Cookies

Sundhed.dk bruger cookies for at indsamle statistik og forbedre brugerens oplevelse - også ved Nemlogin. Du accepterer brugen af cookies, hvis du klikker ’OK’ eller hvis du klikker videre rundt på sundhed.dk.
Læs mere om cookies

Norovirusgastroenteritis

Tip en ven

Sidst fagligt opdateret: 18.04.2012

Basisoplysninger

Definition

  • Mavetarminfektion forårsaget af norovirus
  • Smitter primært fækal-oralt, men også ved dråbesmitte
  • Også kaldt "winter vomiting disease" - på dansk Roskildesyge

Forekomst

  • Prævalens
    • Norovirus er den almindeligste årsag til udbrud af ikke-bakteriel gastroenteritis på verdensbasis 1
    • Er skyld i 85 % af alle gastroenteritisepidemier i Europa og 93 % af alle i USA
    • Det er beregnet, at der forekommer ca. 23 millioner tilfælde pr. år i USA
    • Udbrud kan ramme fra nogle få personer til mange tusinde
  • Alder
    • Alle aldersgrupper kan rammes, men tilstanden afficerer oftere større børn og voksne
  • Geografi
    • Forekommer over hele verden
  • Sæsonvariation
    • Viral gastroenteritis forekommer særligt i vintermånederne; norovirusinfektion kaldes også "winter vomiting disease"
    • De senere år er der påvist en mere virulent stamme, og der er registreret epidemier også om foråret og sommeren 2

Ætiologi og patogenese

  • Norovirus
    • Er det hyppigst forekommende virus i Calicivirus-familien
    • Norovirus er små (26-35 nm); enkeltstrengede RNA-virus uden kappe
    • Virus er ekstremt infeksiøst
    • Virus er meget resistent mod inaktivering ved frysning, opvarmning til 60ºC, eksponering for alkohol og visse rengøringsmidler; er følsomt for klor 
    • Norovirus blev tidligere kaldt bl.a. calicivirus eller Norwalk-lige virus (NLV)
  • Udbrud
    • Infektion kan forekomme sporadisk hos enkeltindivider, i små familiegrupper eller blandt mennesker, som befinder sig tæt på hinanden; dette kan være skoler, sygehuse, plejehjem, militærlejrer, restauranter, osv.
    • Ansvarlig for 40 % af tilfælde af diaré på institutioner i USA
    • Lokale epidemier ophører almindeligvis spontant efter 1-2 uger
  • Smitte
    • Norovirus er meget smitsomt og smitter på flere måder
    • Smittemåde: I institutioner er person-til-personsmitte den almindeligste smittemåde, men norovirus kan også smitte via mad og vand
      • Indirekte kontaktsmitte: via hænder og håndtering af madvarer
      • Dråbesmitte ved f.eks. opkastning
      • Kontaktsmitte
    • I USA antages op til 50 % af udbruddene at være fødevarerelaterede1
    • Virusudskillelsen kan vare fra nogle få dage til flere uger og kan begynde før symptomdebut og fortsætte efter at sygdommen er over, hvilket komplicerer håndteringen af udbrud
  • Immunitet
    • Uklar mekanisme
    • Udvikles overfor samme subtype ("strain")
    • Kortvarig immunitet, som formodentlig kun varer nogle måneder

Disponerende faktorer

  • Det ser ud til, at modtageligheden delvist kan være genetisk bestemt

ICPC-2

ICD-10

  • A08 Tarminfektioner fa virus og andre organismer
  • A081 Akut gastroenteritis fa Norwalk-virus
  • A09 Diarre og gastroenterit af formod infekt. el ikke spec.årsag

Diagnose

Diagnostiske kriterier

  • Påvisning af virus-RNA PCR af afføring eller opkast
    • Eventuel elektronmikroskopisk påvisning

Differentialdiagnoser

  • Andre årsager til diaré, særligt bakterielle infektioner

Sygehistorie

  • Er karakteriseret med akut indsættende kvalme, opkast, mavesmerter og vandig diaré (4-8 gange over 24 timer)
  • Mange får desuden influenzalignende symptomer som hovedpine, muskel- og ledsmerter
  • Feber ses hos omtrent halvdelen
  • Inkubationstiden er almindeligvis 12-48 timer, men kortere perioder ses, og symptomerne varer almindeligvis 24-48 timer
  • Sygdommen har et mildt og selvbegrænsende forløb, men alvorligere forløb forekommer hos svage ældre og immunsvækkede
  • Man er mest smitsom, når der er opkast og diaré, men man er også smitsom i en kort periode før symptomstart og et par dage efter symptomophør

Kliniske fund

  • Almindeligvis feber hos halvdelen
  • Objektivt ses der tegn på dehydrering
    • Træthed, tørst, oliguri, akut vægttab, tørre slimhinder, indfaldne øjne, nedsat hudturgor, takykardi og lavt blodtryk
      • Let dehydrering - akut tab af 5 % af kropsvægten
      • Moderat dehydrering - tab af 5-10 % af kropsvægten
      • Alvorlig dehydrering - tab af over 10-15 % af kropsvægten

Epidemiologiske kriterier

  • Følgende kriterier har høj specificitet for norovirusudbrud, men nogle lavere sensitivitet:
    • Gennemsnitlig sygdomsvarighed mellem 24 og 48 timer
    • Gennemsnitlig inkubationsperiode på 12-48 timer
    • Mere end 50 % af patienterne har opkastninger
    • Bakterielle årsager ikke påvist

Supplerende undersøgelser

  • Afføringsprøve til påvisning af virus ved PCR
    • Bør tages indenfor 48-72 timer efter sygdomsdebut, såfremt man ønsker at diagnosticere tilstanden laboratoriemæssigt
    • Men ofte mulig at påvise virus ved PCR op til 5 dage efter sygdomsdebut
  • Eventuel blodprøve med henblik på elektrolytforstyrrelser

Prøvetagning og forsendelse af prøver ved mistanke om norovirusinfektion (calicivirus)

  • Afføringsprøve er at foretrække
  • Ved mistanke om udbrud bør der tages prøver fra 4-5 forskellige personer
  • Afføringsprøve
    • 5 gram - mængde tilsvarende en teske; bør tages inden tre døgn efter sygdomsstart
  • Opkastning
    • Prøver kan også tages fra opkast

Hvornår skal patienten henvises?

  • Indlæggelse ved tegn til dehydrering hos børn
  • Ved alvorligere dehydrering hos voksne

Behandling

Behandlingsmål

  • Forebygge dehydrering
  • Forebygge spredning af virus

Generelt om behandlingen

  • Der findes ingen specifik behandling1
  • De fleste patienter har ikke brug for nogen egentlig behandling
  • I nogle tilfælde er der indikation for at behandle dehydreringen ved tegn på elektrolytforstyrrelser
  • Ved mistanke om fødevare- eller drikkevandsoverført sygdom kontaktes embedslægen

Peroral rehydrering

  • Er at foretrække, men hos medtagede patienter kan intravenøs rehydrering være nødvendig
  • Ved moderat dehydrering er peroral rehydrering som regel nok 3, 4
  • En metaanalyse viste, at for hvert 25. barn behandlet peroralt måtte 1 barn behandles intravenøst 5

Hvad kan patienten selv gøre?

  • I starten af diaré-episode og ved vedvarende moderate sygdomsbilleder anbefales rigelig drikke
  • For børn 2-10 år
    • 100-200 ml saft efter hver løs afføring
    • Mulig blanding: 1 liter vand, ½ teske salt og 6-8 teskeer glukose; alternativt tynd solbærsaft med ½ teske salt pr. liter væske
  • For voksne mere drikke end normalt
    • Undgå hypertone sodavand
    • Skal blandes med lige dele vand
  • Ved diaré og tegn på dehydrering anbefales balanceret sukker-saltløsning
    • Hjemmelavet: ½ teske bordsalt og 3 spiseskeer sukker i en liter vand
  • Probiotika
    • Hos børn med akut infektiøs diaré er behandling med lactobacillus (f.eks. yoghurt) en sikker og effektiv måde at afkorte varighed af diaré-periode 6

Medicinsk behandling

  • Kvalmestillende
    • Hos børn med gastroenteritis og dehydrering har et enkelt studie vist, at peroral ondansetron reducerede kvalme og opkastninger og gjorde det lettere at gennemføre peroral rehydrering

Forebyggende behandling

  • God håndhygiejne
  • God køkkenhygiejne
  • Forsøg på udvikling af vaccine er hidtil ikke lykkes på grund af mangel på dyremodeller til test1

Hygiejniske tiltag ved norovirus-infektion

  • Norovirus er meget smitsomt og smitter på flere måder
  • Ved smitte i institution er hurtig igangsætning af tiltag nødvendig:
    • For personale:
      • Brug overtrækskittel, handsker og mundbind
      • Håndvask efterfulgt af hånddesinfektion
      • Effektiv overfladedesinfektion
      • Almindelig daglig rengøring og affaldshåndtering
    • For patient:
      • Enestue eller kohorteisolation med eget toilet
    • For afdelingen:
      • Almindelige hygiejniske foranstaltninger
      • Isolation af patienter med diaré
      • Om muligt lukkes for nye patienter
      • Rigtig madhåndtering
  • Det er vist, at varigheden af norovirus-udbrud forkortes, hvis tiltag iværksættes tidligt i forløbet 7
  • Det vigtigste enkelttiltag er isolering
  • Personale, som har været syge, bør vente til 48 timer efter ophør af diaré og opkastninger, før de genoptage arbejdet
  • Håndhygiejne: Håndvask med vand og sæbe efterfulgt af hånddesinfektion med sprit i 30 sekunder
  • Børnehave
    • Børn med akutte diarétilstande kan vende tilbage til børnehaven 2 døgn efter, at de er blevet symptomfrie; dette gælder også blebørn
    • Ved diarétilstande, hvor man mistænker fødevarer som årsag (f.eks. efter udlandsrejse) bør barnet undersøges af læge

Forløb, komplikationer og prognose

Forløb

  • Normalt går tilstanden over i løbet 1-2 dage

Komplikationer

  • Dehydrering
  • Forstyrrelse i elektrolytbalancen

Opfølgning

  • Sygemelding fra arbejde ved ansættelse i:
    • Fødevareindustrien eller restaurationsbranchen
    • Sundhedsvæsenet
  • Der bør gå mindst 48 timer efter symptomfrihed, før man genoptager sit arbejde
  • Kontrolafføringsprøve er ikke nødvendig

Udbrud i børnehave

  • Børn bør holdes hjemme ved symptomer og 48 timer efter symptomfrihed
  • Kontrolprøve er ikke nødvendig

Udbrud på sygehus eller plejehjem

  • Patienter med akut gastroenteritis bør isoleres i eget rum eller egen afdeling; rummet bør have eget bad/toilet
  • Personale med symptomer sendes hjem og returnerer først efter 48 timers symptomfrihed
  • Håndvask indskærpes efter kontakt med patienter eller berøring af mulig kontaminerede genstande
  • Mundbind benyttes sammen med handsker og overtrækskittel pga. smitterisiko ved opkastninger
  • Isolationsrummet rengøres dagligt på almindelig måde
  • Ved ophør af isoleringen rengøres rummet i henhold til retningslinjer for kontaktsmitteisolering

Anmeldelse

  • Mistanke om vand- eller levnedmiddelbåren infektion skal anmeldes skriftligt på formular 1515 til Statens Serum Institut

Patientinformation

Hvad findes af skriftlig patientinformation

Kilder

Referencer

  1. Dolin R. Noroviruses - challenges to control. N Engl J Med 2007; 357: 1072-3.NEJM
  2. Lopman B, Vennema H, Kohli E, et al. Increase in viral gastroenteritis outbreaks in Europe and epidemic spread of new norovirus variant. Lancet 2004; 363: 682-8.PubMed
  3. Atherly-John YC, Cunningham SJ, Crain EF. A randomized trial of oral vs intravenous rehydration in a pediatric emergency department. Arch Pediatr Adolesc Med 2002; 156: 1240-3.PubMed
  4. Spandorfer PR, Alessandrini EA, Joffe MD, Localio R, Shaw KN. Oral versus intravenous rehydration of moderately dehydrated children: A randomized, controlled trial. Pediatrics 2005; 115: 295-301.Pediatrics
  5. Hartling L, Bellemare S, Wiebe N, Russell K, Klassen T, Craig W. Oral versus intravenous rehydration for treating dehydration due to gastroenteritis in children. Cochrane Database Syst Rev 2006; 3: CD004390.Cochrane
  6. Van Niel CW, Feudtner C, Garrison MM, et al. Lactobacillus therapy for acute infectious diarrhoea in children:a meta-analysis. Pediatrics 2002; 109: 678-84.Pediatrics
  7. Lopman BA et.al. Epidemiology and cost of nosocomial gastroenteritis, Avon, England, 2002-2003. Emerg Infect Dis 2004; 10: 1827-34.PubMed

Fagmedarbejdere

  • Bjarne Ørskov Lindhardt, Ledende overlæge, klinisk lektor, dr.med., Hvidovre Hospital, Infektionsmedicinsk afdeling
  • Hans Christian Kjeldsen, speciallæge i almen medicin, ph.d., praktiserende læge, klinikchef, Århus Universitetspraksis og ekstern lektor ved afdeling for Almen Medicin, Institut for Folkesundhed, Århus Universitet
Link til Patienthåndbogen

Kontakt redaktionen

Har du en kommentar til denne artikel?