggene klækkes i duodenum, og larverne vil vandre videre ned til coecum
  • Retroinfektion forekommer, når æggene klækkes i den perianale hud, hvorpå larverne migrerer ind i tyktarmen via anus
  • Fra man spiser/smittes med æg, tager det 3-4 uger før, der er udviklet en voksen ægbærende hun
  • Æggene overlever i 2-3 uger udenfor en vært
  • Voksne hunorme lever i 2-3 måneder
  • Ved fravær af reinfektion og autoinokulation vil infektion med børneorm gå over i løbet af et par måneder 

Smitte

  • Smitte foregår direkte fra anus til munden gennem kontakt med en inficeret person 
  • Mad, som er berørt af smittede hænder, kan også sprede infektionen
  • Spredning indenfor familien er almindelig
  • De fleste inficerede individer har fra nogle få til flere hundrede voksne orme

Disponerende faktorer

  • Smitten er fækal-oral

ICPC-2

ICD-10/SKS-koder

Patientinformation

Link til patientinformation

Link til vejledninger

Kilder

Referencer

  1. Kashyap B, Samantray JC, Kumar S et al. Recurrent paediatric pinworm infection of the vagina as a potential reservoir for Enterobius vermicularis. Journal of Helminthology. 2014; 88.; 381-383. Vis kilde
  2. Arca MJ, Robert L, Groner Gj et al. Clinical manifestations of appendiceal pinworms in children: an institutional experience and a review of the literature. Pediatric Surgery International. 2004; 20.; 372-375. Vis kilde
  3. Torp-Pedersen A, Jimenez-Solem E, Cejvanovic V, Poulsen HE, Andersen JT. Birth outcomes after exposure to mebendazole and pyrvinium during pregnancy - A Danish nationwide cohort study. J Obstet Gynaecol. 2016; 36.; 1020-1025. Vis kilde
  4. Committee on Infectious Diseases, American Academy of Pediatrics. Red Book: 2024–2027 Report of the Committee on Infectious Diseases. American Academy of Pediatrics. 2024.

Fagmedarbejdere

Ann-Brit Eg Hansen

overlæge, ph.d., klinisk lektor, Infektionsmedicinsk afdeling, Hvidovre Hospital

Allan Bybeck Niellsen

Speciallæge i Pædiatri, Amager- og Hvidovre Hospital, Børneafdelingen

Erling Peter Larsen

speciallæge i almen medicin, Silkeborg

Har du en kommentar til artiklen?

Bemærk venligst, at du IKKE vil modtage svar på henvendelser, der omhandler din egen sygdom, pårørendes sygdom, blodprøvesvar, hjælp til at udarbejde skoleopgaver og litteratursøgning.

Indhold leveret af

Lægehåndbogen

Lægehåndbogen

Kristianiagade 12

2100 København Ø

DisclaimerLægehåndbogen